DØMTE

Startet af Niels Andersen, 20 Aug 2015 - 16:03

Forrige emne - Næste emne

Niels Andersen

Hvis en person sidder i fængsel (1890) må det vel værer fordi han har fået en dom.Hvor,hvordan trevler man op hvad han er dømt for ?

mvh Niels Andersen.

Mikkel Eide Eriksen

Hej Niels

De fleste steder har sagsbehandlingen i min erfaring taget nogenlunde denne form:

- En politibetjent, vægter eller en civilperson melder at der er foregået en forbrydelse og der optages rapport. Dette indskrives i den lokale retsbetjents journal (fx. Københavns politis hovedjournal, Helsingør byfogeds politisagsliste, Amager birkedommers sagesliste) hvor sagen får et nummer. Ofte findes navneregistre bagi journalen eller separat.

- Sagens papirer (rapporten, evt. andre bilag som breve osv.) findes under retsbetjentens politisager/dokumenter (kaldes lidt forskelligt rundt i landet), de er som regel sorterede efter årstal og det nummer de har fået ovenfor.

- Herefter foretages forhør, disse indskrives i retsbetjentens forhørsprotokoller. Som regel vil enten journalen eller sagens papirer henvise til hvilke protokoller/datoer/folier/sider der er relevante. Ellers kan det være nødvendigt at bladre i protokollen fra sagens startdato og se efter journalnummeret (ses ofte i margen).

- Til sidst bliver sagen enten henlagt eller sluttet med henblik på domsafsigelse. Dommene står i domprotokollen, og er sjældent direkte henviste fra sagsmaterialet, men den falder som regel ikke længe efter sidste forhør. Flere steder er der navneregistre til domsprotokollerne.

- Sager kan også gå videre til højere retsinstanser, men det har jeg ikke stiftet erfaring med endnu.

I fængslernes arkiver findes desuden protokoller over de indsatte, som ofte (altid?) har henvisninger til dommen der placerede dem der. De kan bruges til at gå baglæns fra en indsat til dommen og derfra til sagsmaterialet, især praktisk hvis man ikke ved hvor forbrydelsen foregik (og således ikke ved hvilken retsbetjent der kan have håndteret sagen).

Jeg har i nogle sager set at sagen "tilstilles Vedkommende" hvor vedkommende så kan være en anden retsbetjent, fx. en sag i København som viste sig at fortsætte på Amager.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Mikkel Eide Eriksen

Hej Niels

Kan det bruges? Ellers kom gerne med supplerende spørgsmål.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Lis B. Jensen

Hej

Har du kigget her: http://arkivalielister.dis-danmark.dk/ao_alt_vis_navne.php?navn=nye
måske han finde si nogle af disse registre med henvisning til doms og fangenr.
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Aase Madsen


Jeg har trævlet en fængselssag op.

Jeg startede med fængslet, hvor jeg fik en del arkivalier frem, og derfra gik jeg så baglæns til dommen.

Jeg fandt mange arkivalier. Det drejede sig om min tip-tip-oldefars bror, der i 1838 sammen med en anden begik indbrud hos 2 gårdmænd i Jylland, hvor de stjal for, jeg har regnet ud det var for ca.4 Rd. dengang. Det var fødevarer som de 2 familier selv spiste. Disse mænd fik livsvarig fængsel i Stokhuset i København, konerne fik 3 x 5 dage på vand og brød.

Desuden skulle de betale for både sagens omkostninger og erstatning til bønderne, hvordan de skulle kunne det når de kom i Stokhuset, fandt jeg ikke ud af.

Min tip-tip-oldefars bror kom ud igen i 1846, jeg fandt ikke ud af hvorfor, men han døde i 1850 hvor han boede sammen med sin kone igen.

Jeg fandt arkivalier der beskrev både hans højde, øjenfarve og statur. Ligeledes hvordan han, sikkert under bevogtning, lavede arbejde for private i København under opholdet i Stokhuset.

I arkivalierne kunne jeg år for år se, hvor mange dage han sad inde i Stokhuset, og hvor mange dage han arbejdede ude i København.

Aase
Venlig hilsen.
Aase Madsen

Niels Andersen

Hej Mikkel, Lis og Åse.

Ved at læse alle de gode indlæg er jeg kommet igennem sagen på følgende måde, arbejde mig igennem Vridsløselilles Domsbog fandt jeg ham, på Vridsløselilles rulle(papirer) står faktisk hvor og hvornår han har fået dommen, så til det aktuelle Landsarkiv og finde dommen (rimeligt enkelt) og læse 3 sider tætskrevet om dommen. Spændende.

sagen slut.

mvh Niels Andersen.

Mikkel Eide Eriksen

Hej Niels

Godt at høre at du fandt dommen! Prøv endelig også om du kan finde forhør osv., der kan dukker mange informationer frem :)

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Niels Andersen

Hej, det vil jeg også, bare fo at finde ud af hvordan det virker.

Jeg søgte dommen ved første og anden instans på DAISY og fandt dem første gang, så nu har jeg fået blod på tanden også fordi jeg laver mine egne vejledninger.


mvh Niels Andersen.