Gammel tråd ang Kontrolør Hans Sørensen Sæby Hjørring amt

Startet af Kirsten Domino, 03 Feb 2016 - 11:33

Forrige emne - Næste emne

Kirsten Domino

Hej!

Da der jo nok hele tiden kommer nye til her, vil jeg forsøge mig igen i jagten på Hans Sørensen, og har kopieret teksten fra mit første indlæg:

Mit spørgsmål er, om man har mulighed for at se, hvad der er grunden til en dispensation.

Jeg har meget længe søgt efter Hans Sørensen.
Han blev gift i Helsingør Sct Mariæ Kb 1733- 1814 ny opsl. 250 højre side.

Mit Kongl. Dispensat 4 julii Hr Hans Sørensen Controlleur in Jutland und
Jungfr. Sophia Maria Bentzon.

Jeg er i besiddelse af oplysninger om hans børn, hans død (1808), Sophia Marias død (1792), Ft 1787, 1801, men mangler oplysninger om, hvor han stammer fra.

Hilsen
Kirsten.

Birgitte Christensen

Hej,

Der er to andre par der også har fået kongelig dispensation til vielse på samme side i kirkebogen. Så det var åbenbart ikke noget meget specielt i 1783. Tidligere er henvist til Danske Kancellis arkiver på Rigsarkivet i København, for at finde grunden til at der blev givet dispensation.

Med venlig hilsen
Birgitte

K. Thidemann

#2
Det er lidt sparsomme oplysninger du kommer med. Husk det er ikke nok med du ved det, for vi kan hjælpe må vi vide alt.

Du skriver ikke om du har gennemgået forældrenes skifter, faddere til børnene og m.m. ? ?

Her skiftet efter Hans Sørensen
opslag 102 fol 243 og frem
http://ao.salldata.dk/vis.php?bsid=141041&side=102&kb=Retsbetjent: Hjørring, Skifteprotokol, Dronninglund herred 1772 - 1824&height=615

Her efter moderen
opslag 171 fol 165 b
http://ao.salldata.dk/vis.php?bsid=141037&side=171&kb=Retsbetjent: Hjørring, Skifteprotokol, Dronninglund herred 1772 - 1824&height=615

Måske er forældrene gift i deres eget hjem.

Har du set efter hans udnævnelse til kontrollør/strandcontrolør og m.m.

Jeg ved godt du ved det - men andre vil vel gerne se denne FT

Hjørring, Dronninglund, Sæby Købstad, Østre Rode, Algade, 31, 42, FT-1801, B5247
Herr Hans Sørensen 59 Enke(mand) Manden Strandkontrollør  
Peder Thodberg Sørensen 15 Ugift Hans barn  
Cecilia Elisabeth Sørensen 11 Ugift Hans barn  
Christopher Severin Sørensen 10 Ugift Hans barn  
Karen Pedersdatter 25 Ugift Tjenestepige
mvh K.Thidemann 9000

Kirsten Domino

Hej K. Thidemann!

Jeg er sparsom med oplysningerne om Hans Sørensen, fordi jeg har alle oplysningerne om hans børn, hans kone, hans vielse, hans død div. FT, og vil spare hjælpsomme mennesker for at grave det frem. Jeg mangler hans baggrund, hvor han kommer fra. Hans børn er kaldet Sørensen, så måske er han ikke jyde, her brugte man vel at give sine børn navn efter sit eget fornavn. Han ser ud til at tilhøre det bedre borgerskab i Sæby, og det kan måske være grunden til, at børnene fik hans efternavn, måske brugte man det i disse kredse.
Skifterne efter Hans Sørensen og Sofia Maria har jeg, og transkriberet (hedder det vist)

Jeg har været i Viborg, på landsarkivet for at grave noget frem, en af Nygårds sedler gav følgende oplysning

lhttp://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=372837&sort=e

Den Protokol der her er henvist til gav heller ikke resultat, den unge mand på arkivet kunne ikke hjælpe mig videre.

Denne Nygårds seddel oplyser om en udnævnelse i 1795 til Forligskommisær, men der må være en udnævnelse til Strandkontrollør af ældre dato.

Ved vielsen i Helsingør står der at Hans Sørensen er kontrollør i Jylland.

Nu ved jeg ikke om man kan bestille oplysninger fra Danske Kancellis Arkiver fra Rigsarkivet, som Birgitte foreslog (Tak Birgitte, vi leder vist efter det samme?), men det må jeg undersøge.

Venlig hilsen, og tak for interessen
Kirsten.