Nis Nansen g. m. Maren Laugesdatter (før 1725) Møgeltønder m. v.

Startet af Karin Andersen, 25 Jul 2014 - 01:05

Forrige emne - Næste emne

Karin Andersen

Hej :)

Måske har jeg bare fået et hedeslag eller også Rhoder jeg for meget?

Jeg er faldet over dette skifte og forsøger at få mine Rhoder sat på plads:

http://aurelia.dis-danmark.dk/kalundbx.htm
Sophie Margrethe Laugesdr Roed        29 Apr/3 Aug 1725       pg #11
HUSB:    Laurids Hansen Smith  ( Lars Hansen Smith)
BRO:     Bagge Laugesen Roed  borgemester
SIS:     Maren Laugesdr enke = afg. Nis Nansen
½ BRO: Jorgen Bagesen  i Khvn  (all have the same mother)
        Peter Lagonius i Schakkenborg-Molle, Tundern, Holsteen
        Hans Laugesen  i Schakkenborg-Molle, Tundern, Holsteen
[Kalundborg Byfoged; Book 5 1720-28; film 49352]

men efter hvad jeg ved, så har disse søskende følgende forældre:

Anna Jørgensdatter Hegelund
g. 1 med Bagge Pedersen Rhode
            barn:
           Jørgen Baggesen (Rhode?)
g. 2. med Lauge Hansen Stauning
           børn:
           Maren Laugesdatter (Stauning?)
           Bagge Laugesen (Stauning?)

Den i skiftet nævnte halvbroder Jørgen Baggesen skulle vel ret beset have efternavnet Roed/Rhode?
og de andre børn skulle vel egentlig udover Laugesen/Laugesdatter vel nok hedde Stauning?
I skiftet er det lige omvendt.

Er der nogen der har en "naturlig" forklaring på dette?

Familien har tidligere været oppe at vende bl.a. her i forum.

Sv: Hvor kom Jørgen Alexander Lohmann fra? - og fru Cathrine Treschow Samuel « Svar #759 Dato: 26 Jan 2012 - 16:20 »
Hej Christian
Tak for dine oplysninger! Her er vist lidt til Karins Rhode-samling  
Jeg har godt set denne "Bagge Pedersen Roed" som også nævnes i J. Kinch, Ribe Bys Historie og Beskrivelse, bd. 2, side 432, lige efter Gonsager og Svane.
Bagge Pedersen Roed f. 1626, st. 1646, 1654 præst i Møgeltønder, var ældste søn af Peder Olufsen Roed og hustru Dorethe Baggesdatter, en datter af rådmand Bagge Pedersen af den Baggesenske familie. Død 11.8.1659 i den store pest. Der er flere oplysninger.
Venlige hilsner
lis

og efterfølgende indlæg:

Hej Lis - og tusind tak for oplysningen.
Nu er jeg "kun" interesseret i denne Bagge Pedersen Rhode, fordi han var gift med Anna Jørgensdatter Hegelund. Hun giftede sig 2. gang med Lauge Hansen Stauning - og deres datter Maren Laugesdatter bliver så gift med Nis Nansen.
Og det er så i forbindelse med min ane Nis Nansen, at Bagge Pedersen Rhode er interessant.

Med venlig hilsen :)

Karin
Rhode-listen. ca. 650 personer findes under "Slægtshistorier" https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,118658.0.html

Christian Konstmann Autzen

Hej Karin

Jeg har taget dette fra min database (Nis Nansen er min forfader - i Nansen Slægten). Jeg håber at du kan bruge det. Lis har tidligere haft det oppe at vende.

Bemærk, at mine oplysninger om Nis Nansen og hans slægt (disse ældre grene har jeg fra Svend Jacobsen fra Frederiksberg - og det vil derfor være korrekt).

Din Rodhe har jeg så ingen forbindelse til.

Hilsen
Christian


1.   Nan Nissen, født 8. juni 1704 på Markhedegaard, Ved Aaen, Møgeltønder sogn, døbt 13. juni 1704 i Møgeltønder kirke, død 30. april 1753 ved Aaen, Møgeltønder sogn, opslag 574 - 49 år gammel.   

   Han blev gift med Anne Marie Andersdatter, født marts 1720 i Bønderby, Møgeltønder sogn, død 27. november 1752 i Ved Aaen, Møgeltønder sogn - 33 år (?) gammel 8 måneder.

Forældre

2.   Nis Nansen, født før 1660 på Markhedegaard, Ved Aaen, Møgeltønder sogn, død omkring 1721.
   
   Han blev gift med Maren Laugesdatter.

            Børn:

            i   Anne Nisses, født 18. februar 1687 på Markhedegaard, Ved Aaen, Møgeltønder sogn, død 15. marts 1768 i Møgeltønder.  Hun blev gift 30. oktober 1708 i Møgeltønder kirke, Sønnich Bohsen, født ca. 1661 på Poppenbøl, Højer sogn, død 1741 i Møgeltønder.
            
            Sønnich var gårdmand på Poppenbøl samt sandemand, senere kromand i Slotsgaden i Møgeltønder.

            ii   Oye (Ode) Nisses, født 13. april 1688 på Markhedegaard, Ved Aaen, Møgeltønder sogn, døbt 17. april 1688 i Møgeltønder kirke.
                        
            Hun blev gift med Lydig Jacobsen, Daler.

            iii   Ursula Nisses, født 2. juni 1690 på Markhedegaard, Ved Aaen, Møgeltønder sogn, døbt 6. juni 1690 i Møgeltønder kirke.  Hun blev gift med Niels Moritzen.
            
            iv   Maren Nisses, født 8. januar 1693 på Marhedegaard, Ved Aaen, Møgeltønder sogn, død 20. april 1759 ved Aaen, Møgeltønder sogn, opslag 584 - 66 1/4 år gammel.

            v   Lauge Nissen, født 22. februar 1694 på Markhedegaard, Ved Aaen, Møgeltønder sogn, død 10. januar 1765 i Ved Aaen, Møgeltønder sogn.

            vi   Nan Nissen, født 27. marts 1697 på Markhedegaard, Ved Aaen, Møgeltønder sogn, døbt 29. marts 1697, død september 1697 i Ved Aaen, Møgeltønder sogn.
            

            vii   Sophi Nisses, født 10. oktober 1698 på Markhedegaard, Ved Aaen, Møgeltønder sogn.

            viii   Kirstine Nisses, født 2. april 1700 på Markhedegaard, Ved Aen, Møgeltønder sogn, død 4. april 1700 i Ved Aen, Møgeltønder sogn.

            ix   Agnethe Nisses, født 31. maj 1701 på Markhedegaard, Ved Aaen, Møgeltønder sogn, døbt 8. juni 1701 i Møgeltønder kirke, død 1775.
            
            Hun blev gift med Lydick Thomsen, født omkring 1705.

        1.   x   Nan Nissen, født 8. juni 1704 på Markhedegaard, Ved Aaen, Møgeltønder sogn, døbt 13. juni 1704 i Møgeltønder kirke, død 30. april 1753 ved Aaen, Møgeltønder sogn, opslag 574 - 49 år gammel.  Han blev gift med Anne Marie Andersdatter.

3.   Maren Laugesdatter, født 1661 i Møgeltønder, død 11. oktober 1748 i Ved Aaen, Møgeltønder sogn.
   
   Oplysningerne om grenen bagud i Stauning/Hegelund er fra flere kilder, bl.a.: Åse Beyer Clausen og Jens Villy Skram Ågesen - og modtaget via Ejvind Andersen Christensen. Der henvises også til yderligere kilder under enkeltpersoner.

Bedsteforældre

4.   Nan Andersen, født omkring 1605/10 på Markhedegaard, Ved Aaen, Møgeltønder sogn.
   
   Nan Andersen nævnes i 1655 i Møgeltønderhus Lensregnskabers jordebog som inderhaver af gården Ved Aaen efter Anders Nansen; overtagelsen fra sin far kan formentlig være sket allerede omkring 1640.
   
   De 4 børn er opført i denne rækkefølge - og med Nis først, idet han overtager slægtsgården ("som den ældste").
   
   Han blev gift med Oye (?).

            Børn:

        2.   i   Nis Nansen, født før 1660 på Markhedegaard, Ved Aaen, Møgeltønder sogn, død omkring 1721.  Han blev gift med Maren Laugesdatter.

            ii   Hans Nansen, født før 1660 på Markhedegaard, Ved Aaen, Møgeltønder sogn.
            
            Hans boede i Klixbøll - muligvis på Klixbøllgård.

            iii   Andreas Nansen, født før 1660 på Markhedegaard, Ved Aaen, Møgeltønder sogn.
            
            Andreas boede i Klixbøll - muligvis på Klixbüllgård.

            iv   Agnete Nannes, født før 1660 på Markhedegaard, Ved Aaen, Møgeltønder sogn.  Hun blev gift med Hans Andersen, født i Bønderby ?, Møgeltønder sogn.

5.   Oye (?), født 1640, død 1676 i Møgeltønder.

6.   Lauge Hansen Stauning, født 18. oktober 1633 i Stauning, død 17. februar 1707.
      
   Lauge (Hanssen Stauning <Lago Johannis>) var fra Stauning i Jylland, sognepræst i Møgeltønder fra 22. december 1659 - 17. februar 1707.
   
   Han var student ved Københavns belejring 1658; anfører for nogle studenter og udmærkede sig, så feltherren Hans Schack lagde mærke til ham og forfremmede ham til Møgeltønder kald. Dog blev han sat på valg sammen med 3 andre studenter og valgt af menigheden.
   
   Det gevær, som han bar i kampen, fandtes endnu på præstegården 1864, men efter provst Bohrs bortgang 1876 var det forsvundet, måske bortauktioneret.
   
   Han var en ærlig, retsindet, munter og begavet mand. Han var først gift med sin forgængers enke Anne, Hegelunds datter, biskoppens barnebarn, og havde med hende 2 døtre.
   
   Med sin anden kone Ursula havde han mange børn, bl.a. Ursula.
   
   Staunings portræt, i legemsstørrelse, findes i Møgeltønder kirke med følgende underskrift: "Hr. Johannis er født Anno 1633 d. 18. Okt. i Jylland i Stauning Præstegaard, blev indsat i Møgeltønder 1659 d. 11. December, og efter, at han ogsaa havde været Provst i 15 Aar, er han salig Herren hensovet Anno 1707 d. 17. Februar i hans Alders 74. Aar".
   
   Han blev gift (1) ca. 1659, Anna Jørgensdatter Hegelund.
   
   Han blev gift (2) omkring 1685, Ursula Pedersdatter Wesseling, født omkring 1625.

            Barn af Anna Jørgensdatter Hegelund:

            i   Sophie Margrethe Laugesdatter, født omkring 1660.  Hun blev gift med Hans Jürgen Hüdevad, født omkring 1655.
            .

        3.   ii   Maren Laugesdatter, født 1661 i Møgeltønder, død 11. oktober 1748 i Ved Aaen, Møgeltønder sogn.  Hun blev gift med Nis Nansen.

            Barn af Ursula Pedersdatter Wesseling:

            iii   Ursula Laugesdatter, født omkring 1685.  Hun blev gift med Niels Paulsen Munk, født omkring 1650.
            

7.   Anna Jørgensdatter Hegelund, født omkring 1632 i Møgeltønder ?, død 29. maj 1673 i Møgeltønder.  Hun blev gift med (1) Bagge Pedersen Rhode, født december 1626 i Ribe, døbt 25. december 1626 i Ribe Domkirke, død 11. august 1659 i Møgeltønder - af pest,
   
   Bagge var sognepræst i Møgeltønder fra 26. april 1654 - 1659.
   
   Bagge Pedersen Roed f. 1626, st. 1646, 1654 præst i Møgeltønder, var ældste søn af Peder Olufsen Roed og hustru Dorethe Baggesdatter, en datter af rådmand Bagge Pedersen af den Baggesenske familie. Død 11.8.1659 i den store pest. Der er flere oplysninger.
   
   
   Venlige hilsner
   lis.
   
   Hun blev gift (2) ca. 1659, Lauge Hansen Stauning.

12.   Hans Gregersen, født 1604 i Hemmet og Sønder Vium sogn, død 1640 i Stauning sogn, Ringkøbing amt.
   
   Hans var sognepræst i Stauning sogn fra 1628 til 1639.
   
   Han blev gift med Sophie Laugesdatter.

            Børn:

        6.   i   Lauge Hansen Stauning, født 18. oktober 1633 i Stauning, død 17. februar 1707.  Han blev gift (1) ca. 1659, Anna Jørgensdatter Hegelund.  Han blev gift (2) omkring 1685, Ursula Pedersdatter Wesseling.

            ii   Niels Hansen Stauning, født omkring 1635 i Stauning, Stauning sogn, Ringkøbing amt, død 1696.

            iii   Gregers Hansen Stauning, født 1639 i Stauning, Stauning sogn, Ringkøbing amt, død 1685.

13.   Sophie Laugesdatter, født omkring 1605 i Stauning, Stauning sogn, Ringkøbing amt, død efter 1641.

14.   Jørgen Pedersen Hegelund, født 15. oktober 1583 i Ribe, død 10. april 1653 i Møgeltønder.
   
   Jørgen blev student i København, besøgte skolen i Rostock (eller Lübeck/ Lybæk) 1603/1604, derfra til København og Wittenberg, hvorfra han 1607 kom hjem som magister. 1608 blev han skolemester i Kolding, 1610 rektor ved Katedralskolen i Ribe, 1614 sognepræst i Møgeltønder.
   
   Der udgik et kongebrev til lensmanden og biskoppen i Ribe om at forhjælpe ham hos sognefolkene til det ledige kald, dog kun på lovlig måde.
   
   Kaldet i Møgeltønder var blevet ledigt efter præsten Lavrids Thomsen, der blev brændt, og hans hustru og børn halshugget samtidig, den 23. marts 1614 for blodskam, utugt og drukkenskab - se nærmere herom i Wibergs præstehistorie.
   
   Han døde 1653 og blev begravet i Møgeltønder kirke; hans navn findes i kirken på det gamle orgelloft lige over opgangen til loftet. En indskrift, der omhandlede hans person, fandtes 1897 på nordre mur i koret, men er nu ved den store restauration 1898 blevet overmalet. Han var et stykke tid herredsprovst.
   
   Marine og Jørgen skulle have fået 10 børn.
   
   Han blev gift med Marine Kjeldsdatter.

            Børn:

            i   Peder Jørgensen Hegelund, født 1612 i Ribe, død 1684.
            
            Peder hed også Peder Jørgensen Jelling.

        7.   ii   Anna Jørgensdatter Hegelund, født omkring 1632 i Møgeltønder ?, død 29. maj 1673 i Møgeltønder.  Hun blev gift med (1) Bagge Pedersen Rhode.  Hun blev gift (2) ca. 1659, Lauge Hansen Stauning.

15.   Marine Kjeldsdatter, født ca. 1591 i Ribe, død 14. november 1658 i Ribe.
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Karin Andersen

Hej Christian  :)

Tusind tak for dit indlæg som jeg har sakset flittigt i.
Jeg hiver lige skiftet frem igen og undrer mig stadig over "navneforvirringen", for intet tyder pt. på at efternavnene er "rigtige":
http://aurelia.dis-danmark.dk/kalundbx.htm
Sophie Margrethe Laugesdr Roed        29 Apr/3 Aug 1725       pg #11
HUSB:    Laurids Hansen Smith  ( Lars Hansen Smith)
BRO:     Bagge Laugesen Roed  borgemester
SIS:     Maren Laugesdr enke = afg. Nis Nansen
½ BRO: Jorgen Bagesen  i Khvn  (all have the same mother)
         Peter Lagonius i Schakkenborg-Molle, Tundern, Holsteen
         Hans Laugesen  i Schakkenborg-Molle, Tundern, Holsteen
[Kalundborg Byfoged; Book 5 1720-28; film 49352]

men efter hvad jeg ved, så har disse søskende følgende forældre:

Anna Jørgensdatter Hegelund
g. 1 med Bagge Pedersen Rhode
             barn:
           Jørgen Baggesen (Rhode?)
g. 2. med Lauge Hansen Stauning
           børn:
           Maren Laugesdatter (Stauning?)
           Bagge Laugesen (Stauning?)

Mange Sommer-hilsner  :)

Karin
Rhode-listen. ca. 650 personer findes under "Slægtshistorier" https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,118658.0.html

Christian Konstmann Autzen

#3
Hej Karin

Du kan have ret - med efternavnet Rhode for din Sophie Margrethe Laugesdatter "Rhode".

Bagge Pedersen Rhode dør 11. august 1659 i Møgeltønder - af pesten (som de polske lejesoldater medbragte, siger kilderne). Han vil derfor kunne være far til din Sophie Margrethe, hvis hun er ældre end søsteren Maren Laugesdatter, som vel har fået navn efter sin mormoder (Marine Kjeldsdatter).

Spørgsmålet kunne jo også være, hvor tilnavnet Margrethe (Sophie Margrethe) kommer fra.

Sophie Margrethe's 1. ægtefælle (?) Hans Jürgen Hüdevad, borger i Tønder, må jo være afgået ved døden på et tidspunkt, og hvor hun så er gift igen med Laurids Hansen Smith.

Se gerne denne:

Se kirkebogen for Møgeltønder, 1660 - 1720, opslag 56, hvor præsten døber en pige:

Maren, min egen datter, 4. epigh, og det er så i 1661. (3. februar 1661)

Det er så søsteren til Sophie Margrethe, som her døbes, og præsten skriver direkte "min egen datter".

9 måneder før februar 1661 er = ca. 1. maj 1660.

Bagge Pedersen Rhode dør jo 11. august 1659 i Møgeltønder, og hvis Sophie Margrethe skal være ældre end søsteren Maren, så kan Lauge Hansen Stauning vel ikke være hendes far (?).

Sophie Margrethe kan sagtens være født efter Bagge's død, og nok også efter brylluppet mellem Lauge og Anna. Hvor gamle er hun ved sin død ?

Det er så et godt spørgsmål, om Sophie Margrethe er datter af den ene eller den anden; medmindre der kan findes et dokument, hvor det direkte er nævnt, hvem som er faderen - f.eks. i Lauge Hansen Staunings testamente/skifte eller Bagge Pedersen Rhode's skifte.

Se også opslag 61 - Bagge, min egen søn døbt - nr. 20 døbt 22. (december 1666 vel).


Opslag 63 - Hans, min egen søn - døbt i 1668

Mange hilsner herfra
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Karin Andersen

Hej Christian :)

Det var gode betragtninger du fremlagde i dit indlæg. Det fik mig til at checke lidt dybere.

Skiftet som Aurelia henviser til eksisterer desværre ikke på arkivalieronline. Den nævnte bog (nr. 5) 1720-1728 viser desværre ikke perioden 1720-28.

Jeg kan finde et par noter vedr. Sophie Margrethe Laugesdatter bl.a.:

Sophie Margrethe Laugesdr
6 Apr/3 Aug 1725        pg 502
HUSB:    .. Hansen Smith
[Kalundborg Byfoged; Book 4 1717-1724; film 59351]

og

Kalundborg Byfoged. 1717-1724. Opsl. 358.
(siden defekt) xx Hansen Smiths hustru Sophia Margrethe Laugesdatter  xxx April 1725 sluttet d. 3. aug. næst efter uden xxxx

Sophie Margrethe findes ikke i div. skifter som jeg har checket og forvirringen bliver faktisk rimelig total når man ser hendes begravelsesoplysninger:

Kalundborg, Vor Frue sogn. 1706-1770. Opsl. 213.
Torsdag d. 3. maj 1725. Lars Hansen Smeds hustru Sophie Margrethe Lawgisdatter begraven i Vor Frue Kirkegaard. Æt: 52 år.

Er oplysningerne i kirkebogen korrekte skulle hun være født ca. 1673 og kan dermed umuligt være datter af Bagge Rhode.

Jeg bemærker også at hun her udelukkende kaldes Laugesdatter.

Jeg kan ikke se, at hendes far Lauge har døbt hende i Møgeltønder kirke. Det kan selvfølgelig være en forglemmelse fra hans side, at han ikke har fået dåben bogført, det er set før, men ret ærgerligt er det da. Det var rart at få det på plads.

Jeg kan heller ikke finde hende trolovet eller gift i Møgeltønder, det undrer mig.

Mange varme Sommer-hilsner :)

Karin
Rhode-listen. ca. 650 personer findes under "Slægtshistorier" https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,118658.0.html

Karin Andersen

Hvor godtfolk er kommer godtfolk til:

Der dukkede lige lidt flere Rhoder frem + at forbindelsen til Hegelunderne bliver fastslået:

Holbæk A., Ars H., Kalundborg Vor Frue. 1706-1770. Opsl. 38.
2. juli 1716. Cathrine Rhode står fadder.

Holbæk A., Ars H., Kalundborg Vor Frue. 1706-1770. Opsl. 39.
2. okt. 1716. Raadmand Bagge Laugesen Roeds søn døbt og kaldet Lauge. Baaren af Tolder Simon Gluds kiæreste Catharina Rode. Fadd: Raadmand Christian Vorendran, Hans Rasmussen Hegelund, Søren Hansen Hegelund, Byefogedens Otto Friises kiæreste Edel Cathrine Rode, Margrethe Pedersdatter Windekilde.

Holbæk A., Ars H., Kalundborg Vor Frue. 1706-1770. Opsl. 45.
5. aug. 1718. Fadder: Tolder Simon Gluds kiæreste Cathrin Rhode.

Holbæk A., Ars H., Kalundborg Vor Frue. 1706-1770. Opsl. 49.
6. sept. 1719. Fadder: Byefogedens Otto Friises kiæreste Ædle Cathrine Rhode

Holbæk A., Ars H., Kalundborg Vor Frue. 1706-1770. Opsl. 51.
Dom. 6. post Trinit 1720. Byefogedens Otto Pedersen Friises [og Ædle Cathrine Rhode]                   tvillinge-børn Philip Julius og Inger Dorothea.
Faddere: Bl.a. Rådmand Bagge Laugesen Roed og hans hustru Gertrud Marie.

Holbæk A., Ars H., Kalundborg Vor Frue. 1706-1770. Opsl. 53.
10. jan. 1721. Fadder: Byefogedens Otto Friises kiæreste Ædle Cathrine Rhode.

Holbæk A., Ars H., Kalundborg Vor Frue. 1706-1770. Opsl. 64.
25. feb. 1724. Fadder: Byefogedens kiæreste Ædle Cathrine Rhode og Gertrud Marie Bagge Laugesen Roeds.

Holbæk A., Ars H., Kalundborg Vor Frue. 1706-1770. Opsl. 66.
18. juni 1724. Fadder: Byefogedens kiæreste Ædle Cathrine Rhode

Holbæk A., Ars H., Kalundborg Vor Frue. 1706-1770. Opsl. 70.
28. okt. 1725. Fadder: Ædle Cathrine Byefogedens Otto Friises


http://aurelia.dis-danmark.dk/kalundbx.htm
Simon Nielsen Glud tolder           d.24 Aug 1747  pg 389/443  (not found) (?see pg 498?)
WIFE:    Ane Cathrine Tisted (testament 3 Oct 1738)
[Kalundborg Byfoged; Book 7 1731-1754; film 49354]

Det ser ud til at "min" Sophie Margrethe Laugesdatter Rhode er gift mindst 3 gange.
Hendes ægtemand (nr. 2?) Niels Sørensen Rachlew/Rachløf er rimelig interesant i forhold til Rhoderne idet han har været gift med Karen Nielsdatter Hvid, en søster til Gertrud Marie Nielsdatter Hvid der er gift med Bagge Laugesen Rhode.

Vender forhåbentlig tilbage med mere.

Mange hilsner :)

Karin

Rhode-listen. ca. 650 personer findes under "Slægtshistorier" https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,118658.0.html

Christian Konstmann Autzen

Hej Karin

Jeg har også set en Hegelund i Herfølge sogn (1700-tallet) - her senest, så de er jo nok spredt lidt ud over landet; men der var jo også mange børn.

Din Sophie Margrethe er vel så flyttet til broderen (?) i Kalundborg på et tidspunkt, og så dør her.

Men hvorfor får Lauge Hansen Stauning's første barn navnet Maren - hvis altså Sophie Margrethe ikke er ældre end Maren ? Det var vel meget almindeligt dengang, at navngive 1. barn efter faderens forældre, og næste efter moderens forældre.

At hun ikke findes i kirkebogen for Møgeltønder, som starter i 1660, betyder vel så, at hun ret beset er født før 1660, altså at hun er datter af Bagge Pedersen Rhode.

At hun (Sophie Margrethe) så efterfølgende ligestilles søskendemæssigt (ikke som halvsøskende) med Maren skyldes vel så "blot", at hun er født, mens ægteskabet mellem Lauge Hansen Stauning og Anne Jørgensdatter Hegelund har bestået. Hvornår var Jørgen Baggesen Rhode født ?

Måske kunne det være en ide at få alle børn (Bagge's og Lauge's) og deres familier gennemgået/oplistet og med deres familier (?).

Mange sommerlige hilsener tilbage
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Regelsen

Hej Karin

Navneopkald.

Kirsten Christensdatters børn med Christen Friis - kendes 2 døtre & 2 sønner, og med
Niels Hansen Griisbech kun 2 sønner, der antog familienavnet Friis, efter 1. mand.


Venlig hilsen
regelsen

Karin Andersen

Hej Christian og regelsen :)

Ja - det er besværlige sager med de der navneopkald - dem har vi Rhodet med adskillige gange.

Christian i mit forrige indlæg skrev jeg:

"Er oplysningerne i kirkebogen korrekte skulle hun være født ca. 1673 og kan dermed umuligt være datter af Bagge Rhode".

... så hun MÅ nøjes med at være en Laugesdatter  ;)

Ang. Jørgen Baggesen så har jeg en note om, at han skulle være født i 1659 (gad vide hvor jeg har den fra?)

En liste over Hegelund/Baggesen ville være dejlig at kunne sakse i - måske er der slægtsforskere der har lyst?

Jeg holder mig p.t til mine Rhoder og københavnere 1645)  :D men leder stadig efter vores manglende link mellem Rhoderne og vores Morten Rhodius ???

Varme Sommerhilsner :)

Karin
Rhode-listen. ca. 650 personer findes under "Slægtshistorier" https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,118658.0.html

Christian Konstmann Autzen

Hej Karin

Ja - vi må håbe på, at der er nogen, som har interesse i at få oplistet alle børn.

Sophie Margrethe's tilnavn "Margrethe" kunne komme fra Marine Kjeldsdatter's mor, som hed Margrethe Jørgensdatter Petræus, gift med biskop Peder Jensen Hegelund.

Margrethe var datter af Georgius Petræus og Elisabeth Johansdatter Meiger. Om Georgius har jeg følgende stående:

Georgius Petræus eller Jørgen Petræus - som også angives oprindeligt at have heddet Jørgen Pedersen - var sognepræst i Tønder fra 1554 og frem samt var provst i Tønder. Han døde af apopleksi.

Hans svigersøn Jacob Schmidt Fabricius kalder ham Jørgen i sin selvbiografi, se bogen "Sønderjyske Årbøger", 1963 udgaven, side (nå - sidenummer bortkommet !).

Bagge Pedersen Rhode bliver jo præst i Møgeltønder i 1654, og han og Anna Jørgensdatter Hegelund kan jo have fået flere børn end Jørgen, måske netop en Sophie Margrethe, som så kunne være ældre end angivet ved hendes begravelse.

Sophie Margrethe's 1. ægtefælle (må vi gå ud fra), var Hans Jürgen Hüdevad - borger i Tønder. Hans død kan måske findes, og så lidt om hans børn med Sophie Margrethe, hvis de fik børn sammen.

Tønder kirkebog findes fra år 1653.

Sophie Margrethe kunne jo også have stået fadder - i Møgeltønder, og så her måske give et fingerpeg om alder.

Vel - nu er bolden så givet op og videre.

PS: Jacob Schmidt Fabricius har jeg dyrket en del, idet jeg i min Autzen-slægt i Jørl sogn i Sydslesvig har en ane Sophia Boisen Fabricius (Boisen måske lidt ukendt), nok født omkring 1670/80 - gift med Hinrich Albertsen. Men så desværre ikke fundet forbindelsen videre for hendes vedkommende.

Mange hilsener
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Svend Jacobsen

Hej Karin, Christian og andre med interesse med interesse i denne tråd.

Jeg skal hermed forsøge at give min opfattelse af slægtsforholdene omkring Rhode/Roed, Stauning m.m. 

Fra starten af er det vigtigt at gøre sig klart, at erfaringen med den kirkebog, Hr. Lauge har ført i Møgeltønder, synes at vise, at han har været et sjuskehoved - der er tydeligvis adskillige børn, der ikke er indført som døbte eller døde, bl.a. en del af hans egne.

Af Anna Jørgensdatter Hegelunds første ægteskab med Bagge Pedersen Rhode kendes ingen børn, og hvis der har været nogen, er disse givetvis døde som små (Alt inden Møgeltønder kirkebogs start i 1660). Anna er vel så i 1659 blevet gift med Lauge Hansen Stauning. Deres 4 første børn kan findes i kirkebogen: Maren, f. 1661, Sophie, f. 1664, Bagge, f. 1666 og Hans, f. 1668. Derefter får de så i hvert fald yderligere 1 barn: Sophie Margrethe, f. ca. 1672/73. Om disse børn ved vi, at Maren bliver gift 1686 med Nis Nansen ved Åen, Sophie dør i 1670, Bagge bliver borger, senere rådmand og borgmester i Kalundborg, Hans dør givetvis som barn (står ikke i kirkebogen) og Sophie Margrethe bliver gift i Kalundborg og dør dér i 1725.

Med hensyn til opkald: Maren er opkaldt efter mormor, Sophie formentlig efter farmor (men jeg ved ikke, hvad Lauge Staunings mor hed), Bagge efter konens første mand og Hans efter farfar.

Lauge Hansen Stauning bliver så gift igen, sandsynligvis i 1674 eller 1675, med Ursula Henningsen fra Tønder. Fra deres ægteskab nævnes 2 børn i kirkebogen: Jørgen, f. 27/6 1686, og Hans, f. 13/2 1688, men der har givetvis været flere, i hvert fald også Peter, f. ca. 1680. Sidstnævnte blev som regel kaldt Peter Lagonis (latinificering af Laugesen) og var møller på Lindskov Mølle i Møgeltønder (møllen hørte under Schackenborg Gods, det er sikkert derfor, der står Schackenborg Mølle i skiftet i Kalundborg). Han dør i 1749, og i Møgeltønder Birks skifteprotokol er der skifte efter både ham og hans kone. Broderen Hans har vel boet hos ham, og broderen Jørgen er åbenbart kommet til København.

Med hensyn til opkald her: Peter er opkaldt efter morfar (rådmand Peter Henningsen i Tønder), Jørgen måske efter en afdød søn i første ægteskab (der så er opkaldt efter Anna Hegelunds far), og Hans formentlig efter den afdøde søn fra første ægteskab.

I skifteuddraget fra Kalundborg hos Aurelia står der om Sophie Margrethes arvinger: "All have the same mother". Det er altså ikke rigtigt, de har samme far. Om det er "Aurelia"s fejl, eller en fejl i selve skiftet, er ikke godt at vide.

Hvorfor efternavnene er brugt, som tilfældet er, kan vi i vore dage have lidt svært ved at gennemskue, men man må gøre sig klart, at man tog det mindre højtideligt, end vi gør det i vore dage. Måske har navnet Roed/Rhode, som var et egentligt slægtsnavn, haft mere vægt end Stauning, som må karakteriseres som et tilnavn eller kaldenavn, fordi Hr. Lauge var født i Stauning.

Jeg håber hermed at have bidraget lidt til opklaringen af dette mysterium, som egentlig ikke er særlig mystisk, men noget kompliceret.

Med venlig hilsen
Svend Jacobsen, Frederiksberg   

Karin Andersen

Hej på tråden  :)

Tusind tak for dit indlæg Svend. Det er altid en fornøjelse at "møde" dig og få lov til at høste af din viden. Godt også at få kastet lys på Lagonis, ham har jeg ikke umiddelbart kunnet finde i Schackenborg mølle, men det er der jo en forklaring på.

Kirkebøgerne er egentlig lige ringe i Møgeltønder og i Tønder.
I Møgeltønder nævnes forældreparret, men ingen faddere og i Tønder er de fødende kvinder helt forsvundne. De nævnes ikke med et ord og da kirkebogen på dette tidspunkt udelukkende omhandler dåbshandlinger må jeg kaste mig ud i lidt gætterier.

Ud fra de oplysninger jeg nu kender kan jeg opstille følgende livslinje for Sophie Margrethe Laugesdatter Rhode / Roed.



Sophie Margrethe Laugesdatter Rhode (født 1673  i Møgeltønder - død d. 29. april 1725, begr. 3. maj 1725 i Kalundborg, Vor Frue) sogn.

Sophie Margrethe er datter af Sognepræst i Møgeltønder Lauge Hansen Stauning og Anna Jørgensdatter Hegelund. Hun døde 52 år gl. så hun er født ca. 1673 i Møgeltønder, men hendes dåb er ikke indført i kirkebogen.

Rhode navnet kommer sikkert af moderens første ægteskab med formanden i embedet i Møgeltønder Bagge Pedersen Rhode.

Sophie Margrethes antageligt 1. ægteskab er med Borger Hans Jürgen Hüdevad i Tønder.

Der er i Tønder både en Hans Hüdevad senior og en Hans Hüdevad junior. De får børn i ca. samme tidsrum (1709). De optræder begge adskillige gange som faddere i adskillige dåbshandlinger. Præsten i Tønder er ikke særlig meddelsom, så jeg kan ikke pt. afgøre hvem af dem Sophie Margrethe er gift med, men sandsynligvis er det senior.

Senior får antagelig følgende børn døbt i Tønder:

Tønder A., Tønder H., Tønder sogn. 1653-1726. Opsl. 212.
24. marts 1692. Hans Hüdewat (senior?) får døbt Agathe.
Faddere: Mette Hüderatt, Anna Fischers, Peter Dürhuus.

Tønder A., Tønder H., Tønder sogn. 1653-1726. Opsl. 222.
17. jan. 1694. Hans Hüdewat (senior?) får døbt en søn Hans. 
Faddere: Hans Jørgensen, Christian Hüdewat og en Elisabeth Dÿrhuus (+210)

Tønder A., Tønder H., Tønder sogn. 1653-1726. Opsl. 235. 5. april 1696.
Hans Hüdewat (senior?) får døbt  Peter.
Faddere: Peter Hüdewatt, M. Christoff. Thomesen, Marina Hanses.

Tønder A., Tønder H., Tønder sogn. 1653-1726. Opsl. 252.
22. marts 1699. Hans Hüdewat (senior?) får døbt Marina.
En Catharina Hüdewat står fadder.

Tønder A., Tønder H., Tønder sogn. 1653-1726. Opsl. 292.
10. jan. 1706. Hans Hüdewat (senior?) får en søn døbt Peter.
Faddere: Hr. Lago Johannis
Mons. Johann Hennings
Fr. Elisabeth Hüdew.

Tønder A., Tønder H., Tønder sogn. 1653-1726. Opsl. 297.
25. aug. 1706. H. Hans Hüdewat (senior?) får døbt Marine.
Faddere: Anna Tommeses
Anna Cath. Jürg.
Lorens Ehensen.

Tønder A., Tønder H., Tønder sogn. 1653-1726. Opsl. 308.
20. juni 1709. Hans Hüdevadt Senior. Maria døbt.

Tønder A., Tønder H., Tønder sogn. 1653-1726. Opsl. 316.
24. nov. 1709. Hans Hüdevadt Senior får døbt Anne Marie.


Sophie Margrethe Hüdevat nævnes kun en enkelt gang med sikkerhed, muligvis to gange som fadder i Tønder, det er d. 15. sept. 1706 og måske igen d. 9. nov. 1709. (der findes også en Cathrine Sophie Hüdewad).

På et tidspunkt herefter er hun rejst til Kalundborg hvor broderen (samme forældre) Bagge Laugesen Roed/Rhode i 1701 nævnes som byskriver og senere bliver borgmester.
I Kalundborg bliver hun d. 11. juli 1714 gift med Niels Sørensen Rachløf.
Efter hans død bliver hun d. 8. okt. 1716 gift med Laurids Hansen Smith.

Ifølge hendes skifte d. 3. aug. 1725 i Kalundborg Byfoged bog 5 som ikke pt. er tilgængelig på AO er der ifølge Aurelia Clemmons ingen efterlevende børn.

Ret til ændringer forbeholdes. Se evt. længere nede i tråden.

Mange hilsner :)

Karin


Noter:

Tønder A., Tønder H., Tønder sogn. 1653-1726. Opsl. 297.
15. sept. 1706. Fadder: Sophie Margethe Hüdev.
9. nov. 1709

Tønder A., Tønder H., Tønder sogn. 1653-1726. Opsl. 316.
9. nov. 1709. Sophia Hüdewadt.

http://aurelia.dis-danmark.dk/kalundbx.htm
Sophie Margrethe Laugesdr Roed        29 Apr/3 Aug 1725       pg #11
HUSB:    Laurids Hansen Smith  ( Lars Hansen Smith)
BRO:     Bagge Laugesen Roed  borgemester
SIS:     Maren Laugesdr enke = afg. Nis Nansen
½ BRO: Jorgen Bagesen  i Khvn  (all have the same mother)
         Peter Lagonius i Schakkenborg-Molle, Tundern, Holsteen
         Hans Laugesen  i Schakkenborg-Molle, Tundern, Holsteen
[Kalundborg Byfoged; Book 5 1720-28; film 49352]

Sophie Margrethe Laugesdr    6 Apr/3 Aug 1725        pg 502
HUSB:    .. Hansen Smith
[Kalundborg Byfoged; Book 4 1717-1724; film 59351]

Hans Hüdevatt junior har jeg sidst set nævnt:
Tønder A., Tønder H., Tønder sogn. 1653-1726. Opsl. 387.
9. aug. 1722. Fadder: Hans Hüdevatt jun.
Rhode-listen. ca. 650 personer findes under "Slægtshistorier" https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,118658.0.html

Svend Jacobsen

Hej Karin.

Ja, jeg tror, at Sophie Margrethe Laugesdatters liv er rimeligt kortlagt nu. Jeg har tilbragt en spændende formiddag med at gennemgå gamle optegnelser fra Tønder, supplere med lidt nyt m.m. vedr. Hydevad/Hüdewadt - familien.

Jeg har den fordel, at jeg har en kopi af det maskinskrevne register til Tønders kirkebøger, der står på læsesalen på Landsarkivet i Aabenraa, ligeså af registret til Tønders kirkeregnskaber, der indeholder oplysninger om f.eks. begravelser hos de mere velstillede borgere fra før de findes i kirkebøgerne, endvidere af Ludwig Andresens liste over borgerskaber i Tønder. Selv om disse registre ikke er fejlfrie, gør de dog arbejdet noget lettere.

Jeg kan ikke forstå, hvorfra dobbelt fornavnet Hans Jürgen Hydevadt kommer - en person af dette navn optræder på intet tidspunkt. Men ingen tvivl om, at Sophie Margrethe har været gift første gang med en Hans Hydewadt, og det har været ham, der i kirkebogen kaldes junior. Men lad os nu tage det kronologisk.

Hans Hydewadt får i 1690 borgerskab i Tønder - der oplyses ikke som hvad, men senere kaldes han gæstgiver. Han er gift med Elisabeth Dyrhus (ca. 1668 - 16/3 1747) og er fmtl. ham, der bliver begravet 26/4 1737 (ifl. kirkeregnskabet). De får 6 børn fra 1692 til 1704, hvor faderen blot hedder Hans H., da der ikke er andre med navnet, men fra 1706 kommer så HH junior ind i billedet. Han får netop i 1706 borgerskab som brygger og er vel nogenlunde samtidig blevet gift med Sophie Margrethe.

HH jun. får 2 børn: Peter i 1706 og Mette i 1708. Til Peter er morfaderen "Hr. Lago Johannis" fadder, og til Mette er kusinen Anna Nisdatter, Nis Nansens datter, og hendes forlovede Sønnich Boesen, faddere. Peter dør allerede i 1706 og Mette i 1711 ifl. kirkeregnskabet. Hvornår HH jun. selv dør, er uklart, men det sker fmtl. også i 1711, og derefter må vi så antage, at Sophie Margrethe som barnløs enke er flyttet til broderen i Kalundborg, som du skriver.

Det må vist være, hvad jeg kan bidrage med vedrørende Hydewadt'erne, men spørg endelig, hvis der er noget, du vil have uddybet.

Hvordan er du forresten selv i familie med alle disse mennesker ?

Med venlig hilsen
Svend 

Karin Andersen

Hej Svend :)

Jeg svarer lige på dit sidste spørgsmål først.

Min ane Morten Balthazarsen Rhodius (ca. 1641-1716) var præst til Gråbrødre sogn i Viborg. Det er dels fra ham og dels min interesse for københavnere 1645 (bl.a. Steffen Rodes efterkommere) der får mig til at granske i Rhoderne. P.t har jeg (endnu) ikke noget kendt slægtsskab, men det får jeg nok på et eller andet tidspunkt :D Jeg skal jo bare lige finde Mortens ophav ;)

Når jeg gættede på at Sophie Margrethe var gift med senior så skyldtes det denne note:

Hans Hüdevatt junior har jeg sidst set nævnt:
Tønder A., Tønder H., Tønder sogn. 1653-1726. Opsl. 387.
9. aug. 1722. Fadder: Hans Hüdevatt jun.

I 1722 er Sophie Margrethe at finde i Kalundborg hvor hun blev gift i 1714. Det ændrer selvfølgelig ikke på, at der kan være endnu en (ny) HH junior i Tønder.

Navnet Hans Jürgen H. er jeg heller ikke stødt på i kirkebogen. Jeg har det kun fra Christians oplysninger.

Du er heldig at have så mange fine kilder til rådighed. Jeg er grøn af misundelse.

Med venlig hilsen :)

Karin
Rhode-listen. ca. 650 personer findes under "Slægtshistorier" https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,118658.0.html

Svend Jacobsen

Hej Karin.

Lad mig lige binde den sidste sløjfe. Den Hans Hydewatt jun., der er fadder i 1722, er givetvis HH seniors søn Hans, f. 1694. Det passer også med, at han er mandfadder nr. 2 ved dåben, og det var faktisk altid en ungkarl. Det ser ikke ud til, at denne HH nogensinde bliver gift, i hvert fald ikke i Tønder.

Mvh. Svend

Karin Andersen

Hej på tråden  :)

Tusind tak skal du have Svend.

Jeg laver lige en opsummering.

Sophie Margrethe Laugesdatter Rhode (født 1673  i Møgeltønder - død d. 29. april 1725, begr. 3. maj 1725 i Kalundborg, Vor Frue sogn).

Sophie Margrethe er datter af Sognepræst i Møgeltønder Lauge Hansen Stauning og Anna Jørgensdatter Hegelund. Hun døde 52 år gl. så hun er født ca. 1673 i Møgeltønder, men hendes dåb er ikke indført i kirkebogen.

Rhode navnet kommer sikkert af moderens første ægteskab med formanden i embedet i Møgeltønder Bagge Pedersen Rhode.

Sophie Margrethes antageligt 1. ægteskab er med Borger Hans Hüdewadt junior i Tønder. Hans Hüdewadt får i 1706 borgerskab som brygger og er vel nogenlunde samtidig blevet gift med Sophie Margrethe Baggesdatter Rhode.
Parret får 2 børn døbt i Tønder, Peter Hüdewadt født i 1706 - død i 1706 og Mette Hüdewat født i 1708 – død i 1711.

Hvornår HH jun. selv dør, er uklart, men det sker fmtl. også i 1711, og derefter må vi så antage, at Sophie Margrethe som barnløs enke er flyttet til broderen (samme forældre) Bagge Laugesen Roed/Rhode der i 1701 nævnes som byskriver i Kalundborg  og senere bliver borgmester her.

I Kalundborg bliver hun d. 11. juli 1714 gift med Niels Sørensen Rachløf. 
Efter hans død bliver hun d. 8. okt. 1716 gift med Laurids Hansen Smith.

Ifølge hendes skifte d. 3. aug. 1725 i Kalundborg Byfoged bog 5 som ikke pt. er tilgængelig på AO er der ifølge Aurelia Clemmons ingen efterlevende børn.

Venlig hilsen :)

Karin
Rhode-listen. ca. 650 personer findes under "Slægtshistorier" https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,118658.0.html

Regelsen

Hej Karin

Hvis du engang når til:

195 Maren Baggesdatter i Ringkøbing. 7.2.1692, fol.320.
[Første ægteskab med Oluf Jensen ( - før 1650), rådmand i Ringkøbing].
[Andet ægteskab med Poul Jensen, rådmand i Ringkøbing].
Tredje ægteskab med Jesper Urbansen, rådmand i Ringkøbing, [skifte 4.9.1668 lbnr.39]. A:
0) [forældre Bagge Pedersen (1578-1621), rådmand i Ribe g.m. Margrethe Lauridsdatter (1582-1637)]. 8B:
1) bror Peder Baggesen, [rådmand i Ribe (1604c-1650), g.m. Marine Lauridsdatter]. 2B:
a Margrethe Pedersdatter g.m. Claus Svane, borgmester i Vejle
b Johanne Pedersdatter [(1632-1670) g.m. Jørgen Hansen Ostindienfarer, rådmand i Ribe (-1689)]. 3B:
1 Margrethe Jørgensdatter [( -1730)] g.m. Johan Nielsen Sengeløse, præst i Hodde og Tistrup
2 Maren Jørgensdatter
3 Jens Jørgensen
2) søster Dorthe Baggesdatter, [-1648), g.m. Peder Olufsen Rohde (1597c.-1659), borgmester i Ribe]. 1B:
a Bagge [Pedersen Rohde (1626-1659)], præst i Møgeltønder. Børn
3) bror Laurids Baggesen [(1607-1685), rådmand i Ribe g.m. Mette Jensdatter (1613c-1659)]. 4B:
a Margrethe Lauridsdatter [(1640-1729)], enke efter Niels [Nielsen Holstebro], præst i Ho [(1635-1692)]
b Laurids Lauridsen, [(1643-1695), borgmester] i Varde
c Peder Lauridsen [(1647-1707) til Lunderup], rådmand i Ribe
d Jens Lauridsen [(1650-1702)], rådmand i Ribe
4) søster Else Baggesdatter [g.m. Laurids Lauridsen Suhr (-1649), rådmand i Ålborg]. 5B:
a Bagge Lauridsen, [rådmand i Ålborg, (1631c-1678 Ålborg Frue). Børn
b Laurids Lauridsen, [( -1664c)]. Børn
c Margrethe Lauridsdatter, [( -1641c)]. Børn
d Karen Lauridsdatter, død. Børn
e Ingeborg Lauridsdatter, [( -1689), Første ægteskab med Ludvig Joensen, præst i Ingstrup, Vester Hjermeslev og Alstrup. Andet ægteskab med Jacob Ottesen, præst sst]. Børn
5) søster Sidsel Baggesdatter, [(-1651) g.m. Thomas Lauridsen Suhr (-1654), rådmand i Ålborg]. 2B:
a Maren Thomasdatter g.m. Oluf Jensen i Nibe ved mandens bror Jens Jensen Sæby, herredsfoged i Bølling herred
b Johanne Thomasdatter i Ribe
[c Bagge Thomsen, student, død]
6) bror Bagge Baggesen [(1615-1681), rådmand i Ribe, var g.m. Kirsten Hansdatter Friis (1624-1674)]. 4B:
a Lene Baggesdatter, [(1643-), var g.m. Niels Øgaard, proviantforvalter i Vardesyssel]. 2B: (Navne angives ikke)
b Kirsten Baggesdatter [(1647-1704)] g.m. [Casper] Christoffer Carstensen [(-1715)], borgmester i Ribe
c Dorthe Baggesdatter [(1649-1695) g.m. Frederik Hansen Friis (1628-1704), præst i Gram]
d Anne Baggesdatter [(1650-1731) g.m. Hans Hansen Vandel (1642-1686)]
e Ingeborg Baggesdatter [(1662-1685) g.m. Søren Nielsen Seerup, præst i Ribe Domkirke]. Børn. [Kilde: Personalhistorisk Tidsskrift 1994, side 39]
7) bror Lambert Baggesen, [(-1659) g.m. Lene Johansdatter Pouch (1633-)]. 1B:
a datter, død. 3B:
1 Margrethe
2 Peder
3 Johan
8) søster Ingeborg Baggesdatter, død, [var g.m. Jacob Hansen Bruun eller Brunov, præst i Ålborg Budolfi, død 1675 eller 1676]. B:
a [Søren Jacobsen] Bruun [(1651-1713)], borgmester i Ålborg
b [Hans Jacobsen Bruun (1643-1690, præst i Skivum og Giver)]
c Margrethe Jacobsdatter, død, [var g.m. Iver Jacobsen Wolff, præst i Nykøbing Mors]. Børn
d [Bagge Jacobsen Bruun (1641-1686), præst i Tæbring, Ovtrup og Rakkeby]
Desuden nævnes Laurids [Lauridsen] i Ålborg g.m. [Johanne Jacobsdatter] Bruun, [datter af Jacob Hansen Brunov og første hustru Maren Hemmer].
[Litteratur: Ole Degn: Rig og fattig i Ribe. Bd. 2, 1981].
[Litteratur: Personalhistoriske notitser om embeds- og bestillingsmænd i Ålborg i fortid og nutid, samlede af A. Tauber. 1880].

Den hollandske historiker Wilma Gijsbers doktordisputats  "Kapitale ossen" og kapitlet om Thomas Jensen er publiceret i Erhvervshistorisk Årbog.

(Såvel Thomas Jensens fader Jens Olufsen som broderen Oluf Jensen var aktive studehandlere,
Oluf var gift med Maren Baggesdatter)
Venlig hilsen
regelsen

Karin Andersen

Hej regelsen :)

Tak for oplysningen. Den artikel må jeg vist se om jeg kan finde. Ved du tilfældigvis om den nævnte Thomas Jensen er gift med Maren Sejersdatter?

Studehandel - det smager jo lidt hen ad Steffen Rode.

Mange hilsner :)

Karin
Rhode-listen. ca. 650 personer findes under "Slægtshistorier" https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,118658.0.html

Regelsen

Hej Karin

I forbindelse med arv efter Anne Jensdatter (lbnr.756), hvor arving 1 har arv efter [halv]bror Thomas Jensen, henviser Lindberg Nielsen i Ringkjøbing købstads historie, 1969 til Ringkøbing rådstueprotokol. Uddrag heraf vedføjes:
(Hele indførslen er optrykt i: Jydske domme og dokumenter 1440-1700 ved H. Hertzum-Larsen. 1998, side 490-495).

Ringkøbing Rådstueprotokol 1673-1682. D23-40.

756A Thomas Jensen, født i Ringkøbing, der døde 5.8.1677 i Harlem i Holland. 7.9.1677, fol.53.
A:
0) [far Jens Olufsen, borgmester i Ringkøbing, død 29.11.1646]
1) søster Maren Jensdatter i Varde, enke efter Jens Nielsen, [rådmand] sst.
2) søster Anne Jensdatter g.m. Kjeld Nielsen, præst i Ulfborg [og Råsted], begge døde. 9B:
a Niels Kjeldsen, præst i Ølstrup og Hover
b Anne Kjeldsdatter, enke efter Christen [Pedersen], præst i Vorgod [og Nørre Vium]
c Maren Kjeldsdatter, enke efter Laurids [Christensen Bording], præst i Ulfborg [og Råsted]
d Dorthe Kjeldsdatter g.m. Søren Nielsen i Vorgod
e Vibeke Kjeldsdatter g.m. Jørgen Jørgensen [Kors], præst i Farup [i Ribe amt]
f Kirsten Kjeldsdatter g.m. Thomas Andersen [Vendel], byfoged i Ringkøbing
g Maren Kjeldsdatter g.m. Niels Mogensen [Holman], herredsfoged i Øster Horne herred
h Karen Kjeldsdatter
i Anne Kjeldsdatter
3) søster Karen Jensdatter g.m. Hans [Hansen] Paludan, præst i Ringkøbing [og Rindum], begge døde. 5B:
a Severin Paludan, major i Holland
b Margrethe Hansdatter g.m. Hans Gregersen [Hvid], præst i Sevel
c Lisbeth Hansdatter g.m. Christen Simonsen [Varde], præst i Lunde og Ovtrup
d Maren Hansdatter g.m. Søren Anchersen [Colding], præst i Ringkøbing [og Rindum]
e Vibeke Hansdatter g.m. Augustinus [Augustinussen] Miller, præst i Sønder- og Nørre Bork
4) søster Mette Jensdatter g.m. Laurids Baggesen, [rådmand] i Ribe, begge døde. 6B:
a Laurids Lauridsen Baggesen, rådmand i Varde
b Peder Lauridsen i Ribe
c Jens Lauridsen i Ribe
d Oluf Lauridsen
e Ingeborg Lauridsdatter, enke efter Claus [Olufsen] Glyssing, borgmester i Varde
f Margrethe Lauridsdatter g.m. Niels Nielsen [Holstebro], præst i Ho og Oksby
5) bror Jens Jensen, borgmester i Ringkøbing, [begravet 2.11.1664. 6B:
a Jens Jensen, rådmand i Ringkøbing
b Peder Jensen, [rådmand i Ringkøbing]
c Vibeke Jensdatter g.m. Mikkel Eskildsen, tolder i Ringkøbing
d Mette Jensdatter g.m. Rasmus Pedersen, [borgmester] i Ringkøbing
e Margrethe Jensdatter [g.m. Jens Nielsen Colding, rådmand i Ringkøbing]
f Anne Jensdatter.

1677 begraves Thomas Jensen i kirken "De Grote of Sint Bavokerk" i Haarlem i Holland.

NB Kender ikke hans evt. koner!, hans formue anslået til 68.040 danske rigsdaler, hans broder
kun 17.456 (Jens Jensen- borgm. i Ringk.)
Venlig hilsen
regelsen

Karin Andersen

Hej regelsen :)

Tak for dette skifte, det fik mig lidt på arbejde i min database. Jeg kendte de fleste fra dette skifte - nok fra et andet skifte (min kilde kan jeg ikke lige finde).

Hvis jeg har fået "skruet" mine oplysninger rigtigt sammen, så er far Jens Olufsen gift med Gertrud Jensdatter Trellund. Hun er datter af Jens Joensen Trellund og Maren Madsdatter Rhode.

Mads Rhode skulle være gift med Karen Iversdatter Vandel. Det eneste jeg har på dem er:
Ribe A., Ribe H., Ribe Domsogn. 1623-1700. Opsl. 104. 1634. 14. dec. No. 42. Fadder: Karine Mads Rods.

...og så er vi tilbage ved Rhoderne  :)

Med venlig hilsen :)

Karin
Rhode-listen. ca. 650 personer findes under "Slægtshistorier" https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,118658.0.html

Regelsen

Hej Karin

Det ser rigtigt ud.

Jens Joensen Trellund og Maren Madsdatter Rhode: Børn: Peder, Peder bm i Kalundborg,
Kirstine, Jonas, Mads, Karine, Lene, Gertrud ~ J.O. & Iver.
Venlig hilsen
regelsen

Christian Konstmann Autzen

Jeg har en Villum Pedersen Trellund, nok født omkring 1600. - Han var dansk skoleholder - først i Ribe og senere i København. Gift med Kirstine Lambertsdatter, som var datter af Lambert Knudsen og NN Ibsdatter Tornum.

Jeg har så ingen af deres børn (hvis de fik nogen), men det er i min Hegelund slægt de forekommer - via Møgeltønder, forstås.

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.