Kontakt: Danske Slægtsforskere                   Forum:

Spilleregler


 
Aktuelt Foreningen Forum Kilder Værktøjer Lokalforeninger Kontakt Andet
Hjælp Søg direkte i forum Søg i forum via Google Søg i gammelt forum Søg i gammelt forum via Google

Sider: [1]
  Udskriv  
Forfatter Emne: KB Boeslunde (Sorø Amt) 1731-1829. Meget atypisk ført. Hjælp søges.  (Læst 3399 gange)
Jan Wibrand [2808]
Medlem

Beskeder: 102




Print enkelt indl�g
« Dato: 29 Sep 2013 - 18:26 »

Jeg søger sikkerhed for, at kvinden Karen Nielsdatter er den i vedh. fil nævne Karen - nr. 594.
Men hvad står der egentlig ud over Karen.
Er faderen Niels Hans Bertelsøn eller Niels - søn af Hans Bertelsøn eller noget tredie. Og er det neden under mon Ellen Kirstine - hustru til Henning Mikkelsøn (måske den, der bar barnet). Eller kan det være moderen til Karen.

Kolonnerne har øverst betegnelserne: Navn, Fødselsaar, fødselssted og anmærkninger.

Jeg ved med sikkerhed:
FT 1840, Sorø A, Magleby S: Karen Nielsdatter, gårdmandsenke, 25 år, Askegårde.
FT 1845, do, do: KN, nu gift med Peder Christiansen, gårdmandskone, 30 år, Askegårde, født i Boeslunde.
FT 1850, do, do: KN nu 35 år gl., ellers do, do.
FT 1880, do, do: KN nu enke, 64 år gl., ellers do, do

Ved død i 1905 i Magleby S. står i KB:
Karen Nielsen, 89 Aar gl, Enke efter Gmdmand Peder Christiansen, Askegaard, Magleby Sogn, V. Flakkebjerg Herred.
Født i Boeslunde Sogn, Datter af Gmdmand Niels Nielsen og Hustru . . . ., Trenderup.

Hendes første ægtemand var Lars Larsen og det er formentlig deres vielse, der står i KB Skælskør 1836-54, opsl. 174. Her står desværre kun: Er vacc. - ingen datoer. LL dør i Magleby d. 28/11 1839. Skifte ikke fundet. Ved nogen mon hvor dette skal søges?

Meget tyder på fødeår 1815 eller 1816 og meget peger på Boeslunde - stedet Tranderup. Men faderens navn synes ikke at stemme.

Kan nogen hjæpe med tydningen/udlægningen af ordene i KB Boeslunde.
F.eks.: 1829 til Jens Larsen i Raad. ? . eller Rand. ? . (her kan hun være konfirmeret, men hvor er det?)
Og under Anm.: u. Schielskiør 1830. g.   + L 1851
Og så er jeg lidt mystificeret af korset lige efter hendes navn - det plejer at betyde død!
På forhånd tak og mvh - Jan Wibrand

[vedhæfting slettet af admin]
Logget
Jan Hedegaard Skov [21456]
Bruger

Beskeder: 587




Print enkelt indl�g
« Svar #1 Dato: 01 Okt 2013 - 01:17 »

Hej Jan,
Du har ret i at den KB er meget atypisk. Men hvis man kan læse/forstå den, så indeholder den mange oplysninger på få linier. Desværre har jeg stadig ikke helt fået fat i det.

Men som jeg læser det;

Karen født d. 14/8 1815 i Tranderup
datter af Niels Hansen Bertelsøn og Ellen Kirstine (Hemming Mikkelsøns datter)
+ ved Niels, for han er død (se også flere af de efterfølgende indskrivninger) og Ellen Kirstine er herefter blevet gift med Mads Peder Madsøn.

Karen blev døbt d 15/10 1815, vac. 20/8 1816.
Hun flyttede i 1829 til Jens Larsen i Ra...d?? (kom ud og tjene som 14 årig) og så står der noget mere...

Hun blev konfirmeret i Schielskiør [Skælskør] i 1830.

Og endelig er der 1851 bemærkningen...

Konfirmationen finder du i KB 1814-1835 Skælskør, Vester Flakkebjerg, Sorø, opslag 253 (nederst). Her står hendes far til Niels H. Bartelsen, Gaardmand og moderen som Ellen Kirstine. Dåb og vac. passer også.

Der er en vielse d. 14/11 1806 i KB Pedersborg, Alsted, Sorø, opslag 133 mellem Niels Hansen og Ellen Hemmingsdatter, hvor den ene forlover er Berthel Hansen. Det kunne være hendes forældres vielse.

Håber det hjælper dig videre. Selvom jeg ikke kommer med så meget nyt.

mvh

Jan Skov
Logget

Med Venlig Hilsen

Jan Hedegaard Skov
Aarhus
Slægt fra Himmerland og Thy
Jan Wibrand [2808]
Medlem

Beskeder: 102




Print enkelt indl�g
« Svar #2 Dato: 01 Okt 2013 - 20:45 »

Kære Jan Skov.

Tusind tak for din indsats og din vilje til at gå i dialog. Og tak for dine forslag til tydninger, der jo matcher forældrenavne ved hendes konfirmation i Skælskør.
Spændende, at du har fundet konfirmation, men - please tell me - hvordan kom du på at søge/finde vielse i Alsted Sogn?

Jeg kiggede i FT 1834 og FT 1840 og kan bl.a. i Boeslunde finde en Niels Hansen (der er flere af dette navn i 'passende' alder) gift med Ellen Kristensen, men ingen Hemmingdatter/Henningsdatter. Og slet ingen Bartelsen/Berthelsen i en passende alder. Men navnet Berthelsen er der - dog i 'yngre' udgaver.
Dog har jeg ikke undersøgt, om de begge skulle være døde eller fraflyttede mellem 1830 og 1834.
Jeg har ejheller i FT 1834, 1840 og 1845 fundet en Mads Peder Madsen i Boeslunde.

Støvede i går igennem div. brandforsikringer for Magleby og fandt her Peder Christiansen som fæstegårdmand under Borreby. Skifter for Borreby er ikke alle på nettet og jeg vil derfor onsdag kigge på film på RA.

Tak for din indsats og mvh,
Jan Wibrand
Logget
Jan Hedegaard Skov [21456]
Bruger

Beskeder: 587




Print enkelt indl�g
« Svar #3 Dato: 01 Okt 2013 - 23:48 »

Hej Jan,

Jeg tror, at jeg har brudt koden til denne KB (1731-1829 Boeslunde).
Det er et navneregister. Øverst på hver side står der 1822 December indtil opslag 80, så kommer 1823 December osv.
Altså i december 1822 er alle personerne i sognet ført ind. Herefter bliver nye navne ført ind hver december. NB alfabetisk, det var det der slog mig!! og jeg undrede mig over overskriften + de mystiske numre, som måtte hænge sammen.

Se opslag 50 (til højre), her er;
Mads Peder, søn af Mads Pedersøn og Dorthe Jürgen(Henriksen)-datter. Han er født i 1792. Og der står; g 22/11 1822 1.K 261. Altså gift 22/11 1822 1.gang med K no. 261.

Hvis vi slår no. 261 op (opslag 18 til højre), så har vi;
Ellen Kirstine, datter af Hemming Mikkelsen og Cecilia ??. Født 1777 i Pedersborg.
Og her står, at hun var gift i 1807 med Niels, søn af Hans Bertelsen, som døde 24/10 1821, og herefter gift med Mads Peder.

Det er jo også derfor at Niels, søn af Hans Bertelsen har et + foran hans navn. Da han var død i december 1822.

Og at hun kommer fra Pedersborg viser også, at jeg havde fat i den rigtige vielse (nok lidt mere held end forstand). Måden jeg fandt den på var via Family Search (Mormonernes database).

Det var en dejlig lille gåde.

mvh

Jan Skov
Logget

Med Venlig Hilsen

Jan Hedegaard Skov
Aarhus
Slægt fra Himmerland og Thy
Jan Hedegaard Skov [21456]
Bruger

Beskeder: 587




Print enkelt indl�g
« Svar #4 Dato: 01 Okt 2013 - 23:55 »

Mon ikke dette er Niels hansen i FT1787;

soroe, Alsted, Pedersborg, Pedersborg, , 14, FT-1787, C2018
 
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Berthelsen 52 Gift Indsidder Dagleyer 
Karen Olsdatter 47 Gift hans Kone   
Berthel Hansen 8 Ugift Søn [Hans Berthelsen & Karen Olsdatter]   
Niels Hansen 4 Ugift Søn [Hans Berthelsen & Karen Olsdatter]   

Du må have god efterforskning, og se om du kan bekræfte mine påstande Smiley

mvh

Jan Skov
Logget

Med Venlig Hilsen

Jan Hedegaard Skov
Aarhus
Slægt fra Himmerland og Thy
Jan Wibrand [2808]
Medlem

Beskeder: 102




Print enkelt indl�g
« Svar #5 Dato: 03 Okt 2013 - 18:06 »

Kære Jan Skov.

Jo, jeg tror du har brudt koden i den noget særegne kirkebog for Boeslunde - specielt særgegen efter kirkebogsreformen i 1814 idet han fører helt sit eget system til 1829. Men præsten må have været lidt af en nørd og haft tidl. kirkebøger som grundlag. Og på sin vis har han hjulpet os med dette specielle navneregister, der jo immervæk går 100 år tilbage fra det tidspunkt, hvor han skriver sit register. Hjulpet os hvis man altså sådan lige finder ud af hans system.

Jeg har forsøgt mig med personen Mads Peder Madsen, der bliver ægtefælle nr. 2 til Ellen Kirstine Hemmingsdtr. (f. nov. 1777).
Hendes første ægteskab er jo med Niels Hansen (f. febr. 1784) - de er begge barnefødte i Pedersborg Sogn, hvor jeg har fundet dem i KB medsamt deres forældre. Begge familier er med i FT 1787 for Pedersborg. Du viste vej til den ene familie.
Men Mads Peder Madsen er jo født i Boeslunde og faderen findes på opsl. 73, nr. 1134.
Her står han/faderen godt nok viet til Anna  Katharina, som skulle være død.
I kolonnen til højre står han viet 1. gang til Dorthe Jürgensdtr. i 1785, hvilket kan bekræftes i FT 1787 for Boeslunde: Peder Madsen gift med Dorthe Jørgensdatter (begge 27 år) med datteren Anna Katharina på 1 år.
Er der mon en fejl? Eller er datteren opkaldt efter en tidl. hustru, der er død ca. 1784!? Dette kan jeg ikke finde bekræftet i KB Boeslunde.
Men opsl. 73, nr. 1134 siger også, at han gifter sig (2. gang) d. 2/11 1800 med K(vinde) 553, der findes på opsl. 37. Hendes navn er Karen Hemmingsen. I FT 1801 for Boeslunde står han godt nok indført med navnet Peder Mads Pedersen, 40 år gl. Men ellers er resten vist godt nok!

Men hvad tallet under løbenummeret (til venstre) - frem til udg. af 1822 - skal bruges til ved jeg enndu ikke.
Det store B i højre kolonne + årstal, der peger på mulig konfirmation, kunne måske står for Bekræftelse. Men så er der det lille bogstav foran: v, k f.eks. ??

Måske vil jeg ved lejlighed på RA spørge til at se den originale KB - noget er jo ikke medaffotograferet. Det kunne evt. give et bedre overblik.

Men jeg har da fået løst mit oprindelige spørgsmål om sikkerhed for Karen Nielsdatters forældre. I tilgift har jeg fået begge hold bedsteforældre - og lidt til.

Tusind tak for din hjælp/indsats.
Er der mon noget på RA eller måske Kbh. Rådhus/Stadsarkiv, som jeg kan give dig en hånd med? Jeg bor tæt på.

Mange gode hilsener,
Jan Wibrand
Logget
Jan Hedegaard Skov [21456]
Bruger

Beskeder: 587




Print enkelt indl�g
« Svar #6 Dato: 16 Okt 2013 - 21:23 »

Hej Jan,

Desværre har jeg ikke haft så megen tid til slægtsforskning, så jeg har først set dit svar nu... Kedeligt at man også skal arbejde Smiley

Ud fra dit svar, så må jeg hellere ridse op, hvordan jeg ser "mandtalsbogen" til at være, for nogle af dine spørgsmål der kommer af en fejl-læsning (og det kan jeg godt forstå med den bog).

Der er 5 kolonner;

1. Nr
Her står løbenummeret (+ det andet mystiske nummer, som jeg tror, at deres nye nummer i næste bog [hvis den havde været der], men den er ikke så vigtig).
2. Navne
Her står personens fornavn!!! Efter navnet kommer faderens navn + moderens navn (hendes navn består også af hendes fornavn + hendes faders navn).
NB der står intet om hvem en mand er gift med her!!! Men ved en kvinde kan ægtefællen godt stå nedenunder forældrenes navne. Som der gør ved din Karen Hemmingsdatter (nr. 553, opslag 37).
3. Datoer
Her står fødselsdato/dåbsdato (dåb med "d") og evt. begravelsesdato.
4. Steder
Det er stederne for ovenstående datoer.
5. Anmærkninger.
Her står konfirmation, giftemål, forældre, søskende, tjenestested osv.
De bliver betegnet med bogstaver; så "k" er konfirmation (f.eks. ved Mads Peder står der "k B 1808 t.g.", som er konfirmeret Boeslunde 1808 med karakteren tg). "g" ved giftemål, som vi vist har styr på. "t" for tjeneste hos ..., for den efterfølges af et nummer.
Og nogle steder står der faderen/f, moderen/m, syskende, som også henviser vha numrene til dem.

Og endelig står der hvor man er flyttet hen eller kommer fra...

Altså er; nr. 1135 (opslag 73)
Peder
Søn af Mads Pedersen og Anna Kathrina
og han blev gift 2 gange, først med Dorthe Jürgensdatter og herefter med Karen Hemmingsdatter.
Og hermed er datteren fra FT1787 nok opkaldt efter hans mor!!!

Hvis personen er død, så har præsten sat et kors over det andet nummer (og hvis forældrene er døde, så kommer der et kors foran deres navn). Sidst i bogen bruger præsten også en cirkel med en prik og en streg over, den symboliserer at personen er flyttet til sognet.

Jeg har stødt på et par sjove indslag; Opslag 116 nr. 1822 og 1823, hvor der kommer bemærkninger om "Tyv" og "Døvstum", så præsten får meget med.

Opslag 14 nr. 191: Det er den ældste person i Boeslunde i dec 1822, som præsten også skriver. Birthe Olesdatter var født i 1731. Men hun er jo også den eneste fra 1731 (for det er en folketælling og ikke en kirkebog)...

Jeg syntes stadig, at det er en smart måde at notere på. Måske havde præsten en bedre løsning til en kirkebog end de andre... Man får jo alle oplysningerne om personen samlet et sted, og det er da smart. Mindre smart er det, at man har svært ved at se, hvilke børn et par fik.

Hvis du kan hjælpe en anden, så har du også hjulpet mig, for er det ikke sådan at denne side fungerer? Vi hjælper hinanden. Og jeg er bare glad for at kunne hjælpe lidt.
Desuden er alle mine aner fra Himmerland og Thy, så hvis du har lyst til en tur til Viborg i stedet for københavn, så er du velkommen til at slå ting op for mig Smiley

mvh

Jan

Logget

Med Venlig Hilsen

Jan Hedegaard Skov
Aarhus
Slægt fra Himmerland og Thy
Jan Wibrand [2808]
Medlem

Beskeder: 102




Print enkelt indl�g
« Svar #7 Dato: 04 Nov 2013 - 12:52 »

I morgen skal jeg på RA og vil der forsøge at snakke mig til at se originalen af kirkebogen.
En PC'er er pløk umulig (for mig) når der skal 'bladres' frem og tilbage med henblik på at sammenholde data. Som nævnt til start er denne KB ført meget atypisk.
I øvrigt er det da vist den samme præst, der har skrevet/ført folketællingen for 1801 - heri 'benyttes' samme metode til angivelse af personr!
Jeg er spændt på, om der ved gennembladring af KB i original findes supplerende noter.
Men her ud over er jeg helt enig i din tolkning/udredning af kolonner etc. Når jeg gik i gang med at gætte lidt vedr. Peder: Mads Pedersens (søn) (opsl. 73, nr. 1134) første ægteskab var baggrunden den, at da han kunne opleves barnefødt i Boeslunde (sønnen Mads Pedersen er det), tænkte jeg, at første hustru Anna Katharina måtte kunne findes der også. Men det synes jeg ikke hun gør - altså findes i kirkebogen.
I selve kirkebogen bliver jeg i øvrigt fortsat lidt forvirret når jeg skal udlede fornavnene på far og søn. Sønnen (opsl. 50h, nr. 773) kalder sig/benævnes i flere folketællinger (1840, 1845 og 1850) alene Mads Pedersen!
Men nu ser jeg frem til at se den originale kirkebog!
Mvh - Jan Wibrand
« Sidste ændring: 04 Nov 2013 - 12:56 af Jan Wibrand [2808] » Logget
Jan Wibrand [2808]
Medlem

Beskeder: 102




Print enkelt indl�g
« Svar #8 Dato: 25 Nov 2013 - 16:21 »

Kære Jan Skov.
Nå, nu har jeg været på RA og set den originale ’KB’ for Boeslunde 1731-1829 – således benævnt på AO (på Daisy benævnt: Alfabetisk befolkningsregister) igennem og her følger så div. noteringer. Disse vil jeg relatere til hver enkelt kolonne.
Generelt.
Der findes i bogen ingen forklaringer – og altså ej heller til det tal, der i kolonne 1 står under løbenr. ved en del af personerne.
Bogen har fortløbende sidetal hele vejen igennem, men er opdelt i afsnit mærket ’1822’ frem til AO opsl. 80v, hvor årstallet er 1823. Fra AO opsl. 89v starter ’1824’, fra AO opsl. 94h starter ’1825’, fra AO opsl. 101h starter ’1826’, fra AO opsl. 106h starter ’1827’, fra AO opsl. 112h starter ’1828’ og fra AO opsl. 119v starter året ’1829’.
Ved hvert af disse afsnit startes forfra i alfabetet for så vidt (primært for)navne.
Årstallene kan ikke alle ses øverst på opslag i AO. Bogen er desværre ikke med i Family Search’ oversigt!
Bogen omfatter 1952 personer. Folketællingen for Boeslunde 1801 rummer så vidt jeg kan se 967 personer. FT 1834: 1186 personer.

Registraturen over kirkebøger fortæller, at Boeslunde præstegård brændte i 1652 og i 1892. Ved branden i 1892 ”gik præstens kirkebøger tabt og kontrabøger var der desværre i netop dette sogn først ført fra 1826. Heldigvis overlevede et alfabetisk befolkningsregister (dat. dec. 1822) med oplysninger, der rækker langt tilbage i 1700-tallet”.
Det er så dette ’befolkningsregister’, jeg har set igennem.
Startårstallet er 1731. Fra dette årti – 1730’erne – findes dog kun denne ene indføring (AO opsl. 191v). Der er nogle indføringer under årstal i 1740’erne, 1750’erne og 1760’erne, men langt de fleste årstal (fødselsår) er fra efter 1780 – efter mit forsigtige skøn.

Kolonne 1.
Øverst et løbenr. for hver enkelt person. Dette henvises der til for så vidt ægtefæller, fædre, mødre m.m. andre steder i bogen. MEN ikke alle henvisninger er indført – se eks. neden for.
Nummeret under løbenr. kan jeg ikke se giver mening i denne bog. Det har oprindelig været med rød skrift og må nok have henvist til en anden optegnelse. Det lidt svastikaagtige store kors, der ses over nogle af disse numre har jeg ingen forklaringer på ud over et gæt: den pågældende (hvis det er en person) er død. Men dette kors er meget anderledes end de små kors, der er benyttet ved navne andre steder i bogen!
Kolonne 2: Navne – alfabetisk indført afsnit for afsnit. Primært efter fornavne, men der er også enkelte steder indført efter efternavn (se f.eks. opsl. 13v).
Mange er i øverste linie indført med fornavn efterfulgt af faderens navn, MEN her kan også stå såvel faderens, som farfaderens navn; se f.eks. opsl. 50h, nr. 773, hvor barnet Mads (Pedersen – således er han indført i flere senere folketællinger) er anført med faderen Peder Madsen og farfaderen Mads Pedersen. Her er der ikke nogen løbenr.henvisning til Peder Madsen, men Peder Madsen findes på opsl. 73v, nr. 1134, hvor der også står, at han er født i Hyllested. Og her står henvisninger til hans (Peder Madsens) 2 hustruer under ’Anmærkninger’!
KB for Hyllested findes, men læses bedst i Family Search’s gengivelse! Peder Madsens far: ’Mads Pedersøn’ (farfaderen til førstnævnte ’Mads’ på AO 50h, nr. 773) og hans mor ’Anna Katharina’ er nævnt her.
NB. Folketællingen for Boeslunde i 1801 er ført på samme måde og formentlig af samme person!
Denne måde at anføre en person på er nok mest ’drilsk’ ved drengene!
I anden linie er i dette eksempel (opsl. 50h, nr. 773) indført moderen Dorthe – datter af Jürgen Henriksen. Hun er Peder Madsens 1. kone. Under Peder Madsen (73v/1134) gives oplysninger om vielsesdato for begge hustruer og dødsdato for den første hustru!
Nederst i feltet i 2. kolonne er for mange personer indført div. senere tilskrevne oplysninger, f.eks. stillingsbetegnelse, navn på ægtemand (hvor vielsesdato kan stå i kolonnen. Anmærkninger), m.m.
Kolonne 3, der rummer fødselsår og –sted i hver sin kolonne.
I kolonnen med ’fødselsdato’ kan stå såvel fødselsdato, som dåbsdato (lille ’d’), men også vacc.dato – og ind imellem også en dødsdato!
Kolonnen med ’fødested’: Hvis fødesognet er Boeslunde, er det den lokale landsby i sognet, der er anført. For tilflyttere er der generelt gode oplysninger om fødested- eller sogn/købstad.
I denne kolonne ses også mere personlige bemærkninger – f.eks. opsl. 37, løbenr. 554: ’stræbsom, noget sær’ og løbenr. 559: ’dygtig’. På opslag 41h, løbenr. 625 er nævnt, at personen er flyttet til …
Kolonne 4: Anmærkninger.
Øverst i denne kolonne er helt generelt anført et lille ’k’, der står for: konfirmation. Efterfulgt af (de fleste) et stort ’B’ for Boeslunde eller et andet sogn, hvis personen kommer derfra. Der kan også stå: ’s.St.’ for sammesteds – altså det sogn, der er anført under ’fødested’.
Efter sognenavnet står f.eks. ’m.g.’, ’t.g.’ eller lign, der formentlig betyder en karakter. På opsl. 13, løbenr. 177 er anført: ’dum’.
Neden under følger som oftest vielsesoplysninger: ’g’ for gift + dato og ’M’ for mand og ’K’ for kvinde efterfulgt af et løbenr., der henviser til den konkrete person. Her kan også være tilføjet evt. dødsdato.
Endelig er der i dette felt div. oplysninger/henvisninger til mødre, fædre m.m.
Et lille ’h’ (ses hos nogle kvinder) tolker jeg som at den pågældende er ’hos’ (tjener hos) personen, der er nævnt med løbenr.
Et stort ’L’ som ved opsl. 84, løbenr. 1315 og 1317 har jeg ikke noget bud på.

Alt i alt en meget givende bog, hvis man skulle have aner i Boeslunde sogn på denne tid. Mon ikke det er skolelæreren (jf. FT 1801), der er ’forfatteren’!? Skriften synes at være den samme om end befolkningsregisteret synes skrevet nogle år senere end folketællingen (en ældre mands håndskrift).
Bogen er ikke fejlfri: se f.eks. opsl. 89, løbenr. 1384 og 1385, hvor der er tilføjet navne sidst i afsnittet med personer fra 1823.

Så er der vel kun tilbage at bede om evt. korrektioner, hvis jeg skulle have tolket forkert.
Mvh – Jan Wibrand
Logget
Sider: [1]
  Udskriv  
 
Gå til: