Anders Smed / Smid / Smidt, Århus 1700-1760?

Startet af Anders M. Petersen, 24 Jun 2014 - 22:23

Forrige emne - Næste emne

Anders M. Petersen

Hej Forum!

Jeg er kommet tilbage til en ane, der omtales som Anders Smed / Smid / Smidt og som jeg ser flere steder i Århus' kirkebøger, men som jeg ikke kan komme videre med.

Han er far til min ane Anne Andersdatter Smidt - set her ved hendes dåb i Århus Domkirke 22 Apr. 1740:

22 [april 1740] Anders Smeds (Anna) fadderne: Knud Nielssøn Bek, Jens Thomasøn, Matthias Thomasøn, Jens Olsøn Skødstrups og Peder Hansøns Hustruer.

og en bror:

19 [juli 1737] Anders Smeds (Peder). Jens Olsøn Schødstrups Hustru bar. fad: Niels Pedersøn Adsløv, Peder Hansøn Holm, Ole Nielsøn, Knud Nielsøn Beks og Jens Christensøns hustruer.


Ved dåben af Anna's børn optræder han indirekte - her 2 eksempler fra Vor Frue Kirke i Århus:

d. 19 [august 1759] lod Sr. Peder Hershend & Hustr. Anna Andersdatter Smidt døbe deres Datter ? Barbra. Fadderne: Mad. Anders Smidt ved Mindet, Mad. Cramer Senior, Christen Blach, Niels Jensen Hasle. Monsr. Smidt.

Her ved jeg så ikke om "Anders Smidt" er junior og "Monsr. Smidt" er senior - eller det er samme person?

Men han er tilsyneladende død 3 år senere:

1. [august 1762] Peder Herskind og Anne Smidts Barn Maren. Anders Smidts Enke ved Mindet, Thom. Thomasen Sabroes K., Tyrn Bøgild, Jens Nielssen Hasle og Ole Broberg

Jeg har forgæves søgt hans død 1759-1762 og vil også gerne finde ud af mere om ham og hans hustru (som jeg ikke har navnet på), men kan ikke finde noget brugbart i Nygårds selder.

Er der nogen her, der kan finde en vinkel ind på ham? Det er jo ikke nemt, når man ikke ved om navnet er en forvanskning af "Smidt" eller om han er smed af profession...

På forhånd tak!
Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Anders M. Petersen

OK - jeg fandt ham!

Kan se at enken ved senere dåb igen stod som "Madame Smidt", så måske var han allerede død før 1759. Derfor gik jeg længere tilbage og fandt ham i Århus Domkirke:

22 [april 1756] Anders Smed (ikke yderligere data)

Og derefter hurtigt i Brejl:

1592 Anders Jensen Schmidt, købmand i Århus. 10.5.1756, fol.186.
E: Maren Pedersdatter. Bevilling til uskiftet bo af 30.4.1756.


Så nu er der hul igennem!
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Hans Chr. Baagøe

Hej

Når du skal lidt længere tilbage, skal du måske også se lidt på de her ekstrakter:

1303 Jens Christensen, ankersmed i Århus. 25.4.1743, fol.559.
E: Mette Jensdatter. LV: Anders Jensen Schmidt. B: Christen 25, Anne Margrethe 19, Jens 8. FM: Jens Olufsen Skødstrup.


1433 Christian Henningsen i Århus. 30.8.1748, fol.395B.
E: Mette Jensdatter. LV: Anders Schmidt. A:
1) mor Maren Vognsdatter Torup i Skanderborg
2) halvbror Rasmus Havnstrup, student i København
3) halvsøster Anne Marie i København
4) halvsøster Cathrine Marie i Skanderborg. FM: Jens Olufsen Skødstrup
5) halvbror Peder Havnstrup, farver i Kolding, død. 1B:
a Maren Pedersdatter Havnstrup. FM: morfar Jens Andersen i Viuf ved søn Søren Jensen Haahr, stedfar Hans Jacobsen, farver i Kolding.
Enkens første ægteskab med Jens Christensen, ankersmed, skifte 25.4.1743 lbnr.1303. B: Christen Jensen Schmidt, Anne Margrethe Schmidt, Jens Jensen Schmidt.
Afdøde døde i København og blev begravet 24.8.1748 på Sankt Petri Kirkegård.

1351 Mikkel Mikkelsen Boye, handskemager og hustru Ingeborg Sørensdatter Tørring i Århus. 22.8.1745, fol.37B.
B: Søren 18, Anne Kirstine 12, Mette Marie 9, Mikkel 6, Grethe 6, Laurids 3. FM: fars søskendebarn Anders Jensen Schmidt, dennes halvsøster [Mette Jensdatter] g.m. Christian Henningsen, mors søskendebarn Søren Jacobsen, handskemager, mosters mand Johan Christian, værtshusmand på Gammelmønt i København, dennes svoger Mikkel Rasmussen Balle, skrædder i Kalundborg.
Arv efter afdøde kones far Søren Christensen Tørring, skifte 14.11.1724 lbnr.900.
Arv efter afdøde kones mor Mette Cathrine Hansdatter, skifte 13.12.1740 lbnr.1248 g.m. Mads Iversen, handskemager til B: Anne Cathrine i Trondhjem, Mette i København.
Arv efter afdøde kones halvbror Christen Sørensen Tørring, skifte 14.4.1725 lbnr.910.

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe
(efterkommer efter ankersmeden)

Anders M. Petersen

Hej Hans Christian!

Tak for tippet - og du har helt sikkert ret!

Jeg faldt over alle 3 skifter da jeg søgte, men ti-øren faldt ikke lige i første omgang. En af grundene til at jeg antog at det ikke var samme familie, er at Anders Smidt ikke står på listen over børn i skifte 1303 og 1351. Nu har jeg så lige læst i det nyeste nummer af "Slægt og Data" i går, og for første gang fundet ud af, at det kan være fordi Anders Smidt er over 25 år ved skiftet, at han ikke fremgår som barn (er det ikke korrekt?).

Så må Anders Smidt også senest være født i 1718.

Som efterkommer af ankersmeden har du måske nogle data som du vil dele - evt. på mail? Jeg er jo meget opsat på at finde Anders Smidts fødsel og evt. vielse - og hvis jeg kan komme en ekstra generation tilbage, så er det jo bare dejligt.

Med venlig hilsen og tak!
Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Inge Nissen

#4
Hej

Der findes en bog om

"Eligerede borgere i Århus 1740/1837"

af Anna Thestrup udgivet af Århus byhistoriske Udvalg og Universitetsforlaget i Århus 1964

Her er både Anders Schmidt og hans børn, Jens Andersen Schmidt og Ane Andersdatter Scmidt med disses ægtefæller og børn omtalt (ihvertfald dem, der selv blev eligerede eller gift med en eligeret) - og denne families sammenhæng med andre eligerede i Århus.

Men Anders Schmidt er kun nævnt som fader til de 2 børn, han var købmand, men der er ingen oplysninger om hans ægtefælle eller forældre.

Vedr. sønnen Jens Andersen Schmidt er der endda afbildning af et dokument som han og 4 andre eligerede har underskrevet.

Jeg var heldig at finde bogen antikvarisk, men du kan vel få et bibliotek til at skaffe den.

Anders Schmidts svigersøn, Peder (Michelsen) Herskind er naturligvis med. Også et dokument med hans underskrift! Han var eligeret i næsten 40 år. Der er endda gengivet et silhuetklip (som findes i Den gamle By) af "Peder Herskind, eligeret borger, og hustru Ane Ankersdatter Schmidt"
Det med Ankersdatter må være en skrivefejl.
Et sødt billede, de står vendt mod hinanden, han med hat i hånden og hun med en lille blomst.

Venlig hilsen Inge

Anders M. Petersen

Hej Inge!

Mange tak for tippet! Jeg har netop bestilt (købt) bogen  ;D
Har du en alder eller et evt. fødselstidspunkt for Anders Smidt?

Jeg skriver her i tråden, når jeg finder mere på Anders Smidt.

Med venlig hilsen
Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Inge Nissen

Hej

Nej, Anders Schmidt er kun nævnt som far til Jens og Ane og som købmand, ingen årstal.

Hilsen Inge

Anders M. Petersen

Fra Hans Christians skifter ved vi, at faderen sandsynligvis hed Jens Christensen og var ankersmed og at Anders Smidt var over 25 år ved skiftet i 1743 og dermed født senest i 1718.

En søgning på en "Jens", der får en "Anders" døbt i Århus 1700-1718 giver ét interessant resultat - nemlig "Jens Naglsmeds" søn "Anders" døbt  25 Feb 1705 i Århus Domkirke:

https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1942-33420-27-9?cc=2078555&wc=M5VD-2JJ:357517401,357517402,357517403,357547501

Men er det mon ham?
Der er lidt langt op til den yngste (mulige) søskende, som ifølge skiftet er født i 1735 - altså 30 år senere...
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Inge Nissen

#8
Hej

Ja det er jo fristende, Schmidt-navnet stammer jo sikkert oprindelig fra en smed. Men der er jo nogen ting i slægtsforskning man ikke kan få svar på. Både Anders og Jens og Christensen er jo desværre almindelige navne.

Der kan godt være stor forskel i alder på søskende, halvsøskende måske, det ikke usædvanligt at en enkemand gifter sig med en yngre kvinde og får børn, der er meget yngre end deres ældste søskende.

Inge

((Tilbage i 1600-tallet var der i Århus en Jens Christensen med borgerskab som smed, men det er jo desværre 100 år for langt tilbage: rådmand 1626 - 1646 og borgmester (fordi han var ældste rådmand) 1641-42))

Erik Brejl

#9
Jeg har også læst artiklen i Slægt & Data om skiftesager, og jeg må sige,
jeg forstår ikke, hvorfor Rita Holm skriver, at vi får navne på børn under 25.
I langt de fleste tilfælde anføres navne og alder på alle arvinger,
dog ikke altid alder på myndige (mandlige) arvinger.
Hvis en af arvingerne allerede har fået arven udbetalt, anføres afkald som bevis herfor,
man kan ikke bare springe en arving over.
Hvis en arving er død med eller uden livsarvinger, så nævnes vedkommende også normalt.
De bliver nævnt alle sammen,
så hvis Anders ikke er nævnt som arving i et skifte uden nogen forklaring,
så er han ikke arving.
Noget helt andet er, hvis boet er fallit, og der ingen arv bliver,
så forsøger man ikke finde alle arvinger,
men det er ikke tilfældet i de omtalte Århus-skifter.

Erik Brejl
https://brejl.dk

Hans Chr. Baagøe

Hej

Anders er ikke en søn af ankersmeden, han er enkens halvbroder, hvilket fremgår af skifte nr. 1351, når oplysningerne i dette skifte sammenholdes med skifte nr. 1433.

Det er meget begrænset, hvad jeg har af oplysninger om den del af slægten, da oplysningerne i kirkebøgerne fra Århus er ret sparsomme, og dermed har gjort det noget mere besværligt at verificere slægtsforholdene uden lange køreture til Viborg.

Ankersmedens barnebarn Jens Christensen Schmidt var kobbersmed i Århus. Han "overtog" sin mesters enke og forretningen i 1800. Mine oplysninger omkring enkens forældre og fødested bygger endnu kun på meget stærke indicier. Oldebarnet Søren Høvring Schmidt var bager i Vestergade i Århus.

Med hensyn til slægtsforbindelserne, så er de tilgængelige på min hjemmeside: http://hcbaagoe.dk i det søgbare slægtsregister.

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe


Anders M. Petersen

Hej alle!

Tak for de mange gode indspark i tråden!

Jeg kan godt se, at jeg lidt for hurtigt og også galt i byen med ankersmeden (i den direkte linie, i hvert tilfælde). Der skal vist lige arbejdes lidt grundigere med det!

Og jeg oplever også Århus' kirkebøger som ret nærige med informationerne - f.eks. savnes alder ved død i flere årtier. Men mon ikke jeg kan finde Anders Smids fødsel med lidt ekstra arbejde i kirkebøgerne?

Det skal lige siges, at jeg altid verificerer mine forbindelser - helst ved dåb + skifte, men alternativt ved at påvise at flere søskende optræder som faddere ved egne børns dåb.

Endnu engang tak for hjælpen!
Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm