Kontakt: DIS-Danmark                   Forum:

Spilleregler


 
Aktuelt Foreningen Forum Kilder Værktøjer Lokalforeninger Kontakt Andet
Hjælp Søg direkte i forum Søg i forum via Google Søg i gammelt forum Søg i gammelt forum via Google

Sider: [1]
  Udskriv  
Forfatter Emne: Borgmester Clemen Sørensen i Vejle (1573-1644) - hvem var mor til hans børn?  (Læst 5884 gange)
Helle Rau Hartmann [11181]
Medlem

Beskeder: 1.129




Print enkelt indlæg
« Dato: 30 Mar 2014 - 19:16 »

Jeg bøvler med Clemen Sørensen i Vejle.

Han var gift første gang med Marine Baggesdatter, og anden gang med Catharina Strangenette.

Jeg synes det ser ud til, at han havde 2 døtre af navnet Mette.
Er det korrekt?

Jeg går ud fra, at dén Mette der var gift med rådmand i Vejle, Mads Thomsen, var datter af borgmester i Vejle Clemen Sørensen og hustru Marine Baggesdatter - og at den anden Mette Clemensdatter (hvis altså der er to), som var gift med dels Peder Nielsen, dels med rådmand i Odense, Knud Jacobsen Blanckenborg - havde Catharina Strangenette til mor.

Har nogen her styr på, om:

1. Der var én eller to Mette Clemensdatter i Vejle, begge døtre af borgmester Clemen Sørensen.

2. Havde de i så fald hver sin mor?

3. Hvem er mor til de øvrige børn af borgmester Clemen Sørensen?

Dvs., ud over Mette'rne:
1. Laurids Clemensen (1595-1623), sognepræst i Hornstrup og Vejle. Gift med Else Hansdatter Svane (Riber).
2. Clemen Clemensen. Død 1616.
3. Lene Clemensdatter. Gift med rådmand i Horsens, Foch Albertsen With.
4. Christopher Clemensen.
5. Søren Clemensen. Død 1629. Købmand i Odense.
6. Hans Clemensen. Død 1661. Borger i Vejle.
7. Erik Clemensen. Død 1664. Præst i Vær og Nebel.
8. Magdalene Clemensdatter. Gift med Peder Ottesen i Norge.
9. Gertrud?
10. Maren?

Jeg fatter ikke helt skiftet efter borgmesteren:

Citat
Clemen Sørensen, borgmester i Vejle. 11.2.1646, nr.48.
Enke efter Cathrine Strangenette, der døde for 2½ år siden.
B: Hans i Vejle, Gertrud sst, Maren g.m. Søren Knudsen, rådmand i Vejle, Lene g.m. Fock Albertsen, rådmand i Horsens, Mette i Vejle, Mette g.m. Knud Jacobsen, rådmand i Odense, Christoffer, Laurids, magisters barn Maren g.m. Oluf Bager i Lund, Magdalene g.m. Peder Ottesen i Norge.

Det kan vel ikke passe, at Cathrine Strangenette var mor til dem alle?
Jeg synes der er 2 Mette'r. Og det tror jeg også der skal være.
Jeg forstår ikke 'Laurids, magisters barn Maren.....' - er Maren Laurids' barn? Eller Clemens'? Og hvad med Magdalene?

Skifte efter en af Metterne:
Citat
76 Mette Clemensdatter i Vejle. 13.10.1651, nr.73.
Enke efter Mads Thomsen. B: Marie g.m. Peder Pedersen Bering, præst i Øster Snede, Thomas. FM: morbror Hans Clemensen.

Skifte efter Hans Clemensen - det kunne se ud til, at han i hvert fald er søn af Cathrine Strangenette:
Citat
119 Hans Clemensen og hustru Dorthe Andersdatter i Vejle. 20.6.1661, nr.110.
B: Anders, Cathrine, Anne Margrethe. FM: farbror Erik Clemensen [Vejle], præst i Vær og Nebel.


« Sidste ændring: 30 Mar 2014 - 19:38 af Helle Rau Hartmann [11181] » Logget

Helle Rau Hartmann
Jerlev, Vejle
Helle Rau Hartmann [11181]
Medlem

Beskeder: 1.129




Print enkelt indlæg
« Svar #1 Dato: 30 Mar 2014 - 19:50 »

Laurids Clemensen må være søn af Marine Baggesdatter, da han må være opkaldt efter hendes første mand, Laurids Knudsen Seeblad.

Logget

Helle Rau Hartmann
Jerlev, Vejle
Karsten Damén [736]
Bruger

Beskeder: 514




Print enkelt indlæg
« Svar #2 Dato: 30 Mar 2014 - 22:10 »

Så vidt jeg ved hed ”Lene” (født ca. 1600), som blev gift med Foch Albertsen de With, egentlig ”Magdalene”, og hendes mor var Marine Baggesdatter.

Lene var 2 x tipoldemor til Hans Christian Ørsted.

Kilder:  Diverse om Ørsted-slægten samt Vejle Bys Historie

hilsen Karsten
Logget
Helle Rau Hartmann [11181]
Medlem

Beskeder: 1.129




Print enkelt indlæg
« Svar #3 Dato: 30 Mar 2014 - 22:35 »

Mange tak for dén oplysning.

I mellemtiden har jeg fundet noget rigtig spændende på nettet!

Af følgende tekst fremgår det, at Christoffer Clemensen sandsynligvis blev bestilt af sin gifte elskerinde til at myrde hendes mand.
Der står også oplysninger om flere familiemedlemmer, bl.a. om 'Stangenette', og Erik Clemensen nævnes også, lige som faderen Clemen Sørensen i Vejle.
Jeg har ikke tidligere hørt om denne dramatiske beretning.

Citat
Historie/Jyske Samlinger, Bind 5. række, 4 (1939) –

Christoffer Pachs og Hilleborg Bille.

Brødrene Mogens Pachs til Torup og Morten Pachs til Kindholm paa Sjælland holdt 1609 Bryllup i Horsens med Søstrene Sophie og Sidsel Glambek, Døtre af den i 1591 afdøde Claus Glambek til Rask og hans efterlevende Enke Birgitte Rosenkrands.

Ved Brylluppet vankede der Dyresteg, hvad man ser af et Kongebrev til Lensmanden paa Skanderborg. Han fik nemlig Paalæg om at levere fire Stykker stort Vildt til Gildet, ganske vist mod en Betaling af 3 Rdl. Stykket.

Men der var mere end Dyresteg paa Gaffelen til de to Brødre.

Birgitte Rosenkrands ejede Rask, Bjerre, Brejnholm, Værholm - og havde Udsigt til at arve Stensballegaard. Foreløbig fik Mogens Pachs Rask med Sophie Glambek, Morten Bjerre og Brejnholm med Sidsel. Birgitte Rosenkrands valgte Værholm til Enkessæde.

Sophie Glambek fødte sin Mand en Søn, Christoffer Mogensen Pachs, det eneste Barn i deres Ægteskab.

Han blev rimeligvis født paa Torup 1610.

Aaret efter var Mogens og Morten Pachs mellem de Adelsmænd, som Kongen beordrede til at ride i egen Person under den sjællandske Fane paa Toget mod Sverige.

Mogens tjente som Fanejunker og Korporal. Derimod forlyder der ikke nogel om, hvor højt Morten steg i Graderne.

Antagelig udførte Mogens de største Bedrifter. Han blev i alt Fald forlenet med Halmstad efter Krigens Afslutning i 1613. Morten tog sin Medgift, Bjerre og Brejnholm, i Besiddelse, solgte Kindholm paa Sjælland og tilhørte nu Jylland og Privatlivet.

Kalmarkrigen har næppe forstyrret Christoffer Pachs i hans Vugge paa Torup. Men den følgende Tid bragte ham Uro nok. Som tre-Aars Dreng kom han til Halmstad, som syv-Aars Dreng til Roskildegaard, Faderens ny Len, som ti-Aars Dreng mistede han sin Mor.

Sophie Glambek døde i Roskilde og blev begravet samme Sted 1620, 42 Aar gammel.

Hvordan Drengen før og efter sin Mors Død er blevet opdraget, vides ikke. Men da han var eneste Barn i en højtstaaende Adelsfamilie, har Opdragelsen sikkert været standsmæssig.

Sidst i 1625 havde Mogens Pachs saa vidt overvundet Sorgen over Sophie Glambek, at han tænkte paa at gifte sig igen.

I den Anledning maatte han skifte med Sønnen, hvad to Kongebreve af 1625 melder om. Det ene er en Befaling til Morten Pachs, Drengens Farbror, at han en Gang inden Jul skal begive sig over til Sjælland, møde paa Roskildegaard, paatage sig Værgemaalet for Christoffer Pachs ved Skiftet og, naar det er forbi, overlevere Drengens Lod til hans Far. Det andet Brev er en Befaling til Peder Gait og Jacob Ulfeldt, at de skal rette sig efter at være til Stede ved Skiftet, naar Mogens Pachs anmoder dem derom, og paase, at ingen af Parterne forurettes.

Knap et Aar efter, den 27. August 1626, holdt Mogens Pachs Bryllup med Berete Mund, Datter af Claus Mund til Serritslevgaard ved Horsens. Hun var beslægtet i 3die Led med Sophie Glambek og skulde derfor koste Mogens 2500 Speciedaler til Vartov Hospital. Men Pengene sad aabenbart ikke løse hos ham, skønt han formerede sit Bo ved Giftermaalet, blev Lensmand paa Holbæk Slot i 1627 og arvede Stensballegaard i 1629. Først efter en skarp Paamindelse fra Kongen i 1631 tilfredsstillede Mogens Pachs Vartov ved at afstaa noget Jordegods i Stedet for de blanke Specier.

Imidlertid kom Sønnen til Skelsaar og Alder.

I 1634 skete der ikke saa lidt for Christoffer Pachs. Først blev han Hofjunker og dansede i en Ballet ved Tronfølgeren Prins Christians Bryllup med Magdalena Sibylle af Sachsen.

Derefter tilskødede Faderen ham Tredieparten af Stensballe og Halvparten af Rask.

Endelig blev han udnævnt til Korporal under Ritmester Mogens Arenfeldt.

Muligvis stod hans Bryllup ogsaa samme Aar. Han blev gift med Hilleborg Bille, Datter af Holger Bille til Bjørnsholm, Billeskov og Højbygaard, Landsdommer paa Lolland-Falster, og Anne Juel til Mejlgaard.

Efter Tidens Skik fik Bruden et Fæstegavebrev og et Morgengavebrev. Det første lød paa 1000 Rdl, det andet paa 2000.

Maaske har den store fest ført de to unge sammen. Maaske har de danset med hinanden i Balletten. I saa Fald blev Christian IV's overdaadige Fest af skæbnesvanger Betydning for den unge Hofjunker.

Der er kun lidt at berette om Christoffer Pachs som jydsk Adelsmand. Han indskrev ikke sit Navn i Historiens Annaler og var næppe nogen betydelig Personlighed. Offentlige Hverv fik han ingen af, ikke engang en Smule Len at bestyre. Som Hofjunker deltog han af og til i et kongeligt Barselgilde, og fra Korporal blev han i 1643 ophøjet til Kornet ved den jydske Rostjeneste. Det sidste fik dog ingen kendelig Indflydelse paa Krigens Gang. Kornetten formaaede ikke at standse Torstensson paa Vejen op i Jylland, men fik sin Gaard Rask med tilliggende Bøndergods ilde tilredt.

Hele den svenske Hær slog Nattelejr fire Gange i Nim Herred og Birk, og en Styrke paa 1500 Heste blev i længere Tid paa Egnen for at holde en Skanse ved Bredstenbro besat.

Som eneste Barn efter Mogens Pachs, der døde 1642 paa Holbæk Slot, fik Christoffer Pachs fuld Raadighed over Rask og Stensballegaard og arvede Torup og Eriksholm paa Sjælland. Endvidere solgte han 1646 sin Hustrus Arvepart i Restrup og blev derved i Stand til 1648 at købe Værholm af sin Farbror Mortens Arvinger paa Bjerre.

Det var fem anselige Godser paa een Haand, men Christoffer Pachs fik ikke Lov til at nyde dem ret længe. Han synes at have foretrukket Rask som Opholdssted, og der tog det en brat Ende med ham. En Morgen tidlig i Efteraaret 1650 blev han »morderisk ihjelskudt* uden for Gaarden. Den første Efterretning herom findes i et Kongebrev af 7/10 til Rigsmarsken Hr. Anders Bille.

»Efter som Vi formode at være vitterligt, hvorledes afgangne Christoffer Pachs for kort Tid siden mordersk vis er bleven ombragt, og en Studiosus ved Navn Christoffer Clemensen derfor skal vaere mistænkt og undveget, da bede Vi Eder og naadigst ville, at I gør Eder yderste og muligste Flid samme Christoffer Clemensen at lade opspørge og hans Person at blive mægtig, saa der derefter i Sagen kan ske Inqvisition og derudi gaaes og gores, hvis Ret er«.

Morderen, hvis Navn vi her faar at vide, lod sig imidlertid ikke opsporge, og 17/10 udsendtes et nyt Kongebrev til Lensmanden paa Bygholm, Laurids Ulfeldt, »en Smed anlangende*.

»Eftersom Vi forfarer, at en Smed, som skal være mistænkt at være Medvidere udi det Mord, som paa afgangne Christoffer Pachs er begangen, og desforuden tilforn skal vaere gjort fredløs, udi hvis Hus og Morderen sig nogle Dage skal have opholdt, nu skal sidde fangen paa en af Christoffer Pachses Gaarde, og Vi befrygter, at han ikke skal være der udi saa god Forvaring, som det sig burde, da bede Vi dig og naadigst ville, at du bemeldte ? med forderligste lader føre til Vort Slot Stjernholm og der udi god og tryg Forvaring lader forblive, indtil udi Sagen kan blive procederet«.

Ti Dage efter fulgte endnu et Kongebrev til Laurids Ulfeldt, »en Qvinde at lade haefte og tiltale«.

»Eftersom du haver bekommet Vor naadigste Befaling, at skulle straks lade annamme den Smed, hos hvilken den Mordere, som afgangne Christoffer Pachs ombragte, laa om Natten, førend han samme mordiske Gerning iværksatte, da bede Vi dig og naadigst ville, at du hans Moder i ligemaade lade i Hæfte tage og dennem begge udi god Forvaring paa Vort Slot Stjernholm holde, efterdi det er præsummerligt at dennem om dette Mord, og Personen som det saa skammeligen har begaaet, noget bevise, da ville Vi og naadigst, at du fornævnte Sag imod dennem ved Lov og Ret ved din Fuldmægtige paa tilbørlige Steder skal lade udføre, dog at alting sker paa fornævnte Christoffer Pachses Enkes Bekostning«.

Hvad Lensmanden fik ud af Smeden og hans Mor, vides ikke, men de har næppe haft det behageligt i den gode og trygge Forvaring paa Stjernholm. Det næste og sidste Kongebrev i Sagen er dateret den 26/? 1652, altsaa to Aar efter Mordet. Da fik Hilleborg Bille kongelig Befaling til alle Lensmænd i Norge, at de skulde lade Morderen eftersætte, da han berettedes at opholde sig der i Landet. Men Norge var stort og havde Gemmesteder nok.

Stikbrevene bragte ikke den undvegne Studiosus for Dagen. Derimod kan det med temmelig Sikkerhed oplyses, hvem han var.

I Universitetets Matrikel 1641 er indført en Student Christoffer Clemensen Vejle, dimitteret fra Herlufsholm. En Bror til ham, Erik Clemensen Vejle, blev dimitteret fra samme Skole i 1639. Deres Far var den i Vejle Bys Historie meget ansete Borgmester Clemen Sørensen, og deres Mor, Cathrine Stangenette, var Datter af Hans Stangenette og Mette Urne til Hindemae paa Fyn.

Samme Hans Stangenette blev i 1598 dræbt af sine Bønder paa Aasum Bro og var saa forhugget af deres Leer, at Bygvællingen rendte ud af hans Mave lige saa frisk, som han havde faaet den i Odense.

Der var altsaa adeligt Blod i Borgmestersønnerne fra Vejle.

Den ældste, Erik Clemensen, blev 1648 personel Kapellant i Vær og Nebel.

Aaret efter fik han Successionsret til Embedet, vel sagtens af Christoffer Pachs, hvis Godser Stensballegaard og Værholm laa i Vær Sogn
.

Nu kan Broderen Christoffer Clemensen let sættes i Forbindelse med Rask. Egnens Overlevering gør ham til Hovmester paa Gaarden. Christoffer Pachs og Hilleborg Bille havde tre Børn, Mogens, Sophie og Holger. De to første døde som smaa. Christoffer Clemensen har rimeligvis været Hovmester for Holger Pachs, inden han myrdede Drengens Far.

Hermed er de autentiske Kilder til Oplysning om Christoffer Pachses Død udtømt. De nærmere Omstændigheder vilde for bestandig være hyllet i Mørke, hvis ikke Klevenfeldt i sine righoldige Samlinger til den danske Adels Historie havde bevaret en Optegnelse, et Par latinske Linjer, der lyder som Vers og kaster et skarpt Lys ind over den gamle Mordsag.

Klevenfeldt anfører, at Lucoppidan skriver om Fru Billeborg Bille:
foemina omnibus vitiis inquinatissima, quae hanc maritoc sedem procuras, et homicidam apud exteros aluisse diceris.

Paa Dansk kan det omtrent gengives som:
Du Kvinde, paa det skændigste belemret med alle Laster, som foranstalter dette Mord paa din Ægtefælle og siges at have holdt Morderen hos fremmede.

Mag. Peder Jensen Lucoppidan, Præst paa sin Fødeø Taasinge 1672-1717, var ligesom Klevenfeldt en flittig Samler af Stof til Adelshistorien og desuden en god latinsk Poet. Han har dog næppe selv formet Linjerne om Hilleborg Bille, men citeret en ældre Latinist, der havde nærmere Kendskab til hende. Taasinge ligger fjernt fra Rask, og Lucoppidan var ikke født, da Christoffer Pachs blev myrdet.

Citatet blæser Liv i Hilleborg Bille. Det udtaler Samtidens Dom over hende, og der er ingen Grund til med vore ringere Forudsætninger at forkaste den.

Nu faar de knappe Beretninger menneskeligt Indhold. Der er Stof til en Roman i den store Stil, hvor Hilleborg Bille maa blive Hovedpersonen, noget af en Marie Grubbe, mere af en Mylady fra »De tre Musketerer«. Hendes Mand er den underlegne, maaske enfoldig, maaske degenereret, i alt Fald uden Kraft og Fremdrift.

Det er i Adelens Forfaldstid. Han er sleben nok og kan optræde ved Hoffet, rig nok paa Gods, men stifter ogsaa Gæld.

Nu opholder han sig paa Sjælland, nu i Jylland. Nu bliver han kaldt til Hoffet, nu til den jydske Rostjeneste.

Hilleborg Bille er jævnlig ene og kan følge sine Lyster og Luner. Christoffer Clemensen kommer i hendes Garn. Overleveringen gør ham til hendes Elsker. Muligvis benytter hun sig bare af hans Ungdom og Forelskelse. Manden skal ryddes af Vejen. Der mangler heller ikke en fredløs Smed, i hvis Hus Studenten gemmer sig nogle Dage for at lure paa Lejlighed til at udføre Mordet.

Overleveringen siger, at Christoffer Pachs blev skudt ned i Haven. Studenten laa bag Gærdet og lurede paa ham en tidlig Morgen efter Aftale med Hilleborg Bille.

Morderen rømmer Landet, vel forsynet med Penge, og ingen kan vidne mod den egentlige Anstifter.

Hun spiller sørgende Enke og betaler Lensmanden, hvad det koster at underholde Smeden og hans Mor paa Stjernholm Slot med Logi, Fortæring og pinligt Forhør. Senere foretager hun en Skinmanøvre med Udsendelse af Stikbreve til Norge. Samtidig kalder hun Morderens Bror, Erik Clemensen, til Præst i Vær og Nebel. Og da Biskoppen i Aarhus, Jacob Matthiesen, Aaret efter gifter sin Datter bort, er Hilleborg Bille mellem de Adelspersoner, der sender Forsyning af Vildt, Fisk og anden Fetalje til Brylluppet, hvor hun vel sagtens har været Gæst. Det saa godt ud at holde sig til Kirken.

Den 18. Decbr. 1654 skiftede Hilleborg Bille med sin mindreaarige Søn, Holger Pachs. Han fik hendes Bror, Christoffer Bille til Mejlgaard, som Værge. Skiftet foregik i Viborg under Medvirkning af Otto Kragh, Jørgen Kruse, Jørgen Rosenkrands og Morten Skinkel.

Hilleborg Bille beholdt de jydske Godser, Rask, Stensballegaard og Værholm. Sønnen fik de sjællandske, Eriksholm og Torup.

Da hendes Løsøre derved blev bedre end hans, skulde hun holde ham med Klæder, Kost og Skolegang, til han blev 13 Aar. Desuden overtog hun al Gælden efter Christoffer Pachs, 36327 Rdl., og afstod sit Fæstegavebrev paa 1000 Rdl. og Morgengavebrev paa 2000 Rdl., dog næppe som Indrømmelse af, hvor slet hun havde skønnet paa Gaverne.

Om hendes senere Liv vides kun lidt. I 1656 solgte hun Værholm til Jomfru Dorte Urne, i 1661 Stensballegaard til Rentemester Henrik Miiller. Rask har hun muligvis beholdt til sin Død, som ikke kan dateres. Hendes Navn forekommer sidste Gang 1666 i Viborg Landstings Dombog, hvor der findes en Indførselsdom over Hilleborg Bille, afg. Christoffer Pachses til Stensballegaard, for Gæld til Hr. Niels Holgersens Kone i Gangsted.

Kilder: Jyske Tegnelser, Sjællandske Tegnelser, Klevenfeldts og This?s Samlinger til Adelshistorien paa Rigsarkivet, J. R.
Brochmands Ligprædiken over Mogens Pachs.
« Sidste ændring: 30 Mar 2014 - 22:56 af Helle Rau Hartmann [11181] » Logget

Helle Rau Hartmann
Jerlev, Vejle
Helle Rau Hartmann [11181]
Medlem

Beskeder: 1.129




Print enkelt indlæg
« Svar #4 Dato: 30 Mar 2014 - 23:07 »

Her er et link til en hjemmeside, der beskriver historien omkring Hans Stangenette på Hindemae. Mette Urne var som nævnt hans hustru, og deres datter blev så åbenbart gift med Vejle-borgmesteren Clemen Sørensen. Det har jeg aldrig tidligere hørt om.
Yderst interessant!

http://www.hindemae.dk/Historie.htm

Logget

Helle Rau Hartmann
Jerlev, Vejle
Helle Rau Hartmann [11181]
Medlem

Beskeder: 1.129




Print enkelt indlæg
« Svar #5 Dato: 31 Mar 2014 - 00:37 »

Link til teksten om mordet på Christopher Pachs, begået af studenten fra Herlufsholm, Christopher Clemensen, der var søn af Vejle-borgmesteren Clemen Sørensen:
https://tidsskrift.dk/index.php/historiejyskesamling/article/viewFile/13693/26132
Logget

Helle Rau Hartmann
Jerlev, Vejle
Helle Rau Hartmann [11181]
Medlem

Beskeder: 1.129




Print enkelt indlæg
« Svar #6 Dato: 31 Mar 2014 - 01:55 »

Så indtil videre ved vi, at følgende børn af borgmester Clemen Sørensen (den yngre) havde Marine Baggesdatter som mor:

1. Laurids Clemensen (1595-1623), sognepræst i Hornstrup og Vejle, gift med Else Hansdatter Svane/Riber. Han var opkaldt efter Marine Baggesdatters første mand.

2. Mette Clemensdatter (?-1651), gift med Mads Thomsen (født 1583), rådmand i Vejle.
Dette par er oldeforældre til søfareren Vitus Bering.

3. Magdalene Clemensdatter, formentlig født omkring år 1599. Gift med hollænderen Foch Albertsen With (født 1588), som var rådmand i Horsens.

Vi ved også nu, at følgende af borgmester Clemen Sørensens børn havde Catharina Stangnette som mor:

1. Erik Clemensen, født omkring 1622 i Vejle, startede på Herlufsholm i 1635, dimitterede derfra i 1639. Præst i Vær og Nebel.

2. Christopher Clemensen, født omkring 1624 i Vejle. Dimitterede som student fra Herlufsholm i 1641. Blev af Hilleborg Bille overtalt til at myrde hendes mand, Christopher Pachs. Flygtede med en formue til udlandet.

3. Hans Clemensen, borger i Vejle. Død 1661. Gift med Dorthe Andersdatter.

4. Mette Clemensdatter, død 1670. Gift med Peder Jensen, og siden med Knud Jacobsen Blanchenborg (død 1677), rådmand og siden Borgmester i Odense. Ifølge Wads sedler skal Mette Clemensdatter være blevet gift med Knud Jacobsen Blanchenborg i 1642.
Derfor vurderer jeg hendes alder således, at hun må være datter af Catharine Stangnette.
Det vil også være sært, hvis der var 2 døtre af samme navn i første ægteskab. Selvom man før har set så galt.

---

Tilbage har vi:

Søren Clemensen. Jeg antager at han er søn af Marine Baggesdatter, Clemen Sørensens første hustru, for han skal have være købmand i Odense, og dør allerede i 1629. Så han må være født tidligt, altså i første ægteskab. Med mindre oplysningen om hans dødsår er forkert, og i stedet er hans fødselsår.....er der nogen der ved noget om det? Da hans navn er Søren, er han opkaldt efter sin farfar, hvilket også taler for at han er af første ægteskab.

Clemen Clemensen, død 1616. Er han af andet ægteskab? Formentlig. For faderens første hustru dør jo allerede i 1602.

Gertrud Clemensdatter. Formentlig af andet ægteskab?

Maren Clemensdatter. Gift med rådmand i Vejle, Søren Knudsen Kølholt.
Jeg antager at Maren er af andet ægteskab, og opkaldt efter faderens første hustru.

Dén Maren der nævnes i Clemen Sørensens skifte, og som var gift med Oluf Bager i Lund, er ikke datter af Clemen Sørensen, men af dennes søn Laurids Clemensen. Oluf Bager er Oluf Nielsen Bagger, Professor Theol. i Lund. Han var i øvrigt nevø til Marine Baggesdatters første mand, Laurids Knudsen Seeblad.
Dén Magdalene der også nævnes til sidst i skiftet, og som er gift med Peder Ottesen i Norge, er også datter af Laurids Clemensen.

Nogen kommentarer til dette?


« Sidste ændring: 31 Mar 2014 - 02:15 af Helle Rau Hartmann [11181] » Logget

Helle Rau Hartmann
Jerlev, Vejle
Erik Brejl [576]
Medlem

Beskeder: 364


WWW

Print enkelt indlæg
« Svar #7 Dato: 02 Apr 2014 - 20:19 »

Da jeg havde læst denne tråd, undrede jeg mig over, at Erik Clemensen, præst i Vær og Nebel, ikke var nævnt i skiftet i vejle 1646, da han ifølge Wiberg først dør 1664.
Jeg har nu genset skiftet og fandt en fejl. Arving 2 hedder ikke Gertrud men Clemen.
Første side af skiftebrevet kan ses her
http://brejl.dk/clemen1.jpg
http://brejl.dk/clemen2.jpg
http://brejl.dk/clemen3.jpg

Resten af skiftet handler om kreditorer og gæld og eneste nye oplysning om arvingerne er afdøde hustrus navn, mens første hustru ikke nævnes. Desuden nævnes at boet overdrages til Hans Clemensen og hustru Dorthe Andersdatter.

Det er så længe siden, jeg lavede skifteuddraget, at ideen om bogudgivelse gjorde, at plads betød meget, men senere får hver arving en linje for sig selv med fuldt navn, så nu ser skiftet ud som vist nederst.

Wiborg anfører ikke Erik Clemensens far
og Vejle bys historie af C. V. Petersen fra 1927 anfører ham ikke som søn af borgmesteren, så normalt ville jeg mene, at Erik ikke er søn af borgmesteren, for selv om der ingen arv er, så ser det ud til, at alle arvinger nævnes, når fraværende arvinger og oven i købet en brordatter nævnes.

Men i Vejle skiftet
119 Hans Clemensen og hustru Dorthe Andersdatter i Vejle. 20.6.1661, nr.110.
B: Anders, Cathrine, Anne Margrethe. FM: farbror Erik Clemensen [Vejle], præst i Vær og Nebel.
nævnes han som bror til Hans Clemensen gift med Dorthe Andersdatter,
så han må være søn af borgmesteren.
Kan det være ham, der kaldes Clemen, som en skrivefejl eller et dobbeltnavn Clemen Erik Clemensen? Navnet Erik er sikkert nok, for han indskrives ved Københavns Universitet 1639 som Erik Clemensen Veile (Iflg. Friis Petersen).

---------------------------
Vejle skifteprotokol 1625-1653. B 69-269
50   Clemen Sørensen, borgmester i Vejle. 11.2.1646, nr.48.
Enke efter Cathrine [Hansdatter] Stangenette.
[Første ægteskab med Maren Baggesdatter, død 13.12.1602. Af begge ægteskaber] B:
1)  Hans Clemensen i Vejle g.m. Dorthe Andersdatter
2)  Clemen Clemensen i Vejle
3)  Maren Clemensdatter g.m. Søren Knudsen [Kølholt], rådmand i Vejle
4)  Lene Clemensdatter g.m. Foch Albertsen [With], rådmand i Horsens
5)  Mette Clemensdatter i Vejle, [enke efter Mads Thomsen, rådmand i Vejle, død 16.4.1639]
6)  Mette [Urne] Clemensdatter g.m. Knud Jacobsen [Blanchenborg], rådmand i Odense
7)  Christoffer Clemensen
Cool  Laurids Clemensen, præst [i Vejle og Hornstrup, død 28.11.1623]. 1B:
 a  Maren Lauridsdatter g.m. Oluf Bagger, [professor] i Lund
9)  Magdalene Clemensdatter g.m. Peder Ottesen i Norge.
Logget

Erik Brejl
http://brejl.dk
Helle Rau Hartmann [11181]
Medlem

Beskeder: 1.129




Print enkelt indlæg
« Svar #8 Dato: 02 Apr 2014 - 22:23 »

Mange tak for alle disse oplysninger, Erik Brejl!

Jeg fjerner Gertrud fra mit træ, så. Og flytter Magdalene tilbage som datter af Clemen Sørensen.
Underligt, at Erik Clemensen ikke nævnes i skiftet, man må næsten tro at du så har ret i, at han må være den 'Clemen', som blev forvekslet med en Gertrud.  :Smiley

Erik må være søn af Vejle-borgmesteren, for her er hvad der står på listen over dimitterede fra Herlufsholm:

Citat
177. Erik Clemensen, Vejle, kom til Herlufsholm Maj 1635. Forældre: Clemens Sørensen, Borgmester i Veile, og Cathrine Stangnette (Datter af Hans Stangnette, der 1598 blev ihjelslagen af sine Bønder, og Mette Urne). Han blev 16. juni 1648 pers. Kapellan i Veer og Nebel, fik 9. september 1649 Sukcessionsret, Sognepræst omtrent i 1652, død 1664. Broder til nr. 195.
(som er Christopher Clemensen - altså nr. 195 på listen)

Og Erik nævnes også i den dramatiske beretning fra Jyske Samlinger, om Christopher Clemensens mord på Christopher Pachs:
Citat
I Universitetets Matrikel 1641 er indført en Student Christoffer Clemensen Vejle, dimitteret fra Herlufsholm. En Bror til ham, Erik Clemensen Vejle, blev dimitteret fra samme Skole i 1639. Deres Far var den i Vejle Bys Historie meget ansete Borgmester Clemen Sørensen, og deres Mor, Cathrine Stangenette, var Datter af Hans Stangenette og Mette Urne til Hindemae paa Fyn. Samme Hans Stangenette blev i 1598 dræbt af sine Bønder paa Aasum Bro og var saa forhugget af deres Leer, at Bygvællingen rendte ud af hans Mave lige saa frisk, som han havde faaet den i Odense. Der var altsaa adeligt Blod i Borgmestersønnerne fra Vejle.

Den ældste, Erik Clemensen, blev 1648 personel Kapellant i Vær og Nebel.
Aaret efter fik han Successionsret til Embedet, vel sagtens af Christoffer Pachs, hvis Godser Stensballegaard og Værholm laa i Vær Sogn.
« Sidste ændring: 02 Apr 2014 - 22:35 af Helle Rau Hartmann [11181] » Logget

Helle Rau Hartmann
Jerlev, Vejle
Helle Rau Hartmann [11181]
Medlem

Beskeder: 1.129




Print enkelt indlæg
« Svar #9 Dato: 02 Apr 2014 - 23:15 »

Erik Brejl, tror du det kan forholde sig sådan, at den Clemen Clemensen der skulle være død 1616, i stedet er Erik Clemensen, FØDT i 1616? Det ville passe ok med det faktum, at han kom til Herlufsholm i 1635...

Eller også kunne man tænke sig, at der har været en Clemen Clemensen, som døde 1616 som lille, og at der få år efter fødes en Erik Clemensen......som så ved en fejl kaldes Clemen i skiftet efter faderen? Han kan også have haft et dobbeltnavn som du foreslår - altså delvist opkaldt efter en afdød bror...
« Sidste ændring: 02 Apr 2014 - 23:18 af Helle Rau Hartmann [11181] » Logget

Helle Rau Hartmann
Jerlev, Vejle
Erik Brejl [576]
Medlem

Beskeder: 364


WWW

Print enkelt indlæg
« Svar #10 Dato: 03 Apr 2014 - 09:20 »

Vi må jo nok affinde os med, at det får vi aldrig at vide.

Erik
Logget

Erik Brejl
http://brejl.dk
Helle Rau Hartmann [11181]
Medlem

Beskeder: 1.129




Print enkelt indlæg
« Svar #11 Dato: 03 Apr 2014 - 13:52 »

Ja desværre. Lige som vi nok heller ikke kan være helt sikre på, hvem af konerne der er mor til hvilke børn. Nogle af dem kan jeg i hvert fald ikke placere.

Men godt nok sært at Erik Clemensen ikke er nævnt i faderens testamente.
Logget

Helle Rau Hartmann
Jerlev, Vejle
Thestrup-Bjørn [498]
Medlem

Beskeder: 3.718




Print enkelt indlæg
« Svar #12 Dato: 04 Apr 2014 - 17:47 »

Hvis sønnen Erik Clemensen har givet afkald på arv, er han jo ikke arving - og således ikke anført i skiftet efter faderen.

Blot en idé til, at Erik ikke ses deri.


----------------

Øh - Helle, hvorfor kalder du det egentlig et testamente?
Det forekommer mig da at være et normalt skifte.
« Sidste ændring: 04 Apr 2014 - 17:57 af Thestrup-Bjørn [498] » Logget

Er du medlem, så tjek MARKEDSPLADSEN og se mit store BOGSALG
-----------------------
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper
Erik Brejl [576]
Medlem

Beskeder: 364


WWW

Print enkelt indlæg
« Svar #13 Dato: 04 Apr 2014 - 18:25 »

Det normale vil være, at hvis der er givet afkald, så siges det udtrykkeligt, og afkaldet vil stort set altid blive citeret i fuldt tekst i skiftet, men muligheden er der jo.

Erik
Logget

Erik Brejl
http://brejl.dk
Helle Rau Hartmann [11181]
Medlem

Beskeder: 1.129




Print enkelt indlæg
« Svar #14 Dato: 04 Apr 2014 - 19:51 »

Ja det er et normalt skifte, naturligvis.
Jeg antager dog at der må have været et testamente som udgangspunkt.
Manden var jo dog borgmester.

Jeg vil give Erik ret i, at der burde have stået, hvis nogen havde givet afkald på arv og gæld.

Et eller andet er der dog sket, for Erik nævnes ikke, og han er søn af afdøde borgmester, så det er ikke til at vide hvad grunden er.
Logget

Helle Rau Hartmann
Jerlev, Vejle
Helen Jepsen [1442]
Medlem

Beskeder: 330




Print enkelt indlæg
« Svar #15 Dato: 12 Apr 2014 - 08:33 »

Måske er alle spørgsmål opklaret,
men hvis ikke du kender C. V. Petersens bog "Vejle bys historie" udgivet i 1927,
vil jeg gerne anbefale den.
I den er Clemen Sørensen omtalt flere steder. Der står bl.a. også, at han havde
mindst 11 børn : Laurits, Søren, Hans, Clemen, Kristoffer, Maren, Lene, Mette,
Mette Urne, Magdalene og unge Clemen.

venlig hilsen
Helen Jepsen
Logget
Helle Rau Hartmann [11181]
Medlem

Beskeder: 1.129




Print enkelt indlæg
« Svar #16 Dato: 12 Apr 2014 - 12:26 »

Mange tak for dét, Helen, jeg har faktisk bogen et sted, og vil straks finde den frem.
Det lyder spændende. Bare en skam at C. V. Petersen tilsyneladende ikke nævner hvem der var mor til hvem af alle disse børn. Og hvad der blev af dem.
Jeg må se om jeg kan finde noget i bogen.
Logget

Helle Rau Hartmann
Jerlev, Vejle
karen wennemoes Thyssen [16743]
Medlem

Beskeder: 187




Print enkelt indlæg
« Svar #17 Dato: 13 Apr 2014 - 17:14 »

Hej

Jeg er lige blevet lidt forvirret ang.Marine Baggesdatter(1563-1602)..hendes forældre er Bagge Jensen(1511-1578) og Sidsel Pedersdatter(1528-1579).

Marine bliver 1. gang gift med Laurids Knudsen Seeblad( f.1560),hvor hun får 3 børn:Knud,Karen og Sidsel Lauridsdatter Seeblad

Marine bliver 2.gang gift med Clemens (den yngre) Sørensen (1573-1646),hvor hun får 2 børn Laurids og Lene Clemensen...alt dette ifølge Skeel-Schaffalitzky !

Flere andre steder bla.a. hos "Slægten Rosenstand",finder jeg, at samme Marine er født  1552 og dør 2.maj-1612 .Hun bliver her gift 1. gang med Kristen Laugesen og 2. gang med NN.

Det virker lidt forvirrende og jeg vil være meget glad,hvis nogen kan løfte sløret for ,hvilke data,der er de rigtige(-:


Venlig hilsen
Karen Thyssen
Logget

Med venlig hilsen
Karen Thyssen
plysthyssen@hotmail.com
Thestrup-Bjørn [498]
Medlem

Beskeder: 3.718




Print enkelt indlæg
« Svar #18 Dato: 13 Apr 2014 - 18:05 »

Dette websted har ikke forældre til den "fremmede" Marine Baggesdatter

http://dk-rock.dk/slaegt/3940.html

------------

Hustruen til LAURIDS KNUDSEN SEEBLAD (1560-1591) har jeg faktisk som Maren Baggesdatter
- ikke Marine (der dog er samme navn).
Logget

Er du medlem, så tjek MARKEDSPLADSEN og se mit store BOGSALG
-----------------------
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper
karen wennemoes Thyssen [16743]
Medlem

Beskeder: 187




Print enkelt indlæg
« Svar #19 Dato: 13 Apr 2014 - 18:26 »

Ja ,Marine og Maren må være den samme?

Jeg har ikke set nogen steder ,at marine skulle have en søster,der hedder Maren...det ville ellers kunne forklare de forskellige oplysninger og give mening!

VH Karen Thyssen
Logget

Med venlig hilsen
Karen Thyssen
plysthyssen@hotmail.com
Erik Brejl [576]
Medlem

Beskeder: 364


WWW

Print enkelt indlæg
« Svar #20 Dato: 13 Apr 2014 - 19:00 »

Alle mulige hjemmesider inklusive min egen er fulde af fejl, og skal i den ideelle verden kun bruges som genvej til primære kilder, men Ole Degn er meget troværdig, så jeg vedklipser Ribe rådmand nr. 14 Bagge Jensen fra hans bog: Rig og fattig i Ribe. Bind 2 side 184
Erik


* rm1024.jpg (162.55 KB, 1024x541 - læst 274 gange.)
Logget

Erik Brejl
http://brejl.dk
Finn Holbek [75]
Medlem

Beskeder: 648


WWW

Print enkelt indlæg
« Svar #21 Dato: 13 Apr 2014 - 19:04 »

Marine Baggesdatter er ikke nævnt i DAA 1914:448, men er nævnt både hos Carl Langholz og Svend Larsen, (jfr. kilder nederst http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I34786&tree=2), så det skulle der være god grund til at stole på.

Ps. tak til Erik Brejl for ovenstående info.
« Sidste ændring: 13 Apr 2014 - 19:16 af Finn Holbek [75] » Logget

Med venlig hilsen
Finn Holbek
https://finnholbek.dk
Aage Geleff [8897]
Medlem

Beskeder: 14




Print enkelt indlæg
« Svar #22 Dato: 13 Apr 2014 - 20:36 »

Hej
Begge Maren / Marine Baggesdatter er døtre af Bagge Jensen og Cecilie Pedersdatter - biskop Peder Hegelund har dem begge med i sine almanakoptegnelser:

Maren / Marine Baggesdatter nr. 1 - født 1552 - trolovet med rådmand Kristen Laugesen 12 september 1570, gift 14 oktober 1571 - død 2 maj 1612 60 år gammel 17 år efter sin mands død - der fremgår intet om et ægteskab mere.

Maren / Marine Baggesdatter nr. 2 - født 1563 - trolovet 23 juli 1587 med Laurids Knudsen Seeblad - gift 12 oktober i Odense s. å. - han dræbt 1591 - hun trolovet med Clemens Sørensen 14 marts 1595 - gift 24 august 1595 i Odense - hun død 13 december 1602 i Vejle

som kilder har jeg foruden Peder Jensen Hegelunds almanakoptegnelser :
Rig og fattig i Ribe af Ole Degn
Familierne Trellund og Baggesen af J. Kinch
Fra Fyens Fortid af Gustav Ludvig Wad

så den er god nok -

venlig hilsen
Aage Gjøe Geleff
Logget
karen wennemoes Thyssen [16743]
Medlem

Beskeder: 187




Print enkelt indlæg
« Svar #23 Dato: 13 Apr 2014 - 21:08 »

hej

Det var dog dejligt at få opklaret mysteriet omkring Marine Baggesdatter...det er svært at holde ud,når tingene ikke passer,og der ikke er kirkebøger at holde sig til !
Nu forbliver hun i træet ,som jeg havde sat hende!

Jeg kan kun sige mange tak(-:

Venlig hilsen

Karen Thyssen

Logget

Med venlig hilsen
Karen Thyssen
plysthyssen@hotmail.com
Helle Rau Hartmann [11181]
Medlem

Beskeder: 1.129




Print enkelt indlæg
« Svar #24 Dato: 14 Apr 2014 - 19:12 »

Ja jeg siger også mange tak for alle oplysninger og opklaringer der er kommet til i denne tråd. Jeg er meget glad for at have startet den :-)

Nu har jeg i mellemtiden fundet min gamle by-jubilæumsbog frem om Vejle, "Vejle Bys Historie, udgivet med Støtte af Vejle Byraad i Anledning af 600-Aars-Dagen for Udstedelsen af Vejle Bys ældste kendte Privilegier. 1327 - 16. august - 1927. Redigeret af C. V. Petersen. Vejle Schweitzers Bogtrykkeri 1927."

Den var blevet forputtet.

Heri står faktisk rigtig mange værdifulde oplysninger for slægtsforskere, i hvert fald når det gælder bystyre og præster.

Her er en række uddrag, som jeg har valgt at afskrive til jer:

Citat
Clemen Sørensen (Severinsen) den Ældre blev født i Ribe Anno 1513, blev kaldet Borgemester i Vedle Anno 1554, hensov i Herren Anno 1584 og blev begravet Juleaften og ligger i hans liden muret Grav neden for Prædikestolen hos hans anden Hustru Maren Hansdotter; og hans første Hustru Lene Christensdotter ligger begravet hos hendes første Husbond Mads Nielsen i den søndre Capelle.
(Clemen Sørensens Optegnelser, Nr. 8 ).

Marmora Danica oplyser, at Clemen Sørensens første Hustru var født i Varde, og døde i Varde Anno 1556, samt at hans anden Hustru var født i Ribe.
Prædikestolen i St. Nicolai Kirke er bekostet 1576 af Clemen Sørensen.

Danske Atlas angiver 1602 som hans Dødsaar; dette er galt, thi allerede i 1592 var hans Enke gift med Borgmester Hinrich Dyttmer, og dette Ægtepar skjænkede sidstnævnte Aar Kirken to Lysestager.

Der fandtes tidligere ifølge Danske Atlas en Tavle og en Ligsten i Kirken over hans Søn Severin Clemensen, som døde 1576, og Hustru Mette Porses, som døde 1575.

Citat
Clemen Sørensen den Yngre var født i Vejle og døde og blev begravet her Aar 1644. Hans Fader var Søren Clemensen, der døde 1576, og hvis Ligsten tidligere fandtes i Vejle Kirke.

Hans Moder var Mette Christophersdatter (Datter af Borgmester Christopher Schonning i Horsens).

Ifølge Clemen Sørensens egne Optegnelser var han, Clemen Sørensen Vedel, først gift med Maren Baggesdatter og anden Gang med Catharina Stangenette af alsisk Adel (født 1592, død 1640).

Han blev Borgmester designatus (udvalgt) 1601, den 12. August, Regnskabsprovst over Jelling Syssel 1606 og forflyttet til Tønsberg Lavstol 1634, men kom tilbage til Vejle og døde i Begyndelsen af 1644.

Citat
Clemen Sørensen var af fornemste Slægt, idet hans Bedstefader var den gamle, rige Borgemester Clemen Sørensen, der med sin første Hustru, Lene Kristensdatter, havde Sønnen Søren Clemensen; denne giftede sig med Mette, en Datter af Borgemesteren i Horsens, Kristoffer Skaaning, og deres Søn var Clemen Sørensen.

Han blev født i Vejle 1573, døbt samme Aar af Sognepræsten Niels Buch og 1576 sat i Byens Latinskole, hvor den tidligere Munk Niels Bredal endnu var Rektor.

Citat
Skudsmaal fra Vejle Raadstue den 5. Marts 1635: (han var senere) udenn lannds att studere och forfremme sig i Boglige Konster och anden Erlig hantering oc Kiøbmanndschaff udi atskillige Lande oc Konge Riger. 1595 haffr hannd Boesatt sig her i Wedle oc udgiffuet sin Borgerschaff.

Citat
...at hans Gaard, der laa paa Hjørnet af Kirkegade og Søndergade, senere var rummelig og anselig, ved vi fra Striden om Indkvarteringen 1643. Aaret efter, 1599, er han Raadmand, og i August det følgende Aar ser vi ham som Storkøbmand, idet han faar kgl. Tilladelse til at udføre 100 Græskreaturer; samme Aar var Kongen hans Gæst, og 1601 i Juli Maaned bliver han ved Borgemester Mads Jensens Død "udchorit att Verre Borgemester her udi Byen".

Embedet optager dog ikke straks hans Tid; thi den Rejse over Østersøen ind i Sverrig, som han den 4. April 1602 faar Pas til, kan næppe være foretaget paa Byens Vegne.

Samme Aar faar han Besøg af Dronningen og Fyrst Ludvig af Anhalt, og den 13. December dør hans Hustru, Maren Baggesdatter, 39 Aar gl., vel sagtens af Pest; thi Søsterens, Gunder Baggesdatters Mand, Borgemester Hans Willumsen i Haderslev, dør 2 Dage senere her i Vejle.

Citat
I et Brev af 20. Januar 1607 fra Broderen, Sognepræst Hans Clemensen i Odense, til Clemen Sørensen anbefales det denne at tage M. Jens Mikkelsen (d. e. Jens Pedersen Juel) til Præst...

Citat
1608 endte den lange Tvist om, hvorvidt Clemen Sørensen skulde betale for sin Hustrus Begravelse eller ej. Han mente, at han havde Ret til gratis Begravelse i Kirken i Farfaderens Begravelsesplads.......Det var da ogsaa paa Tide, at Clemen Sørensen viste sig som Grandseignieur; thi samme Aar blev han gift med den adelige Dame, Karen Strangenette. Hun tilhørte paa mødrene Side den fornemme Urneslægt; hendes Moder var nemlig Mette Eriksdatter Urne. Erik Urne, dræbt 14. September 1561 i Kropelshagen af nogle ugudelige Bønder, gift med Margrethe Wulfsdatter Pogwisch, levede paa Hindema, hvor Datteren Mette blev født den 16. Januar 1552; hun blev gift med en af Absalon Goyes Karle, Hans Strangenette fra Als, der blev dræbt den 9. September 1598 mellem Odense og Aasum; han er begravet i Graabrødre Kirke i Odense og kaldes "ærlig og velbyrdig".

Clemen Sørensen begærede saa hos Lauge Urne at faa Jomfru Karen til Ægte; denne, der var hendes Værge, turde dog ikke uden Kongens Tilladelse indvillige, og Kongen skriver da i April samme Aar til Lauge Urne, at "da begge Personer saa højlig begære hinanden til Ægte", er han tilfreds dermed og befaler hendes Formynder at give sit Samtykke.

Citat
...1626 har han Strid med Biskop Hemmet i Ribe om Ansættelsen af en Rektor. Bispen sparer ikke paa kønne Ord, men kalder ham "ærlig, viis og velagt Mand Clemen Søfrensen, Borgemester udi Vejle, Regnskabsprovst udi Jelling Syssel, min kære Svoger og besynderlig, gode Ven" (Clemen Sørensens første Kone var Bispens Kones Faster).

Citat
Clemen Sørensen har mindst haft 11 Børn, nemlig:
1.   Laurits
2.   Søren
3.   Hans
4.   Clemen
5.   Kristoffer,
6.   Maren,
7.   Lene,
8.   Mette,
9.   Mette Urne
10. Magdalene
11. (unge) Clemen.

Laurits blev Præst i Vejle.
Om Søren vides kun, at Kongen 1609 befalede, at han skulde optages i Sorø Skole.
Mette, der var født 1600, blev gift med den ansete Vejle-borger Mads Thomsen.
Lene (Magdalene) blev gift med Foch Albretsen, Raadmand i Horsens.
Maren gift med Raadmand Søren Knudsen (Kølholt) i Vejle,
Mette Urne med Knud Jakobsen, Raadmand i Odense,
og en anden Magdalene med Peder Ottesen i Norge.
Hans, der fik Gaarden paa Hjørnet af Søndergade og Kirkegade, levede i trange Kaar, thi saa godt som alt, hvad Faderen havde efterladt sig, var medgaaet til Dækning af Gælden; det er vel den samme Hans, der omtales i Rigsraadets Forhandlinger den 14. Oktober 1650: Borgemester og Raads Sag i Vejle med Hans Clemensen, anlangendis att Raadstue-Bogen icke kommer offuer ens med Tings Vindet, effter hues Bevijser her fremlægges, siunes Hans Clemensen urett att haffue giort.........
Hans Clemensen døde i 1661




« Sidste ændring: 14 Apr 2014 - 19:14 af Helle Rau Hartmann [11181] » Logget

Helle Rau Hartmann
Jerlev, Vejle
Helle Rau Hartmann [11181]
Medlem

Beskeder: 1.129




Print enkelt indlæg
« Svar #25 Dato: 14 Apr 2014 - 20:21 »

Om Hinrich Dyttmer, som blev borgmester i Vejle efter at være blevet gift med borgmester Clemen Sørensens 2. hustru og enke, Maren Hansdatter:

Citat
Hinrich Dyttmer var født i Lybæk og blev begravet i Vejle den 17. Januar 1627.

"Til hannem (Peder Joelsen) blev kaldet at være Borgemester Hinrich Dyttmer, som fik gammel Maren Clemens (Hansdatter) til Ægte med stor Rigdom.
Han blev af Guds Tilladelse noget forrykt i Hovedet, et ab officio remotus (skilt fra Tjenesten) Anno 1595, levede derefter i sin Enlighed, indtil Gud kaldede hannem Anno 1626. Han blev først begravet den 17. Januar 1627.
Hans ovennævnte Hustru var Enken efter Borgmester Clemen Sørensen den Ældre.
Der findes endnu i St. Nicolaj Kirke to store Messing-Lysestager, hvorpaa staar Bogstaverne H. D. og M. H. D. 1592 (Hinrich Dyttmer og Maren Hansdatter).
Kancelliets Brevbøger 1593-96 indeholder meget om H. D., hvorledes han blev afsat fra sit Embede, hans forargelige Opførsel imod sin Hustru o.s.v.
Han nævnes bl.a. i Dokumenter fra 1608 og 1617.
Hinrich Dyttmer solgte den Rettighed, han havde til en Ligsten i Vor Frue Kirke i Lybæk, da han ønskede at begraves i Vejle.
Hans Formyndere under hans Afsindighed var Mads Thomsen og Anders Munk, senere Oluf Sørensen og Knud Madsen.

I øvrigt var oplysningerne om Clemen Sørensens 11 børn meget værdifuld.
Fx så vi, at der var 2 døtre af navnet Mette, hvoraf den ene så er datter af Marine/Maren Baggesdatter, mens den anden, som åbenbart kaldtes Mette Urne, naturligvis må være datter af Catharina Strangenette, som igen var datter af en Mette Urne. Det giver rigtig god mening.
Mette Urne Clemensdatter blev gift med Knud Jacobsen, som er identisk med Knud Jacobsen Blanchenborg, borgmester i Odense.

Dén Mette Clemensdatter, der var datter af Marine/Maren Baggesdatter, blev gift med rådmand i Vejle, Mads Thomsen, og deres datter Marie Madsdatter blev gift med sognepræst i Øster Snede, Peder Pedersen Bering. Sidstnævnte pars datter, Anne Pedersdatter Bering (1651-1713), blev gift med Jonas Svendsen, Kgl. Toldbetjent i Horsens, og DE blev så forældre til den berømte Vitus Jonassen Bering, søfareren.

Hvad angår Søren Clemensen, mener jeg at han blev købmand i Odense.

Lene Clemensdatter blev tipoldemor til H. C. Ørsted.

Hendes halvsøster Magdalene, datter af Catharina Strangenette, blev gift med Peder Ottesen i Norge.

Ikke alene var der altså 2 døtre der hed Mette, der var også 2 døtre der hed Lene/Magdalene, og der var endda 2 sønner der hed Clemen. Dem ved jeg intet om. Er der nogen der gør det?

Hans Clemensen var søn af Catharina Strangenette, og opkaldt efter hendes far.

Erik Clemensen blev præst i Vær og Nebel.

Og Christopher Clemensen blev student fra Herlufsholm, men måtte flygte ud af landet efter at have ageret morder for sin formentlige elskerinde, som ønskede sin mand, Christopher Pachs, af vejen....
« Sidste ændring: 14 Apr 2014 - 20:51 af Helle Rau Hartmann [11181] » Logget

Helle Rau Hartmann
Jerlev, Vejle
Arne Lago von Kappelgaard [18221]
Bruger

Beskeder: 156




Print enkelt indlæg
« Svar #26 Dato: 15 Apr 2014 - 13:58 »

For god ordens skyld, så bør det nævnes, at Lauge Steffensen (Lave Staffensen/Lago Stefanus Ripæ) + Mette Kristiernsdatter foruden sønnerne Hans, Søren, Steffen, Jens, Kristen (g.m. Marine Baggesdatter) og Mads Laugesen, også havde datteren Maren/Marine Lavesdatter/Laugesdatter g.m.(1) 1558 Peder Mortensen Hegelund, tolder, rådmand og borgmester i Ribe, f.13.1.1527, d.3..5.1584, hun gift (2) 1593 Laurids Gødesen.

Og Hans Laugesen (1530-1594) blev gift med Dorethe/Dorthe Hansdatter Tausen, f.1538, d.15.4.1601 Ribe, datter af reformator og biskop Hans Tausen (1494-1561).

Med genealogisk hilsen

Arne Lago von Kappelgaard - "og dog"

Logget
Helle Rau Hartmann [11181]
Medlem

Beskeder: 1.129




Print enkelt indlæg
« Svar #27 Dato: 15 Apr 2014 - 23:57 »

Ja det er en ganske spændende personkreds vi har fat i her...

Forresten, vedr. den omtalte Hans Stangenette eller Strangenette, der skulle være af en adelsslægt på Als, er der nogen der ved, om der er et R i navnet eller ej?

Jeg synes det varierer lidt i flæng i de forskellige kilder.
Logget

Helle Rau Hartmann
Jerlev, Vejle
Sider: [1]
  Udskriv  
 
Gå til: