Hjælp til at finde dødsattest på en måske hjemløs mand i 1940'erne i Kbh

Startet af Marie Louise Jensen, 09 Okt 2015 - 13:48

Forrige emne - Næste emne

Marie Louise Jensen

Hej,
Jeg leder efter min tip oldefar Vilhelm Marius Christian Sigurdur Christensen.

Jeg har fundet ham i forbindelse med hans dåb i 1876 og helt frem til folketællingerne i Nærumgade i 1925.
Men ved folketællingerne i 1930 bor han ikke længere sammen med familien.
I følge hans børnebørn, blev han smidt ud af (eventuelt skilt fra) min tip oldemor Ida Amalie Christensen.

Min mormor mindes ham som barn omkring 1940-42. Alt tyder på at han på dette tidspunkt har kontakt med familien, selvom han ikke bor hos dem. Herefter forsvinder han igen ud af erindring.

Det eneste jeg ved om hans død er at han blev fundet død på en bænk et sted i København (det siger den mundtlige overlevering).
Men hvor og hvornår han er død vides ikke.

Er der nogen der har nogen ideer til hvordan jeg finder hans dødsattest i kirkebøgerne. Er der et specielt sogn/kirke hvor hjemløse (hvis han var hjemløs) blev begravet eller er der nogen der ved om man kan finde oplysninger om folk fundet døde i offentligheden i politiets arkiver.

Jeg er ret ny til det her - så alle fif og hints er velkomne - så jeg endelig kan få fundet tip oldefar Vilhelm.

Thestrup-Bjørn

#1
Hej!

Velkommen her i Forum.

Hvis han blev fundet død, må han være blevet bragt til et af de københavnske hospitaler, sandsynligvis til obduktion.

Prøv i første omgang Rigshospitalet.

Og hvis han findes i FT1930 må han være 54 år gammel på det tidspunkt.

--------------

Hvilket husnummer i Nærumgade bor familien?
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Marie Louise Jensen

Tak for det :)

Familien boede i Nærumgade 9, 4. th. fra i hvert fald 1924 frem til 1955, hvor min tip oldemor døde.
Jeg har tjekket Sankt Stefans sogns kirkebøger (hvor jeg fandt min tip oldemor), da jeg ikke er sikker på at de blev skilt. I hendes dødsattest står hun nemlig noteret til at være gift med Vilhelm - jeg går ud fra det ikke ville være tilfældet hvis de var skilt.

Jeg vil kaste mig over rigshospitalet med det samme  ;)

Susanne Riis

mvh
Susanne Riis

forsker i slægterne Riis, Kagstrup, Kolding, Pedersen,Brøchner og Gjørup

Thestrup-Bjørn

På Rigsarkivet (og snart på AO) kan du tjekke FT1940

- og med personlig tilladelse (som er nem at få) kan du tjekke FT1950.


Det kun jo være interessant for dig at se, om Vilhelm rent faktisk bor hos konen igen
- eller om hun står som f.eks. separeret.


-----------------

Men i FT1930 ser hun jo ud til at være Fraskilt (F)

- opslag 107 Nærumgade
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16972536#109553,16977985


Prøv SJ-journalen på AO - Familieretslige sager.
Der er navneregister.
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998


Thestrup-Bjørn

#6

Godt, at du altid har så nem adgang til FT1930, Susanne  ;)
Bare vi andre havde det.


BEMÆRK, at også Vilhelm er anført som Fraskilt (F)

- og så boede han også på Sundholm 5. nov. 1929 (som det ses)
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Jytte Frank Dekov

Københavns stadsarkiv dødebøgerne kan også være en mulighed.
m.v. h.  Jytte - 2770
http://frank-dekov.dk

Marie Louise Jensen

Nu fandt jeg ham.
Han var i Nørre Hospitals bøger. Nu mangler jeg bare at finde ud af om historien om at han blev fundet på en bænk er rigtig  :)

Super med jeres hjælp - jeg tror ikke selv jeg var nået til at han var på Arbejdsanstalt uden Susannes hjælp, og jeg havde ikke tænkt på at hospitalerne selvfølgelig også har kirkebøger, hvis ikke det var for Thestrup-Bjørn. Så tusind tak for jeres hjælp - jeg har lært en del om slægtsforskning denne fredag  ;)

Susanne Riis

Hej Marie
Hvis du skal finde ud af om historien om bænken er sand, skal du have fat i hans dødsattest. Den kan du bestille på rigsarkivet. Søg på sundhedsstyrelsen som arkivskaber.
Hvis du skal have hjælp til at finde hvad du skal bestille, er du velkommen til at sende mig en mail.

Mvh
Susanne
mvh
Susanne Riis

forsker i slægterne Riis, Kagstrup, Kolding, Pedersen,Brøchner og Gjørup

Kate Nielsen

Hej Marie Louise

Husk lige at der er 75 års tilgængelighed på dødsattester, så du skal søge om at få lov til at se den. Se: http://www.grifo.dk/slaegt_db.php?id=751

Med venlig hilsen
Kate Nielsen

Marie Louise Jensen

jeg er bange for at Vilhelmsskæbne må vente lidt, hvis jeg har forstået det rigtigt, så findes dødsattesterne kun i papirform og jeg høre desværre til den nordjyske del af familen  :(
Så det må vente til jeg kommer til København næste gang.
Men nu ved jeg nogenlunde hvordan jeg skal gribe sagen an.

Hilsen
Malou