Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Opslag i bøger og på arkiver m.v. => Emne startet af: Randy Bonde Dato 14 Aug 2019 - 07:15

Titel: Fødsel af Andreas Christian Jessen, født ca. 1787 i Flensborg.
Indlæg af: Randy Bonde Dato 14 Aug 2019 - 07:15

Jeg søger hjælp til fødsel og dåb for Andreas C. Jessen. Første gang jeg støder på ovennævnte, er i en Folketælling fra 1834, Odense, Baag, Assens Købstad, Adelgade nr. 285, hvor han er gift med Kirsten Rasmussen fra Søllested sogn, Odense amt, og har to børn. Han dør 25. december 1854 - 68 år gammel. Begravelsesregister, Assens sogn, Odense amt,  1837-1875, opslag 45, stk. 26.
Med venlig hilsen
Randy Bonde
Titel: Sv: Fødsel af Andreas Christian Jessen, født ca. 1787 i Flensborg.
Indlæg af: Inger Buchard Dato 14 Aug 2019 - 10:11
Du kan se kirkebøgerne for Flensborg på nærmeste afdeling af Rigsarkivet - eller du kan købe et eenmånedersabonnement på Archion til knap 20 Euro og slå op i ro og mag derhjemme

Inger Buchard
Titel: Sv: Fødsel af Andreas Christian Jessen, født ca. 1787 i Flensborg.
Indlæg af: Randy Bonde Dato 15 Aug 2019 - 08:37
Til Inger Buchard.
Tak for din oplysninger, som jeg har noteret mig og vil prøve mig frem.
Venlig hilsen
Randy Bonde
Titel: Sv: Fødsel af Andreas Christian Jessen, født ca. 1787 i Flensborg.
Indlæg af: Cay-Erik Geipel Dato 15 Aug 2019 - 16:47
Har sendt en besked til dig. Fandt ham ikke i de 3 flensborgske sogne.
I begravelsen nævnes han er født i Schleswig -  det kunne være byen eller landsdelen. Et vidt begreb. Hvorfra har du informationen, at han er født i Flensborg ?
Titel: Sv: Fødsel af Andreas Christian Jessen, født ca. 1787 i Flensborg.
Indlæg af: Randy Bonde Dato 16 Aug 2019 - 10:30
Til Cay-Erik Geipel.
Tak for din henvendelse.
Jeg kan ikke bidrage med meget.
I FT 1845 står der under fødested Flensborg og ikke mere.
Under begravelsen står der født: I Hertugdømmet Slesvig.
Med venlig hilsen
Randy Bonde


Titel: Sv: Fødsel af Andreas Christian Jessen, født ca. 1787 i Flensborg.
Indlæg af: Cay-Erik Geipel Dato 18 Aug 2019 - 10:14
Nu fandt jeg ham i folketællingen 1845 - men stadig ikke i Flensborg.
Det ser rigtig nok ud til at der står Flensb. - men i-prikken forvirrer mig. Kunne der stå Fleisb. (Flejsborg Aalborg amt) ?? Linker lige til siden så andre kan kigge på det. Andreas Jessen findes på nr. 319
Men det passer jo så ikke med at han skal være født i Slesvig

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=6601#6601,156580