Hvor er Andreas Franckel viet 1820 i Holmens Kirke født?

Startet af Birgitte Christensen, 25 Sep 2015 - 17:44

Forrige emne - Næste emne

Birgitte Christensen

Hjælp søges til at finde fødsel for Andreas Franckel, viet i Holmens Kirke i København i 1820 ifølge Kontraministerialbogen Holmens Sogn 1820-1826 opslag 20.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17116057#151629,25207307
Forlover for brudgommen var Christian Larsen Ingmann, Dreiermester ved Holmen.

Han dør 4. marts 1837 i Trinitatis Sogn (Kontraministerialbogen 1824-1839 opslag 402) hvor navnet er anført som Johan Andreas Frænkell.

Ved en af børnenes dåb - Sofie Elisabeth Magdalene - døbt 21. maj 1826 i Trinitatis Kirke i København (Kontraministerialbogen 1822 - 1833 opslag 167) er en af fadderne Jomfru Frankel fra Hamborg.

Han må være født ca. 1781 - muligvis i Polen eller Sverige?. Når man googler "Nogle optegnelser om familien" findes der nemlig et afskrevet dokument hvor nr. 5 Fredrikke er Andreas Franckels hustru og der står: "Hun var gift med en polak Frankel der var Mester paa Holmblads Spillekortfabrik, og da han døde i 1837..." I samme dokument står at nr. 4 Martha dvs hustruens storesøster var gift med Drejer Ingmann ved Holmen. Det kunne være ham der var brudgommens forlover da Andrea Franckel blev viet.

Der står desværre ikke i kirkebøgerne ved vielse og død, hvor Andreas Franckel er født. Jeg håber derfor der er nogen som kan hjælpe.

Med venlig hilsen
Birgitte Christensen

Birgitte Christensen

Her er linket til "Nogle optegnelser om familien" hvis det er til nogen hjælp.
http://ucr43.se/AllaArtiklar/Nogle.htm

Med venlig hilsen
Birgitte.

Gitte Johansen

Opslag 132

Nr. 991

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=34773#34773,33025794

Skifte.

Jeg kan overhovedet ikke læse andet end navnene, og jeg tror ikke, der står noget om fødested, men nu får du det.
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Birgitte Christensen

Hej,

Tak for skiftet, det havde jeg ikke selv fundet.

Der nævnes hvem der har foretaget skifteforretningen, hvem enken og deres 9 børn er, og så mangler jeg at tyde de 4 sidste linjer på begge sider. Men der er ikke nævnt fødested eller eventuelle søskende i den del af teksten jeg har kunnet tyde, så du har nok ret i at det ikke står nævnt i skiftet efter Johan Andreas Franchel. Hans efternavn staves forskelligt i kirkebøgerne og skiftet, hvor der står både Frankel, Frænkel, Franckel, Frænkell og Frankell.

En svensk slægtsforsker, der er i familie med en af Johan Andreas Franckels sønner, nemlig Sofus, som blandt andet arbejdede som fotograf i Sverige nogle år siger i en slægtshistorie eller fortælling som jeg fandt på nettet, at Johan Andreas Frankel var jøde fra Polen, der konverterede til kristendommen. Jeg har ledt i en bog "Oplysningstiden i Kirke og Synagoge", og dér er han ikke nævnt blandt jøder i Danmark der konverterede. Der er jo også den jomfru Frankel fra Hamborg som er fadder ved datteren Sophies dåb, og som derfor må være kristen. Så måske er det en skrøne at han var jøde.

Jeg har også søgt i indvandrer databasen på ddd.dda.dk uden held.

Ved vielsen står at han boede Blegdammen 9, og så står der indskr? og en dato, men det ved jeg ikke hvad betyder.

Skulle man have arbejdstilladelse eller pas eller lignende, hvis man indvandrede til DK før 1820 og var født i Polen ? Måske var det en mulighed for at finde ham før hans vielse.

Jeg håber der er nogen som har en idé til hvordan jeg kan komme videre med at finde Johan Andreas Franchels fødsel.

Venlig hilsen
Birgitte.

Annegrete Ingmann Khan

Hej Birgitte Christensen!
Desværre kan jeg ikke hjælpe angående Andreas Franckels herkomst, men jeg faldt over at du nævnte
forloveren Christian Larsen Ingmann og gætter på at det er storesøster Marthes mand. Det er ikke helt rigtigt. Marthes mand var Christian Christensen Ingmann, som altså var søn af førstnævnte Christian.
Jeg ved ikke, hvordan du er beslægtet med de nævnte personer, men jeg kan oplyse, at jeg er 2xtip-oldebarn af Christian C. Ingmann og Marthe Quist. Måske har vi fælles 3xtip-oldefar: Ansteen Osmundsen Quist?
Med venlig hilsen
Annegrete Ingmann Khan

Birgitte Christensen

Hej Annegrete,

Tak for informationen, så kan jeg få det på plads, selvom jeg ikke har fundet ud af mere om Andreas Frankel.

Ja, den Ansteen Osmundsen Quist, der var Graver ved Holmens Kirke, er min 4xtipoldefar, og hans datter Pauline Friderica (Frederikke) Quist er min 3xtipoldemor.

Jeg har ikke fundet ud af ret meget om Ansteen Osmundsen Quist, men hans hustru var Christine Ane Elisabeth Jespensen eller Jespersen, ifølge oplysningerne i kirkebogen ved datteren Pauline Friderica Quists dåb. Jeg har fundet dem i FT 1787 og 1801, og Ansteen Osmundsen Quist må være født ca. 1752, mens hustruen må være født ca. 1762.

Hvis du har fundet ud af mere om dem, er jeg meget interesseret, for jeg er gået i stå med dem i min slægtsforskning.

Med venlig hilsen

Birgitte.

Annegrete Ingmann Khan

Hej Birgitte!
Desværre er jeg også gået i stå det samme sted som dig! Lad os holde hinanden opdateret, hvis vi skulle finde nyt! I øjeblikket har jeg en tråd kørende om min tipoldefar Wilhelm Ansteen Ingmann, som jo altså var 
barnebarn af Ansteen Osmundsen Quist.
Da Ansteen jo var nordmand, tror jeg desværre chancerne for at finde han ophav er begrænsede, og vedr. hans hustru er jeg ikke stødt på navne på faddere som ledte i hendes retning- men lad os ikke give op!
Med venlig hilsen
Annegrete