Kan I anbefale nogle bøger for at forstå lidt mere om slægtsforskning og DNA?
På nettet kan man finde meget fragmenteret information, men en god bog vil kunne give en forståelig og sammenhængende beskrivelse af emnet.
Den eneste jeg selv er stødt på er "Genvägar" af Magnus Bäckmark fra 2013 på svensk.
Findes der nyere, bedre på dansk? eller skal jeg anskaffe Genvägar fra foreningens butik?
Med venlig hilsen
Erik
https://shop.dis.se/prestashop/
Kan lånes på biblioteket
Jeg har nu bestilt den på biblioteket.dk.
Findes der bøger på dansk?
Med venlig hilsen
Erik
Det ved jeg ikke, for jeg har KUN hørt om den jeg har anbefalet.
Nu lyder jeg næppe beskeden, men de fire artikler som Jacob Gren og jeg har skrevet i slægtsforskeren over de sidste 4 numre er nok den bedste introduktion til DNA og slægtsforskning på dansk på det "praktiske" niveau, som du kan læse lige nu.
Som medlem har du adgang til artiklerne her via "Foreningen" > "Bladet" (hvis du ikke har gemt bladet eller er nyt medlem).
Det er numrene 2017-3, 2017-4, 2018-1 og 2018-2 som du skal have fat i.
Peter Sjölunds bog er en mere omfattende introduktion og er klart den bedste bog at læse, hvis vores artikler ikke giver svar nok.
Jeg har også skrevet denne "hands on" guide til FTDNA's "Family Finder" som burde hjælpe en nybegynder godt i gang når Family Finder resultatet foreligger: http://morup-petersen.dk/FamilyFinder.pdf (http://morup-petersen.dk/FamilyFinder.pdf)
Den er skrevet til Family Finder, men da MyHeritage reelt køber deres tests hos FTDNA, så er der også en del hjælp at hente til MyHeritage testen også.
Alle disse artikler ligger gratis til rådighed til dig som DIS-medlem online.
Hilsen
Anders
Jeg har naturligvis allerede læst artiklerne i Slægtsforskeren med stor interesse.
På nettet er der også en masse information, men jeg savner alligevel mere sammenhængende og dybere fremstillinger.
Jeg vil nu læse Peter Sjölunds bog, og supplere med nettet.
Med venlig hilsen
Erik
Hej Erik!
Beklager det sene svar, men hvis du vil vide mere om DNA og slægtsforskning og det ikke skal være på engelsk, så er Peter Sjölunds bog (i den nyeste udgave) klart det bedste sted at starte.
Med venlig hilsen
Anders
Tak for svaret, Anders.
Litteratur på engelsk kan også være interessant.
I første omgang læser jeg Peter Sjölunds bog, men herefter kan det da godt være at jeg vil anskaffe mig nogle gode engelsksprogede introduktioner.
Med venlig hilsen
Erik
Hej Erik og Anders
Jeg kan anbefale at læse "Genvägar" af Magnus Bäckmark fra 2013 som du selv forelår Erik.
Hvis man ikke er så stiv i svensk skal man regne med at kigge lidt i ordbogen
Den næste bog som jeg også kan anbefale:
Genetic Genealogy in Practice, skrevet af Blaine T.Bettinger og Debbie Parker Wayne
Bogen er på engelsk og kan købes via Amazon. Pris som paperback ca. 30 dollar og som
Kindle udgave 12 US. Jeg foretrækker paperback'en, idet man visse steder markerer
i bogen for at kunne svare på opgaverne.
Denne DNA bog giver en meget fin indsigt i at forstå hvordan det hele er opbygget.
Bogen som bør læses fra start til slut indeholder opgaver som det er meningen at man
selv løser. "Facitlisten" til opgaverne findes i bogen med meget fine forklaringer på
løsningerne eller forslag til løsningerne.
Virkelig en bog der kan anbefales for såvel begyndere som lidt viderekomne.
På dansk følger jeg selvfølgelig med i Anders' gode artikler.
Hilsen Jens
Bare til orientering:
Bogen Genvägar kan købes i foreningens online butik: https://www.slaegtogdata.dk/foreningen/butik-ikke-medlem (https://www.slaegtogdata.dk/foreningen/butik-ikke-medlem)
Medlemspris 150 kr. inkl. forsendelse.
Hvordan køber man Genväger som medlem til 150 kr, når den kun står i butikken for ikke-medlemmer?
Med venlig hilsen
Erik
Det må være en fejl, at bogen ikke optræder i butikken for medlemmer.
Men send en mail til Arne i ekspeditionen ekspedition@dis-danmark.dk. Han skal nok finde en løsning.
Citat fra: Anders M. Petersen [15495] Dato 24 Jun 2018 - 07:25
...
Jeg har også skrevet denne "hands on" guide til FTDNA's "Family Finder" som burde hjælpe en nybegynder godt i gang når Family Finder resultatet foreligger: http://morup-petersen.dk/FamilyFinder.pdf (http://morup-petersen.dk/FamilyFinder.pdf)
Den er skrevet til Family Finder, men da MyHeritage reelt køber deres tests hos FTDNA, så er der også en del hjælp at hente til MyHeritage testen også.
Alle disse artikler ligger gratis til rådighed til dig som DIS-medlem online.
Hilsen
Anders
Tusind tak for din glimrende vejledning. Nok den bedste jeg endnu har set :)
Venlig hilsen
Keld