Fødsel 1585 i Herfølge hvor skal jeg lede?

Startet af Bettina Lund Mollerup Larsen, 22 Nov 2015 - 21:14

Forrige emne - Næste emne

Bettina Lund Mollerup Larsen

Hej

Hvordan finder jeg en fødsel/forældre til Peder Andersen (Zander/Sander) f ca 1585 i Herfølge,Præstø?

Hvor skal jeg lede?

MVH

Bettina

Else Skovbo Jensen

Hej
Kirkebogen for Herfølge går tilbage til 1657.

mvh
Else

Bettina Lund Mollerup Larsen

Ja og når jeg så skal finde en der er født ca 1585 hvor leder jeg da? er der nogen steder man kan finde de oplysninger??

Egon Hansen

Hvem ejede gods i Herfølge i 1585? Findes der jordebøger fra den tid? Find en neboer som heddder Anders!
Nej det giver ingen sikkerhed for at det er den rette, eller en dato for en dåb, med mindre det er en præst eller adelig, men din påstand om at du har fundet faderen kan ikke modbevises!
Held og lykke.
NB jeg har selv fundet en "ane" i Riberhus Lens Jordebog fra 1568!
Mvh Egon

Bettina Lund Mollerup Larsen

Hej Egon

Det med jordbøger kender jeg ikke. hvor finder jeg dem og hvordan søger jeg???

Knuz Bettina

Tine Susanne Olsen

#5
du skal ind og kigge i skifter efter hans far

hvor i Herfølge kunne han være født?
Vedskølle,har selv Zander i slægten fra  Vedskølle i familien Jacob Nielsen Zander  f marts 1723 i Vedskølle
ha en god dag
venlig hilsen
Tine Olsen
er medlem af DS-Faxe  det koster 150kr
medlem af Danske Slægtsforskere er du  det koster kun 290.kr

Else Skovbo Jensen

Hej

Du kan finde svar på næsten alting ved at Google. Skriv jordebøger i google-feltet. Der er nu mange links, der fortæller, hvad jordebøger er.
Er du kendt i området omkring Herfølge ? Her er et link om Herfølge sogns historie. Der er også nævnt nogle af de godser, der havde jord i sognet

http://koegearkiverne.dk/historieskolen/wp-content/uploads/2012/06/Traek-af-Herfoelge-Sogns-historie.pdf

Jeg tvivler på, at der kan findes skifter fra 1500-tallet for ganske almindelige mennesker.

Her har du en oversigt over alle godser i Præstø amt. Klik på dem, du tror det kan være og se, hvad der findes på nettet om skifter, regnskaber, jordebøger osv.

https://familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QSQ-G9WX-BDQS?owc=M5KD-PTL%3A333466801%3Fcc%3D2015318&wc=M52L-7MZ%3A333466801%2C334493601%2C334494201&cc=2015318


mvh
Else

Bettina Lund Mollerup Larsen

Hej Else
Jo jeg kender området ved Herfølge da jeg bor kun 7 km derfra.
Tak fordi du fortalte om jordbøgerne nu vil jeg gå ind og studere disse og se hvad jeg kan finde ud af.

knuz Bettina

Bettina Lund Mollerup Larsen

Hej Else
Nu har jeg læst og søgt men kan ikke rigtig læse protokollerne eller finde ud af hvad man gør.
Dog kan jeg sige at det nærmeste vedskølle må være præstø gods.

Må nok tage et kursus.

god dag
Knuz Bettina

Else Skovbo Jensen




Hej


Fra siden om Herfølge sogn :  Ud fra dette skulle Vedskølle høre under Vallø
Jeg kan ikke se, at der overhovedet er et gods, der hedder Præstø gods !!

Vallø Stift 28.11. 1737
• Bøndergods i 36 landsbyer
• Billesborg:
• Herfølge 1782 (5)og 1797 (13)
• Hastrup 1800
• Egøje 1800
• Søllerup 1806
• Svansbjerg 1806
Vallø:
• Vedskølle 1795

• Gunderup:
• Tessebølle 1804
• Gl. Kjøgegaard:
• Klemmenstrup 1795
• Åshøj 1797


Egon Hansen

med hensyn til de private godser (måske med undtagelse af Vallø!) så kom der en bestemmelse i 1719 om at fæstebreve og skifter skulle indføres i en protokol.
Desværre er nogle gået tabt.
Når talen falder på 1585 ,(og for skifter nogle år frem), er den største  chance nok herredstingbøgerne. men det er en slem "rodebutik" for efter reglerne skulle hver side fyldes ud, så skriveren ikke på egen hånd kunne indføre noget efter at tinget var slut! derfor er alle forhandlinger, mageskiftninger, og egentlige retssager mellem herredets beboere indførs mellem hinanden i kronologisk orden.
Når jeg skrev "jordebøger" før 1660 skal du finde ud af hvilke kongelige len der dækker området, efter 1660 hedder det Amtsregnskaber.
Begge dele findes som film på RA, København, På filmlæsesalen står der nogle registerbøger, både over lensregnskaber og amtsregnskaber, så du kan se hvad der findes og på hvilke filmnumre, men de skal altså bestilles frem gennem Daysy.
en undtagelse er matriklen 1688, her står filmene fremme til afbenyttelse.
Mvh Egon


Bettina Lund Mollerup Larsen

Hej Egon

Ja det er Vallø det må høre under jeg kiggede meget i papirerne igår og konstaterede at det måtte være Vallø gods, men når jeg kiggede videre kunne jeg intet læse og opgav tilsidst.

Det du har skrevet i din sidste mail lyder også meget indviklet. Det med at bestille i Daisy er svært for mig da jeg ikke ved hvad jeg skal bestille og jeg har et problem pga sygdom. jeg ved ikke hvad morgendagen bringer og hvad sker der så hvis jeg ikke kan tage til KBH?

Det bliver nok sådan at jeg snart må opgive slægtsforskning når jeg når til at jeg enten skal rejse for at finde tingene eller mine øjne forhindrer mig i at læse ( utydelig skrift eller gnidret skrift).
Må bare håbe at mine børn finder interessen før det er slut for mig så jeg kan undervise dem i det jeg ved.

Tusind tak for hjælpen og informationen.

knuz Bettina

Anders M. Petersen

Hej Bettina!

Nu forsker jeg selv i samme slægt, men jeg er kun kommet tilbage til den Zander Pedersen, der begraves i Herfølge i 1724 (se http://morup-petersen.dk/stamtavle/1681.htm).

Det lyder lidt som om du lige er begyndt at forske i tiden før folketællingerne og endda også før de første kirkebøger - og det er kun for de meget øvede!

Nu ved jeg ikke, hvordan du er nået tilbage til 1585, men hvis du har klaret det selv, så tager jeg hatten af! Hvis du nu i stedet sidder med en færdig stamtavle i hånden og gerne vil gå længere tilbage, så tror jeg du starter det forkerte sted. Her er det nemmere og også mere givtigt at starte i en meget yngre "blind" gren af din slægt og se, hvad du kan finde ud af - det er så meget nemmere med folketællinger og kirkebøger som udgangspunkt.

Bare et velment råd, fra én der kun nødigt bevæger sig væk fra folketælling, kirkebøger og lægdsruller.
/ Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Egon Hansen

Hej Betina
hvis du eller dine børn tager ind på RA og i registrene finder noget som kunne være noget af det i søger, kan i få hjælp til at bestille det gennem Daysy( vd vejledningsskranken)
Eller i kan bestille over internettet til senere brug.
Hvis i bliver forhindet i at komme på arkivet til det tidspunkt i har bestilt et arkivalie ligger det klar til jer i 14 dage, og er i stadig forhindret kan i forlænge lånetiden på "mine sider" (der hvor der står hvad i har reserveret)eller annullere bestillingen.
Så kommer det til at stå i jeres katalog over hvad i har haft bestilt og kan let finde det og bestille det igen!
Men selvfølgelig belaster i arkivbetjentenes tid hvis i bestiller noget og så alligevel ikke vil benytte det, så I skal være rimeligt sikre på at i vil bruge det der er fremtaget til jer!
Men verden går ikke under hvis I bliver forhindret!
M,h.t Tingbøgerne, så prøv at låne f eks "Skads herreds tingbøger" som ligger på mange biblioteker, så får I et indtryk af hvad der kan findes, uden at læse det som gotisk skrift, men med den gamle stavning:
Mvh Egon

Bettina Lund Mollerup Larsen

Hej Anders

vi er åbenbart i "familie" det er på min morfars morfars side, men ja jeg er først lige startet på at finde noget som er før kirkebøgernes start! men har lavet slægtsforskning on and off i 25 år, men er selvlært så der er meget jeg ikke ved og så har jeg meget dårlige øjne som ofte forhindrer mig i at finde personer hvis skrifterne er "slidte" eller skrevet med dårlig skrift.
Du kunne jo give nogen oplysninger om din Sander/Zander måske har jeg nogle oplysninger til dig du kan tjekke?

knuz bettina

Bettina Lund Mollerup Larsen

Hej Egon

Tak for oplysningerne det vil jeg benytte mig af

Knuz Bettina