Jørgen Pedersen Lund (* ~1765 Haderslev amt?, † 1841 Lille Værløse)

Startet af Mikkel Eide Eriksen, 04 Sep 2015 - 15:17

Forrige emne - Næste emne

Mikkel Eide Eriksen

Hej

Jeg søger spækhøker & brændevinsbrænder Jørgen Pedersen Lunds ophav. Ifølge alder skal han være født ca. 1765.

Den tidligste kilde jeg har på ham er hans vielse 24. november 1797 i Nikolaj kirke (København) med Maria Christina Madsdatter Tømmer, med hvem han så vidt vides aldrig fik børn. De havde ikke været gift før, og forlovere nævnes ikke.

Den 8. oktober 1798 købte han Adelgade 57 (Skt. Annæ Vester, nuværende matr. 282) som han igen solgte 17. april 1809. De ses der i FT 1801:

CitatKøbenhavn, København (Staden), Sankt Annæ Vester Kvarter, Sankt Annæ Vester Kvarter, Matr. 287, 1847, FT-1801, A5029

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jørgen Petersen Lund 36 Gift huusbonde og Ejer Høker
Marie Kierstine Sommer 20 Gift hans Kone 
Helene Lorentzen 21 Ugift Tjenestepige 

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=27535#27535,2923655

Jørgen vandt borgerskab som spækhøker i København 29. november 1802, hvor hans fødested angives som "Haderslevhuus Amt". I 1811 nævnes han som interessent i Københavns Brændevinsbrænderlav.

Den 8. januar 1812 købte han en ejendom på Lille Værløse overdrev. Dér gjorde han i 1828 som 62-årig sin 22-årige tjenestepige Ellen Kirstine Olsdatter gravid (han var stadig gift med Maria Tømmer). Datteren Johanne Marie Jørgensdatter Lund blev født 26. januar 1829 og er min tip2-oldemor.

Hovedministerialbog opslag 60: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=206448#206448,39193490
Kontraministerialbog opslag 65: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=158258#158258,26579132

Ellen blev gift med den jævnaldrende Ole Pedersen 4. juni 1830, det foregik i huset hos Lund med kongelig bevilling. Den 12. april 1831 skrev solgte Jørgen ejendommen i Lille Værløse til Ole Pedersen. I skødet indførtes at Jørgen Lund og Maria Tømmer kunne sidde undertags til deres død, samt at en del af købesummen blev sat i obligationer i datteren Johanne Maries navn til hun blev gift.

CitatKøbenhavn, Smørum, Værløse, Lilleværløse Overdrev, 1 Huus med Jord, 8, FT-1834, B5197

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Ole Pedersen 29 Gift  Jordbruger
Ellen Kirstine Olesdatter 29 Gift  hans Kone [Ole Pedersens]
Johanne Marie Jørgensdatter 6 Ugift  deres Barn [Ole Pedersen/Ellen Kirstine Nielsdatter]
Peder Olsen 3 Ugift  deres Barn [Ole Pedersen/Ellen Kirstine Nielsdatter]
Jørgen Pedersen Lund 69 Gift  Aftægtsmand
Kirstine Tømmer 53 Gift  Aftægtskone [Jørgen Pedersen Lund]
Niels Jensen 15 Ugift  Tjenestekarl [Ole Pedersen]
Mette Sophie Andersdatter 15 Ugift  Tjenestepige [Ole Pedersen]

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=02648#2648,88660

Jørgen Pedersen Lund døde i Lille Værløse døde 23. oktober 1841. Ved begravelsen angives som fødested "Holsteen", men det er formentlig ikke korrekt (jf. "Haderslevhuus Amt" ved borgerskabet, som jo blev nedskrevet imedens han levede). De to kilder er iøvrigt de eneste jeg har set hans fødested nævnt. Der blev ikke holdt skifte da aftægtskontrakten havde specificeret det nødvendige. Maria Tømmer levede til i hvert fald 1855, jeg har ikke fundet hendes død endnu.

Hvilke muligheder har jeg for at finde ud af hvornår og hvorfra han kom til København?

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Mikkel Eide Eriksen

Jeg trækker lige denne frem igen, i fald en ny læser skulle have et bud :)

Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986