Blev Marie Borger kagstrøget 1695?

[Klaus Guldager]

Vestfyn. Turistforeningen for Danmark. Aarbog 1929, side 139

Greve Wilhelm Friderich Wedell skal i 1695 ved en gård-ret (Wedellsborg birkeret?) have dømt en kvinde til kagstygning. Hun klagede til kongen og fik medhold (1696) og muligvis en stor erstatning.

Var denne kvinde som rygtet siger Marie Borger?

Maries mand hed Claus Brandt og var staldmester


I Gyldendals store danske:

I en anden sag tillod han sig 1695 at nedsætte en gårdsret af sine folk som dømte et ægtepar til at miste deres boslod og konen desuden til kagstrygning, hvilken straf han lod eksekvere ved sin egen skarpretter. Af kongen blev denne dom erklæret for ugyldig, og han fik en tilrettevisning.

Er der nogen der kender mere til denne historie?

mvh
Klaus

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Klaus

Du må nok have fat i tingbogen eller et lignende dokument for at komme sagen nærmere.

Wedellsborg lå i Husby sogn, Vends herred. Vends herred blev "ved åbent brev af 1686 22/12 sammenlagt med Båg herred og Gamborg birk" iflg. daisy.

Daisy har også nedenstående for Wedellsborg birkedommer:

Fra     Til       Arkivserier 
1673   1919      Justitsprotokol
1673   1919      Tingbog

link til søgning

mvh
Mikkel

[Klaus Guldager]

Tak Mikkel,

desværre er justitsprotokollen i dårlig stand og udlånes derfor ikke. Men jeg har aftalt med landsarkivet at jeg prøver at indkredse forløbet og evt. navne, så vil de se om de kan hjælpe med at få syn for sagn.

Men nu ser jeg gennem dit link, der der skulle findes mikrofilm - så det vil jeg da prøve!

mvh
Klaus

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Klaus

Held og lykke med filmen, jeg er spændt på at høre hvad kvaliteten er. Jeg har selv aner der færdedes i Husby sogn omk. 1711 så det kunne være jeg selv skulle kigge på den en dag.

mvh
Mikkel

[Jan Finken]

  Det er ganske vist!

  Marie Cathrine Borger blev kagstrøget på Wedellsborg i 1695. Sagen vakte umådelig opsigt, dels vel på grund af omstændighederne, men vel også fordi en staldmester og hans frue var standspersoner. At være kongelig staldmester var noget nær den højeste stilling ved hoffet. Og mon ikke noget tilsvarende gjaldt på herregårdene.

  Den endelige bekræftelse på historien ses i Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge ved Laurids Fogtman, II. Deel, 1670-1699, Kjøbenhavn 1803, som refererer et Rescript til greven på Wedellsborg af 5.maj 1696 hvor begges navne nævnes, og hvor greven indskærpes kun at måtte bruge sin af kongen godkendte birkedommer og skarpretter, - men iøvrigt tilgives for sin broders store fortjenester!

  Baggrunden var at greveparrets datter, komtesse Anna Christiane Elisabeth, var løbet bort med huslæreren, en bror til staldmesterinden. Greven var jo ikke i tvivl om at staldmesteren og hans kone havde hjulpet de unge, så han fik dem ved en for tilfældet udpeget dommer dømt fra ære og boeslod, hun desuden for rufferi og dømt til kagstrygning af en for tilfældet udnævnt skarpretter. Komtessen blev indfanget, forvist til Brandsø og gjort arveløs. Ved faderens død fik hun dog gården Ulvsrod i Ørslev sogn (DAA 1951). Her ligger også hovedgården Tybrind hvor staldmesterparret og andre ansatte på Wedellsborg boede. Op til da havde greveparret og staldmesterparret stået på god fod, grevinden var fadder for deres tre ældste børn og bar selv den tredje til dåb i Ørslev kirke. Men ved deres fjerde dåb i Ørslev i september 1695 er der kun mere "almindelige" faddere.

  Historien levede i århundreder videre i den vestfynske sagnverden i forskellige versioner. Jeg har fundet den omtalt i Personalhistorisk Tidsskrift 1893 som en Anecdote optegnet af Etatsraad H.D.Monrad. I Danske Samlinger for Historie, Topographi, Personal- og Litteraturhistorie 2.Række, Femte Bind, Kjøbenhavn 1876-77, som gengiver endnu en version i den svenske gesandts indberetning til sin konge. I Grevskabet Wedellsborgs Historie af Claudius Madsen, Middelfart 1875 fortælles historien nogenlunde præcist. I Bidrag til den fyenske Kongeborg Rugaards ... Historie af Vedel Simonsen, Kjøbenhavn 1844. Han fortæller først den rigtige historie og derefter en udgave, som han er i tvivl om er en folkelig udgave af samme historie, eller en anden lignende tildragelse. Det pudsige er at i den nævnes landsbyen Balslev, hvor staldmesterparret i 1690 havde erhvervet en bondegård, som Marie Borger stadig ejede ved sin død i Tommerup i 1750. I denne historie er informatorens søster præste- eller degnekone og kaldes af nogle for Sandvad, Sølvad eller Muldvad. Marie Borger blev jo præstekone, da hun som enke i 1713 giftede sig i Langå kirke på Østfyn med kapellanen Hans Nielsen Sylvad i Tommerup. Så skyggerne af dramaet på Wedellsborg har fulgt hende livet ud og måske påført hende et dårligt rygte, som ikke ændredes af at dommen og executionen var kendt død og magtesløs og uden prejudice for parret og deres efterkommere. Og vel derfor var det vanskeligt for hende at få pastor Haar i Langå til at vie hende. Det krævede en længere korrespondance mellem hr. Sylvad og biskoppen og pastor Haar før de endelig blev gift i november 1713.. (Aarbog for Historisk Samfund for Odense og Assens Amter 1919).

  Jeg ved ikke hvor staldmesterparret opholdt sig efter dramaet på Wedellsborg eller hvor deres yngre børn blev født. Heller ikke hvor og hvornår Claus døde. Eller hvorfor Marie opholdt sig i Langå. I januar 1713 optræder hun to gange som fadder i Langå med bopæl på Jomfrugaarden, et navn der ikke kendes længere.

  Jeg ved heller ikke hvorfra Claus Brandt og Marie Cathrine Borger kom. Den første "Gale" grev Wedell kom fra Holsten, og de er muligvis kommet sammen med ham. Begge optræder jævnligt i Ørslev kirkebog som faddere både før og efter deres bryllup i 1690, og sommetider kaldes hun Marijke. Det synes at pege mod Tyskland eller måske Holland. Var hendes far Hollænder, d.v.s. mejerist på Wedellsborg? Jeg ville blive glad hvis nogen kunne udfylde mine huller.

Venligst  Jan

[Klaus Guldager]

Hej Jan,

først tak for din fyldige gennemgang. Det er jo en rigtig god historie.

Efter dramaet på Wedellsborg finder vi Claus Brandt og Marie Borger/Børger to steder:

KB 1686-1700 Rønninge, Åsum, Odense opsl 18
1697
d 12. April, døbt Claus Brantis datter Mette Margrete.
Faddere: Velb. Hans Due, Hans Ancker af Holckenhafn.
Velb.  Frue Helvig Sophie Urne, Emerentz Anders Knud-
søns, Kirstine Thrane.

og

KB 1660-1716 Ellinge, Vindinge, Svendborg opsl 179
1698
Stald Mester Claus Brantis
Barn i Paarup døbt d. 24
Octobr. og kaldet Magdalena
Eleonora
(Fadderne)
Høyædle Friherinde Holchis
paa Holchenhafn, Hxx Baron
Holck ibd. Hxx Landsdommer
Rosenvinge, Lieutenant Brochmand
Lissæbeth Frisis af Windinge.

Hxx står mest sandsynligt for enten HEx Hans Exellence eller måske HEe - HøjEdle - eller måske bare HEr - Hr..

Jeg har ikke fundet ud af om Claus Brantis var Staldmester på Holckenhavn eller på to forskellige steder i de to sogne.

Men det fremgår at ægteparret var inde i varmen:) - med de faddere.

Det er jo rigtigt at Marie kaldes Marijke o.l.

Hendes navn ses ved vielsen:

KB Ørslev 1660-1762 opsl 264
1690 d 30 Juni copuleret StaldMester Claus Brandt og Marie
Cathrine Børgers paa Tybrynd.

Så måske er Marijke bare en sammentrækning.


De blev altså gift i Ørslev. Så de er næppe begge kommet med greven fra Holsten?

Ved dåben af deres barn 1693 KB Ørslev 1660-1762 opsl 53
optræder Hendrik Børger  som fadder - han skulle være Maries fader.

Og på opslag 49 ser vi:

Dom IV p Epi .......
Mari Cathr Stadmesters var gudmoder og blandt fadderne var Staldmester Claus Brandt og
Margrethe Børgers på Tybrind.

Margrethe er rimeligvis Maries mor.

Deres første to børn opkaldes efter Wedelsborgere - Wilhelm Hannibal og Christiana Sophia (grevens kone). Nr 3 (den første efter skandalen) hed Johan Henrich - han får i hvert fald "Henrich" efter sin morfar,
og  nr. 4 kaldes Mette Margrete.


Så vidt for nu.

Claus Brandt døde.
Marie blev efter problemer gift med Hans Sylvad, Tommerup-kapelan, og hun blev begravet i Tommerup kirke!


mvh

Klaus

[Klaus Guldager]

Jan skrev:

Den endelige bekræftelse på historien ses i Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge ved Laurids Fogtman, II. Deel, 1670-1699, Kjøbenhavn 1803, som refererer et Rescript til greven på Wedellsborg af 5.maj 1696 hvor begges navne nævnes, og hvor greven indskærpes kun at måtte bruge sin af kongen godkendte birkedommer og skarpretter, - men iøvrigt tilgives for sin broders store fortjenester!

Her vedhæftes et foto for interesserede.

mvh

Klaus

[vedhæfting slettet af admin]

[Klaus Guldager]

Det er nævnt at grunden til grev Wedellsborgs vrede skyldtes at Marie Borgen havde hjulpet sin broder med at slippe af sted med grevens datter.

Jeg faldt over dette:

http://wc.rootsweb.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=wernerbra&id=I31535

Claus Pedersen Borgen
Occupation: Præst i Dalum
Birth: 5. NOV. 1681 in Skive 1
Death: 11. JULI 1750 in Dalum sg., Odense h

Altså en person, som sagtens kunne være et familiemedlem - måske ikke en broder, hvis det er rigtigt at Marie Borgens fader hed Henrik.

mvh

Klaus

[Jan Finken]

  Mig bekendt er der ingen slægtsmæssig forbindelse mellem Borger og Borgen. Og dog, for både Staldmesterparret fra Wedellsborg og Pastor Borgen i Dalum er aner til din og min fælles fjerne nulevende slægtning, Rita i Nordsjælland.

Mvh  Jan

[Klaus Guldager]

Kort efter at Marie/Mariche var blevet gift var hun gudmoder i Udby:

1690
Dom 15 post Trinit. blev Skarpretterens Barn M. Povels
Barn i Udby Nom. Guldbrand christnet.
Mariche StaldMesters Kone paa Tybryndt
holdt det til Daaben. Testes Hagen Guldband
af Fridericia. Peder Constabel Skræder i Rolund.
Gierdrud Guldbrand af Hadersleb. Margrete
M. Christians af Frideric. Christopher Arenholdts
Datter i Mose Engel Margrete.


Så kan man bedre forstå at greven fandt en anden skarpretter!

[Klaus Guldager]

I denne tråd omtales Wedellsborg birketing. Grev Wedell gik i 1695 ikke til Birketinget med sin sag mod Marie Borger, men oprettede sin egen gårdret og lod Marie dømme til kagstrygning. Kongen erklærede dommen for ugyldig, og denne afgørelse blev læst op på birketinget.

Tingbogen findes afskrevet og forsynet med register og står på en hylde i Landsarkivet for Fyn!

mvh
Klaus

[Klaus Guldager]

Også tingbogen fra Baag-Vends herred fra den tid er afskrevet og findes på landsarkivet i Odense.

Kongens benådning af Claus Brandtog Marie Borger blev også læst op her.
Et billede er vedhæftet her

mvh
Klaus

[vedhæfting slettet af admin]

[Klaus Guldager]

https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,75071.0.html

Samme år som Marie Borger blev kagstrøgen, blev hendes var måske frastjålet 15 køer af greven eller hans ridefoged. Det kom der en retssag ud af i 1697 ved Wedellsborg birketing.
Nu er det så heldigt at tingbøgerne er renskrevet og findes på Landsarkivet i Odense, men også så uheldigt at det er svært at forstå datidens retssprog, så det søger jeg hjælp til her:

https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,75071.0.html

mvh
Klaus