Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => AneEfterlysning => Emne startet af: Morten Hammer Dato 18 Jul 2019 - 07:13

Titel: 1756 - Karen Solomonsdatter - hvor er hun født?
Indlæg af: Morten Hammer Dato 18 Jul 2019 - 07:13
Skjoldborg sogn, Hundborg Herred, Thisted amt.

Ved at bruge udelukkelsesprincippet i forbindelse med skifter, folketællinger og kirkebøger er jeg kommet til den konklusion, at min ane nr. 77, Karen Salomonsdatter, må være datter af parret:
soldat af Capitain: Rosenørns com: Salman Povelsen af Thisted og Else Larsdatter,
der stod offentlig skrifte for lejermål i Skjoldborg kirke fastelavns søndag 1756.
Hun blev også konfirmeret i Skjoldborg 1773 - 17 år gammel.

- men jeg har ikke fundet hendes dåb nogen steder. Jeg kan se af kirkebøgerne, at det synes at være normalt, at de uægte børns dåb også blev indført, men hun mangler tilsyneladende.

Er der nogen, der ved noget mere om den problemstilling. Hun er jo nok ikke taget til København for at føde.
Havde militæret en speciel måde at klare det på?
Jeg kan se af kirkebogen, at Capitain Røsenørns mænd var ansvarlig for en hel del lejermål i Skjoldborg i den periode :-)

m.v.h.
Morten Hammer
Titel: Sv: 1756 - Karen Solomonsdatter - hvor er hun født?
Indlæg af: Else Skovbo Jensen Dato 21 Jul 2019 - 17:00
Jeg har ikke fundet hende født, men hun er begravet 12. juni 1807 i Stagstrup, Thisted amt, gift med Peder Andersen

https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:FVRL-DWL

mvh
Else
Titel: Sv: 1756 - Karen Solomonsdatter - hvor er hun født?
Indlæg af: Morten Hammer Dato 21 Jul 2019 - 23:24
Hej Else.

Mange tak for linket. Jeg har dog selv 'forfulgt' hende gennem hele livet, da hendes ophav desværre ikke synes at lade sig fastsætte med sikkerhed, selv om faddere m.m. tyder ret meget på, at hun faktisk var i familie med Else Larsdatter (Lauritsdatter).

m.v.h.
Morten