Balslev-slægten - præster - stiftskriver osv. osv.

Startet af Anelle Cosedis, 13 Nov 2013 - 14:31

Forrige emne - Næste emne

Anelle Cosedis

Hej alle,
på opfordring her fra dette forum opretter jeg en ny tråd ang. Balslev-familien. Der er åbenbart mange herinde, der kan henføre deres slægt til den lille by på Fyn.
Kurt Eriksen har præstefamilien, og jeg selv har Peder Rasmussen Balslev og datteren Ingeborg Pedersdatter Balslev.

Specielt til Kurt:

jeg ser, at du også har Rasmus Andersen Balslev, men hvordan hænger det sammen med den Birgitte Balslow, du fandt begravet i Fraugde. Hvis du kan fortælle mig det, vil vi jo have sammenhængen til Peder Rasmussen Balslev, ifald vi er heldige.

Hvis andre har lyst til at komme med kommentarer til Balslev'erne, eller komme med nye inputs, vil det være os en stor fornøjelse. ;D

De venligste hilsner
Anelle Cosedis

Kurt Eriksen


Peder Rasmussen Balsløw er ikke søn af Rasmus Andersen Balsløw.

Man kender ikke hans forældre, men der er flere familiemæssige
forbindelser.

Balslev Stamtavlen (BS) har et afsnit som hedder:

Peder Rasmussen Balsløws Efterslægt.

Peder Rasmussen Balsløw - Foged Sct Knuds Kloster, Forvalter Sct Knuds Klosters Len,
Regimentsskriver, Regimentskvartermester, Stiftsskriver i Fyns Stift -

født ca 1590 - (BS har hverken dato eller årstal) -
døde 27 dec 1632 Odense

(Info: Svend Larsen: "Studier over det fynske rådsaristokrati i det 17de århundrede".
Bind 1-2. 1965)

Gift ca 1619 - (BS har hverken dato eller årstal) -

Karen Hansdatter Bruun

født ca 1608 Balslev
døde 26 nov 1662 Odense

Datter af Hans Bruun - Rådmand og handelsmand - og Maren (Marine) Christophersdatter
Bang, Odense.

(Info: F.E.Hundrup: "Stamtavle over Oluf Bangs Efterkommere paa Sværdsiden", 1973.
Fritz Schönwandt: "Christopher Bang i Odense (død 1599) og den ældre Bang-slægt i
Assens" og "Personalhistorisk Tidsskrift" årgang 100, side 187-97. 1980)

3 børn - hvoraf:

Ingeborg Pedersdatter Balsløw

født ca 1621 - (BS har hverken dato eller årstal) -
begr 03 aug 1660 Sct Knud, Odense

gift ca 1640 Odense

Jørgen Bertelsen Wichmann - Skriver Silkeborg Slot - Skriver Odensegård - Ridefoged
Sct Hans Kloster, Købmand, Hospitalsforstander, Rådmand -

født ca 1615
døde 27 maj 1680 København
begr 11 jun 1680 Sct Knud, Odense

Søn af Bertel Wichmann - Købmand - og Karen Jørgensdatter Lett.

5 børn
...

Ingeborg Pedersdatter Balsløws broder:

Christopher Pedersen Balsløw - Dr. Med, Medicinsk Doktor og Apoteker (Løveapoteket),
Kancelliprofessor, Ejer af Fraugdegård og Findstrup -

født 16 jan 1628 Odense
døde 06 sep 1693 Fraugde

gift 20 okt 1661 Odense

Cathrine (Katharina)(Karen) Thomasdatter Riisbrigh (Risbrich)

født 18 sep 1635 Odense
døde 08 aug 1686

Datter af Thomas Brodersen Riisbrigh - Borgmester - og Birgitte Ottesdatter Seeblad.

4 børn - hvoraf:

Peder Christophersen Balsløw - Dr. Med i London - Regimentskvartermester - Ejer af
Fraugdegård -

Hans datter Birthe (Birgitte) Cathrine Balsløw blev gift med Christian Erichsen Krabbe
og begravet 28 aug 1733 Fraugde.

Men intet af dette bringer forbindelse til Sognepræsten Søren Thomsen i Balslev.

mvh


Kurt Eriksen,
3770 Allinge
Nr. 9054
Forsker i Balslev Slægten med diverse sidegrene

Anne Ravnskjær

Hej Anelle

Når du kommer til Odense Landsarkiv, som jeg mener, du har skrevet, at du vil på et tidspunkt, så er der to slægtsbøger om Balsløv familien i deres bibliotek. Bare sådan til orientering.

Anne R

Anelle Cosedis

Hej Anne og Kurt,

vil lige sige tak for jeres svar.

Jeg har lige siddet og skrevet en hel masse til jer, men jeg må have trykket på et eller andet for pist væk blev det. :-\ :-\  Man kan dårligt være mindre teknisk end jeg er. Jeg kan hverken finde ud af, at sætte et link ind eller sætte fotos ind her.  :'(

Jeg har holdt fødselsdag indtil midnat. Men skriver i morgen.

Godnat.

De venligste hilsner
Anelle


Anelle Cosedis

Hej Anne og Kurt,

som jeg har nævnt tidligere skal vi til Odense i december. Så vil jeg prøve at kigge efter den Balslev-stamtavle. Det er lidt spændende. Tak for informationerne.

Som du skriver Kurt, er det lige præcis sådan, jeg har Peder Rasmussen Balslev's efterslægt stående.

Jeg har ikke på noget tidspunkt troet, at han skulle være søn af amtsforvalteren, da jeg jo har nævnt at han var tidligere. Jo, hvis han altså var "sin egen bedstefar"  :D

Med alle de data du nu har givet mig ang. din slægt, er amtsforvalter Rasmus Andersen Balslev, så din direkte ane?
Jeg er blevet lidt forvirret, idet du jo var ovre i "min" gren, da du talte om niecen til "min Birgitte", Birgitte, der blev viet til kaptajn Stampe.
Eller du har måske slægtsforsket i så mange år, at din anetavle er blevet kæmpestor? Det bliver min aldrig.

Jeg var på Det kongelige Bibliotek i går og fik bestilt Daniel von Bergens bryllupsdigt. Spørgsmålet er jo så, om jeg kan læse det.

Jeg har taget fotos af alle de malede sten i Balslev med præstenavnene. En af dem er død 2-3 år før han blev født.  ;D Den lille mindelund, som ligger i skyggen af store træer, er vel ca. 10 x 10 m med en 2 m høj sten i midten. Alle billederne ligger dog stadig på kameraet, da jeg ikke vidste, om jeg skulle bruge det til noget. Det kan jo være, at det er dig, der skal bruge dem.

Men din direkte ane ville jeg gerne kende, Kurt. Så jeg kan finde forbindelsen til Franz.
Har vi slet ikke andre Balslev'ere her på sitet?

De venligste hilsner
Anelle



Anelle Cosedis

Tak, Anne Marie,

det kan jo blive nødvendigt på et tidspunkt at få fingre i den stamtavle. Jeg vil dog indtil videre nøjes med, hvad jeg kan finde i Odense. Vi kommer jo ikke længere tilbage, men kan måske finde lidt mere sammenhæng, hvis der er nogen. Jeg har på et tidspunkt talt med Finn Holbek, som mener, at der ikke er nogen sammenhæng. But who knows?

Er du også ud af Balslev'erne?

De venligste hilsner
Anelle

Thestrup-Bjørn

#7
Bare lige et supplement:

Jeg har, at KAREN HANSDTR. BRUUN (enke efter PEDER RASMUSEN BALSLEV) gifter sig igen:
2. gift 1636 med prof. ved Odense Gym., JENS POVELSEN WINDING (død 1655)
3. gift 1657 med prof. ved Odense Gym., JØRGEN BERTELSEN THAULOW = hans 3. ægteskab (f. 1605 i Taulov, død 1680, søn af præsten Bertel Iversen) - også kaldt Georgius Bartholini Taulovius

-------------------------------
Og lidt mere litteratur:

Der skulle også være noget om fam. Balslev i Personalhistorisk Tidsskrift, 1897.

Husker dog ikke hvor meget.
------------------
Se også
St.Knuds Kirke i Odense, dens Bygning .... (H.P.Mumme, Odense 1844)
og
Danmarks kirker - Odense amt 9.II - Odense, Skt.Knud

Se her - søg bl.a. på Balslev http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Odense_0409-1007.pdf
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Anelle Cosedis

Hej Thestrup-Bjørn,

jeg kan ikke se, hvordan jeg søger, men må bladre det hele igennem. Det gør heller ikke så meget, men jeg skal lige pakke kufferter imens grundet Rom-tur.

Jeg har planlagt, at vi skal til gudtjeneste i Skt. Knud om søndagen, og samtidig skal vi lige hilse på Andreas von Bergen/Karen Landorph, Thor Hansen/Margaretha Danielsdatter von Bergen og det store maleri af fam. Riisbrich får også lige et venligt nik og en kærlig tanke. Det er nu gjort mange gange før, men ikke til gudstjeneste. Hvis I kommer i kirken, og ser, at der ligger blomster på ligstenene, så har jeg lige været der (har fået lov). ;D

Jeg havde også noteret de tre ægtefæller til Karen Hansdatter Bruun, da hun er tip8.
Jeg har stående, at hun blev viet 28. aug. 1636 til Jens Povelsen Vinding (Winding), men ikke noget om, hvor jeg har set det. Og 5. apr. 1657 til Jørgen B. Thaulov, men heller ikke noteret kilden. Jeg må have været helt "grøn", da jeg har skrevet det.

Ud for Karen Hansdatter Bruun's fødsel har jeg dog noteret FS. Og hendes død 26. nov. 1662 Wad og FS.

Så er der jo ikke langt til Christopher Bang  ;D

Hvordan er du i familie med disse?

Tusind tak for info.

De venligste hilsner

Anelle


Anne Marie Holck

Citat fra: Anelle Cosedis [30372] Dato 14 Nov 2013 - 11:29
Tak, Anne Marie,

det kan jo blive nødvendigt på et tidspunkt at få fingre i den stamtavle. Jeg vil dog indtil videre nøjes med, hvad jeg kan finde i Odense. Vi kommer jo ikke længere tilbage, men kan måske finde lidt mere sammenhæng, hvis der er nogen. Jeg har på et tidspunkt talt med Finn Holbek, som mener, at der ikke er nogen sammenhæng. But who knows?

Er du også ud af Balslev'erne?

De venligste hilsner
Anelle

Hej Anelle,

Nej, jeg er ikke i slægt med Balslev'erne, men de har 'spøgt' rundt om min slægt i de sidste 2-3 århundreder :) Derfor 'vågner' jeg altid lidt, når jeg ser navnet.

Regelsen

Hej Anelle

"Bispinde Birgitte Balslev lod afholde auktion over bohave og løsøre i den gård, hun ejede på
Vestergade ved siden af rådhuset og bl.a. skilte sig af med et grønmalet clavicordium. Gården
beholdt hun og også Bangs løkke, der lå ved Pjentedam og havde navn efter en af hendes
forfærdre, stiftsskriver Christopher Bang".
Venlig hilsen
regelsen

Kurt Eriksen


Min direkte ane er Søren Thomsen, der som sagt var sognepræst i
Balslev kirke.

Har endnu ingen direkte forbindelse til hverken Rasmus Andersen
Balsløw eller Peter Rasmussen Balsløw.

Men har forbindelse til begge de omtalte gennem andre slægter,
som er indgifte i Søren Thomsens Efterslægt.

Balslev Stamtavlen er opdelt i mange grupper, hvor navnet Balslev
i en eller anden form optræder, men der er flere grupper uden at
man kan se nogen direkte forbindelse mellem grupperne.

Søren Thomsens Efterslægt har aner i Australien, New Zealand, USA,
Mexico, Norge, Tyskland og en lang række andre lande.

Interesserer mig for alle med efternavnet Balslev, men for at komme
på min tavle kræver det forbindelse til stamfaderen Søren Thomsen.

Thestrup-Bjørns interessante link til Sct Knud kirken i Odense viser
iøvrigt et andet fødselsår for Rasmus Andersen Balsløw, end det man
oplyser i Balslev Stamtavlen, så der er hele tiden småting, der skal
justeres.

Du søger i Thestrup-Bjørns link ved at skrive Bals oppe i søgefeltet,
hvorefter du trykker på enter. På den måde får du både Balslev og alle
andre stavemåder for det efternavn.

mvh


Kurt Eriksen,
3770 Allinge
Nr. 9054
Forsker i Balslev Slægten med diverse sidegrene

Anelle Cosedis

Hej alle,

endelig vendt hjem efter besøg på Det kongelige Bibliotek, hvor bryllupsdigtet til Daniel von Bergen og Anna Marie von Castenschiold allerede var klar. Det blev bestilt i går ved 16-tiden, så det var meget hurtigt. Digtet var på en A3-side og var nærmest plakat-agtigt. Jeg har bestilt fotokopi.
Det viste sig, at der var to digte mere, som jeg også har bestilt, men dog ikke set endnu.

Regelsen:

du forbløffer mig endnu en gang. ;D
Når du fortæller sådan noget, virker det jo rigtigt, at Birgitte Balslev (altså min) er tipoldebarn efter Christopher Bang. Du må endelig rette mig, hvis jeg tager fejl. Jeg bliver altid så glad for dine små inputs. Jeg tør ikke mere spørge, hvor du finder disse ting.  I hvert fald: Tusind tusind tak.

Kurt:

Dvs. at du og Franz slet ikke er i familie endnu. Det må der selvfølgelig arbejdes videre på. Jeg kan godt forstå, at du kredser omkring Balslev, når nu din sognepræst Søren Thomsen var fra byen, som jo er meget lille. Og den gamle præstegård, som vi altid bor på, er desværre ikke så gammel, men den kan jo måske have ligget samme sted i 1600-tallet, da Søren Thomsen var præst.

Jeg startede denne tråd med at tale om, at jeg troede, der var mange i dette forum, der var i familie med Balslev'erne, men det er desværre ikke mange  :'(

I skal alle have mange, mange tak for jeres bidrag.

De venligste hilsner
Anelle

Gitte Johansen

#13
Hej Anelle


Jeg har da også Balslev i mit træ, men langt ude.

Og om det er samme familie, ved jeg ikke.

Amtsskriver Rasmus Andersen Balslev, Jens Rasmussen Balslev, Provst Lauritz Luja Balslev, Datter Salome Balslev, som bliver gift Jens Mathias Leth.

De får en søn Provst Johan Frederich Leth, som bliver gift med Henrica Melskens. Hendes far, Johan Melskens er min tip-tip-tip oldefar.


Provst Lauritz Luja Balslev, Ramus Balslev, Biskop i Ribe, Carl Frederik Balslev.

PS. Jeg har ikke selv undersøgt det.
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Anelle Cosedis

Hej Gitte,

ja, jeg kan godt se, at det er langt ude. Men lidt i familie kan man vel også være, selvom det ikke er genetisk  ;D
Jeg har jo også Rasmus Andersen Balslev langt ude, gift med "oldekusines datter" Marie Elisabeth Hansdatter Bang. Jeg er dog ikke gået så langt på den gren, hvis ikke det bedre kan betegnes som en lillebitte kvist. Men det kan være, at jeg om nogle år, hvis jeg får lyst til mere og får slægtsforsknings-abstinenser vil fortsætte mod nutiden.


Rasmus Andersen Balslev blev amtsforvalter. Jeg forestiller mig (uden at vide noget om det), at det var meget fint. Det er hans navn der pryder den store sten i Balslev sammen med faderens navn: bonde Anders Rasmussen Balslev.

Det var i hvertfald dejligt at høre, at du også har Balslev'er i din slægt.

De venligste hilsner
Anelle

Elizabeth Høilund Buffet

Hej Anelle

Hvis du vil have andre på tråden som har Balslev mellem anerne - så hører jeg også med gennem Ingeborg Pedersdatter Rasmusdatter og Jørgen Bertelsen Wickmann

Så jeg følger med med i hvad her kommer frem - og er især interesseret i forbindelsen til Christopher Bang som jeg intet ved om

Som forældre til Karen Hansdatter Bruun har jeg Hans Bruun og Maren Christophersdatter Bang - døde i Odense i henholdsvis 1635 og 1640,  men er ikke 100 % sikker på at det passer.

Mange hilsener fra Elizabeth i Vermont

Anelle Cosedis

Hej Elisabeth,

jeg har tænkt på, hvornår du kom på banen, for jeg ved jo, at du og Franz har de samme direkte aner gennem Ingeborg Pedersdatter Balslev. ;D Men det kunne jo være, at du havde travlt med andre gøremål.

Jeg har jo også Hans Bruun og Maren (Marine) Christophersdatter Bang taget fra Wads Sedler. Men det figurerer såmænd også andre steder. Og Christopher Bang og Kirstine Clausdatter som forældre til Maren.

Jeg har (også Wad) Christopher Bang begr. 6. dec. 1599 i Gråbrødre Kirke. Ligstenen flyttet til Sanderum Kirke. Den så vi sidst vi var på Fyn.

Jeg er i dette forum blevet anbefalet: Personalhistorisk Tidsskrift, årgang 100, 1980 ang. Christoffer Bang og den ældre Bangslægt i Assens. Der skulle være nogle oplysninger om ham. Grundet travlhed må jeg lige vente med at bestille den.

Du har jo ikke mulighed for at komme på et dansk bibliotek, og jeg ved ikke, om det findes online, men det kan jo være, at der er et venligt menneske, der på en eller anden måde kan hjælpe dig.

De venligste hilsner
Anelle


Regelsen

Hej Anelle

Kilden var Odense bys historie - 1660-1700 (De magre år)


PHT 1980 1. halvbind: (Bang slægten fra Vends herred) Overdroges 15.04.1560 forleningen af et
vicarie, der var ledigt efter Hans Bang i Bogense, til Christoffer Bang, skriver i Em kloster,
som siden kom til at indtage en fremtrædende stilling i Odense, og i de nærmest følgende år overtog
han flere af Hans Bangs forleninger, således den 27.06.1561 et vicarie i S. Knuds kirke i Odense, og
den 11.06.1563 2 gårde i Kindstrup...., denne C.B. må formodes at være en slægtning af Hans Bang,
måske endog hans søn!
Venlig hilsen
regelsen

Anelle Cosedis

Hej Regelsen,

aha, det er jo de bøger, jeg skal købe i Historiens Hus, når jeg kommer til Odense. Jeg har kun "de fede år".

Jeg troede lige, at det var temmelig sikkert at Christopher Bang's far var Niels Bang. Der går godt nok lidt koks i maskineriet, hvis han skulle være søn af Hans Bang. Uha da da.  :'( Man kunne da håbe, at det var hans farbror. Gad vide, om det nogensinde opklares?
Det er ligesom historien med Bangs Boder, slet ikke til at finde ud af, om de er opkaldt efter sognepræst i Særslev Hans Bang eller Christopher Bang. Så historien ender jo nok her.

Mange venlige hilsner og tusind tak for hjælpen
Anelle


Kurt Eriksen

Kurt Eriksen,
3770 Allinge
Nr. 9054
Forsker i Balslev Slægten med diverse sidegrene

Regelsen

Hej Anelle

Serveren var nede, så svar 2 kommer her.

Bare rolig, læs 2. halvbind af PHT 1980.

Niels Bang er fader til Christoffer Bang [Christoffer Nielsen Slodzskriffer paa Skanderborg
Venlig hilsen
regelsen

Anelle Cosedis

Hej,
ja, jeg bemærkede, at serveren var nede, da jeg ikke kunne logge ud.
Det var da en stor lettelse, at jeg har den rigtige far. ;D

Jeg plejer at pløje alting igennem på nettet, så jeg har set Finn's sider. Men det er jo ikke altid, jeg finder noget i cyber space, da det kan være godt gemt af vejen.

Når jeg er tilbage fra Rom, vil jeg bestille PHT 1980, som du nævner. Det er vel ikke noget, man køber antikvarisk uden at det koster "milliarder-millioner"?

I dag har jeg desværre også travlt med at forberede mad til børnene, der flytter ind, mens vi er væk. Jeg har dog den bærbare med, så det kan være, at jeg kan snige mig til at se, om der skulle være nyt i Balslev-sagen. I må passe godt på jer selv. ;)

De venligste hilsner
Anelle

Kurt Eriksen


Medens Anelle er taget til Rom for at støve gamle aner op der, kunne vi måske
bruge tiden på at få lidt klarhed over følgende:

Natmus oplyser, at Rasmus Andersen (Balsløw) er født i året 1655, hvorimod hans
gravsten skulle vise 1656:

Epitaphium i Skt. Knuds kirke:

Her under disse Steen
sig hvile deris Been
som vare
Elskelige udi Lifvet
men
adskilt ved Døden
dog
igjen samlet i Grafven
nemlig den høyagtbare og velfornemme Mand
Rasmus Andersøn
født udi Balsløf Aar 1656 d: 12 Marti; var H.K.M. Amtsforvalter i Ottense og Rugaards
amter i 30 aar. Døde i Ottense Aar 1718 den 5. Nov i hans Alders 64. aar tillige med
sin salig Kiæriste dend
ærbare og dydfulde Matrone
MARIA ELISABETH BANG
født udi Særsløf Præstegaaard Aar 1670 den 15 November, lefvede i et Kiært og med 4
yndige Børn velsignet Ægteskab udi 17 Aar; døde udi Barnenød udi Ottense Aar 1705
dend 3 August i hendis Alders 34 Aar og 9 maaneder.
De lefved her i Herrens frygt
Og mange smukke Dyder
Nu sove de saa sødt og trygt
Og sig i himlen fryder

Hvad er korrekt?

Hvorfor ser man de samme steder denne person omtalt med efternavnet Balsløw?

Hverken hans fader Anders Rasmussen eller Rasmus Andersen menes at have kaldt sig
Balsløw til efternavn, hvorimod Rasmus Andersens 4 børn alle anvendte dette navn.

Ved vielsen 22 aug 1688 hedder gommen da også kun Rasmus Andersen:

opslag 09 1666-1720 Særslev, Skovby, Odense.

Ligeledes Natmus her fra Sct Knuds kirke:

205 Således nævnes 1674, da stiftsskriver Rasmus Andersen
købte sig et gravsted »under koret, på nordsiden
« (nordre sideskib?), at begravelsesstedet var gjort
af den nedgang eller trappe, som i forrige tider var fra
koret oven til og ned til den store kirkes almindelige
gravhvælv, jfr. LAFyn. Kirkeinsp.ark. Hovedrgsk.

Iflg denne avis tog han dog navneændring senere til Balslev, og han er åbenbart født
på Balslevgård:

http://www.ugeavisenvestfyn.dk/uv/turistavisen/turist10/13/

Hvad er korrekt?

Har nogen fundet linket til Natmus om Balslev kirke, hvor man måske kunne blive
lidt klogere?

mvh
Kurt Eriksen,
3770 Allinge
Nr. 9054
Forsker i Balslev Slægten med diverse sidegrene

Thestrup-Bjørn

Balslev kirke er ikke online.
Værket Danmarks Kirker kan lånes via biblioteket. Hvis nat.mus. har beskrevet den, må den findes i et af bindene fra Odense Amt.

Her er dem, der foreløbig er online fra Odense Amt

http://danmarkskirker.natmus.dk/laes-online/lister-over-digitaliserede-kirker/odense-amt/
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Kurt Eriksen


Mange tak for det link Thestrup-Bjørn!

Må en tur til hovedstaden på øen for at se om Balslev kirken er med.

Et lille sidespring....

Linket til Natmus førte dog til, at man ikke altid kan stole på info
fra lokale arkiver, idet jeg modtog info fra arkivet i Svendborg, at
man aldrig i den by havde hørt om Thomas Sørensen Breinholm, hvilket
undrede mig meget, idet jeg i KB for Sct Nicolai kirken havde set, at
en person blev begravet lige overfor Madam Breinholms stol, og samme
Madam Breinholm var jo en datter af stamfaderen Søren Thomsen, som var
sognepræst til Balslev kirke.

Natmus oplyser fra Sct Nicolai kirken følgende:

Lukkede stole:

4) 1725, indrettet af Thomas Sørensen Breinholm,
tilsyneladende i midtskibets sydside eller
søndre sideskib. Den var forsynet med dør
og vinduer.424 1747 købte svigersønnen, kornet
Beyer, stolen.20 1773 fik købmændene Hans Torbjørnsen
og Anders Albjerg stolen i bytte for deres
lukkede stol på pulpituret (nr. 10), og lod den
udvide 'hen til pillen'.276 1783 fæstede byskriver
Gottfried Jantzen stolen.

Dette beviser at Thomas Sørensen Breinholm, som må have været godt ved muffen,
ikke har været helt ukendt i Svendborg.

mvh
Kurt Eriksen,
3770 Allinge
Nr. 9054
Forsker i Balslev Slægten med diverse sidegrene

Anne Ravnskjær

#25
fejl

Kurt Eriksen


Danmarks Kirker IX Odense 1. bind.

Her oplyser man - side 117 under Monumenter på Kirkegården - at Biskop
Thomas Kingo døde i Odense 14 okt 1705?

Ser på nettet at der findes rettelser til Odense Amt.

Har nogen fundet disse?

Det kunne jo være at der findes en rettelse både for Thomas Kingo og Rasmus
Andersen Balsløw.

Fandt iøvrigt ikke Balslev kirken, men har alligevel lånt bind 1-4, men det
er jo ikke meget bevendt, hvis man ikke kan se rettelserne.

mvh
Kurt Eriksen,
3770 Allinge
Nr. 9054
Forsker i Balslev Slægten med diverse sidegrene

Regelsen

Hej Kurt

Allerede i 1703 praktiserede man genoplivning!
Venlig hilsen
regelsen

Kurt Eriksen


Hej Regelsen!

Ja meget tyder på det.

Læste godt nok at der var flere spøgelser og deslige i den domkirke,
men går dog ud fra, at man har transporteret den rigtige person til
Fraugde:

http://www.gravsted.dk/person.php?navn=thomaskingo

men gad vide om han ikke først blev begravet Sct Knud og senere flyttet
til Fraugde:

opslag 659 1698-1741 Sct Knud, Odense

Hans buste i Sct Knuds kirken er åbenbart flyttet rundt flere gange.

mvh
Kurt Eriksen,
3770 Allinge
Nr. 9054
Forsker i Balslev Slægten med diverse sidegrene

Regelsen

Hej Kurt

Mumme (Gravstene) har fra S. Knud: side 208 - amtsforvalter Rasmus Andersen
(Balslevernes Stamfader) død 1718
Venlig hilsen
regelsen