Jacob Schmidt, Langeland død 1763 og Simon Smidt, Svendborg død før 1787

Startet af Peter Bøjesen Jensen, 10 Okt 2015 - 15:30

Forrige emne - Næste emne

Peter Bøjesen Jensen

Hej

På denne Vads-seddel vedrørende skiftet efter Gundel Cathrine som var gift med Inspektør Simon Smidt, nævnes også Jacob på Langeland. Kan de mon være brødre eller i familie på anden vis?

http://sedler.dis-danmark.dk/wad/vis_sedler.php?page_id=15&id_nr=76800&sort=e&vis=2&navn=Breinholm+Th.+S.


https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=191222#191222,32050873 selve skiftet opslag 228 kan ikke se Jacob nævnt.

Gundel findes i 1787 her:

Svendborg, Sunds, Svendborg Købstad, , Gerritsgade, 64, FT-1787, B1051
Navn:    Alder:    Civilstand:    Stilling i husstanden:    Erhverv:    Fødested:
Gundel Cathrine   78   Enke(mand)   Logerende      
Hans Pedersen   44   Gift   Husbonde   Hattemager   
Johanne Rasmusdatter   42   Gift   Kone      
Simon Hansen   18   Ugift   Søn I Faderens 1.ægsk   Hattemagersvend   
Gundel Cathrine   13   Ugift   Datter      
Sidsel Cathrine   5   Ugift   Datter      
Peder Jensen   4   Ugift   Søn      
Maren Hansdatter   2   Ugift   Datter      


Hans Pedersens børn:
Simon født 1769 døbt i Skt. Nikolai, Svendborg 1736-1814 opslag 55
Gundel Cathrine døbt 1774 i Skt. Nikolai, Svendborg 1773-1815 opslag 139

Disse børn har Hans Pedersen fået med Catrine Hedevig Smit. Mon ikke hun er datter af Simon Smidt og Gundel Cathrine? Det passer i hvert fald med børnenes navne.

Har forgæves søgt Simon Smidts død og eventuelle skifte.

Om Jacob Schmidt ved jeg bl.a.:

Fæster ifølge Grevskabets fæsteprotokol en gård Svendstrup i 1717. I 1719 får han et nyt fæste af en gård i Strandby. Denne gård afgiver han i 1733.

Ifølge bogen Historiske huse og gårde i Rudkøbing udgivet af bl.a. Langelands Museum, ejede han følgende ejendomme i Rudkøbing:

Østergade 6 frem til 1748 og Brogade 9 i perioden 1734-1748. Her nævnes han som skifteforvalter.
Brogade 9 var posthus fra 1926.

Iflg. Vilh. Lütkens bog Bidrag til Langelands Historie (s 396), var han efter ønske fra en del borgere i byen ligeved at blive by og herredsfoged i 1743, da den daværende byfoged ikke kunne forvalte jobbet. Det ender dog med at blive dennes svigersøn som overtager jobbet. Her nævnes han som consuptionsforpagter. (En som åbenbart forvaltede en offentlig nærings- og forbrugsafgift)

Flytter formentlig til Skrøbelev efter salget af husene i Rudkøbing i 1748.
Kan også have boet i Skrøbelev inden salget. Har set ham nævnt som fadder ved en dåb i 1744 (degnens datter). Her er han fra Kirche Skrøbelev.

Han var grevskabets skifteforvalter fra ca. 1731/37 og til sin død i 1763.

Han blev gift med Johanne Thomasdatter Breinholm i Bregninge på tåsinge i 1715. Hun dør i 1727.

Håber, at der er nogen, som kan hjælpe mig videre med at finde ud af, om der er en forbindelse mellem Jacob og Simon.
Hilsen
Peter Bøjesen Jensen, 2650 Hvidovre
www.boejesen.dk

Peter Bøjesen Jensen

Hilsen
Peter Bøjesen Jensen, 2650 Hvidovre
www.boejesen.dk