Hvorfor kan jeg ikke finde en alimentationssag?

Startet af Keld Sørensen, 07 Jun 2013 - 16:13

Forrige emne - Næste emne

Keld Sørensen

Ifølge Skt. Stefan Sogns kirkebog 1905-07, opslag 282, nr. 449 fødes Ellen Marcella Bolette Petersen 29. november 1907. Hun døbes 14. november 1909.
Moderen er angivet som ugift Lovisa Frederikke Valborg Petersen, 17 år.
Der er ikke opgivet en far. Derfor må der forligge en alimentationssag. Eller...?
I FT-1911 opholder hun sig hos mormoderen på adressen Ølundsgade 1A.
Hun dør før sin konfirmation, har jeg fået oplyst fra anden side.
Denne indførelse i kirkebogen har jeg desværre ikke fundet.
Jeg har søgt i AJ-journalerne for 1907, dog uden resultat. Eller har jeg overset noget?
Hjælp og gode råd udbedes om andre muligheder.
Mvh.
Keld Sørensen.

Stina Kirkegaard Hansen

Der findes en sag i 1908:
http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside/find_familieretlige_sager_i_kobenhavn#
AJ-journal nr. 31, opslag 82

Venlig hilsen
Stina

[vedhæfting slettet af admin]

Stina Kirkegaard Hansen

Der er en sag mere fra 1911:
AJ-journal nr. 2181, opslag 343
Venlig hilsen
Stina

[vedhæfting slettet af admin]


Keld Sørensen

Hej Stina,
Tak for dine fund og hurtigt svar.
Så mangler jeg bare at finde hende død!
Mvh.
Keld.

Stina Kirkegaard Hansen

Er FT 1911 det sidste sted, du finder hende? Og har du et opslagsnummer?
Venlig hilsen
Stina

Keld Sørensen

Hej Stina,
FT-1911: Nørrebrogade. Opslag 404. Det hedder faktisk Ølundsgade. (Det er det nuværende Uffesgade).
Sidste gang Ellen Bolette ses.
1. november 1916 finder jeg familien på adressen Husumgade 42, 3. ifølge oplysning på Politiets Registerblade. Samme adresse 1. maj 1918.
Mvh.
Keld.

Keld Sørensen

I et tidligere svar vedrørende mit spørgsmål, henviser - tak for hjælpen Stina - til et registerblad
http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_sfup&controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=2389458&searchname=polit_simple
Her fremgår det, at der ved Viggo Charles Laurits Hansens navn er anført »24/3 20 P.E.Reg. 2 (Almt)«. Det tyder jeg som en alimentationssag. Så min nysgerrighed vokser.
Prøver så under AJ-journaler for 1920 at finde sagen. Men uden det ønskede resultat.
Så hjælp udbedes - endnu engang...
Mvh.
Keld.