Hvem var Christen Pedersen Humbles slægt?

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens aner

Stamfar til Humble-slægten, Christen Pedersen, var som bekendt sognepræst i Humble sogn fra 1592 og provst i Langelands Sønder herred indtil sin død 1624.

Navnespor er også Christen Pedersens børns navneopkald af 8 drenge og 4 piger.

1. Christen
2. Anne
3. Coecilia, Cecilie - "Cidzel"
4. Gregers
5. Hans
6. Peder
7. Marcus
8. Anne
9. Peder
10. Erik
11. Birgitte
12. Rudbech

Kilde: Erik Christensens optegnelser i "Tryggelevbogen" Liber Daticus, s. 327-328.

Regler for navneopkald kan være en usikker affære, så jeg har søgt hjælp i en bog, der tager fat på dette emne:

"Opkald. For at bevare mindet om en kær, afdød slægtning og for at sikre, at barnet fik samme gode egenskaber som afdøde, opkalder man efter slægtninge ... "

"Den generelle regel er:
- første søn opkaldes efter sin farfar
- anden søn efter sin morfar
- første datter efter sin farmor
- anden datter efter sin mormor."

Kilde: Slægtsforskning på internet, af Ulrich Alster Klug. 2004.


Christen Pedersens og Maren Gregersdatters første søn blev kaldt Christen, der ikke kan være opkaldt efter farfaderen, da denne må hedde Peder.
Og hvorfor nu det? Kan der være særlige forhold, der gør sig gældende her, for Christen Pedersens forældre nævnes ikke ved navn nogen steder, hverken ved Hans Christensens begravelse i 1645 i Køge eller af Erik Christensens notater i Tryggelevbogen (Liber daticus for Tryggelev og Fodslette). Erik Christensen nævner dog sin fars ("Christen Pedersens"!) forældres dødsår s. 326, uden navne. Dette ville ellers have været et godt tidspunkt at ihukomme deres navne.

Den førstefødte søn Christen må altså være opkaldt efter en anden i familien/slægten. Her finder jeg igen lidt hjælp i Ulrich Alster Klugs bog:

Reglerne kan også bøjes lidt, f.eks. hvis man i taknemlighed over at være blevet opdraget hos en onkel, opkalder første søn efter ham.

Christen Pedersen er muligvis opkaldt efter sin onkel (farbror) og formand i embedet Christen Eriksen, præst i Humble. Og jeg kan se mening i dette opkald, når jeg tænker på Klugs oplysning ovenfor: "For at bevare mindet om en kær, afdød slægtning og for at sikre, at barnet fik samme gode egenskaber som afdøde ..."

Christen Pedersen opkalder selv sin første søn Christen, der senere som præst i Humble og forsørger og vejleder for sine søskende efter forældrenes død, får ry for at være en klog præst med diplomatiske/pædagogiske evner, ligesom Christen Eriksen. Der er bevaret et brev fra Christen Eriksen til den nyudnævnte biskop Jacob Madsen Veile i 1588, vedr. en (moralsk) problematik omkring valg af ny præst og især kravet om giftermål med formandens datter (Rudkøbing). Det er en længere historie.

Navne-indicier er som bekendt kun et spinkelt spor, der ikke kan stå alene i puslespillet. Men hvis jeg skulle finde en kær, afdød slægtning (til Christen Pedersen), evt. en onkel der havde gode egenskaber og var blevet opdraget af denne, falder tankerne umiddelbart på Christen Eriksen i Humble.

Navnet Christen bliver meget brugt i Humble-efterslægten, sammen med navnet Peder.

Første datter Anne skulle så være opkaldt efter sin farmor og anden datter Cecilie efter sin mormor.
Anden søn Gregers skulle være opkaldt efter sin morfar, og det passer med morfaderen Gregers Nielsen.
Tredje søn blev kaldt Hans
Fjerde søn blev kaldt Peder, der dør som barn og den sjette søn får også dette navneopkald. Først nu blev farfaderens navn brugt til navneopkald. Lidt overraskende måske og dog. Den fjerde søn Peder blev født anslået o. 1603, det år hvor Christen Pedersens far døde!

Herefter ses navnene Marcus, Erik og Rudbech, hvor det sidste navn sandsynligvis er et navneopkald efter Christen Pedersens "nabo" Rudbeck Pors, Skovsgård på Langeland. Christen Pedersens ældste søn Christen var præceptor for Rudbech Pors' søn Stig Pors på dennes studierejse til univ. i Siena og Padua, Italien, i 1621-22.

Jeg har ikke noget umiddelbart bud på navnene Marcus og Erik, men det må vente.
Døtrenes navne er også i venteposition.

Navneopkaldene som indicier har bragt nogle mulige spor frem.

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens aner


Jeg har arvet noget slægtsforskning af en slægtning Søren Klarskov Larsen, født 16-5-1893, død 19-11-1974 i Kornerup. Han skrev bl.a. om Humble-præsten Christen Pedersens formodede aner:

"Hans fader hed Peder Eriksen og var sandsynligt den Peder, der sammen med sin broder Hans ejede herregården Stubbendrup i Søllinge sogn. "

" Netop på den tid ejedes den lille herregård Stubbendrup i Søllinge sogn af adelsmændene Peder og Hans Eriksen, som havde arvet den efter deres fader Erik Pedersen. Hvilken adelsslægt de tilhører, har det heller ikke været muligt at udfinde, men der er en sandsynlighed for, at det er herfra Chresten Pedersen stammer."

Kilde: http://www.klarskov.org/chresten-pedersen-humble15xx.htm

Christen Pedersens navneopkald af sin tredje søn, Hans, peger også i retning mod et tilhørsforhold til Stubbendrup. Den syvende søn blev kaldt Erik og kan være et navneopkald efter Christen Pedersens mulige farfar, Erik Pedersen. Peder Eriksen af Stubbendrup var søn af Erik Pedersen.

Det centrale i disse spor peger på mange måder på herregården eller hovedgården Stubbendrup i Søllinge sogn. Her er navnesporene en brugbar indgangsvinkel - i første omgang.

Christen Pedersens far hed sandsynligvis Peder Eriksen, født anslået 1535, død 1603. Han ville så have været 68 år gl. - ejede Stubbendrup hgd.

Slægtsforsker Anton Blaabjerg er inde på samme spor. Han skrev i 1988:

"Christen Pedersens ukendte og konstruerede fader Peder Eriksen (født før 1535) kunne udmærket være identisk med den adelige Peder Eriksen, der sammen med broderen Hans Eriksen ejede gården Stubbendrup i Søllinge sogn mellem Ringe og Nyborg, som Peder måtte sælge 1588/90 ( note 6). Nyborg-præsten Christiern Nielsen Brun skrev i sine optegnelser: Anno 1590 blev Stubbendrup (Stubbedruppe) i Søllinge sogn en bondegård, og Jep Lerkes søn Oluf stedte (fæstede) den af Jacob Ulfeld (til Kogsbølle, nu Holcken-havn), som købte den af Peder Eriksen." (Note 6: Trap: Danmark, 5 udg. Svendborg Amt, bd. 13, 1957, s.919, Samlinger til Fyens Historie og Topographie, bd.7, 1878, s.301-02.)

Kilde: "Slægten fra Tøving", Viborg 1988.

Fyns biskop Jacob Madsen der var udnævnt i 1587 besøgte i 1588 Vindinge herred på sin første rejse rundt til alle præsterne i en bestemt hensigt: for at høre præsternes evne til at prædike og om deres forhold til menigheden. Han noterede også kirkernes tilstand, tegnede et rids af kirkerne i sin bog og modtog præsternes ed til ham.

Om Winding herred skrev biskoppen:

"Navnet af Landsbyen Vindinge. Herritz Thinget holdis Onsdag, liggendis i Nyborg. Aar 1588, den 29de April. Alle tilsvor mig troskab."

Kilde: Mester Jacob Madsens Visitatsbog, udg. af Historisk Samfund for Odense og Assens amter ved A. R. Idum, 1ste Hefte, Odense 1929, side 70.

I Nyborg var det den nævnte præst Christen Brun, der aflagde ed. Biskoppen noterede sig at Christen Brun var fra Odense.

Besøg nr. 8. gjaldt Sølling (kirke) og Hellerup kirke samt præsten Hr. Anders Jørgenszøn. Derefter er nævnt de adelige:

"Stubdrup, Peder Erikszen", der åbenbart hørte til Sølling kirke. Til Hellerup kirke hørte "Hellerup, Eiler Brokenhusz. Er ingen by ved Kirken." 

Kilde: Mester Jacob Madsens Visitatsbog, udg. af Historisk Samfund for Odense og Assens amter ved A. R. Idum, 1ste Hefte, Odense 1929, side 70.

Biskop Jacob Madsen visiterede Svendborgs Vor Frue kirke den 26. marts 1589 kl. 12. Der var faldet meget sne om natten forinden. Om adelige i Svendborg oplyser biskoppen bl.a.

"Hans Erikszen  (en Boelskab hos sig)"

og det var ikke godt, for det betød at han levede i et ikke-ægteskabeligt forhold. Kilde: Visitatsbogen 2det Hefte, 1930, s. 190.

Anton Blaabjerg skriver om dette:

. Stubbendrup havde Peder og Hans Eriksen arvet efter faderen, væbneren Erik Pedersen, der nævnes 1535-56, og hvis enke Hilleborg levede endnu 1585, da hun klagede til kongen over sønnen Hans' uordentlige liv; slægten stammede ellers fra herregården Vejstrupgaard ved Svendborg, og 1589 boede Hans Eriksen i Sct. Nicolaj sogn i Svendborg og havde "en boelskab'' (frille) hos sig(7)
NOTE 7: Mester Jacob Madsens Visitats bog v. A .R. Idum, 1929-32, s.70 og 190, Trap: Danmark, 5 udg. Svendborg Amt, bd. 13, 1957, s.860 samt Kancelliets Brevbøger under 17.10.1585.

Kilde: "Slægten fra Tøving", Viborg 1988.

Desværre er der ikke bevaret optegnelser fra biskoppens visitatser på Langeland.

Venlig hilsen lis

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens aner

Officielle kilder er jo ofte både få og små, men jeg har igennem mange år samlet nogle få og små kildeoplysninger, der kunne kaste lidt lys over Stubbendrup, dens ejere og deres sociale tilknytning i 1500-tallet.

Spor af Peder Eriksen i 1579 og 1580
Et af disse kilder med rimelig troværdighed er en Befaling 8.8 1579 til Rigens råder og adelige om at møde i Odense.

Selvom Peder Eriksen ikke hørte til de rang-adelige og var langt fra formuende i 1579/1580 ses han nævnt blandt dem, der blev indkaldt til herredagen i Odense 1580. Han blev indkaldt ved befaling den 8. august 1579 til Rigens råder og adelige om at møde i Odense sammen med høj-adelige og formuende som f.eks. von Ahlefeldt, Banner, Below, (Bild), Claus Strangessøn og Bille.
(Kilde: Alfabetisk slektsnavnsregister til Herredagen i Odense 1580. http://www.vigerust.net/tore/adel/slektsnavn_1580herredagen.html Adel, utgitt av Adelsprosjektet © kane.benkestokk.teiste forlag (Tore Hermundsson Vigerust), Oslo 1984-2002. Utgave 06.11 2002.  )


En anden troværdig kilde er Københavns universitet (KU). der bl.a. forsker navne og har publiceret nogle interessante oplysninger om adkomstregistreringer.

Her kan man se, at Stubbendrups ejer Erik Pedersen havde adkomst i perioden 1538-1546. Og Peder Eriksen af Stubbendrup var som sagt søn af Erik Pedersen. :

"Erik Pedersen (Stubberupgård slægten) adelig, våben: ulvehoved og en halv ørn, til Stubbendrup, tidl en hgd, (lever 1546) ; rmd 1538-017a ; rmd 1541-060 ; komm 1546-052" og vedr. komm 1546-052: " Stubbendrup tidl en hgd, Søllinge s, Vindinge h ", "Erik Pedersen (Stubberupgård slægten) adelig, våben: ulvehoved og en halv ørn, til Stubbendrup, tidl en hgd, (lever 1546)."

Kilde: http://adkomstregistrering.navneforskning.ku.dk/gamle/adkomst/c/c001/c226.htm#m04

Her kaldes slægten på Stubbendrup for Stubberupgård-slægt. Slægten betegnes som adelig med et våben, der viser både et ulvehoved og en halv ørn.

Det er måske den oplysning slægtsforsker Anton Blaabjerg tænker på, når han oplyser:

Slægten betegnes Stubberupgaard-slægten, men er vist også af adelshistorikere blevet kaldt Ulv-ørn efter våbenet en halv ulv og en halv ørn i lodret delt skjold.

I bogen om slægten fra Tøving er der en tegning af Storck hvor skjoldet (set fra beskuerens vinkel) er delt (lodret streg) og hvor ulvehoved (med hals) ser til venstre, mens ørnen - med hoved og dens venstre del af kroppen inkl. venstre vinge og ben og halv hale - ser i modsat retning, altså til højre. Ulven og især ørnen er set i andre våbenskjolde, bl.a. Ulfeldt-slægtens våben. Men Uldfeldt-våbnet kaldes en "Valravn. Ulv i fjerham" af Thiset & Petersen, Danske Adelige Sigiller fra det 13. til det 17. århundrede. 1905. Her et genoptryk København, 1977, s. 5 våben nr. XIII. En flyvende ulv (med stærk hals!) med ørnens skarpe syn og frygtede kløer er et stærkt aggressivt symbol for en slægt, der gerne vil signalere magt af den offensive slags og en advarsel om at der bliver lagt mærke til alt, der rør sig i omverden - og at der bliver slået ned på ... osv.

Stubbendrup-slægtens våbens symbolik har mindre overnaturlige kræfter og mere naturlige og reelle kræfter i deres segl end Ulfeldternes overnaturlige valravn. Det er stadig to farlige og stærke dyr men det er dyr kendt fra livet omkring dem: en ulv og en ørn. Thiset & Petersen viser deres våben "Et ulvehoved og en halv ørn", nr. LIX. Dette våben ses i to sigiller, nr. C LIX 1 og C LIX 2, hvor segl nr. 1 viser venstrevendt ulvehoved og højrevendt halv ørn. Segl nr. 2 viser derimod en venstrevendt halv ørn og et højrevendt ulvehoved. Dette segl bærer tydelige initialerne E P, hvor E er venstrevendt og P højrevendt. Det kunne se ud som om segl nr. 2 ikke er blevet spejlvendt under graveringen og det kunne betyde, at seglet måske ikke tilhørte Erik Pedersen men Peder Eriksen?

Der er heldigvis tilknyttet oplysninger til seglene: segl 1: "Peder Eriksen i Vejstrup, V. - S per Erichsen 1498 Mts. 3. Skovby H. 57" Hvilket jeg læser som Sigillum (for) Per Erichsen 1498 (i) Marts 3. Skovby H (= Skovby, Skovby sogn, Skovbyherred, Odense amt). Altså oplysninger om ejer, tid, sted og anvendelse som Piet van Deurs ville sige. Dette segl viser at slægten ikke kun havde en Peder Eriksen i 1588 men også i 1498!

Segl. 2 tilhørte Erik Pedersen til Stubberupgaard, V. EP. 1535 Apr. 4. Hyld. 20 15.  www.vigerust.net oplyser at

"Erik Pedersen til Stubbedrup, gir som fynsk adelsmann sitt hyldningsbrev eller troskapsrevers, førte søndag etter påske 1535"

Borgerkrigen var slut - også for Erik Pedersen.

Venlig hilsen
lis
 

[Lis Klarskov Jensen]

Øksnebjergstenen. 55° 17′ 30,99″ N, 9° 57′ 36,22″ E

ØKSNEBJERG 11 JUNI 1535
HER RAMTE JOHAN RANTZAUS LYN
DREV HANSA-VÆLDET UD AF FYN
OPSIGELSE FRA SAMME STUND
PAPISMEN FIK PAA NORDISK GRUND
TIL MINDE OM BØNDERNES FRIHEDSKAMP REJSTES 1935 DENNE STEN

[Regelsen]

Hej Lis

Den tidl. hovedgård Tagemose (tidl. også kaldt Stubberupgård i Sandager s., Båg h.)

[Rettertinget 28.07.1590 i Kolding - Johan Norbye til Thagemosse.]

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Regelsen
Jeg kender ikke meget til Norbye-slægten, der optræder på Fyn og Langeland.
Men Stubberupgaard i Båg herred og Stubberupgaard i Søllinge herred er heldigvis 2 forskellige gårde, især når man har sin hals kær 

Er der ikke en forbindelse fra Johan Norbye 1590 til Rudbech Pors til Øllingsø og Skovsgaard, gift med Kirsten Norby?

Venlig hilsen
lis

[Regelsen]

Hej Lis

Kirsten Eriksdatter Norby (d. 1655) dt. af Erik Norby (onde E.N.) jvf. DAA 1906.317
(dræbt 1585 af sin kok ) & Sophie Gregersdatter Juel (d. 1603). Hun blev 1601 ~ med
Rudbeck Pors (d.1609) til Skovsgård, Vestergård & Lykkesholm, søn af Stig Pors (d. 1603)
til Øllingesøgård & Karen Clausdatter Daa. Han var Landsdommer på Lolland/Falster.

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens aner

Hej Regelsen

Du skal have mange tak for oplysningen om Norby og Rudbeck!
Jeg lagde mærke til at Rudbeck Stigsen Pors døde i 1609, altså det år da Christen Pedersens søn Peder (nr. 2) blev født.

Den næste søn blev født og kaldt Erik, sandsynligvis opkaldt efter Christen Pedersens formodede farfar Erik Pedersen, og den sidste søn født i 1616 og opkaldt efter landsdommeren Rudbeck.


En kort oversigt over borgerkrigens forløb: http://da.wikipedia.org/wiki/Grevens_Fejde#Christian_3._hyldes


Jeg har fundet en del oplysninger om Stubbendrup/Stubberup-slægten på http://adkomstregistrering.navneforskning.ku.dk/Adkomstregistrering.asp

I en matrikkel over den fynske adel ses ikke kun nævnt " Stubberupgård-slægten, Erik Pederssøn 1525-50" men også "Algudsen, Algud Perssøn 1536, Per Algudsen ca. 1600".
Kilde:  (Slektsnavnregister for "Matrikkel over den fynske adel 1511-1600"
Adel, utgitt av Adelsprosjektet © kane.benkestokk.teiste forlag (Tore Hermundsson Vigerust), Oslo 1984-2002. Utgave 16.11 2002.)

Iflg. denne Matrikkel består denne Stubberup/Stubbendrup-slægt åbenbart også af Algud Perssøn, der  også har ejet Stubbendrup. Erik Pedersen ses i forbindelse med Algud Perssøn [Algudsen, til Stubberup], der var gift med fru Anne, nævnt 1537:
"Algud Pederssen, nevnt blant Ridderskabet i Fyn i adelsmandtallet ca 14.9 1536.
Der er nævnt en Per Algudsen ca. 1600, der muligvis kan være søn af Algud Perssøn og Anne.
Hvem var denne fru Anne?

Det ser ud til at Algud Perssøn til Stubberup er død inden 1537, for på dette tidspunkt er det fru Anne der nævnes i forbindelse med ansættelsen af rostjenestens størrelse, en pligt til at møde i krigstilfælde til hest i fuld rustning osv., der var adelens hovedpligt (eller skat) i Danmark indtil statsforandringen og enevælden 1660:
"fru Anne Aalguds med Erich Perssen, taksert til 1 hest i rosstjenesten av Fyn 1537." Matrikkel over den fynske adel (Fyn med Langeland) 1511-1600. Sakset fra http://www.vigerust.net/tore/adel/fornavn_fyn.html

Men som det er nævnt ovenfor

"Erik Pedersen til Stubbedrup, gir som fynsk adelsmann sitt hyldningsbrev eller troskapsrevers, førte søndag etter påske 1535"

så boede og levede Erik Pedersen på Stubbedrup allerede i 1535 - måske endda som ejer af gården eller bare en del af den, hvad oplysningen fra rostjenesten om fælles-bidrag tyder på.


Jeg ved ikke om Algud Perssøn og Erik Pedersen var i familie, hvor Erik Pedersen overtager hele eller bare en del af Stubbendrup efter Algud Perssøn's død? Hvis det sidste er tilfældet, kan der være en del gæld i ejendommen pga. flere arvinger. Dette kunne forklare hvorfor Peder og Hans Eriksen ejede Stubbendrup sammen og hvorfor Peder Eriksen (og Hans?) gik fallit ca. 50 år efter (i 1588) og måtte sælge til den rige Jacob Ulfeldt. Det var - som i dag - ikke til at klare sig i svingende konjunkturer når økonomien var for følsom.

Med hensyn til denne "fru Anne Alguds" der nævnes "til Stubbendrup" ligesom Erik Pedersen i både 1535 og 1537, kunne Anne Alguds godt være Erik Pedersens første hustru, da enker ofte søgte ind i nyt ægteskab efter mandens død. Christen Pedersens første datter blev døbt Anne og som nævnt ovenfor blev den første datter iflg. alm. brug opkaldt efter sin (her Christen Pedersens) farmor.

Det ligner også en tanke, at en Per Algudsen nævnt ca. 1600 muligvis kan være søn af Algud Perssøn og fru Anne. Erik Pedersen blev far til Peder Eriksen (Christen Pedersens far) og hvis moderen hed fru Anne kan Peder Eriksen være opkaldt efter Algud Perssøns slægt. Der skal en del mere til for at bringe dette puslespil sammen, men det bliver nemmere at finde vej, hvis man ved hvilken retning man kan gå i.


Anton Blaabjerg oplyser i "Slægten fra Tøving:

Stubbendrup havde Peder og Hans Eriksen arvet efter faderen, væbneren Erik Pedersen, der nævnes 1535-56, og hvis enke Hilleborg levede endnu 1585, da hun klagede til kongen over sønnen Hans' uordentlige liv

. Og Anton Blaabjerg anslår at Peder Eriksen var født før 1535. Peder Eriksen kunne være født o. 1538.




Stubbendrup-slægten hørte til lavadelen:

"Lavadel er betegnelsen for den del af et lands adel, som grundet svagere økonomi eller færre privilegier har mindre anseelse og magt end højadelen." Wikipedia.

Lidt svamp i kornet i en våd sommer eller sygdom blandt kvæget kunne hurtigt få en svag økonomi til at vakle.

Om slægten Algudsen:  tilgang 1391, † p. 1556 (F), eller + 1558 (T).
Se Thiset (1897-99): adelsslekten lever i Danmark 1536, men mangler i Recessen. Algud Perssøn nævnt blandt adelen på Fyn ca 14.9 1536, men som død 1537, Per Algudsen nævnt endnu ca.1600.
Se også Fabritius (1946 bilag A, s. 129-134): nr. 95. Langeland samt  DAA 1884: 23

Om slægten Mylting: tilgang 1417, † 1663
Se Thiset (1897-99): antall slektsmedlemmer nevnt i Recessen 1536: 4. Jens Jørgenssøn 1536-39 og Peder Jørgenssøn 1536, begge på Langeland.
Thiset: antall slektsmedlemmer ved hyllingen 1584: 2
Fabritius (1946 bilag A, s. 129-134): nr. 110. Langeland
DAA 1905: 342

Om Stubberupgård-slægten (delt; halv ulv, halv ørn) , tilgang 1496, † p. 1588
Thiset: Stubdrup-Slægten (førte et delt Skjold, hvori en halv Ulv og en halv Ørn). Fabritius: Stubberupgaard-Slægten.
Thiset (1897-99): antall slektsmedlemmer nevnt i Recessen 1536: 1. Erik Pederssøn 1536-50.
Thiset: antall slektsmedlemmer ved hyllingen 1584: 2
Fabritius (1946 bilag A, s. 129-134): nr. 161. Fyn, "Thiset" (henv. hos Fabritius).

Oplysningerne er sakset fra  Matrikkel over danske adelsslekter 1500 - 1661
Adel, utgitt av Adelsprosjektet © kane.benkestokk.teiste forlag (Tore Hermundsson Vigerust), Oslo 1988-2002. Utgave 01.12 2003.
Dette er en katalog over adelsslekter som har bodd innenfor grensene av Danmarks rike i kortere eller lengre perioder mellom år 1500 og år 1660, og som har hatt adelsskap der på den tiden. Matrikkelen inneholder således både slekter som forsvant (som adelsslekter) før 1536, som slekter som først er kjent som adelsslekter i Danmark etter 1536.
Utarbeidet på grunnlag av Anders Thiset: Den danske Adels saakaldte Forfald i det 16.-17. Aarhundrede, (Dansk) Historisk Tidsskrift 7 Række 1 (1897-99), s. 555-557 m.fl. sider; og Albert Fabritius, Danmarks Riges Adel. Dens Tilgang og Afgang 1536-1935. En studie i dansk adelshistorie (Kjøbenhavn 1946).
Kilde: Matrikkel over den fynske adel (Fyn med Langeland) 1511-1600

Venlig hilsen
lis

[Regelsen]

Hej Lis

Vedr. "Nedergaard" - Bøstrup sogn, Langeland:

Nedergaard nævnes allerede 1409, ejedes af Bo Jepsen, der tilhørte en gl. lavadelslægt Algudsen.

B.J. ejede gården sammen med broderen Niels Jepsen, der nævnes i tiden 1391- 1438 og har
skænket jord til Bøstrup kirke. Hans søn Niels Jepsen, der nævnes i 1455, var nogle år senere
høvedsmand på Kærstrup på Tåsinge og nævnes 1477 som ejer af Allerupgaard i Åsum herred.,
han var gift med Sylle Jørgensdatter Urne....; efter den tid (1476) var Jep Nielsens brodersøn
Peder Algudsen gårdens ejer, han levede ind i det 16. årh. og efterfulgtes som ejer af sin søn Algud Pedersen, der desuden ejede Nordskov på Fyn og døde 1558; med hans søn Per Algudsen uddøde
slægtens mandslinie, han var i 1532 prior i Prædikebrødreklosteret i Odense og i 1548 foged på Nyborg Slot, han levede endnu i 1566.

Hans søster Kirsten Algudsen arvede Nedergaard. Hun var gift med Knud Mikkelsen Akeleye (skinnerup nu Ulriksholm).

NB.: Keld Nielsen Algudsen var 1461-68 rigens kansler jf. Rettertinget 27.06.1466 Kbh.

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Regelsen

Mange tak for dit oplæg! Dine oplysninger er rigtig velkomne, for de er godt nyt for mig. Jeg spekulerer jo også lidt om Algudsen-slægt og har lidt om Kirsten Algudsen men det er til Nordskov gods. Jeg er specielt glad for dine oplysninger om Algudsen-familierelationer! Det gør tingene lidt nemmere  

Måske du har nogle kommentarer til dette, jeg har fundet?

Vedr. spor af Christen Pedersens aner

For jeg bliver lidt ved tesen om at "fru Anne Alguds" kunne være gift med Erik Pedersen i hendes 2. ægteskab og hans første ægteskab.
De sikre kildeoplysninger - som f.eks. "fru Anne Aalguds med Erich Perssen, taksert til 1 hest i rosstjenesten av Fyn 1537." -  understøttes af Københavns Universitets adkomstregistrering:

" Algudsen Jep Algudsen (lever 1481) ; 1526-173
Jep# Algudsen# ,adelig se Algudsen.

Algudsen , Margrethe Jepsdatter (lever 1515) g m Knud Jensen
1515: 132 , 132a ,  

Algudsen , Niels Jepsen (lever 1526)
1515: 132 , 1526: 173 ,  

Algudsen,  Algud Pedersen til Nedergård og Nordskov (d 1558) g m Anne N N kaldet Anne Alguds
1522: u 72a , 1538: 197 ,  

Anne Alguds, adelig frue til Nordskov, g m Algud Pedersen (Algudsen)
1538: 197 ,

Algudsen, Peder Algudsen til Nedergård, foged på Nyborg slot (lever 1556)
1548: u 233 , u 234 ,  Peder# Algudsen# , adelig se Algudsen.

Mette Algudsdatter , adelig, se Algudsen.

Algudsen , Mette Algudsdatter i Odense (lever 28.10.1514)
1514: u 129p , "
(Jeg har redigeret oplysningerne mht. rækkefølge.)

Oplysningerne er sakset via KUs søgbare side http://adkomstregistrering.navneforskning.ku.dk/FindPerson.asp

Oplysningen om "Anne Alguds, adelig frue til Nordskov, g m Algud Pedersen (Algudsen)
1538: 197 , " fører altså både til herregården Nedergård på Langeland og Nordskov, Nordskovvej 42, 5750 Ringe, Svendborg amt, Sallinge herred, Gestelev sogn.

Jeg har prøvet at finde lidt oplysninger om Nordskov gods for at se hvad der kan være af oplysninger, for som nævnt var "Anne Alguds, adelig frue til Nordskov" i 1538 - og det må være før Kirsten Algudsdatter blev gift med Knud Mikkelsen Akeleye?

"Gården findes første gang omtalt i kilder fra 1495. Gården blev på daværende tidspunkt ejet af adelsmanden Joachim Bast.
I midten af 1500-tallet kom gården gennem ægteskabet mellem Kirsten Algudsdatter Pedersen og Knud Mikkelsen Akeleye til denne gamle fynske adelsslægt, der stammede fra Odense. Knud Mikkelsen Akeleyes søn, Gabriel Knudsen Akaleye, solgte i 1609 Nordskov til de tyske adelsmænd, Hans og Jørgen Aschersleben. Jørgen Ascherleben havde giftet sig med Maren Eilersdatter Brockenhuus, og det var hendes bror, Claus Brockenhuus, der i 1628 overtog gården efter de tyske brødre."

Kilde: http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/n/nordskov/ejerhistorie.aspx

Fru Anne Alguds forsøgte i 1538 af erhverve Abildgårds jord.
Lokalhistoriker Hans Nørgård oplyser på http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/27894 :

I 1485  skødte Jacob Bast af (Nordskov?) og hans søster  Anne, gift med Hans Hundermark, "Abildgårds jord", vest for Vor Frue kirke til Helligkors Alteret i s. kirke.
Efter reformationen, -  i 1538 forsøgte Claus Markvardsen Hundermark, Øksendrup og Anne, Algud Pedersens,  Stubberup* at erhverve Abildgårds jord. Hvilket dog ikke ser ud til at lykkes.
*) Algud Perssøn [Algudsen, til Stubberup]. Gift med fru Anne, nevnt 1537

Men det gjorde Anne Alguds nok alligevel? Hans Nørgård oplyser nærmere om dette med:

"Abildgårds Jord i Svendborg.
Af "alterlisten i 1537" fremgår, at der til Helligkorsalteret svaredes en jordskyld på 3 mark af Søren Jul, ligesom der hørte en gård til, hvor kapellanen boede. I 1516 hed kapellanen ved Helligkorsalteret Jørgen Pedersen.
Helligkorsalterets ejendom figurer ikke i fundatsbrevet 1541 over Vor Frue kirkes ejendomme. Muligvis fordi den i henhold til en rettertingsdom i 1539 var overgået til Claus Markvardsen (Hundermark) og fru Anne Algud Pedersen. I retten havde de fremlagt et pergamentsbrev, hvoraf fremgik, at Markvard Lauritsen kaldet Bast havde købt samme "Abildgaardz Jord aff Claus Clemessen". Sagen endte i retten fordi en Søren Hansen i Svendborg angiveligt havde forsøgt at forhindre at de overtog ejendommen."

Kilde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/29561

Så Claus Markvardsen (Hundermark) og fru Anne Algud Pedersen havde alligevel købt Abildgårds jord i Svendborg et år efter først forsøg. Jorden blev købt i 1539.

Men hvorfor dette makkerskab? Man plejede vel ikke at købe jord sammen med nogen, man ikke havde nogen familie- eller slægtsrelation til - eller?

Finn Holbek har

"Claus Markvardsen Hundermark, til Øxendrup, nævnes 1535 og i Recessen, var 1545 Foged paa Eskebjerg, død efter 1546."

Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2011]., DAA 1946:II:46. Kilde: http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I56156&tree=2

Finn Holbek har ikke nogen oplysninger om Claus Markvardsen Hundermarks familierelationer.

Hvordan mon dette hænger sammen?
 
Indredigeret: Jeg glemte lige disse oplysninger:

"Nordskov nævnes tidligst 1495 da væbn. Joachim Bast skrev sig dertil. 1522 ejedes gden af Nedergård på Langeland og efter hans død 1558 af enken Abel Fikkesdatter. Deres datter Kirsten Algudsen bragte ved ægteskab N. til Knud Mikkelsen Akeleye (død 1588) og af hans børn..."

Kilden finder jeg ud af i morgen, det er vedr. "Herringe og Gestelev sogne (Sallinge herred)" s. 579

Venlig hilsen
lis

[Regelsen]

Hej Lis

Der var også en Niels Jacobsen Mylting, herredsfoged i Langelands nørre herred, 1557 landsdommer
på Langeland, han, der var adelig, boede 1539 i Kassebølle (Simmerbølle sogn), 1557 nævnes han
til Pæregaard i Tranekær sogn.

Egeløkke (Egelykke) ejedes i 1420´ af Jens Andersen af slægten Mylting (landadelsmænd), Hans
Jensen M., der levede 1496, skrev sig til Krogager (Steensgaard), hans sønnesøn Jens Jørgensen M.
var den sidste af S. der ejede Egeløkke & døde ca. 1585. (Sag ved Rettertinget 23.05.1573 i Vordingborg)

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Regelsen

Tak skal du have for de mange oplysninger!

"Rettertinget" lyder som et godt sted at finde oplysninger - er der en bog?

Jeg har fundet et notat i min slægtshistorie, der oplyser, at Erik Pedersen, Stubbendrup, var gift 2 gange. Har du nogle spor her?

Venlig hilsen
lis

PS. Har ingen nøjagtig kilde til "Herringe og Gestelev sogne (Sallinge herred)" s. 579.

[Regelsen]

Hej Lis

Der findes e hel del bøger om danske domme - du får:

J.L.A. Kolderup-Rosenvinge, Udvalg af Gamle Danske Domme afsagt på Kongens Retterting og paa
Landsting I-IV (1842-48), og den jeg selv bruger: Danske Domme 1375-1662 (De private domssamlinger) fra Det danske Sprog- og Litteraturselskab), Reitzel Kbh. 1978.

Præsten [Christiern Nielsen Bruun, * i Odense Graabrødre præstegaard 1541...deltog ved hyldningen
1584 sammen med de 8 borgere på byens vegne, døde februar 1592. Eftermanden Hans Hermansen
~ 1592 med formandens enke - Karen Jeronimi datter.

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Regelsen

Mange tak for de nyttige kildehenvisningerne til Danske Domme 1375-1662!

Jeg finder her endnu en Algudsen - men desværre ingen Anne Alguds:

Keld Nielsen Algudsen, død o. 1468. Han var Rigens kansler 1561-68, og han dømte d. 27.6.1466 i Haraldsborg, Roskilde, i en sag mellem Sorø kloster og fru Giertrude i Roskilde vedr. fiskeri fra Ejby fjord, Voldborg herred, Sjælland.
Sagen genopstår med nye medspillere den 14. aug. 1579, hvor sagen fra 1466 dannede præcedens.
Kilde: Danske Domme 1375-1662, ved Erik Reitzel-Nielsen, KBH 1978-87 (8 bind), bind I s. 79 note 37 og bind III s. 327, 329.

Vedr.: Nedergaard: Et par spor? (ikke checket)

17: Nedergaard * (288 hektar)

Nedergaard er en gammel gård, som nævnes første gang i 1409. Gården ligger i Bøstrup Sogn, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt. Nedergaard blev oprettet til et stamhus i 1775 for Otto Ditlev Kaas`s datter Edel, stamhuset er ophørt i 1930. Den nuværende hovedbygningen er opført 1867 i 2 stokværk over høj kælder

Nedergaard ejer også Gralegaard (53 hektar)
div. ejer

1: 1391-1409  Niels Jepsen Algudsen
2: 1409-1438  Niels Jepsen Algudsen / Bo Jepsen Algudsen (bror)
3: 1438-1455  Jep Nielsen Algudsen (søn)
4: 1455-1476  Jep Nielsen Algudsen / Thomas Baad
5: 1476-1510  Peder Jepsen Algudsen (søn)
6: 1510-1558  Algud Pedersen Algudsen (søn)
7: 1558-1566  Per Algudsen (søn)
8: 1566-1570  Kirsten Algudsdatter gift Akeleye (søster)
9: 1570-1588  Knud Mikkelsen Akeleye (svigersøn)
10: 1588-1589  Mikkel Knudsen Akeleye (søn)
11: 1589-1625  Hans Urne
12: 1625-1631  Margrethe Urne (datter) / Karen Urne gift Manneskiold (søster) ...

Kilde: http://www.flemmingsherregaarde.dk/27592156

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens aner

Lidt Mylting-kildemateriale som jeg har sakset i 2012 fra www.hum.ku.dk/navneforskning/adkomst/

Jeg har medtaget alt - det kan være at der er nogle personforbindelser, der kommer frem her.


1549-360 ; Mylting Iver Hansen, hr, præst i Magleby og 1537 i Humble (lever 1558) g m Margrethe Steensdatter Huitfeldt, iflg Lütken: Anne Hogenskild ; Humble s Langelands Sønder h ; Nørre Lyndelse Nørre Lyndelse s, Åsum h

Egeløkke hgd Bøstrup s, Langelands Nørre h ; 1533-209 ; 1537-485 ; 1538-085 ; 1538-139 ; 1545-099 ; u 1548-075e ; u 1548-075e1 ; u 1548-103e

1533-209 ; Mylting Hans Jensen til Egeløkke (lever 1496 ?) g m Elsebe Mortensdatter Skinkel Tinhuus ; Tinhuus Hans Mortensen Skinkel til Rolfsted, lensmand Selsø (lever 1488) g m N N Baden, hvis mor førte en løve i sit skjold ; Tinhuus Laurids Mortensen Skinkel, hr til Egeskov og Juulskov, lensmand Visborg (d 1533) g m Hilleborg Pedersdatter Bille ; Egeløkke hgd Bøstrup s, Langelands Nørre h ;

1537-485 ; Mylting Jens Jørgensen til Egeløkke og Skovsgård (vist d o 1585, er d 5.6.1591) g m Mette N N ; Egeløkke hgd Bøstrup s, Langelands Nørre h ; Kielskov og Kielskov mark i Fæbæk bys Søndermarks eng ? Bøstrup s, Langelands Nørre h ; Næstebølle Bøstrup s, Langelands Nørre h

1538-085 ; Anders Nielsen bd i *Brønneslette ; Borre Jep, adelig, i Henninge, landsdommer på Langeland (d o 1550) ; Dyre (sjællandske Dyrer-Vindinge linjen) Anne Eriksdatter til Næstebølle og Gerdrup (lever 1539) g m Claus Hansen Mylting ; Emmiksen Anders Ottesen til Stensgård og Pårup (d 18.1.1566) g m Agnete Jacobsdatter Reventlow ; Friis (af Hesselager) Johan Jespersen, hr, til Hesselagergård (d 5.12.1570) ugift ; Galt Peder Ebbesen til Birkelse, Tyrrestrup, Palsgård og Skumstrup, lensmand Lundenæs (d ml 3.-10.4.1548) g m Ingeborg Gjordsdatter Drefeld ; Hans Olsen bd ? i Nedergård hgd ; Jens Pedersen bd i Svalebølle ; Knud Pedersen bd i Pederstrup ; Kortsen Mads Mikkelsen til Lykkesholm (lever 15.2.1548, mon d o 1552 ?) g m N N Markvardsdatter Hvas (af Ormstrup) ; Krummedige (danske linje) Erik Clausen til Alnarp og Nebbe (d november 1541) g m Sidsel (Cecilie) Timmesdatter Rosenkrantz ; Laurids (Las) Mortensen bd i Langelands Nørre h, i *Brønneslette ? ; Mikkel (Mic[el ?]) Mortensen bd i Langelands Nørre h, i *Brønneslette ? ; Mylting Jens Jørgensen til Egeløkke og Skovsgård (vist d o 1585, er d 5.6.1591) g m Mette N N ; Niels (Nis) Hvid bd i Fæbæk ; Norby (af Uggerslev) Jacob Andersen til Uggerslev (lever måske 1549 er død 1550), landsdommer Fyn, g m Anne Bentsdatter Bille til Uggerslevgård ; Podebusk Predbjørn Clausen, hr til Vosborg, Kørup og Bistrup, lensmd Riberhus (d 11.12.1541) 1.g g m Vibeke Eriksdatter Rosen- krantz til Bistrup, 2.g g m Anne Mouridsdatter Gyldenstierne til Bregentved og Ågård ; Quitzow Didrik Henningsen til Rørbæk og Torpegård (d 1561) g m Mette Eriksdatter Hardenberg ; Søren Hvid bd i Langelands Nørre h, I Bøstrup s ? ; Tidemand Markvard Andersen, "den lille" el d y, til Søbo (Egense s, Sunds h) og Holm, lensmand Holbæk og Fuglebjerg (begravet 30.4.1550) g m Karine Eilersdatter Bølle til Hellerup og Søbo ; Urne Knud Jørgensen til Søby Søgård og Årsmarke (d 14.2.1543) g m Inger Axelsdatter Walkendorff ; *Brønneslette nu under Nedergård, Bøstrup s, Langelands Nørre h ; Egeløkke hgd Bøstrup s, Langelands Nørre h ; Fæbæk Bøstrup s, Langelands Nørre h ; Kielskov og Kielskov mark i Fæbæk bys Søndermarks eng ? Bøstrup s, Langelands Nørre h ; Langelands landsting 1524: (147); 1530: 246; 1537: 485 (1530) 494; ; Nedergård hgd Bøstrup s, Langelands Nørre h ; Næstebølle Bøstrup s, Langelands Nørre h ; Pederstrup Longelse s, Langelands Sønder h ; Svalebølle Bøstrup s, Langelands Nørre h

1538-139 ; Borre Jep, adelig, i Henninge, landsdommer på Langeland (d o 1550) ; Brockenhuus Jacob Henriksen til Tiselholt, landsdommer Fyn (d 1546 før 26.11.) g m Dorthe Mikkelsdatter Akeleye ; Brockenhuus Mikkel Pedersen til Bramstrup (d 1555 før 25.10) g m Karen Hansdatter Lykke ; Dyre (sjællandske Dyrer-Vindinge linjen) Anne Eriksdatter til Næstebølle og Gerdrup (lever 1539) g m Claus Hansen Mylting ; Daa (fynske linje) Claus Jørgensen til Skovsgård (lever 1558) g m Anne Jørgensdatter Lud til Skovsgård ; Emmiksen Anders Ottesen til Stensgård og Pårup (d 18.1.1566) g m Agnete Jacobsdatter Reventlow ; Gyldenstierne Jørgen Henriksen, mester, i Odense, ærkedegn i Ribe (d 3.5.1551) ; Juel (af Langeland) Jesper Gregersen til Lejbølle (lever 1539 og 29.6.1542 ?) ; Jørgen Pedersen adelig (Stubberupgaard slægten = Stubbendrup, Søllinge s, Vindinge h) (våben: halv ulv, halv bjørn) til Øster Lindet = Lindet Hovgård (lever 1543) g m Christine, Claus Pedersen til Øster Lindets datter (våben: murtinde à la Hundermark)  ; Kortsen Hans Mikkelsen til Lykkesholm (lever 22.1.1539 er d 1546) g m Anne Korts ; Lud (el, en sjælden gang Lund) Mads (Jørgensen ?) til Skovsgård (lever 20.7.1541) g m Anne Jensdatter Hvitaks ; Mylting Jacob Pedersen af Holmegård (lever 1561), vel = foregående ? g m Karen Hermansdatter Dresselberg, el mulig Andersdatter ; Mylting Jens Jørgensen til Egeløkke og Skovsgård (vist d o 1585, er d 5.6.1591) g m Mette N N ; Skenk Busk til Brudager og Rygård len (d 1551) g m Marine Jespersdatter Lunov ; Urne Jørgen Johansen, til Engestofte, lensmd Nykøbing (1558 før 30.8.) g m Anne Albretsdatter Glob (Due), havde Asmild og Sebber kloster len ; Walstorp Henning (danske linje) til Nordskov og Skottebølle (lever 1554) g m enten Anne Svave el iflg andre Drude Kaisdatter Rantzau ; Egeløkke hgd Bøstrup s, Langelands Nørre h ; Holmegård Magleby s, Langelands Sønder h ; Kielskov og Kielskov mark i Fæbæk bys Søndermarks eng ? Bøstrup s, Langelands Nørre h ; Langeland landsdel, ø ; Langelands landsting 1524: (147); 1530: 246; 1537: 485 (1530) 494;

1545-099 ; Borre Jep, adelig, i Henninge, landsdommer på Langeland (d o 1550) ; Daa (fynske linje) Claus Jørgensen til Skovsgård (lever 1558) g m Anne Jørgensdatter Lud til Skovsgård ; Hvas (af Ormstrup) Jens Markvardsen til Fodslette (lever 1571) g m Sophie Justsdatter Urne ; Kortsen Mads Mikkelsen til Lykkesholm (lever 15.2.1548, mon d o 1552 ?) g m N N Markvardsdatter Hvas (af Ormstrup) ; Mette adelig frue til Egeløkke (er d 9.10.1562) g m Jørgen Hansen Mylting ; Mylting Hans Jacobsen til Kassebølle (lever 1546) ; Mylting Jacob Pedersen af Holmegård (lever 1561), vel = foregående ? g m Karen Hermansdatter Dresselberg, el mulig Andersdatter ; Mylting Jørgen Hansen til Egeløkke (er d 28.4.1545) g m Mette N N ; Mylting Niels Jacobsen til Pæregård og Kassebølle (vist d o 1559), landsdommer Langeland, herredsfoged i Langelands Nørre h ; Straale (Steensen) Peder Lauridsen til Skovsbo og Torpegård (er d 16.11.1550) g m Anne Ottesdatter Skinkel (søblad) ; Aggeschou mellem *Brønslet mark og Nedergård, Bøstrup s og Tressebølle, Snøde s, Langelands Nørre h ; *Brønneslette nu under Nedergård, Bøstrup s, Langelands Nørre h ; Egeløkke hgd Bøstrup s, Langelands Nørre h ; Fodslette heri en hgd, Fodslette s, Langelands Sønder h ; Holmegård Magleby s, Langelands Sønder h ; Kassebølle heri tidl sædegård, Simmerbølle s, Langelands Nørre h ; Langeland landsdel, ø ; Lykkesholm hgd Tryggelev s, Langelands Sønder h ; Nedergård hgd Bøstrup s, Langelands Nørre h ; Pæregård tidl en hgd ?, Tranekær s, Langelands Nørre h ; Skovsbo hgd Fuglsbølle s, Langelands Sønder h her eller Verninge s, Odense h ? 203 a; ; Skovsgård hgd Humble s, Langelands Sønder h ; Tressebølle Snøde s, Langelands Nørre h

1548-075e ; Munk (af Fjellebro) Sophie Ebbesdatter (lever 1553) g m Hans Vilhelmsen Oldeland til Vejlegård og Uggerslevgård ; Mylting Jens Jørgensen til Egeløkke og Skovsgård (vist d o 1585, er d 5.6.1591) g m Mette N N ; Mylting Otte Hansen til Birkendegård (lever 1524 er d 1544) ; Oldeland Hans Vilhelmsen til Vejlegård (er d 1538) g m Sophie Ebbesdatter Munk (af Fjellebro) ; Egeløkke hgd Bøstrup s, Langelands Nørre h ; Emmerbølle Bøstrup s, Langelands Nørre h

1548-075e1 ; Borre Jep, adelig, i Henninge, landsdommer på Langeland (d o 1550) ; Munk (af Fjellebro) Sophie Ebbesdatter (lever 1553) g m Hans Vilhelmsen Oldeland til Vejlegård og Uggerslevgård ; Mylting Jens Jørgensen til Egeløkke og Skovsgård (vist d o 1585, er d 5.6.1591) g m Mette N N ; Mylting Niels Jacobsen til Pæregård og Kassebølle (vist d o 1559), landsdommer Langeland, herredsfoged i Langelands Nørre h ; Mylting Otte Hansen til Birkendegård (lever 1524 er d 1544) ; Oldeland Hans Vilhelmsen til Vejlegård (er d 1538) g m Sophie Ebbesdatter Munk (af Fjellebro) ; Oluf Andersen bd i Emmerbølle ; Egeløkke hgd Bøstrup s, Langelands Nørre h ; Emmerbølle Bøstrup s, Langelands Nørre h ; Langelands landsting 1524: (147); 1530: 246; 1537: 485 (1530) 494; ; Langelands Nørre herredsting 1534: 144; 1538: 139 265;

1548-103e ; Munk (af Fjellebro) Sophie Ebbesdatter (lever 1553) g m Hans Vilhelmsen Oldeland til Vejlegård og Uggerslevgård ; Mylting Jens Jørgensen til Egeløkke og Skovsgård (vist d o 1585, er d 5.6.1591) g m Mette N N ; Mylting Otte Hansen til Birkendegård (lever 1524 er d 1544) ; Oldeland Hans Vilhelmsen til Vejlegård (er d 1538) g m Sophie Ebbesdatter Munk (af Fjellebro) ; Oluf Andersen bd i Emmerbølle ; Egeløkke hgd Bøstrup s, Langelands Nørre h ; Emmerbølle Bøstrup s, Langelands Nørre h


Venlig hilsen
lis

[Regelsen]

Hej Lis

Claus Jacobsen Mylting til Gammelbygaard ~ med Margrethe Vasspyd (hun død 1585 - 84 år gl.)
(dt. af Lauritz Madsen Vassyd til Olstup). [Tillese kirke]

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens aner

Hej Regelsen
Det lyder rigtig godt! Tak for dine oplysninger - det bringer os videre med nye spor.


Og her på http://adkomstregistrering.navneforskning.ku.dk/gamle/adkomst/c/c001/c061.htm er der nogle spor, der giver oplysninger om Stubbendrup slægtsforhold til Hogenskild-slægten.

1539-147 ; Christine Hansdatter adelig, søster til Kjeld Hansen til Tiselholt, 1.g g m Hans Gaas d æ, 2.g g m Niels Mogensen, rådmand i Fåborg (iflg DAA 1893) ; Gaas Hans Hansen, mester, sognepræst i Svendborg (d 17.9.1578) 1.g g m Maren Berildsdatter Berildsen (Pøiske), 2.g g m Benedikte Mortensdatter (våben angives at være: en pil mellem to stjerner og på hjelmen tre af en skansekurv opstående pile) ; Hogenskild Erik Ottesen, d, ukendt bror til Dorthe, mor til Jørgen Pedersen (Stubberupgård slægten) ; Jørgen Pedersen adelig (Stubberupgaard slægten = Stubbendrup, Søllinge s, Vindinge h) (våben: halv ulv, halv bjørn) til Øster Lindet = Lindet Hovgård (lever 1543) g m Christine, Claus Pedersen til Øster Lindets datter (våben: murtinde à la Hundermark) ; Mads Fadersen bd i Vejstrup ; Peder Eriksen (Stubberupgård slægten)(våben: 1/2 ulv/ 1/2 bjørn) adelig, d, i Vejstrup (lever 1496, og 1498 ?) g m Dorthe Ottesdatter Hogenskild ; Svendborg kbst 1513: 214; 1516: u 35; 1526: 47 58; ; Vejstrup Vejstrup s, Gudme h

Dette medlem af Stubbendrup-slægten

"Jørgen Pedersen adelig (Stubberupgaard slægten = Stubbendrup, Søllinge s, Vindinge h) (våben: halv ulv, halv bjørn) til Øster Lindet = Lindet Hovgård (lever 1543) g m Christine, Claus Pedersen til Øster Lindets datter (våben: murtinde à la Hundermark)"

som jeg nævnte i mit forrige indlæg var åbenbart søn af Dorthe Ottesdatter Hogenskild der var gift med Peder Eriksen (Stubberupgård slægten)(våben: 1/2 ulv/ 1/2 bjørn) adelig, d, i Vejstrup (lever 1496, og 1498 ?). Dorthe Ottesdatter Hogenskilds bror var åbenbart Erik Ottesen Hogenskild.

Jeg nævnte i mit indlæg nr. 1052 et segl/sigil

"Der er heldigvis tilknyttet oplysninger til seglene: segl 1: "Peder Eriksen i Vejstrup, V. - S per Erichsen 1498 Mts. 3. Skovby H. 57" Hvilket jeg læser som Sigillum (for) Per Erichsen 1498 (i) Marts 3. Skovby H (= Skovby, Skovby sogn, Skovbyherred, Odense amt). Altså oplysninger om ejer, tid, sted og anvendelse som Piet van Deurs ville sige. Dette segl viser at slægten ikke kun havde en Peder Eriksen i 1588 men også i 1498!"

Rart når nogle oplysninger passer sammen 

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens aner

Jegh har kigget nærmere på Hundermark-slægt og især på Jørgen Pedersens hustru "Christine, Claus Pedersen til Øster Lindets datter (våben: murtinde à la Hundermark)"

Finn Holbek har her på Dis-Danmarks Forum givet oplysningerne. Jeg citerer hele stykket, så der ikke opstår tvivl om konteksten:

Re: Hvem finder Bertel Pedersen Ulf på Vesterbæk, Roager sogn ca. 1510/20
Indsendt af: Finn Holbek
Dato: 19/07-09 21:04
Fra DAA 1898:210-211 som tillæg til slægten Hundermark:

I del sydvestlige Jylland levede i det 15. Aarh. en Adelsslægt, der førte et ganske lignende Vaaben, som Hundermark'ernes, kun at murgavlen ikke var fritsvævende, men stod op fra den nederste Skjolderand. Hjelmtegnet kendes ikke. Da den ikke førte Slægtsnavn, ikke vides at have været knyttet til Hundermark' ernes Hjemstavn Fyn og forsvinder for denne Slægts egentlige Fremtræden, har det ikke været muligt at knytte anden Forbindelse mellem de to Slægter end Vaabenligheden, maaske af den gode Grund, at ingen saadan Forbindelse har eksisteret, og at Vaabenforbindelsen skyldes et rent Tilfælde. Kun fordi intet bedre Slægtsnavn kendes, knyttes den da til Slægten Hundermark. Johannes Bjørnsen, der 1331 besegler et Forlig mellem Grev Gert og Hr. Laurens Jensen, er den Første, som vides at have fort Vaabnet . En Efterkommer af ham er formodentlig:

Niels Jensen af Linnet (Frøs H.), fører 1431 Murgavlen, afhændede 1438 til Ribe Kapitel al sin mødrene Arv i Emmorlevgaard. Børn:
1. Per Nielsen af Linnet, afstod 1479 sammen med Thomes Eriksen i Linnet, Lene Ivers og Johanne Nielsdatter i Linnet Gods til Prædikebrødre-Klostret i Ribe og atter 1481 sammen med sin Hustru og sine Sønner Claus og Thomes Persen, gav 1482 Sjælegave til nævnte Kloster; g. m. Kirstine. Børn:
a. Claus Persen til Linnet, nævnes 1481, fuldbyrdede
1487 sammen med sine to Brødre Forældrenes Gave til
Prædikebrødrene i Ribe paa en Gaard i Høøm, førte
1492 Trætte med Abbeden i Lygum Kloster; g. m. Lene
Munk (Lange) Pedersdatter. Datter:
Kirsten til Øster-Linnet: g. m. Jørgen Pedersen
(hvis Vaaben var et delt Skjold med en halv Ulv
i 1ste, en halv Ørn i 2det Felt).  
b. Jens eller Niels Persen, nævnes 1487, var
"særsindet".
c. Thomes Persen, nævnes 1481 og 1487, skrev sig 1494
til Vesterbæk (Hviding H.), som han arvede efter sin
"Oldefader" Jes Ulf i Vesterbæk, var død 1. Febr.
1519: g. m. Ide Jensdatter (Vaaben: tre stilkede
Lindeblade jævnsides), der 1619 med sine to Sønner
solgte Gods til Engelgildet i Ribe. Sønner:

1) Per Thomsen, nævnes 1519.
2) Jens Thomsen, beseglede ligesom sin Broder Skødet
af 1519 og begges Sigil viser Murgavlen.
d-g. Fire klostergivne Døtre.
2. Lene, nævnes 1479; g. m. Iver N. N.
3. Johanne i Linnet, nævnes 1479.
4. Erik Nielsen. Søn:
Thomes Eriksen af Linnet, nævnes 1479, gav sig 1482
med sin Farbroder Per Nielsens Samtykke med alt sit
Gods ind i Prædikebrødre-Klostret i Ribe.
5. Jakob Nielsen, beseglede 1421 et Vidne af Viborg
Landsting og fører da Murgavlen.

Venlig hilsen Finn

http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,421240,575313


Heri ligger en del af svaret på hvorfor Anne Alguds gik i kompagniskab om et stykke jord med Claus Markvardsen Hundermark:

Jørgen Pedersen adelig (Stubberupgaard slægten = Stubbendrup, Søllinge s, Vindinge h) (våben: halv ulv, halv bjørn) til Øster Lindet = Lindet Hovgård (lever 1543) var gift med Christine, Claus Pedersen til Øster Lindets datter (våben: murtinde à la Hundermark). Christine eller Kirsten var som nævnt datter af Claus Persen til Linnet, nævnes 1481. Claus Pedersen til Øster Lindet var gift med Lene Munk (Lange) Pedersdatter iflg Finn Holbek på http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,421240,575313
Dette var Lindet-Hundermark-slægten.

Bare på denne familie-baggrund er det logisk, hvorfor Anne Alguds - der boede sammen med Erik Pedersen på Stubbendrup gård og blev takseret sammen med ham - turde gå sammen med Claus Markvardsen Hundermark i 1539, som nævnt ovenfor:  "Helligkorsalterets ejendom figurer ikke i fundatsbrevet 1541 over Vor Frue kirkes ejendomme. Muligvis fordi den i henhold til en rettertingsdom i 1539 var overgået til Claus Markvardsen (Hundermark) og fru Anne Algud Pedersen"

Da Erik Pedersen og Jørgen Pedersen var brødre og da Jørgen Pedersen som nævnt var gift med en Hundermark-datter, som Anne Alguds altså kendte på "familiebasis", var dette "familieskab" godt nok til denne jord-investering.

Spørgsmålene melder sig igen:
1. Var Anne Alguds gift med Erik Pedersen af Stubbendrup som hans første kone?
2. Hvem var forældre til Anne Alguds (Pedersen)?


Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens aner

Lige de sidste oplysninger på forskud her for weekenden  

En anden problematik: Var Christen Eriksen, præst i Humble, i slægt med Iver Hansen Mylting?

KUs adkomstregistrering oplyser (se ovenfor)

"1549-360 ; Mylting Iver Hansen, hr, præst i Magleby og 1537 i Humble (lever 1558) g m Margrethe Steensdatter Huitfeldt, iflg Lütken: Anne Hogenskild ; Humble s Langelands Sønder h ; Nørre Lyndelse Nørre Lyndelse s, Åsum h"

Det ser ud til at Christen Eriksen var i slægt med Iver Hansen Mylting (Humblepræst) hvilket der er fremsat teorier om. Muligheden er der igennem et fælles slægtskab: Huitfeldt/Hogenskild - forudsat at Humble-præsterne stammede fra Stubbendrup-slægten!

Iver Hansen fra Humble var gift med en Huitfeldt/Hogenskild og Christen Eriksens (formodede farmor) var en Hogenskild.

Iflg. Finn Holbek var Huitfeldt og Hogenskild den samme slægt:  

"Huitfeldt (Hogenskild) - våbenskjold (coat of arms) en rød højre skråbjælke i sølv, på hjelmen fem afvekslende røde og sølv-faner."

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I21784&tree=2

Finn Holbek oplyser at

"Peder Hogenskild Død eft. 22 okt. 1472, ◦var 1435 Væbner og forseglede Forligene i Stockholm og Vordingborg, forseglede 1440 i Kolding Grev Adolfs Forlehning med Slesvig, var 1447 Ridder og da nærværende paa Kongens Retterthing i København, 1450 Rigsraad og nærværende ved mødet med de svenske i Halmstad, levede endnu 1447 da han forseglede Hyldingen.
◦Peder Hogenskild den Yngre havde Hagenskov i Pant og levede endnu 22 Okt. 1472. [2] "

Peder Hogenskild (søn af Peder Hogenskild den ældre) var gift med Cecilie Bernikesdatter Skinkel (Søblade),  d. eft. 1482" og de havde en datter ved navn "Cecilie Pedersdatter Hogenskild, d. eft. 1496". Kilde som ovenfor.

Mon det var et tilfælde, at Christen Pedersen af Humble navngav sin anden datter "Cecilie"?

God weekend
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Rettelse til forrige indlæg: jeg har bedt moderator om hjælp til at få rettet den sidste sætning, så at den sidste del af sætningen "... efter denne Cecilie Pedersdatter Hogenskild" udgår eller overstreges. Dette er ikke tilstrækkeligt underbygget/bevist  

Mange tak til moderator for den hurtige rettelse 

Venlig hilsen
lis

[Regelsen]

Hej Lis

Vedr. svar #1064:

Dalum sogn - klosteret - en adelig nonne, Anna Steensdatter opgav klosterlivet og giftede sig med
hr. Iver Hansen af den adelige slægt Mylting. Han var evangelisk præst i Magleby og senere i Humble
på Langeland.

2) G. Jørgensen: Reformationen  Danmark  s. 112

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens aner

Hej Regelsen
Tusind tak for oplysningerne om Iver Hansen Mylting og Anna Steensdatter. De er spor i portrættet af Iver Hansen Mylting og hans slægt 

Apropos blev Iver Hansen (Mylting) - som Wiberg kaldte Iver Hansen Uldsax - sognepræst i Magleby i 1520 og overtog kaldet som sognepræst i Humble kirke i 1537. Så han må først have været ansat som katolsk præst og derefter som lutheransk ved/efter Reformationen.

Den 12. august 1537 lod Christian III sig krone ved en ceremoni, som Johannes Bugenhagen og i september 1537 indsatte Johannes Bugenhagen de nye lutherske biskopper i deres embeder. Han havde ikke været katolsk biskop før reformationen og derved brød den danske kirke endegyldigt med den Apostolisk succession. Langt de fleste munke og nonner fik lov at blive i deres klostre; gråbrødreklostrene var dog en undtagelse (se hertil), og præsterne fik lov at beholde deres kirker til de døde; først da den sidste munk eller nonne var død, blev klosteret lagt sammen med krongodset, og kirkesognene sammenlagt.

http://da.wikipedia.org/wiki/Reformationen_i_Danmark

Iver Hansen Mylting fik embedet i Magleby kirke i 1520 i en sørgelig anledning:

Mordet på præsten i Magleby Jens Knop d. 14 februar 1520:
Marts. Brev til kongen fra lensmanden på Tranekær Bengt Bydker, bispens købmand, som har hans penge i gemme, og har ført dem ud af riget, er nu i Fyn.
Den præst her på landet, som kongen tildømte en gård, hvorom han havde trætte med bønderne, er nu ihjelslaget af dem (den 14.febr. 1520 blev præsten Jens Knop i Magleby på Langeland ihjelslaget af
bønderne i sognet; det må være dem, der er tale om); gerningsmændene er bortrømte, men der er mange tilbage, som vare med i råd og fulgte dem til stranden med væbnet hånd, og mange, som husede og hælede dem, siden de gjorde gerningen.
Der er et stort faldsmål og de to, som gjorde gerningen, agte at komme til ringe.
Ifald kongen vidste, hvor forræderisk de slog ham, tog han sikkert ikke imod nogen anden bod end halsen.

Kilde:  Finn Hansen: "Familier sat sammen i Magleby sogn 1682-1706"
http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/29638

Jeg har taget en lille bid tekst, der måske kan komme sagen nærmere, men det er til at læse. Iver Hansens efterfølger i Magleby kirke Magleby 1537-1584 var præsten Peder Andersen iflg. Wiberg - "Navnet fandtes på d. indre kirkedør.":

Her er muligvis datoen på den dag, da den nye præst Iver Hansen sluttede som præst i Magleby kirke og startede i Humble kirke - ER DER NOGEN DER HAR ET BUD PÅ HVAD DER STÅR?

1537
... 12 Juli. Hr. Peder ander ssen fik Præsentats per no ^
yam formam til Magleby Kirke paa Langland per resig^atio <«■
nem dni. Ivari Johanis. Hafnio, profesto Margrete virg. RelS
Dr. Petrus Rypensis. IV, 43 b ').

— Hr. Ifver Hanssen fik Præsentats til Hamlet Kirk^H
paa Langeland per mortem dni. Clement i[8] in nova form&^.
Samme Datum og Rel. IV, 44^).

Kilde: "Danske Kancelliregistranter, 1535-1550, udg. ved. K. Erslev og W. Mollerup." https://archive.org/stream/danskekancellir00kancgoog/danskekancellir00kancgoog_djvu.txt
"Margrete virg." kan muligvis være Jfr. Margrete Alter i Vor Frue Kirke til Universitetet i København (katolsk alter 1497). https://archive.org/stream/kjobenhavnsunive01rord/kjobenhavnsunive01rord_djvu.txt

Buggenhagen kom til København i juli 1537. 
Kilde: Kjøbenhavns Universitets Historie i Kong Christian den Tredies Tid (1537—1558). Af Holger Fr. Rørdam. https://archive.org/stream/kjobenhavnsunive01rord/kjobenhavnsunive01rord_djvu.txt

Småting, men spor.

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens aner

NB:  Lige en bemærkning til citatet i mit indlæg ovenfor om Iver Hansen (Mylting) og hans tid i Magleby og Humble kirker.

Citatet stammer fra en note til Peder Palladius der blev udnævnt til biskop. Peder Palladius er den nævnte Dr. Petrus Rypensis/Relator doctor Petrus Ripensis. Det ser ud til at citatet er benyttet 2 forskellige steder: i "Danske Kancelliregistranter" og i "Kjobenhavns universitets historie fra 1537 til 1621."

Dette Kancelli-citat er ikke særlig godt OCR-skannet - og faktisk forskellig (behøver ikke være fejlagtig, som jeg først har skrevet) f.eks. i datoen "12.juli". Sammenlign med samme citat nedenunder fra KUs Hist. som jeg først ser i dag. Dette er endda til at læse! Det viser lidt, at man skal passe lidt på, selv ved de "sikre" kilder  

1537
... 12 Juli. Hr. Peder ander ssen fik Præsentats per no ^
yam formam til Magleby Kirke paa Langland per resig^atio <«■
nem dni. Ivari Johanis. Hafnio, profesto Margrete virg. RelS
Dr. Petrus Rypensis. IV, 43 b ').

— Hr. Ifver Hanssen fik Præsentats til Hamlet Kirk^H
paa Langeland per mortem dni. Clement i[8] in nova form&^.
Samme Datum og Rel. IV, 44^).

Kilde:  "Danske Kancelliregistranter, 1535-1550, udg. ved. K. Erslev og W. Mollerup.
https://archive.org/stream/danskekancellir00kancgoog/danskekancellir00kancgoog_djvu.txt  

OOOOO

2 ) Bugenhagen kom til Kjøbenhavn den 5te Juli 1537. 1 Regist.
o. a. Lande Nr. 4, Fol. 43 — 4 læses følgende: «Her Peder Ander-
sen fick presentatzs paa Magieby kircke paa Langeland per resig-
nationen! domini Ivari Johannis, per nouam formam«. «Her Iffuer
Hansen fick presentatzs till Humlet kircke paa Langeland per
mortern domini Clementis, in noua formå«. Begge Brevudtog ere
. dat. «Haffnie profesto Margarete virginis, Aar 1537«, og underteg-
nede «Relator doctor Petrus Ripensis«.

Kilde: "Kjobenhavns universitets historie fra 1537 til 1621. Udg. af den Danske historiske forening"
https://archive.org/stream/kjobenhavnsunive01rord/kjobenhavnsunive01rord_djvu.txt

Citatet kan læses i hele konteksten i "Kjobenhavns universitets historie fra 1537 til 1621. Udg. af den Danske historiske forening", 1869 udgaven, s. 513. Der står ikke mere om Iver Hansen (Mylting).

Venlig hilsen
Lis

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens aner

Jeg forsøger at finde mere materiale, der kan underbygge den røde tråd mellem Christen Pedersen og Stubbendrup-slægten.

Men inden jeg kommer for langt bort fra de spor (mine indlæg #1064 og #1066), der har stor betydning for at jeg kan knytte den røde tråd mellem Humble-slægten og Stubbendrup-slægten vil jeg lige rekapitulere mine resultater ovenfor, der er begrundet i kildemateriale:

#1064:

1549-360 ; Mylting Iver Hansen, hr, præst i Magleby og 1537 i Humble (lever 1558) g m Margrethe Steensdatter Huitfeldt, iflg Lütken: Anne Hogenskild ; Humble s Langelands Sønder h ; Nørre Lyndelse Nørre Lyndelse s, Åsum h
...

# 1068:

En anden problematik: Var Christen Eriksen, præst i Humble, i slægt med Iver Hansen Mylting?
...
Det ser ud til at Christen Eriksen var i slægt med Iver Hansen Mylting (Humblepræst) hvilket der er fremsat teorier om. Muligheden er der igennem et fælles slægtskab: Huitfeldt/Hogenskild - forudsat at Humble-præsterne stammede fra Stubbendrup-slægten!

Iver Hansen fra Humble var gift med en Huitfeldt/Hogenskild og Christen Eriksens (formodede farmor) var en Hogenskild.

Søren Klarskov Larsens slægtsbog (1953) har oplysninger om Stubbendrup-slægten og om at Humblepræsten Christen Eriksen (og eftermand efter Humble-præsten Iver Hansen) skulle være i slægt med Iver Hansen (Mylting):

"En farbroder Christen Eriksen blev præst i Humble efter deres slægtning hr. Ivar Hansen Uldsaks 1563."

Som kilder angives Wibergs præstehistorie, Fyns historie og topografi og årbøger fra Odense amt.

Diskussioner om Uldsaks osv. dukker uvægerlig op i forbindelse med Humble-slægtens ane-spørgsmål. Jeg har længe spekuleret over, hvordan den teori egentlig var opstået, men slægtsforsker Anton Blaabjerg har en plausibel forklaring i sin Tøvring-bog (1988):

"Om præsten Christen Pedersen i Humble fastslås som en kendsgerning i Wibergs Præstehistorie(2), at "han var af den gamle adelige familie Uldsax. Oplysningen kan spores tilbage til Worms Lexicon fra 1771(3), hvor det under omtalen af Marcus Humble, biskop i Stavanger, oplyses at faderen Christen Pedersen "skal have været af den gamle danske adelige Uldsaxers familie",»"  

Men jeg kunne godt have tænkt mig ordlyden af denne oplysning.

Anton Blaabjergs noter til det citerede er:

2 S. V. Wiberg: Alm. Dansk Præstehistorie, bd. l, 1870, s.690.
3 Jens Worm: Forsøg til et Lexicon over Danske, Norske og Islandske lærde Mænd, bd. l, 1771, s.481.

Præstehistorikeren Bloch angiver ikke nogen kilde til Uldsaxe-slægts teorien, og jeg kender desværre ikke hvad der står i Jens Worms Leksikon - er der nogen der gør ???


I "Lexicon over adelige Familier i Danmark, Norge og Hertugdømmerne" er der oplysninger om:

"Mylting, uddød
En gammel Familie, som har eiet Holmgaard på Langeland, og siden er kommen til Norge, hvor den sidst i forrige Aarhundrende uddøde med Frue Magdalena Mylting, Jon Oudensen Tordenstiernes Frue paa Gulloug. Vaabenet er i Sølv Feldt en rød Bielke, hvoraf opstaae to røde Vesselhorn, mellem hvilke et Dødningehoved. Paa Hielmen to Sølv Vesselhorn, hvert belagt med en rød Bielke. Tab. III. No. 111."

Våbnet er afbildet som beskrevet bag i bogen.
Leksikonet er udgivet af det Kongelige danske genealogiske og heraldiske Selskab, og Mylting-slægten omtales i II binds første hæfte, s. 33.

historiskatlas.dk oplyser at

"Holmegård hovedgård er en korngård oprettet omkring 1500 som enestegård. Navnet kendes tidligst fra 1550, hvor hovedgården var den langelandske adelsslægt Myltings eje."

Kilde: http://historiskatlas.dk/Holmegård_(64)
Gården ligger i Magleby sogn og havde fælles ejer med Lykkesholm, Broløkke og Vestergård.

Humble-slægten har mange navneopkald, der peger kraftigt mod Stubbendrup-slægten. Men Humble-slægtens tavshed kan godt virke påfaldende tavs, hvor jeg kun har set Erik Christensen Humble fra Tryggelev løfte sløret en lille smule med sin bemærkning om at Humble-præsten Christen Eriksen var hans faders "patruus" - og Erik Christensen Humbles oplysninger om faderens forældres dødsår. Men det er ikke nok.

Jeg kan godt forestille mig, at Marcus Christensen Humble kunne være personen bag Jens Worms oplysning. Både lig-prædikenen for storebroderen Hans og Marcus' egne oplysninger i sin bog peger i den retning.

Hvorfor dette "røgslør" over slægtens historie før Christen Pedersen? Svenskekrigene kan vel ikke være hele grunden. Men tanken melder sig: et traumatisk salg af en slægtsgård og tabt stolthed over slægtens historie kunne være grund nok. For det virker som om Humble-brødrene havde et godt sammenhold.

Venlig hilsen
lis

[Regelsen]

Hej Lis

i 1505 fik Knud Bryske et tingsvidne, at hr. Bernike Skinkel havde haft Langesø enemærke uæsket
og ukæret. Bernike Skinkel, der døde 1418 ejede mange andre fynske gårde - Ivernæs, Enggaard og
Dallund; havde Hindsgaul & Rugaard med Skovby herred i pant, ... da hans datterdatter - Cecilie Hogenskild
bragte Dallund, Margaard & Langesø til familien Bryske (Dallund var hovedejendommen).

[Historisk Samfund for Odense & Assens Amter- 3.b., 3. h. 1924]

[Regelsen]

Hej Lis

(Kongen) - på hjemvejen fra herredagen i Kbh. i august 1532 gav han ordre til lensmanden på
Næsbyhoved, Niels Jepsen af den adelige Algudsenslægt...

Næsbyhoved overdroges til en lensmand af den lavere adel, Niels Ibsen af Algudssenslægten,
en søn fra Allerupgaard mellem Højby & Fraugde. (Aflønning -e fter genant)




[Odense bys historie, b. 1]

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens aner

Hej Regelsen
Tusind tak for dine 2 indlæg, de er en stor hjælp her!

Du skriver at

"...1505 fik Knud Bryske et tingsvidne, at hr. Bernike Skinkel havde haft Langesø enemærke uæsket og ukæret. Bernike Skinkel, der døde 1418 ejede mange andre fynske gårde - Ivernæs, Enggaard og Dallund; havde Hindsgaul & Rugaard med Skovby herred i pant, ... da hans datterdatter - Cecilie Hogenskild bragte Dallund, Margaard & Langesø til familien Bryske (Dallund var hovedejendommen).

[Historisk Samfund for Odense & Assens Amter- 3.b., 3. h. 1924]"

Og så er vi tilbage ved mit indlæg #1068:

Peder Hogenskild (søn af Peder Hogenskild den ældre) var gift med Cecilie Bernikesdatter Skinkel (Søblade),  d. eft. 1482" og de havde en datter ved navn "Cecilie Pedersdatter Hogenskild, d. eft. 1496". Kilde som ovenfor.
Mon det var et tilfælde, at Christen Pedersen af Humble navngav sin anden datter "Cecilie"?

Med god hjælp fra Finn Holbeks hjemmeside er der en linje, der fører til Skovsgård:
Bernike Skinkel var gift med Karen Jensdatter Kiste,  d. eft. 1427 og havde bl.a. datteren Cecilie Bernikesdatter Skinkel (Søblade), d. eft. 1482. Hun blev gift med Peder Hogenskild, d. eft. 22 okt. 1472. Datter var Cecilie Pedersdatter Hogenskild, til Dallund, Langesø og Margaard (Skovby H.), gift med Iven Bryske, d. eft. 1469 d. eft. 1496.
Kilde: http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I20483&tree=2

Og der er en anden linje til Claus Markvardsen Hundermark til Øxendrup, død eft. 1545, nævnes 1535 og i Recessen, var 1545 Foged paa Eskebjerg.
Linjerne ses her:
http://finnholbek.dk/genealogy/descendtext.php?personID=I47601&tree=2&generations=

Navnet Cecilie forekom flere gange i Hogenskild/Huitfeld slægten.



Og din oplysning om Niels Jepsen Algudsen 1532 viser tilbage til dit svar #1058.

Det kunne være interessant at finde ud af hvem der var "Fru Anne Aalguds med Erich Perssen, taksert til 1 hest i rosstjenesten av Fyn 1537."

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens aner
Jeg har kigget lidt nærmere på Hr Ivar Hansen (Mylting), sognepræst i Humble 1537-1563, der blev efterfulgt af Christen Erichsen, der sluttede i 1592.

For at blive helt klar over hvad biskop Bloch skrev om Ivar Hansen i sit håndskrevne manuskript har jeg søgt hjælp til tydningen.

Ole Westermann har været så venlig at kigge på teksten:

"Mit bud:  

Hr Ivar Hanssen Uldsax.
Befindes at være kaldet Ærlig og Velbyr-
dig, altsaa at have været adelbaaren.
Har 1563 for Alderdoms og Svagheds skyld
afstod sit Kald til Efttermanden imod
Aarlig Afgift af en Læst Byg, 3 Pund Rug,
og 12 Dlr i reede Penge. Fordraget findes
endnu underskrevne af Hr Christopher
Nielssen i Tranekiær, Hr Matthias Pe-
derssen i Lindelse, Hr Peder Anderssen
i Maglebye, Hr Jens Kaad i Tryggeløv.
Hans Døds Aar findes ikke.

I højre margen:
han har forhen været Sogne Præst
i Maglebye, dog som det synes før
Reformationen; thi? her kom han
hid 1537.
vid: Fam: Humliana, infra?

mvh Ole"

Det er meget flot oversat og til mindste detalje. Det er en stor hjælp i denne sammenhæng for at se hvem der har sagt hvad i denne sag.

Jeg vedhæfter billedet fra det Kgl. Bibl. hvor det ikke var tilladt at bruge blitz.

Blochs latinske henvisning til sidst:"vid: Fam: Humliana, infra" (dvs. "se: Familien Humble, nedenfor") er korte personbeskrivelser og Bloch nævner:

- Christen Erichsen
- Christen Pedersen
- Christen Christensen Humle
- Just Christensen Humle

Min kilde er ADD 138, 2⁰, III, Biskop J K Blochs samlinger til gejstlighedens historie i Fyens Stift, side 67. Det Kgl. Bibl. håndskrifts afd.

Jeg vender tilbage med Lütkens oplysninger om Iver Hansen (Mylting).

Venlig hilsen
lis

[vedhæfting slettet af admin]

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens aner

"... I alt Fald om en af Øens andre Præster, den adelige
Hr. Iver Hansen (Mylting), Søn af Hans Jensen til Egelykke,
kan det med Vished siges, at han bestemt hørte Reforma-
tionen til. Thi han var gift, og det endda med en forhen-
værende Klosterjomfru, Anne Stensdatter til Kile (Datter af
Sten Ottesen Hogenskildt). Hun havde været indgiven i Dalum
Kloster, men var imellem de Jomfruer, som grebes af de
evangeliske Tanker og forlod Klosteret. Hr. Iver er et Ex-
empel paa, hvordan paa mere end een Maade den ene Broder
i denne Opløsningstid kom til at staa imod den anden. Hans
Slægt var i det hele katolsk, og hans ældste Broder, Otte
Hansen til Birkendegaard, var med i Adelsforbundet mod
Lutheranismen 1524. Og hans Svoger, Jørgen Juel til Tev-
ring, solgte sit og sin Hustrus Gods og drog af Landet med
Grev Christopher af Oldenburg. At derimod Hr. Iver har
staaet paa Christian III's Side, kan vist trygt sluttes af, at
han 1537 belønnedes med Forflytning fra Magleby til Humble, 16
som regnedes for Øens største og anseligste Kald."

Note 16: Danske Kancellireg. 12/7 1537, 5/11 1551, sml. Danm. Adels Aarbog IV, 217, XXII, 343. (Men det er ikke hans, men svogerens, Iver Hansens til Østergaard, Giftermaalsaar, der er angivet til 1530.)

Kilde: Vilh. Lütken: Bidrag til Langelands Historie, 1909.
Fotolitografi: Rosenkilde og Bagger, KBH 1979, side 107

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens aner

Jeg har nu fået hjælp til tydning af biskop Blochs oplysninger om præsten i Humble 1563-1592, Christen Erichsen:

"Hr Christen Erichssen.
Præstens Hr Ivar Uldsaxes Slægt maa der?
nødvændig have været af, da de føl-
gende Humler, berettes mig af en
kyndig nedstammende, at være ned-
stigende fra de Uldsaxer. Ham var
det den gamle Hr Ivar afstod Kaldet til
1563. Han døde 1592. Den ældste be-
kendte af stammen opstigende Linie
nævnes udtrykkelig Christen Erichssen
k(aldet?) Uldsax, og siges tillige at være
Vicarius til Lund, Præst og Proust
sammesteds. Men der tales ikke om
at han var her, og man begriber
ikke heller, at han skulle bytte fra Lund,
til Humle, thi tværtimod er det
skeet. Han sættes og som en
Fader til den følgende, men det
sees af optegnelsen selv at det ikke
kand være, da han kaldes gandske
rigtig Christianus Petri F. Humblet.
Hans Sammenhæng maa søges andensteds."

Originalteksten er vedhæftet.

Kilde: Teksten er fra ADD 138, 20, III, Biskop J K Blochs samlinger til gejstlighedens historie i Fyens Stift, side 67. Det Kgl. Bibl. håndskrifts afd. (Foto

Det vanskelige arbejde med tydningen er foretaget af Ole Westermann, med forslag fra Niels Bjøreng - en stor tak for hjælpen til dem begge!

Teksten ser ikke ud til at være publiceret før i sin helhed, men det er jo rart at kende en kilde i hele sin udstrækning.

------

Bloch bringer her et par interessante oplysninger fra, men kilden nævnes kun indirekte som "berettes mig af en kyndig nedstammende". Denne hentydning tolker jeg som indikation på at oplysningen stammer fra en pålidelig kilde i efterslægten.

Bloch oplyser også at "Den ældste bekendte af stammen opstigende Linie nævnes udtrykkelig Christen Erichssen k(aldet?) Uldsax, og siges tillige at være Vicarius til Lund, Præst og Proust sammesteds." Der må sandsynligvis menes Lund i Sverige. Men Bloch sætter et spørgsmålstegn ved dette og kan ikke se nogen fornuft i det.


Note: Biskop Jørgen Karstens Bloch levede fra 1717 (Odense) - 1773 (Ribe). Læs mere på
http://www.akacia.dk/kingo/kingo.pdf side 102 og 103. pdf'en er ikke søgbar.

Venlig hilsen
lis

[vedhæfting slettet af admin]