Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => AneEfterlysning => Emne startet af: Niels J Dinnesen Dato 30 Dec 2018 - 13:31

Titel: Hjælp til søgning efter person i København efter 1930
Indlæg af: Niels J Dinnesen Dato 30 Dec 2018 - 13:31
Jeg har brug for hjælp til at søge oplysninger om en person i København efter 1930.

Personen er skotøjsarbejder Frans Oskar Nilsson født den 19.6.1884 i Västra Sallerup (Eslöv) sogn i Skåne. Frans Oskar Nilsson kommer til København med sin familie i marts 1916 og er registreret i FT-1925 på adressen Hedebygade 11B, 3. sal som følger:
Frans Oskar Nilsson født den 19. juni 1884 i Eslöv (Västra Sallerup) i Skåne.
Eva Sofia Nilsson f. Svensson født den 24. januar 1886 i Tving (Eringsboda) i Blekinge.
Karl Oskar Sven Nilsson født den 12.5.1912
Sture William Nilsson født den 12.5.1913
Frans Allan Nilsson født den 2.12.1917 i Kristkirkens sogn, København

Forældrene bliver skilt i 1927, og ved FT-1930 bor Frans Oskar Nilsson til leje hos enken Agnes Steiner i Rantzausgade nr. 12.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=103990#103990,16440822

Frans Oskars fraskilte hustru Eva Sofia rejser i 1927 tilbage til Sverige (Ronneby) med sin yngste søn Frans Allan (som er min ane).

Oplysningerne om Frans Oskar i FT-1930 er følgende:
Nilsson Frans Oskar
Bopæl den 5. Novbr. 1929: Vesterbrogade 118, 141
Køn: Mand
Født d. 19.6.1884 Eslöv Sverige
Statsborgerforhold: Sverige
Ægteskabelig stilling: Fraskilt
Stilling i familien: Logerende
Erhverv: Skotøjsarbejder
Arbejde: Fabk Martin Nielsen, Jagtvej 113

Jeg har brug for hjælp til at finde ud af, hvad der efterfølgende sker med Frans Oskar Nilsson.

I FT-1940 bor enken Agnes Steiner i Rantzausgade 12 alene, og der er ingen spor efter Frans Oskar.
Frans Oskar Nielsson ses ikke i Sveriges Dödbok 1860-2016. Han er altså ikke vendt tilbage til Sverige.

Så vidt jeg er orienteret. Har jeg brug for adgang til registerkort for Københavns kommune – men jeg har brug for gode ideer og hjælp til, hvordan jeg kommer videre.

På forhånd tak.

Mvh/ Niels J.
Titel: Sv: Hjælp til søgning efter person i København efter 1930
Indlæg af: Eva Morfiadakis Dato 30 Dec 2018 - 13:57
https://www.kbharkiv.dk/kbharkiv/collections/fattigvaesnet/FVH_1920-1927L-OE.pdf

Han finns här på s. 174 i fattigvaesnets hovedregistrant. Det står om Epidemi protokoll 490/30. Tuberkulos tänkte jag på.

Eva M
Titel: Sv: Hjælp til søgning efter person i København efter 1930
Indlæg af: Hans Peter Christiansen Dato 30 Dec 2018 - 14:02
En søgning på Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/search/%22frans%20oskar%20nilsson%22%20skot%C3%B8jsarbejder: "frans oskar nilsson" skotøjsarbejder

Giver flg. hits:


LAND OG FOLK (1945-1990)
AVIS 12. november 1960
Begrænset adgang ?   Side 6

AKTUELT (1959-1978)
AVIS 12. november 1960
Begrænset adgang ?   Side 13

BERLINGSKE TIDENDE (1936-2011)
AVIS 12. november 1960
Begrænset adgang ?   Side 4

--

Du kan se artiklerne fra Aktuelt samt Land og Folk, på dit lokale bibliotek.
Titel: Sv: Hjælp til søgning efter person i København efter 1930
Indlæg af: Gitte Johansen Dato 30 Dec 2018 - 14:17
Død her

nr. 228

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=148017#148017,24443994
Titel: Sv: Hjælp til søgning efter person i København efter 1930
Indlæg af: Niels J Dinnesen Dato 30 Dec 2018 - 16:53
Tak til alle for hjælpen. Nu mangler jeg bare at finde frem til, hvad der sker for Frans Oskar Nilsson mellem FT-1930 og hans død i 1960. ;)

Jeg tjekker de tre nævnte aviser på Statsbiblioteket  i Aarhus efter nytår. Jeg forventer at se dødsannoncer betalt af det offentlige, hvor eventuelle pårørende efterlyses.

Både Frans Oskars tre sønner og hans fraskilte hustru er i Sverige, da han dør i 1960.

Mvh/ Niels J.