Efterlyser oplysninger om borgerlig vielse i Non Ege ved Viborg i 1934

Startet af Kathe Malmgren Jensen, 07 Feb 2016 - 19:38

Forrige emne - Næste emne

Kathe Malmgren Jensen

Mine bedsteforældre Mary Franciska Rasmussen f. Christiansen (født 21/4 1914 i København) og Oluf Malmgren Rasmussen født (7/11 1913 i Særslev Sogn). Blev borgerligt viet d. 24/10 1934 af giftefogden ved Non Ege ved Viborg. Oplysningen har jeg fra Kirkebogen fra Viborg Domkirke ved deres søn Hans Erik Malmgren Rasmussen dåb d. 19/5 1935. Desværre kan jeg ikke finde yderligere oplysninger om vielsen.

Jeg vil også meget gerne finde min bedsteforældres adresse dengang, jeg ved de har arbejdet på Hald Hovedgård ved Viborg og at de har boet i området. Jeg har søgt forgæves og kan heller ikke finde dem i folketællingerne. De er flyttet videre til København omk. 1939.

Jeg håber at der er nogle herinde som kan hjælpe mig videre. På forhånd tak.

Med venlig Hilsen

Käthe Jensen
Käthe Jensen

Else Skovbo Jensen

Jeg har kigget i Viborg domsogn for at se, om der virkelig står Non Ege. Det gør der. ! Jeg mener ikke, der er noget, der hedder Non Ege. Der er Non Mølle og Hald Ege. Men det er jo alt sammen i samme område. Du nævner Hald Hovedgaard som arbejdsplads. De kan så have boet i en arbejderbolig tilhørende Hald Hovedgård.
Fødselen er også indført i Søndre sogn( som sygehuset hører under). Der står vielse til at have fundet sted i Nonbo. Det er Dollerup sogn, som Hald Hovedgaard også ligger i.

http://www.ao.salldata.dk/vis.php?bsid=172133&side=82&kb=KB: Viborg, Nørlyng, Viborg Søndre sogn 1931-1937 F (KM)&height=770
Fik de flere børn, mens de var i Viborg-området ? I så fald kan du jo kigge efter, om der står en anden bopæl.

mvh
Else

Arne Feldborg

Nonby, Non-Ege eller Hald Egeskov er ældre betegnelser for det område lidt sydvest for Viborg der idag kaldes Hald Ege.

Først fra 1933 blev Hald Ege, efter en folkeafstemning, den officielle betegnelse for området.
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Kathe Malmgren Jensen

Mange tak for svar - Der er et barn mere - Knud M. R. født 28/2 1936, Sted Non Ege, Dollerrup Sogn, døbt d. 14/2 1937 i Viborg Domkirke. Hilsen Käthe Malmgren Jensen
Käthe Jensen

Kirsten Malmgren Ladegaard

Hej, jeg fandt din efterlysning ved et tilfælde i dag. Min far er Hans Erik, og jeg kan oplyse der er mange flere både brødre og søstre til ham, end blot Knud. Skriv hvis der er noget jeg evt kan hjælpe med. Mvh Kirsten Malmgren Ladegaard. (tidl Rasmussen)