Danish Family Search

[Kaj Arne Jørgensen]

Hej Svend-Erik.

Jeg prøver på at forstå dine betænkeligheder ved Danish Family Search.

Umiddelbart blev jeg meget begejstret for siden, da jeg synes jeg får de søgte data præsenteret på en
måde der gør, at yderligere søgning bliver nemmere, f.eks. opslag på øvrige familiemedlemmer, eller søgning videre på stednavne.

De muligheder der er i systemet, og de tanker der er for fremtiden ser lovende ud.

Du skriver:

To parallelle baser byggende på afskrifter af folketællingerne vil uundgåeligt medføre, at vi indtastere / korrekturlæsere kommer til at spilde gode frivillige ressourcer på dobbeltarbejde.

Hvori består dobbeltarbejdet hos DIS ?

Er det en følelse af ejerskab på de indtastede oplysninger på DDA og Kildeportalen ?

Kan der ikke laves et fornuftigt samarbejde mellem Danish Family Search og de danske interesser ?


Spørgsmålene er stillet for at forstå de argumenter der kan være for og imod Danish Family Search.

[John Nielsen]

Hej Svend-Erik

Nu er det ikke kun antallet af indtastede personer der tæller, men også anvendeligheden af kildeportalen.
Der er online indtastning uden forudgående installation af programmer.
Der er direkte adgang til de indtastede data.
Der er direkte forbindelse mellem det indtastede og originalen.
Som du selv siger så rummer kildeportalen kun nogle få procent af folketællingerne,
og alligevel er den oppe på en 1/5 af indtastningerne allerede.
Det til trods for at projektet har været forældreløst længe.

Hilsen John Nielsen

[Lis B. Jensen]

Hej på tråden.

Jeg tager hatten af for det store arbejde Dan og hustru har lagt i at rette data så de er mere søgbare. Men det vil jo altid være nødvendigt de skal gøre det i takt med der kommer flere indtastninger fra DDA.

De Data der skal afleveres til DDA - skal efter min bedste overbevisning være indtastet kildetro jvf. de  regler man har lavet i KIK-komiteen. Det kan vi nok heller ikke ændre på uden videre.

Jeg mener ikke vi som indtaster skal undersøge hver en post om deres navne eller steder stemmer overens med andre kilder - sidder man inde med speciel viden kan dette med fordel skrives i firkantede paranteser og vil derfor blive søgbart.

Ang. Kildeprotalen har den en bedre søgefunktion end DDA - og virker også hurtig. Problemer er så blot at der  - ihvertfald for FKT 1930 mangler nogle felter - så det derfor ikke kan overføres til DDA uden lidt tilretning - men det er dog en rimelig opgave i forhold til at skulle indtaste det hele igen - og så er det jo på nettet så snart der er gemt en indtastning.
Ingen tvivl om at det er et godt arbejde Morten H. Nielsen har gjort her - og at det er smadder ærgerligt dette arbejde er gået i stå.
Forhåbentlig får man snart gang i nye tiltag - i det samarbejde der nu foregår mellem DIS og DDA - så vi også den vej kan indtaste online og med direkte henvisning til org. foto og arkivalier i Daisy.

Jeg taster stadig på kildeportalen - men holder mig til Skifterne - og forsætter med at taste folketællingerne i det tilhørende program til DDA. De fleste af de Folketællinger jeg har lavet i kildeportalen er konverteret og sendt til DDA.

Så længe de tastede data ligger hos DDA vil de formentlig altid være bevaret - Hav sker der hvis Danish Family search lige pludselig lukkes?

Jeg har prøvet at lave nogle søgninger i Danish Family Search  på navne jeg kan husker et tastet forkert - og disse er tilsyneladende ikke rettet  - eks. ChristenHemmingsen, Marei - m.fl. små og ubetydelige fejl - hvor personen så ikke vil dukke op.

Selvom det er en udmærket side er jeg ikke sikker på jeg har lyst til at indtaste der også.
Iøvrigt er jeg ikke medlem af Facebook mere - så der er åbenbart nogle ting jeg går glip af her - men det er jo så bare ærgerligt for mig - for jeg tilmelder mig ikke der igen og heller ikke andre sociale medier.

Men du skal da have held og lykke med projektet.

[John Nielsen]

Hej Lis

Det kildetro retter sig mod forskerne og slægtforskerne før i tiden hvor adgangen til originalerne var langt mere vanskelig.
Ingen slægtforsker vil vel idag acceptere en afskrift alene, men bruger den til at finde originalen.

Det forhindrer jo ikke at man forbedrer søgbarheden i de data der går i søgedatabasen.

Hilsen John Nielsen

[Lis B. Jensen]

Hej John

Nej - det forhindrer jo ikke at man forbedrer søgbarheden - men så længe reglerne for indtastning er sådan, er det det jeg forholder mig til - så må det være op til de ansvarlige for dette om reglerne skal ændres.
Jeg har ihvertfald ikke lyst til at taste det samme flere gange - og det ville da også være fjollet vi er flere der taster den samme kilde i hver sin database.

For min skyld kan man godt tilføje et ekstra felt - til nutidig stavemåde - bare det tilgodeser de behov der er for brugen af data for både almindelige forskere og slægtforskere.

Og netop de manglende felter på Kildeportalen gør det jo lidt vanskeligt - det er vel ikke helt uinteressant hvor en person var året før f. eks. eller hvor de opholder dig nu?

[Svend-Erik Christiansen]

Hej Kaj Arne

>De muligheder der er i systemet, og de tanker der er for fremtiden ser lovende ud.
Her er vi helt enige. Jeg synes også, det ser spændende ud, men.... (se nedenfor)

>Hvori består dobbeltarbejdet hos DIS ?

Med to parallelle baser opstår bl.a. følgende:
1) Vi risikerer, at der sidder indtastere og bruger timer på at lave den samme afskrift til hver sin base. Det vil være spild af frivillig arbejdskraft.
2) Opdateringer det ene sted bør også ske det andet sted, og man kan ikke sådan lige udveksle, da baserne er "renset" forskelligt. Der må nu og i al fremtid bruges tid og arbejdskraft på dette, hvis man skal have gensidige opdateringer.
3) Nogle folketællingsafskrifter kommer til at ligge det ene sted, andre det andet sted, og nogle afskrifter ligger begge steder. Brugerne kan ikke vide, hvor den mest korrekte afskrift af en folketælling ligger, og man må som bruger søge begge steder.
4) Endelig vil jeg også påstå, at adgangen (og den fri adgang) til dataene i al fremtid er mere sikker hos en statslig myndighed end hos en privatperson i Australien.

Et sted at aflevere data, et sted at koordinere arbejdet med indtastningerne og et sted at søge i de indtastede data - det skal vi holde fast ved.

>Er det en følelse af ejerskab på de indtastede oplysninger på DDA og Kildeportalen ?
Jeg er ikke sikker på, at jeg helt forstår dit spørgsmål, men som jeg har sagt andetsteds i denne tråd, så mener jeg, at man af respekt for de enkelte indtasteres bidrag til DDD, også bør have dennes accept, når deres data lægges hos en tredje person.

>Kan der ikke laves et fornuftigt samarbejde mellem Danish Family Search og de danske interesser ?
Det håber jeg, for Dan Nicolaysen har en række gode ideer, men de bør i stedet kunne udfoldes i forbindelse med DDD.  

Mvh.
Svend-Erik Christiansen

[Dan Nicolaysen]

Hej igen

Danish Family Search er allerede i kommunikation med Statens Arkiver omkring et evt. samarbejde. Her er et udpluk af min seneste e-mail til dem:

"Fælles foretagende kunne jo gøres på mange smarte måder, hvor alle grund-data blev sat ind i en central database hos Statens Arkiver. Hvordan det helt præcist skulle gøres er nok noget vi skal tale sammen om. Vi er meget åbne for et samarbejde med DDA, DIS-Danmark eller SA. Vi er snart klar med indtastning af kirkebøger med markering hvorpå originalen posten er registereret og registrering af alle navne særskilt. Bemærk at vi har lavet dette, fordi det ikke findes endnu. Dette system kunne jo køre direkte fra Statens Arkiver's egen server, og dataene som er gemt kunne gøres tilgængelig for alle (registrerede) via web services. Hvis disse muligheder forelå, og vi kunne få nemmere adgang til dataene, så havde vi heller ikke behov for vores eget indtastningssystem. Så ville selve indtastningen altid blive foretaget på Statens Arkivers egen server. Ja, det er jo kun et forslag, jeg ved jo ikke hvad planer i allerede har. Jeg er sikker på i allerede har masser af planer."

Den e-mail skrev jeg for 5 dage siden, men har endnu ikke fået et svar.

Som I kan se er Danish Family Search ikke ude på at være den styrende enhed for alle FT og KB data. Jeg er enig i at dette job ikke kan foretages af en lille privat web side som er hobby arbejde af 2 travle personer som kun kan arbejde på det after fyraften og når de 3 små under er kommet i seng. Tænk hvis vi fik nok af dette, og ikke gad at køre web siden mere? Den går jo ikke.

Men her er problemet. Der har ikke været mulighed for at opsætte en "anden" indgangsvinkel på alle dataene, med mindre man indlæser det hele som vi har gjort. Hvis Statens Arkiver åbnede op for at alle kunne "hente" dataene i et rå format via Web services eller download af CSV eller Excel fil, så var det langt nemmere at "dele" med andre. Indtil videre har kun FT 1880 været mulig at hente i et rå format.

Vores planer for fremtiden er at gøre det muligt at have sit eget slægtstræ på vores web system, lidt ligesom Ancestry eller andre online udbydere. Dette skal også være gratis at benytte på Danish Family Search, men for at vi kan lave en professionel løsning, så har vi brug for dataene, så personerne i slægtstræet kan blive kørt op imod FT og KB data, ellers er det ikke så præcist som vi gerne vil have det. Igen er vores eneste mulighed for at gøre dette lige nu, er at have dataene på vores egen database. Da vi så opdagede at dataene ikke kunne sammenlignes uden "oprydning", så var vi også nødt til at rense dem så godt vi kunne, så derfor det store arbejde med at rense dataene først. Jo, der mangler stadig nogle oprydninger. Det vil der nok altid gøre når man taler om 14 millioner records. Nogle af oprydningerne kan kun ses af det menneskelige øje.

MEN, her er et forslag. I den perfekte verden, så kan det hele se således ud:

- Alle originale kilde data er gemt på 1 central database hos Statens Arkiver
- Andre web udbydere, som arbejder med data for slægtsforskning, har en special online konto hos SA (hvis godkendt), hvor grund-dataene kan hentes via web services
- Indtastning af nye data kan foretages direkte hos SAøs egen system eller fra de andre godkendte web udbydere, men dataene som bliver indtastet eksternt bliver også gemt via web services hos SA. SA kan derfor indlæse disse nye data og indlægge dem i de originale data, hvis de bliver godkendt
- Indtastning hos andre web udbydere skal foretages via det aftalte format, og man kan ikke foretage indtastning af allerede eksisterende data, kun for manglende kilder og opslag
- For rettelser til eksisterende data, så skal henvendelse foretages direkte til SA, men det kan også gøres via web services fra de forskellige web udbydere. Rettelserne kan blive samlet op og sent til SA elektronisk.

Via denne metode, så vil dataene blive indtastet langt hurtigere end det hidtil er set. Det skyldes at når vi åbner muligheden for eget slægtstræ, så vil indtastningen af personen nemlig bliver fortaget som personerne i træet bliver lagt ind og der linkes til et opslag i kirkebogen for dåb, vielse, død, osv.

F.eks. Brugeren af slægtstræet indtaster "Maren Jensdatter" i deres træ. Umiddelbart foretages der ingen kontakt til SA af denne indtastning. Brugeren af slægtstræet søger så Kirkebogen op for et bestemt sogn og for opslag 45 sætter personen en markering for "Maren Jensdatters" dåb og det bliver linket til personen. Opslaget er endnu ikke indtastet hos SA, så derfor sender slægtstræ systemet dataene på "Maren Jensdatter" til SA som tilhørende Opslag 45 i den pågældende kirkebog.

Hvis indtastningen af Opslag 45 allerede er foretaget, så vil brugeren af slægtstræet blive gjort opmærksom på dette, når man linker sin person til opslaget, hvis navnet ikke passer med "Maren Jensdatter", eller datoen for dåb er indtastet forkert i slægtstræet. Det er lidt kort skrevet her, og der er andre vigtige ting i denne løsning, men det er for meget at skrive her på denne tråd.

Som i kan se, så vil dataene blivet indtastet langt hurtigere da det vil foregå i samme tempo som brugere indlægger deres personer i slægtstræet. Denne kommunikation skal være åben for alle slægts træ systemer, men konto hos SA skal først søges om og blive godkendt. Visse regler i forbindelse med data og indsamling skal være til stede før udbyderen kan få en konto.

Jeg ved godt der kommer spørgsmål omkring korrektur og validering af de data som kommer fra andre systemer, men så må man gå igennem de indtastede poster og godkende eller afvise hver enkelt. Hellere have denne mulighed end slet ikke at opsamle dataene. Man er nødt til at være åben for andres tiltag for at få dataene indtastet, end at sidde som et monopol på dataene og bestemme hvem som kan tyde og oversætte kilderne.

Nu får vi at se hvad som der findes ud af. Vi er meget åben for et samarbejde, som gør det nemt for alle og grund-dataene forbliver på et centralt sted.

MVH

Dan Nicolaysen

[Kaj Arne Jørgensen]

Hej Svend-Erik.

Nu blev jeg overhalet af et svar fra Dan Nicolaysen,
men her er mine kommentarer til dine svar til mig.

Hej Kaj Arne

>De muligheder der er i systemet, og de tanker der er for fremtiden ser lovende ud.
Her er vi helt enige. Jeg synes også, det ser spændende ud, men.... (se nedenfor)

>Hvori består dobbeltarbejdet hos DIS ?

Med to parallelle baser opstår bl.a. følgende:
1) Vi risikerer, at der sidder indtastere og bruger timer på at lave den samme afskrift til hver sin base.
  Det vil være spild af frivillig arbejdskraft.

Dan Nicolaysen har svaret: De nye indtastninger på FT og KB data som bliver gemt i vores database
                          kan vi også sende til Statens Arkiver, så de kan indlæse dem i deresa egen.

2) Opdateringer det ene sted bør også ske det andet sted, og man kan ikke sådan lige udveksle,
  da baserne er "renset" forskelligt. Der må nu og i al fremtid bruges tid og arbejdskraft på dette,
  hvis man skal have gensidige opdateringer.

Dan Nicolaysen har svaret: De nye indtastninger på FT og KB data som bliver gemt i vores database
                          kan vi også sende til Statens Arkiver, så de kan indlæse dem i deresa egen.

3) Nogle folketællingsafskrifter kommer til at ligge det ene sted, andre det andet sted,
  og nogle afskrifter ligger begge steder. Brugerne kan ikke vide, hvor den mest korrekte afskrift af
  en folketælling ligger, og man må som bruger søge begge steder.

Dan Nicolaysen har svaret: De nye indtastninger på FT og KB data som bliver gemt i vores database
                          kan vi også sende til Statens Arkiver, så de kan indlæse dem i deresa egen.

4) Endelig vil jeg også påstå, at adgangen (og den fri adgang) til dataene i al fremtid
  er mere sikker hos en statslig myndighed end hos en privatperson i Australien.

Det er jeg ikke uenig med dig i, men de mange nye muligheder som Danish Family Search tilbyder,
kan jeg ikke se hos Statens Arkiver, og hvornår kommer det ?
Derfor vil jeg mene, at et samarbejde vil være bedre end et "ikke samarbejde".

Et sted at aflevere data, et sted at koordinere arbejdet med indtastningerne og et sted
at søge i de indtastede data - det skal vi holde fast ved.

Helt klart den ideelle løsning.

>Er det en følelse af ejerskab på de indtastede oplysninger på DDA og Kildeportalen ?
Jeg er ikke sikker på, at jeg helt forstår dit spørgsmål, men som jeg har sagt andetsteds i denne tråd,
så mener jeg, at man af respekt for de enkelte indtasteres bidrag til DDD, også bør have dennes accept, når deres data lægges hos en tredje person.

Det kan jeg godt opfatte som, at jeg ikke må afskrive de oplysninger jeg finder på DDA
og skrive dem ind i et slægtstræ, som jeg lægger på nettet.

>Kan der ikke laves et fornuftigt samarbejde mellem Danish Family Search og de danske interesser ?
Det håber jeg, for Dan Nicolaysen har en række gode ideer, men de bør i stedet kunne udfoldes i forbindelse med DDD.  

Mvh.
Svend-Erik Christiansen

Tak for dine svar på mine spørgsmål.

[Bodil Grove Christensen]

Efter den megen snak om ophavsret, kunne det også være yderst interessant at få et svar fra Dan, hvorfor han valgte ordet Danish Familysearch - når nu Familysearch er et verdenskendt brand fra mormonkirkens slægtshistoriske afdeling?
Mvh.Bodil Christensen.

[Dan Nicolaysen]

Hej Bodil.

Det var da sjovt du spørger om dette, da jeg har jo allerede sendt dig en enorm lang personlig e-mail med svaret på dette, men måske har du glemt hvad jeg skrev. Nå pyt, jeg vil hermed klippe svaret ud fra den originale e-mail som du fik:

"Vi havde svært ved at finde et navn til vores nye web side. Der var mange forslag, nogle mere fantasifulde end andre, men vi besluttede os så for Danish Family Search. Simphelthen kalde det for hvad det er. En Søge funktion for Danske familier. Domain navnet var ledigt, så vi købte det og registerede navnet som et "Trading Name" tilhørende vores firma. Selvfølgelig var det jo en fordel for os at navnet family search er kendt af de fleste slægtsforskere. Man er jo godt dum hvis man går ud med et navn som www.dumbidumbi.com som ikke har nogen relation til genealogy og slægtsforskning. Vi havde først planer om www.danishgenealogyresearch.com men mente ikke at genealogy er et godt ord. Det kan man godt stave forkert, så vi valgte de mest normale ord vi kunne finde – Family og Search. "

Håber du nu har fået svar på dit spørgsmål.

Jeg er glad for at besvare alle spørgsmål. Hellere stille spørgsmålet og få et svar inden man udtaler sig på spekulationer. Derfor er jeg glad for at Bodil spørger først nu, end da hun skrev vi havde "forbindelser" til MyHeritage. Det har vi ikke, og det skrev jeg også til Bodil, og hun har erkendt at det skyltes en reklame banner på web siden fra MyHeritage og hun trode at det var en del af Danish Family Search. At hun så spørger igen herinde på dette forum på spørgsmål jeg allerede har svaret hende via en personlig e-mail, det skyldes nok blot at få det frem i søgelyset hos jer andre. Fint nok, lad os da endelig få alt frem på brodet, nu der er så stor interfesse i det.

Jeg syntes det er utrolig flot med alt den opmærksom vi har fået, hvad enten det er sure opstød eller roser til skyerne. Det betyder at man åbenbart har taget vores lille web system seriøst, og det er virkelig godt. Vi havde slet ikke regnet med så stor en respons på vores lille web side, som er langt fra færdig. Tidspunktet var nok ikke så godt, da vi stadig kun kører systemet fra vores lille udviklings server med blot en ADSL linie. Vi arbejder stadig hårdt på systemet, og vi kan ikke flytte det til vores rigtige web server før databasen er helt klar til overførsel. Den er nu på 16 GB som kun kan overføres via Internetter, så det er ikke en vi flytter rundt på hver dag. Vi har siden 25 Maj haft 89.000 web opslag på vores web system, og den stakkels lille server har stået over i hjørnet og prustet og stønnet for at følge med. Vi må hellere se at få det op på den rigtige server så snart som muligt inden den giver helt op.

God Søndag til alle.

Dan

[Svend-Erik Christiansen]

Hej Kaj Arne

Du skriver bl.a.

>Det er jeg ikke uenig med dig i, men de mange nye muligheder som Danish Family Search tilbyder,
>kan jeg ikke se hos Statens Arkiver, og hvornår kommer det ?
Nu skriver du ikke, hvad du konkret efterlyser af muligheder, og jeg er ikke programmør, så det har jeg meget svært ved at svare på spørgsmålet. Konkrete forslag til udbygninger modtages gerne, men send dem direkte til DDA.

>Derfor vil jeg mene, at et samarbejde vil være bedre end et "ikke samarbejde".
Der er vi bare helt enige.

>Det kan jeg godt opfatte som, at jeg ikke må afskrive de oplysninger jeg finder på DDA
>og skrive dem ind i et slægtstræ, som jeg lægger på nettet.
Sådan skal det ikke tolkes. Afskrifterne laver vi jo netop for at vi kan hjælpe hinanden og lette adgangen til bl.a. folketællingerne. Problemet opstår, hvis det hele kopieres og lægges et nyt sted. Så der opstår to steder, som man bør gensidigt vedligeholde og opdatere osv.

Mvh.
Svend-Erik Christiansen

[Kirsten Bjørneboe]

Jeg synes det er et flot og brugbart initiativ, I har taget! Jeg har kun kigget lidt på folketællinger i Præstø amt, Stevns herred, Varpelev sogn, som jeg er temmelig bekendt med. Og jeg finder det utrolig godt, at man hos jer kan få den samme person listet i flere år. Jeg har indtastet en del Varpelev-folketællinger, og mig bekendt er det mig, der ejer disse indtastninger og ikke DDA. Og jeg har intet som helst imod, at de bliver brugt på kryds og tværs.

Men ligesom Bodil undrer jeg mig lidt over navnevalget. Har I undersøgt, om det oprindelige FamilySearch i Utah vil finde sig i, at I bruger deres navn? Deres baser er ganske vist gratis, og ikke specielt dansker-venlige, men alligevel...

Held og lykke med det.

Venlig hilsen
Kirsten Bjørneboe

[Jørgen Sørensen]

Hej Kirsten

Jeg ved ikke, hvilken aftale, der er mellem dig og DDA. Og jeg ved ikke hvad du mener med "ejer". Men hvis du tror, at du har ophavsret, er du galt på den.

Ophavsret kræver "Værkshøjde", som resultat af en selvstændig kreativ proces. Se https://da.wikipedia.org/wiki/Ophavsret

Og i og med, at DDA er kildetro afskrifter, er der jo netop ingen kreativ proces; og derfor er der ingen ophavsret. Det ville svare til, at jeg f.eks. skrev Beethovens musik af, og så påstod, at jeg havde ophavsretten til den.

Hvis der endelig skulle være en, der måske havde ophavsret til folketællingsdata, må det være den, der skrev de originale lister. "Måske" fordi, det sikkert ikke ville kunne anerkendes som en "kreativ" proces at skrive en sådan liste.

Hilsen
Jørgen

[Kirsten Bjørneboe]

Hej Jørgen

Nu kan jeg altså ikke finde de relevante steder, men jeg er overbevist om, at jeg ved indsendelse af kildeindtastningerne fik at vide, at jeg ejer indtastningen (som jeg skrev her i forum) og så absolut ikke hverken kopierne eller de originale kilder. Dem er der vist ingen, der har ophavsret til længere? Men at jeg "ejer" mine egne indtastninger forstod jeg derhen, at jeg har lov til at publicere dem på fx min egen hjemmeside. Og dermed også kan tillade, at andre bruger dem. Men det gælder altså kun dem, hvor jeg er anført som indtaster.

Jeg vil lede lidt videre og se, hvor jeg har den opfattelse fra.

Undskyld jeg ikke har svaret før - jeg har været travlt optaget andetsteds :-)

Mange hilsener
Kirsten

[Kirsten Bjørneboe]

Hej igen Jørgen (og andre)

Jo, jeg havde ret: http://ddd.dda.dk/kildeindtastningsprojektbeskrivelse.htm

Her står i afsnittet om udlevering bl.a.:

"Når man bestiller KIP-datamaterialer fra DDA, betaler man et administrationsgebyr på 40 kr. per datamateriale. Det er vigtigt at påpege, at det ikke er data, man betaler for. Data tilhører stadig indtasteren, som således beholder alle kommercielle rettigheder til data."

(kursiveringen er min).

Har jeg ret, eller har jeg totalt misforstået noget?

Venlig hilsen
Kirsten

[Lis B. Jensen]

Hej Kirsten

Jeg har samme opfattelse.

Desuden undrer jeg mig over hvordan man vil sikre at de oplysninger der sammenkædes også er rigtige - hvem afgør det.?

Det er jo nemt at få kædet forkerte personer sammen - specielt dem med de meget almindelige navne.

Eksempelvis kan du jo være 2 Peder Jensen f. samme år og måned, konfirmeret og vaccineret samme år - hvem skal afgøre hvilken af disse er den rigtige?
Dette kan jo nemt blive et problem hvis en mener et og en anden noget andet  - det er jo ikke sikkert at vielse, faddere eller skifter kan give det rigtige svar.

[Jørgen Sørensen]

Hej Kirsten (og andre)

Tak for opklaringen.

Som jeg kan se, er vi enige om, at ophavsret sikkert ikke eksisterer (afskrivning er ikke en kreativ proces - ingen "værkshøjde") og i al fald er udløbet (det sker vist efter 70 år efter ophavsmandens død - for musikværker gælder det i hvert fald).

I og med at alle kan skrive de originale folketællinger af og der ikke er copyright på dataene, kan enhver jo også publicere dem offentligt i slægtsbøger og på nettet.

Så jeg har lidt svært ved at se, hvad det i virkeligheden er, at du har "kommercielle rettigheder" til. Kan du prøve at forklare det?

Må du sælge data?
Det må jeg vel også, hvis jeg har skrevet dem af efter originalerne?

Ovennævnte er ikke for at ævle - bare nysgerrighed...

Hilsen
Jørgen

[John Nielsen]

Hej Jørgen og andre

Problemet er at folk omkring KIP/DDA igennem mange år har bildt indtastere ind at de har ophavsret på det indtastede.
De er godt klar over at det ikke er tilfældet, derfor snakker de nu om moralsk ophavret.

Hilsen John Nielsen

[Inger Toudal]

Hej igen Jørgen (og andre)

Jo, jeg havde ret: http://ddd.dda.dk/kildeindtastningsprojektbeskrivelse.htm

Her står i afsnittet om udlevering bl.a.:

"Når man bestiller KIP-datamaterialer fra DDA, betaler man et administrationsgebyr på 40 kr. per datamateriale. Det er vigtigt at påpege, at det ikke er data, man betaler for. Data tilhører stadig indtasteren, som således beholder alle kommercielle rettigheder til data."

(kursiveringen er min).

Har jeg ret, eller har jeg totalt misforstået noget?

Venlig hilsen
Kirsten

Der skal nok sættes en tyk streg under kommercielle. Andetsteds på den side, du henviser til, står der:

"Juridiske forhold

Det gælder for KIP-data som for alle andre data i DDA, at ejendomsforholdet, copyrighten, forbliver hos donor. Copyrighten bliver altså ikke overdraget til DDA ved afleveringen. DDA får derimod visse afgrænsede rettigheder med hensyn til videregivelse af materialet. For KIP'ernes vedkommende gælder det videregivelse til ikke kommerciel brug.

Den, der modtager et datamateriale fra DDA, har aldrig lov til at give materialet videre. Den rettighed er DDA nemlig aldrig bemyndiget til at give videre til tredjemand. Den, der har modtaget et materiale fra DDA, og som står over for en person, som også gerne vil gøre brug af materialet, skal altså fremfor at videregive materialet henvise til DDA. Det medfører kun en mindre ulempe, idet DDA jo ikke tager penge for data."

Fremhævningen er min.

Venlig hilsen
Inger Toudal

RED: Rettet tastefejl

[Jørgen Sørensen]

Hej

Bare lige for at præcisere:

Copyright er fuldstændig uafhængig af, om brugen er kommerciel eller ikke-kommerciel.

Copyright betyder "retten til at lave kopier". Om man tager penge for kopierne eller ej, berører ikke selve denne ret.

Jørgen

PS:
Er der ikke en eller anden jurist, der kan blande sig her...?

[Svend-Erik Christiansen]

Hej med jer

Sådan som ophavsretsloven er formuleret er en bogstavret gengivelse ikke behæftet med ophavsret.
Spørgsmålet er imidlertid, hvor meget man skal bevæge sig væk fra originalen, før man opnår en ophavsret på arbejdet. Det er i sidste ende en domstolsafgørelse, og mig bekendt findes ingen fortilfælde at henvise til.

Når vi afskriver bogstavret, så er det en sandhed med modifikationer. Jeg kan lige nævne et par forandringer ifølge vejledningen:
1) Kilden opdeles i felter i en database
2) efternavne-endelser -dttr, -dtr, -datt, osv. bliver til -datter og tilsvarende med -s, -ss til -sen
3) Der sættes køn på personerne i de ældste tællinger
4) Stednavne og ejerlav føres igennem eller tilføjes
5) Der laves en husstandsnummerering og opdeling
6) Ditto, ", - osv. oversættes
7) Klare fejl og mangler rettes eller kommenteres
8) Man kan som indtaster føje oplysninger til i kantede parenteser

Den oprindelige kilde er der ikke ophavsret på - eller ophavsretten er i hvert fald udløbet.

Jeg er ikke i stand til at vurdere om ovenstående er nok til at give ophavsret, og det er måske ikke nok, men det spekulerer jeg ikke så meget på.

Min holdning er, at når nogen har brugt masser af tid på en afskrift (uafhængigt af om der er ophavsret på det eller ikke), så ville jeg ved en offentliggørelse finde det naturligt at spørge om tilladelse først af respekt for deres indsats.

For mig er det uundgåeligt, at vi kommer til at se spildte indtastninger og indtaster-kræfter, når indtastninger indsamles flere steder (DDD, Kildeportalen, Danish Family Search o.l.). 

Det vil også være forvirrende for brugerne, når det alligevel ikke er helt de samme data, der præsenteres. Ingen vil rumme alt, og gennemførte rettelser/korrekturlæsninger vil give brugerne forskellige svar. Det tilbagevendende spørgsmål vil blive, om en konkret tælling er afskrevet/søgbar et af stederne, og hvis den er med flere steder, hvor er den bedste afskrift af tællingen lige nu?

DDD kan naturligvis forbedres, og jeg synes det er bedre, at vi står sammen om et sted og bruger ressourcerne her.

PS.: Muligvis misforstod jeg noget i et af de ovenstående indlæg, men det er selvfølgelig muligt at søge i flere amter samtidig i DDD, og man kan også søge efter en person i flere årgange samtidig. Ved almindelige navne giver begge dele dog ofte uoverkommeligt mange svar.

Mvh.
Svend-Erik Christiansen

[Dan Nicolaysen]

Hej Allesammen.

Jeg vil blot lige nævne at Svend-Erik har ret i at vi burde stå sammen og sikre os at dataene altid har base et sted, og det sted skal være hos DDA og Staten. Ikke nogen anden organisation eller firma burde være det sted hvor grunddataene er gemt. Jeg (Danish Family Search) har d. 18 Juni 2013 skrevet til DDA vedr. dette og har givet ønske om at vi på en eller anden måde kan få lavet et samarbejde. Her er et udpluk af min e-mail til DDA:

Vi mener at det er vigtigt at den originale kilde samt originale indtastning stadig skal forblive hos DDA....Jeg vil derfor foreslå en strategi som denne:

- De originale indtastninger skal altid være registreret hos DDA
- System udbydere indenfor Slægtsforskning kan få en speciel system konto til DDA, hvor dataene kan hentes og benyttes til egen opsætning, rensning, statistik, eller hvad som de skal bruges til.
- Hvis system udbyderen har indtastnings muligheder, så kan nye indtastninger af kilder blive overført til DDA via web services, således at alle originale indtastninger stadig bliver registreret hos DDA.
- DDA kan så vælge at godkende indtastningen, så den indgår i det centrale register

På denne måde forbliver DDA den styrende database over indtastninger. Det bliver den centrale database for alle danske kilder, som det burde være. Det skal dog også være åbenhed overfor at fremvise data, både via egne skærmbilleder eller som datasets via online web services til andre systemer, men for at bruge web services skal man have en speciel konto hos DDA som kræver godkendelse før den kan bruges.

Oplysninger om hvor en indtastet person optræder i slægtstræer kan også sendes til DDA fra system udbydere med konto til DDA, således at DDA sidder inde med disse oplysninger. DDA's egen søge maskine kan derfor henvise til en persons tilhørsforhold i et slægtstræ. I mange tilfælde fortæller et slægtstræ mere om personen end grund dataene, og det vil give brugeren for søgningen en bedre mulighed for at identificere personen. Denne facilitet skal ikke låses fast mellem bestemte udbydere, men derimod være et åbent interface alle kan deltage i. Ingen grund til monopol, bortset fra at de originale kilder SKAL være registreret hos DDA.

Via oplysninger i slægtstræer vil det også give DDA en mulighed for at sammenkøre samtlige slægtstræer, og via denne metode kan man opbygge tilhørsforhold mellem personer i de indtastede data. Jeg tror det ville være interesssant for DDA at have denne mulighed.

Vi kan være behjælpelig med udarbejdelse af web services, system flow, sikkerhed, database registreging samt andre IT relaterede opgaver. Hvis i derimod selv ønsker at udarbejde denne eller en lignende strategi, så ingen problemer med det. Men hellere finde en god løsning der virker for alle og som giver andre system udbydere en åbenhed for data, men med visse regler for hvor grund dataene skal gemmes.

Desværre, så har jeg endnu ikke modtaget noget svar på min e-mail til DDA.

[Karl-Henrik Jensen]

Hej
Jeg bruger værktøjet en hel del og kunne godt tænke mig at få at vide, hvordan følgende foretages:

De originale folketællinger og kirkebøger kan også hentes fra siden, og de bliver vist i et smart billede zoom værktøj.

Mvh

Karl-Henrik

[Anton Dorph-Petersen]

Hej alle sammen!

Også jeg synes, at det er et stykke flot arbejde - og nemt at gå til.

Om der så overhovedet er nogle juridiske problemer, synes jeg, at det er vanskeligt at udtale sig om.

Med venlig hilsen
Anton Dorph-Petersen
Vejle