Statshospitalet i Ribe - journaler

Startet af Anne Mette Rasmussen, 24 Nov 2015 - 20:15

Forrige emne - Næste emne

Anne Mette Rasmussen

Hej! Jeg søger hjælp til at finde min oldefar, der blev indlagt på statshospitalet i Ribe pga. psykisk sygdom - jeg ved ikke så meget mere, da det har været tabu i familien. Jeg kender hans navn og omtrentlige fødselsår. Er der nogen arkiver, man kan søge i? Kan man få adgang til gamle journaler? Jeg vil sætte stor pris på alle former for hjælp!

Mikkel Eide Eriksen

#1
Hej Anne Mette

Jeg vil umiddelbart tro at det drejer sig om Statshospitalet i Hviding som er det nuværende Psykiatricenter Vest Ribe. Det ligger i Vester Vedsted sogn lige udenfor selve Ribe.

Der er patientjournaler fra 1923 til 1976, sorteret på fødselsdato (tilbage til 1858). Hvis du ikke har den præcise fødselsdato er der også patientregister.

Vær opmærksom på at du skal søge adgang hvis du vil se arkivalier fra efter 1940 (75-års reglen). Det kan gøres her:
https://www.sa.dk/brug-arkivet/bestil/soeg-tilladelse

mvh
Mikkel

Tilføjet: Hmm, patientjournalerne er vist ikke helt sorterede, fra- og til-datoerne er noget rodede. Det er nok bedst at starte med registeret.
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Ketty Nielsen

Hej Anne

Du skal  en tur på Rigsarkivet/Landsarkivet i Viborg, for de har det du søge efter.
Har selv fundet noget om en af mine aner som har været indlagt i Vester Vedsted.
Fandt hele journalen over en aner.

Venlig hilsen
Ketty Nielsen
Haderslev

Anne Mette Rasmussen

Tusind tak! Jeg må jo afsted, så! Mon ikke, det er Vester Vedsted, jeg skal se nærmere på, min oldefar var vist psykisk syg, men ikke psykisk udviklingshæmmet. Dog går der en historie om, at min farmor kunne huske, at hun og hendes mor havde gemt sig med en kniv i køkkenet, fordi han var lykkedes med at GÅ hjem til Sorring fra Ribe.

Ketty Nielsen

Hej Anne Mette

Jo du skal kigge i Vester Vedsted først.

Venlig hilsen
Ketty Nielsen
Haderslev