Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Hjælp til tydning af tekster m.v. => Emne startet af: Søren Breum Hansen Dato 16 Jul 2019 - 10:05

Titel: Jens hansen
Indlæg af: Søren Breum Hansen Dato 16 Jul 2019 - 10:05
Jeg leder efter fødsel for jens Hansen og han skulle være født i 1775 i  terslev, øde førslev sogn, Præstø amt. Jeg har fundet frem til 1775 og har dette link https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17119971#159212,26768488 som  jeg vil spørge om hjælp til at tyde da gotisk skrift absolut ikke er min spidskompetance. På forhånd tak Søren breum
Titel: Sv: Jens hansen
Indlæg af: Kathrine Tobiasen Dato 16 Jul 2019 - 10:25
Hej Søren

Du finder ham nok på næste opslag. Her står øverst på venstre side:
Dom. Miseric. Domini. havde Gaardm. Hans Michelsen og Hustrue Anna Hans Daatter af
Simondrup en Søn til Daaben, kaldet Jens, som Gaardm. Hans Peitersens Hustrue
Johanne Lars Daatter ibid. frembar. Faddere vare Niels Hansens Søn Hans, Anders
Nielsens Hustrue og Pige Ane, Christens Hansens Pige Ane, og Anders Peitersens Svi[ger]?
mor Bodil.
Titel: Sv: Jens hansen
Indlæg af: Søren Breum Hansen Dato 16 Jul 2019 - 10:35
Hej katrine tak for det. kan man se hvilken dato han blev født og det samme for dåben. Søren
Titel: Sv: Jens hansen
Indlæg af: Kathrine Tobiasen Dato 16 Jul 2019 - 13:04
Hej igen

Dom. Misericordia Domini er 2. søndag efter påske og i 1775 faldt den på 30. april.
Du kan fx bruge denne side til at beregne kirkesøndage: http://geltzer.dk/kirkeaaret.php (http://geltzer.dk/kirkeaaret.php).

Fødselsdagen er sædvanligvis ikke nævnt, når vi er tilbage før 1814, men normalt blev børnene døbt få dage efter fødslen. Hvis de da ikke var blevet hjemmedøbt. Ofte på selve fødselsdagen.
Titel: Sv: Jens hansen
Indlæg af: Søren Breum Hansen Dato 16 Jul 2019 - 13:54
Hej Katrine. Stor tak. Hilsen Søren