DIS forum

For alle => Slægtsforskning - metode og teknik => Emne startet af: Bjarne Smedegaard [4558] på 17 Aug 2019 - 09:54



Titel: 2 datoer for begravelse. Kirkebog og Dødeblade
Besked af: Bjarne Smedegaard [4558]17 Aug 2019 - 09:54
Hvordan skal jeg tolke det? / Hvorfor er der 2 datoer?

Kan det skyldes at der er holdt begravelse i Trinitatis Kirke d. 7. januar
og kisten er kommet i jorden på Assistens Kirkegård d. 10. januar?
Måske på grund af frossen jord eller travlhed?

Er det blot en fejl?

Hvilken dato skal jeg notere for begravelsen, når jeg gerne vil have så korrekte data som muligt?

Plejebarn: Thora Vilhelmine Andersen. 5 uger. Død af tæring/underernæring

Kirkebog Trinitatis sogn, København Staden:

Hun findes ikke i HM:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17119263#206277,39160685

I KM er begravelsesdatoen 7. Jan. 1861
Op. 296, nr. 12
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21583750#379990,73904335

Begravelsesprotokol:
Begravet torsdag d. 10. jan. 1861, kl. 12.
https://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/sog-i-indtastede-kilder#/post/1-93300

venlig hilsen Bjarne Smedegaard


Titel: Sv: 2 datoer for begravelse. Kirkebog og Dødeblade
Besked af: Hans Chr. Baagøe [627]17 Aug 2019 - 11:07
Jeg kender ikke årsagen til de forskellige datoer. Det bedste er at notere, at kilderne oplyser forskellige begravelsesdatoer sammen med de relevante kopier.

Umiddelbart vil jeg tro, at oplysningen i begravelsesprotokollen er den korrekte. Det ser også ud til, at dødsfaldet er ret sent anmeldt til kirken.

Ved en af mine egne forfædre er der oplyst 3 forskellige dødsdatoer i 1854, og det samme gælder for min farfars tvillingbror i 1917, så det er ikke altid nemt at finde ud af, hvad man skal tro på.

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe


Titel: Sv: 2 datoer for begravelse. Kirkebog og Dødeblade
Besked af: Bjarne Smedegaard [4558]29 Aug 2019 - 21:55
Tak for svar!

Hvordan læser du at dødsfaldet er sent anmeldt til kirken?

mvh. Bjarne


Titel: Sv: 2 datoer for begravelse. Kirkebog og Dødeblade
Besked af: Hans Chr. Baagøe [627]30 Aug 2019 - 00:24
Grunden til at jeg antager, at dødsfaldet er sent anmeldt, er at det er noteret mellem indførslen fra den 2. og indførslen den 4. januar.

Jeg fandt hende lige i registret fra Assistenskirkegården (hun er nr. 80):
https://www.kbharkiv.dk/kildeviser/#!?collection=15&item=439846

Med hensyn til dødsårsagen, så var tæring en betegnelse for en sygdom, der medførte vægttab:
http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Sundhedsvidenskabernes_terminologi/t%C3%A6ring

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe