Hej
Jeg prøver at finde tidligere ejere af et hus/gård, der ligger mellem Snejbjerg og Albæk. Men hvordan finder jeg navne på tidligere ejere af huset/gården, når hverken adresse eller matrikelnr. for alle husstande i folketællingerne?
Jeg har ikke nogle navne at gå efter, da jeg søger for nogle der har købt huset/gården. Det skal siges at huset skulle være bygget ca slut 1800.
Er der evt. andre steder jeg kan finde denne information.
I m også gerne komme med egne erfaringer, hvis i har oplevet noget lign.
Mvh. Lisbeth
Husk altid at gengive alle dine oplysninger, når du stiller denne form for spørgsmål.
Når det er sagt, kan man sjældent ud fra folketællinger uden adresser/matrikel numre vide, hvor en familie har boet.
Hvis man derimod kan stedfæste familier andre på listen, kan man nogen gange genskabe tællerens rute, og ud fra ruten finde mulige adresser.
Hilsen
John
Hej Lisbeth
Som John skriver, kan det være svært at lokalisere en ejendom ud fra en FT.
Men adressen eller matr.nr. på ejendommen, kan ingen løbe fra. Så kan vi finde ejendommen i de gamle tingbøger, som hedder Realregistre med dertil hørende Skøde- og panteprotokoller, hvis de er bevaret, og det er de i stort omfang.
Du kan sende mig adressen i en personlig besked, hvis du ikke ønsker at afsløre mere i denne tråd.
Hej.
Jeg og min familien har boet på det strøg i 3 generationer, og jeg er næsten sikker at kunne hjælpe dig.
Hvis du sender lidt flere oplysninger, så vil jeg forsøge spore stedet.
Venlig hilsen
Leif Sepstrup
Vi skal bare have adressen eller matr.nr., så kan vi slå op i tingbogen.
Hej tak for alle svarende
Albækvej 20, 7400 Herning og Matrikelnr. 25o
Fredensbo
Fra Johan C. Sulkjær - Snejbjerg sogn II
Mads Nielsen havde en hel Masse Fæstehuse vest paa; han fik Tilladelse til Udstykning 1862, hvorefter de blev selvstændige Ejendomme. Her skal endnu nævnes følgende af disse: 46. Anders Andersen 1862, Kr. Jerrild (Post) 1876, flere Ejere, Erik Jensen 1916. (14). - 47. Fredensbo, Anders Jørgensen, Niels Nielsen
Fra 1874 til 1929 http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=30859&side=198 (her som Snejbjerg By 19c)
Perioden 1929-49 skal ses på Rigsarkivet i Viborg.
Fra 1949 https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=47701#47701,9604079
I 1963 blev jorden solgt fra og i en kort periode var der en mindre minkfarm på ejendommen.
Fra 1965 https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=47701#47701,9604087
Hilsen Leif Sepstrup
Der findes ikke et ældre foto af ejendommen men på dette foto af ejendommen der ligger syd for den op til hovedvejen (Flagstangsfabrikken) ses Fredensbo omkring 1965. Til højre ligger minkhallen.
http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object496064
Hilsen Leif Sepstrup