Hvem var Christen Pedersen Humbles slægt?

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Regelsen

Tusind tak! Jeg er rigtig glad for din perspektivering af Algud-slægt og nogle slægtsforbindelser.

Kan man håbe på en del 3 til din nedtrapning?

(... har du mon lidt kilde-værk til dine oplysninger?)


Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens mulige aner

Hej Regelsen

Et lille spor af en Peder Algudsen, prior i Dominicaner-klosteret i Odense.

Han havde et sigil 1534.
Sigillen viser en biskop med oprakt velsignende højre Haand og Stav i venstre, over en Bue med Indskriften "´S.' Nicolavs." Forneden Prioren knælende.
1264. (Olanus. Arnamagnæanske diplom 529. 1464. (Tyge). 1534. (Peder Algudsen) Odense 6. 36.

Kilde: Henry Petersen. Danske Gejstlige sigiller fra Middelalderen. s. 47.
http://genstandskundskab.dk/wp-content/uploads/2012/05/Henry-Petersen-Danske-Gejstlige-Sigiller-fra-Middelalderen.pdf

Her ses også andre interessante navne og div. oplysninger.


Dalum Kloster:
"Om de danske klostre i middelalderen". Af Jacob Brøogger Daugaard. side 310-314.
https://books.google.dk/books?id=GtJAAQAAMAAJ&pg=PA312&lpg=PA312&dq=dalum+kloster,+prior+nicolaus&source=bl&ots=yH7ACrcsMI&sig=LuGLkgqkO4RWRVoDSWKypMr_GJc&hl=da&sa=X&ei=DhHFVNr_J8TcavvagcgN&ved=0CCwQ6AEwAw#v=onepage&q=dalum%20kloster%2C%20prior%20nicolaus&f=false

Om Peder Algudsens familie, se Regelsens #1169
https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,10666.msg481524.html#msg481524

Venlig hilsen
lis

[Regelsen]

Hej Lis

Kilden var: Trap femte udgave - kun Svendborg Amt


3. del? - hvis der er stof til det!

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Regelsen

Mange tak for kilden!

Stof? Riget fattes spor fra bispearkivet  
Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens mulige aner

Mere om Fikkesen-slægt, der supplerer Regelsens indlæg på forrige sides #1169 om Nedergård/Algud https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,10666.msg481524.html#msg481524

(Lidt opsummering: Fikkesen-slægt var gift ind i Algud-slægt og omvendt, jf. lis #1059, #1163, s. 36. Slægtsforbindelser til Stubbendrup-slægt: Algud, Fikkesen, Hogenskild/Huitfeldt, Ulfeldt, Hundermark m.fl., check de efterfølgende sider fra s. 36.)

Fikkesen-slægt har også været ejere af Broholm herregård, som Regelsen før har bemærket i #1119, #1121 og lis #1134. Fikkesen se bl.a. #1122, 1126, 1128 og følgende.


Hans Nørgaard har 2006 på http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/2423 publiceret dette om Broholm:

"Beskrivelse fra Trap (1957), Svendborg amt, side 864ff.:

Broholm nævnes første gang 1326 og tilhørte da hr. Absalon Jonsen (Ulfeldt), hvis søn hr. Johannes Absalonsen (Ulfeldt) (+tidligst 1378) 1345 pantsatte Broholm m. mølle og andet gods på Fyn til "søn" (stedsøn(?)) Jens Genwæther (+ml 1375 og 81), g.m. Christine Jensdatter (Neb), som 2. gang ægtede Hartvig Bryske til Skaftelev.

Til hende overdrog Jens Genwæther tidligst 1375 bl.a. Broholm til erstatning for, at han havde solgt hendes arvegods til Roskilde-bispen Niels Jacobsen (Ulfeldt). 1378 synes Broholm på ny at have været i hr. Johannes Absalonsens besiddelse. Dens ejerforhold i den nærmest følgende tid kendes ikke. Mellem 1391 og 1408 pantsatte Henneke Olufsen (Bjørn) til Lykkesholm til Hartvig Bryske for 60 mk. sølv i hvid mønt den rettighed, han havde på Broholm. 1429-61 skrives hr. Peder Nielsen (Ulfeldt) (+tidligst 1465) til Broholm. Da han døde barnløs, tilfaldt gden søsteren Maren Nielsdatter (Ulfeldt), g.m. væbner Anders Jepsen (Grubendal) til Langholm (+tidligst 1492), som 1473 på skiftet efter sin hustru måtte afstå Broholm til svigersønnen Johan Fikkesen (+tidligst 1502) på hans hustru Margrethe Andersdatter Grubendals (+tidligst 1505) vegne. Han fulgtes af sønnen Laurids Johansen Fikkesen (+tidligst 1515) og svigerdatteren (?) Eline Pallesdatter Ulfeldt, enke efter hans 1488 afdøde søn (?) Peder Fikkesen, 2. gang  g.m. Torben Nielsen Present til Vollerup (+senest 1512) og 3. gang m. Hans van Mehlen til Lundsgård (+tidligst 1539). Hendes søn af 1. ægteskab Axel Fikkesen, der skrives til Broholm 1546, døde barnløs o. 1556 og fulgtes af enken, Anne Markvardsdatter Tidemand, som 1557 af mandens halvbroder Palle van Mehlen til Lundsgård (+1576) indstævnedes til herredagsting for med urette at besidde Broholm og Axel Fikkesens øvrige gods. Hun ægtede 2. gang landsdommer Peder Markvardsen Hundermark til Øksendrup (+o. 1589), som 1568 skrives til Broholm, der imidlertid sen. er kommet til ovennævnte Palle van Mehlen el. hans søn Hans van Mehlen (+ 1609 som sidste mand af slægten i Danmark). Han fulgtes af enken, Emerentze Pedersdatter (Baden) (+1639), som ved nyt ægteskab 1611 bragte Broholm til landsdommer i Fyen Claus Eilersen Brockenhuus til Søndergårde (+1646), der 1641 solgte den til hr. Otte Skeel (+1644)."

http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/2423 har flere oplysninger og en del billeder.
Broholm har godsarkiv på LAO.

Litt: William Norvin i DS1Herreg. III. 1943. 253-65. A. Thiset. Broholm. 1909. C. Neergaard. Kammerherre N.F.B. Sehested og hans arkæologiske Virksomhed. SvendbAmt. 1933. 3-42.

OBS: Til nye læsere og alle dem der vil være med til at google efter 1500-tals oplysninger: Sigtet med denne undersøgelse er stadig gården Stubbendrup ved Hellerup og især Christen Eriksen, præst i Humble og provst i Langelands Sønder herred indtil 1592.

Venlig hilsen
lis

[Regelsen]

Hej Lis

Finder intet relevant stof i Bispearkivet!!

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Regelsen

Jeg har kigget i referater af provstemøder i perioden 1560-1593 (synodal-akter over Fyns stift.) Tilsyneladende kun faglige, kirkepolitiske spm. Næsten ingen navne, til gengæld en del latinsk tekst. Har ikke fundet noget her om Christen Eriksen, provst i Langelands Sønder.
Provsterne valgte Christian IV den 22.2.1593.
Materiale fotograferet af Hans Nørgaard 2012. http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/31805

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens mulige aner

Hej Regelsen

Et skridt på vejen i 1537:

"12 Juli. Hr. Peder Anderssen fik Præsentats per novam
formam til Magleby Kirke paa Langland per resignationem
dni. Ivari Johanis. Hafnie, profesto Margrete virg. Rel.
Dr. Petrus Rypensis. IV, 43 b ¹).
— Hr. Ifver Hanssen fik Præsentats til Humlet Kirke
paa Langeland per mortem dni. Clementi(s) in nova forma.
Samme Datum og Rel. IV, 44 ²).

1) Smlgn. Danske Mag. 3 Række, VI, 143.
2) Smlgn. smstds. (hvor den afdøde Præst kalde Klemens Klementis)."

Kilde: Danske kancelliregistranter 1535-1550, udgivne ved Kr. Erslev og W. Mollerup af Selskabet for udgivelse af kilder til dansk historie (1881)


Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens mulige aner

Jeg bliver lidt ved præsterne og Hogenskild/Huitfeldt slægt. Arild Huitfeldt skrev i "Bispekrøniken, Den Geistlige Historie offuer alt Danmarckis Rige 1604" at der var pest i 1527 (Odense stift).

"Samme Aar vaar en hefftig Pestilenze./ Da døde ocsaa Hans oc Erich Huitfeld Brødre / Begraffne udi Omgangen hos Graabrødre"

Kilde: "Danmarks Riges Krønike, Bispekrøniken, Den Geistlige Historie offuer alt Danmarckis Rige 1604", Odense stift, nr. 29. (Der er ikke sideangivelse i denne bog.) Udgave 1978.  

Der er bl.a. nævnt magister Henneke Ulfeldt og Claus Rønnow. En del om Jens Andersen Beldenak (http://da.wikipedia.org/wiki/Jens_Andersen_Beldenak) - flere andre interessante. Ikke noget om herreds-provster.

Mon denne Erik Hogenskild?  http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I47609&tree=2

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Note om Huitfeldt-slægt:

Peder Hogenskild er nævnt i Arild Huitfeldts "Danmarks Riges Krønike, Christian I's Historie", 1599, side 108:

Han nævnes 1460 sammen med andre adelige. Prælater, ridderskab, mandskab, menige indbyggere, bisper, hofmester, marsk, riddere...

De hylder kong Christian I, der efter Hertug Adolfs død i 1460 også blev hyldet som hertug af Slesvig og greve af Holsten mod at bekræfte ridderskabets rettigheder og love. Og de sætter deres segl under dokumentet.
http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_1.   

Peder Hogenskild benævnes i bogen "Peder Hoffuenskild" og nævnes sammen med bl.a. Claus Rønnow og Johan Ranzow, Johan Bjørnsøn.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I21784&tree=2 har oplysningerne om Peder Hogenskild:
Død eft. 22 okt. 1472 
Notater: ◦var 1435 Væbner og forseglede Forligene i Stockholm og Vordingborg, forseglede 1440 i Kolding Grev Adolfs Forlehning med Slesvig,var 1447 Ridder og da nærværende paa Kongens Retterthing i København, 1450 Rigsraad og nærværende ved mødet med de svenske i Halmstad, levede endnu 1447 da han forseglede Hyldingen.
◦Peder Hogenskild den Yngre havde Hagenskov i Pant og levede endnu 22 Okt. 1472. [2]

Far Peder Hogenskild, d. 1420, Immervad vadsted   
Mor N.N. 

Familie Cecilie Bernikesdatter Skinkel (Søblade), d. eft. 1482 
Børn 
+ 1. Cecilie Pedersdatter Hogenskild, d. eft. 1496

Nye læsere: se også mine indlæg på trådens side 36, #1068 og #1076.

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens mulige aner

Lidt copy-og-paste oplysninger om Huitfeldt-slægt:

"Arild Huitfeldt var født 11 sep. 1546 Bergenhus, Bergen, Hordaland, Norge   
Død 16 dec. 1609  Herlufsholm (Skovkloster), (Øster Flakkebjerg H., Sorø)    Begravet ca. 1610  Herlufsholm (Skovkloster), (Øster Flakkebjerg H., Sorø)   

Notater 
◦til Lillø (1582-85) og Oddersbjerg i Skaane, Lensmand Dragsholm 1609-10. Lensmand Laholm, Kannik i Lund, Rigsråd, Rigets kansler. Skoleherre paa Herlufsholm.

Far Christoffer Ottesen Huitfeldt, f. ca. 1501, d. 8 nov. 1559 (Alder ~ 58 år) 
Mor Øllegård Jacobsdatter Trolle, f. 26 maj 1513, Lillö Slott (Lillø), Gers, Skåne, Sverige , d. 4 jan. 1578, Lillö Slott (Lillø), Gers, Skåne, Sverige (Alder 64 år) 
Gift 1542"  (Forældre)

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I12579&tree=2

"Han var født på Bergenhus, hvor hans fader, Christoffer Huitfeldt til Berritsgård (død 1559), var lensmand; moderen, Øllegaard Trolle, var søster til Herluf Trolle, et slægtskab, der fik stor betydning for Huitfeldts liv." (Portræt)

http://da.wikipedia.org/wiki/Arild_Huitfeldt

"Familie til Arild Huitfeldt, et overblik:

Huitfeldt Side
Forældre
•Huitfeldt, Christoffer Ottesen (Mand ca. 1501 - 1559  (~ 58 år))

Bedsteforældre
•Huitfeldt, Otte Clausen (Mand - 1517-1529)
•Blaa, Barbara Eriksdatter (Kvinde - eft. 1558)

Oldeforældre
•Huitfeldt, Claus Henriksen til Krumstrup (Mand - †)
•Ulfeldt, Kirsten Andersdatter (Kvinde - †)
•Blaa, Erik Olufsen til Orebygaard (Mand - før 1504)
•Pøiske, Inger Hansdatter (Kvinde - 1524)

Tipoldeforældre
•Huitfeldt, Henrik Nielsen (Mand - eft. 1429)
•Tinhuus (Skinkel), Johanne Ottesdatter (Kvinde)
•Ulfeldt, Anders Eriksen til Kogsbølle (Mand - 1456)
•von Stralendorff, Beate (Kvinde - †)
•Blaa, Oluf Lauridsen til Orebygaard (Mand - eft. 1449)
•Grubendal, Barbara Haagensdatter (Kvinde - †)
•Pøiske, Hans (Mand - før 1487)
•Jernskjæg, Karen Andersdatter (Kvinde - eft. 1487)

     
Trolle Side
Forældre
•Trolle, Øllegård Jacobsdatter (Kvinde 1513 - 1578  (64 år))

Bedsteforældre
•Trolle, Jacob (Joakim) til Lillø (Mand 1475 - 1546  (70 år))
•Skave, Kirsten Herlufsdatter (Kvinde - 1534)

Oldeforældre
•Trolle, Arvid Birgarsson til Bergqvara (Mand eft. 1424 - ca. 1505  (~ 80 år))
•Thott, Beate Ivarsdatter til Lillø og Knabstrup (Kvinde - 1487)
•Skave, Herluf til Eskilstrup (Mand - eft. 1505)
•Walkendorff, Øllegaard Henningsdatter (Kvinde før 1463 - 1505  (> 42 år))

Tipoldeforældre
•Trolle, Birger (den Unge) til Bergqvara (Mand eft. 1400 - 1478  (~ 77 år))
•Aspenäsätten (Blaa), Christine Knutsdotter (Kvinde - eft. 1459)
•Thott, Iver Axelsen til Lillø (Mand ca. 1420 - 1487  (~ 67 år))
•Laxmand, Margrethe Poulsdatter til Knabstrup (Kvinde - eft. 1467)
•Skave, Niels Jensen til Eskildstrup (Mand - 1452)
•Snekken, Dorte Herlufsdatter (Kvinde - før 1494)
•Walkendorff, Henning til Højbygaard (Mand - 1475)
•Gøye, Inger Axelsdatter (Kvinde - †) "

Flere oplysninger på http://finnholbek.dk/genealogy/extrastree.php?personID=I12579&tree=2&parentset=0&showall=1&generations=5

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens mulige aner

Et slægts-traume eller lutter tilfældigheder?
Bortset fra manglende kildemateriale fra bl.a. Odense bispearkiv (brand/krige o.l.) og andre steder, der har haft relation til Humble-familien, så kan jeg ikke lade være med at spekulere over Humble-stamfaderen Christen Pedersens manglende slægts-oplysninger.

Christen Pedersen må have fortalt sine børn om sin slægt, for selv om sønnen Erik Christensen Humble er ret diskret med slægtsoplysninger i "Tryggelevbogen", kan han oplyse at (faderen) Christen Pedersen efterfulgte Christen Eriksen som sognepræst for Humble menighed på Langeland i 1592 og at Christen Eriksen var faderens "patruus" (farbroder), uden ellers at nævne navne. Erik Christensen gør sig stor umage med nogle oplysninger om sine søskende - men meget lidt om sine forældre. Moderens far i Bøstrup nævnes med navn - men faderens fars og mors navne mangler helt. Hvorfor?

Erik Christensen Humble oplyser også på en anonym måde, at "Anno 1591 døde salig hr. Christen Pedersens salig moder. Anno 1603 døde hans salig fader." Erik Christensen kan have betragtet bogen som officiel og tilhørende kirken, men navnene på hans farfar og farmor kunne nok nævnes, når deres dødsår nævnes. Erik Christensen fortæller om svenske-krigens rædsler, sulten og omsorgen. Men ikke om sin slægts historie.

Christen Christensen Humble tog ansvar for sine søskende efter forældrenes død og sørgede for at få dem på vej i deres karrierer. Hans embede som præst kom i fare pga. af et syndigt forhold i studietiden, men blev ikke desavoueret af den grund.

Broderen Marcus Christens Humble nævner i sin bog ikke noget om slægten, men en masse om sin bror Hans og hans kone osv. i sin indledning, taksigelserne.

Peder Christensen Humble i Hesselager satte mindesten over sin svigermor og sin forgænger i embedet, sin hustrus nys afdøde mand.

Ligtalen over Hans Christensen Humble, død i Køge, har givet præsten mulighed for at bringe afdødes bedsteforældre på bane, som det ellers blev gjort ved publikation af ligtaler, der var ret kostbare at trykke. Men det sker ikke.

Brevet fra "patruus" Christen Eriksen den 4. juli 1589, Præst i Humle, der tilskriver Biskop Jakob Madsen om Valget af en Præst til Rudkjøbing har et officielt budskab om præstevalg efter den afdøde præst, men det har også et skjult budskab, der handler om retfærdighed og anstændig behandling af en fungerende hjælpepræst, der bliver skubbet ud af andre interesser end rent faglige. Det handler om økonomiske og personlige interesser hos både familie og borgere i byen. Christen Eriksens skjulte budskab træder så tydeligt frem, også for ham selv, at han er nødt til at pointere, at "Detthe wilde ieg, guode Dñe Episcope, lade eder wiide mett det første, paa thet att y disbedre kunde betencke eder, huaad eder best siunes y disse sager. Brevet viser meget om brevskriverens moral og værdinormer.
Brevet kan læses på #1108 https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,10666.msg471820.html#msg471820

Jf. at Christen Pedersens 3 sønner efterlod et epitafie efter sig til ihukommelse: Erik Christensen Humble i Tryggelev og Peder Christensen i Hesselager og sidst men ikke mindst Marcus Christensen Humble i Stavanger domkirke i Norge, hvor han var blevet biskop.

Mode og økonomi kan spille ind her, men når jeg ser på de mange brikker i Humble-slægtens kendte historie, som jeg har samlet, har jeg et stærkt indtryk af personlig integritet som et gennemgående træk. Handlinger, værdier, principper, forventninger og resultat spiller sammen.

Som sagt er der totalt mørke over Christen Pedersens forældre og aner med kun et lille glimt af en "patruus" og et par dødsårstal. Kan tavsheden være bevidst, tilfældig eller skyldes mangel på kilde-materiale?

Den der søger skal finde  

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Jagten på Christen Pedersens aner går videre. Imens får I dette Humble-skifte anno 1711

(side 221)

"1711 den 13de August blev Skiftet sluttet efter Mette Marie Sørensdatter, død 28de November 1710, gift med Sognepræst Laurids Christensen Kuller up i Flødstrup og Ullerslev. Ingen Børn.
Arvingerne vare:
1. Enkemanden,
2. Afdødes Moder, Anna Sofie Ottosdatter, Enke efter Sognepræsterne Søren Sørensen Ebeltoft og Knud Lerche, begge i Avnslev-Bovense (Nr. 2); Børnene af disse Ægteskaber:
3. Peder Sørensen. Sadelmager i Rønninge; han havde Tilnavnet ,,Humble",
4. Ingeborg Sørensdatter, gift med Hans Kaspar til Klarskov,
5. Katharine Sørensdatter, gift med Hans Knudsen Sølling, Underfoged og Prokurator i Kjøbenhavn,
6. MarenSørensdatter (,,Halvsøster" til den Afdøde), gift med Anders Andersen Pontoppidan, Thingskriver ved Bolter, boende i Ut,
7. Oluf Knudsen Lerche, Sognepræst i Avnslev-Bovense,
8. Otto Knudsen Lerche, Stud. theol., 9. Søren Knudsen Lerche, opholdt sig i Norge, blev senere Garnisonsauditør i Nyborg, døde 20de Mai 1727.
I Boet fandtes Guld- og Sølvtøi for 416 Rdlr. 4 Skili., Kreaturer 182 Rdlr. 3 Mk. 4 Skiil., Løsøre 1010 Rdlr. 1 Mk. 4 Skiil., et ved Præstegaarden liggende Gadehus med Kaalhave og Gaardrum 133 Rdlr. 2 Mk., ialt 1742 Rdlr. 12 Skilt, hvorimod Gjælden var 1170 Rdlr. 14 Skilt (deraf til Enkemandens Begravelse 80 Rdlr.), altsaa Boets Nettoindtægt 571 Rdlr. 5 Mk. 14 Skilt Heraf fik Enkemanden det Halve, medens den anden Halvdel deltes mellem de øvrige Arvinger."

Kilde: Personalhistorisk Tidsskrift. Anden række.
Udgivet af Samfundet for dansk-norsk Genealogi og Personalhistorie.
Ved Gustav Ludvig Wad. 4. Bind. Kjøbenhavn 1889.

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Regelsen

Jeg har i en gammel Klarskov-slægtsforskning set en oplysning om at "Peder Henriksen (Ulfeldt) var husfoged på Tranekær slot (1459-62)".

Har du mon nogen information omkring dette?

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Peder Christensen blev født i 1609 i Humble Præstegård på Langeland og døde i Hesselager den 4. februar 1675, 66 år gammel, efter 41 års tro tjeneste. Han var søn af Christen Pedersen (Humble), sognepræst og provst i Langelands sønder herred, og Maren Gregersdatter fra Bøstrup præstegård.

Sognepræst og provst Peder Christensen Humbles eftermæle blev, at han var "meget lærd og retsindig, et lys for sin tid." (Wibergs pr.hist. I s.619).

Her er historien om hvordan han overvandt både grasserende pest og problemer vedr. eksamensbevis for den teologiske embedsprøve.

"23. juni 1634
Om een studiosus Petrus Christierni Humblius kunde bekomme sitt testimonium publicum, effterdi hand ickon haffde været ett halfft Aar her paa Academiet.
Dog bewiste hans Privatus Præceptor Dn. M. J. Brochmannus, alt der hand Ao. 1629 kom først til Academiam, och eett halff Aar derefter pesten begyndte at grassere, haffuer hand forfoigett sig uden lands, oc der studeret halffanden Aar: Siden er hand hiembkommen, och haffuer værett Nobilium quorundam informator paa Soer Academie udi tuo Aars tidt. Huor hand ochsaa haffuer bekommen sin attestation, som Dn. D. Christianus Mathiæ, Theologius ibidem, och Dn. M. Nicolaus Schelderupius haffde subscriberet 7. Augusti Ao. 1633.
Siden haffuer hand væred Rector Scholæ Neoburgensis in Fionia, och haffuer Dn. Episcopi D. Johannis Michaelij Honestatis ipsius et Fidelitatis testimonium derpaa. Effter slig leylighed kunde ingen siunes billigt at were, att testimonium publicum skulde hannem negtes."

Kilde: Ny kirkehistoriske Samlinger ved H. F. Rørdam og T.S. Rørdam,  Andet bind, KBH 1860-62. Side 664.

Var blevet student fra Odense i 1629, 20 år gammel og blev samme år indskrevet ved Københavns Universitet som "Petrus Christierni Humblius Longlandinus". Mere om hans liv på http://www.klarskov.org/humble/peder-chr-humble-1609.htm

Venlig hilsen
lis

[Regelsen]

Hej

I første hug var der kun fogeden Stampe, men efterser.

[Lis Klarskov Jensen]

Tak skal du have, Regelsen!

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Lidt Humble-notater:

Peder Christensen Humble, præst i Hesselager kirke iflg. biskop Hans Mikkelsens dagbog:

1629, den 27. april: Tønne Friis skrev til mig, at han havde kaldet hr. Laurits Clausen Barfod til præst i Hesselager. [Hr. Anders Mand tog ind til mig og spiste til middag sammen med hr. Oluf i Lumby.]

1634, den 11. febr.: Hr. Christen i Humble henvendte sig til mig på sin broders vegne.

1634, den 13. juni: Tønne Friis' brev blev overgivet mig om valget af Peder Christensen, rektoren i Nyborg, til præst i Hesselager. Efter at han var blevet overhørt i begge provsters nærværelse, satte jeg over til Lolland.

1634, den 17. juni: I Nakskov indtog jeg frokosten hos hr. Hans. Peder Christensen, der var kaldet til præsteembedet i Hesselager, men manglede vidnesbyrd fra universitetet, sendte jeg tilbage til København og anbefalede ham til mag. Thomas Bang.

1634, den 29. juni: I Slemminge blev prædikenen holdt af Søren Jensen, der var kaldet til kapellan i Sakskøbing, og som jeg ordinerede  sammen med Peder Christensen på Mariæ besøgelsesdag i Kirkeby kirke.

1634, den 2. juli: [Jeg ordinerede i Kirkeby Peder Christensen og Søren Jensen.]

Kilde: Biskop Hans Mikkelsens dagbøger 1626-41. Ved Anne Riising og Mogens Seidelin. Odense 1991.

Venlig hilsen
lis

[Regelsen]

Hej Lis

(Oversigt over højadelige godser & godsejere efter ca. 1440)

[Skåne]: Peder Bille og Margrethe Axelsdt. Brahe 1465. Skifte mellem sønnen Axel Pedersen Bille,
svigersønnerne Sten Pedersen Gøye og Keld Nielsen Algudsen samt datteren Gertrud.
Hovedgårdene Ljungby og Saritsløv og part i hovedgårdene Vittskøvle og Klågerup med 90 gd.
(+ 14 huse og 1 gd. i forsvar) i Skåne, 2 gd. i Blekinge og Lister og 1 gd. i Halland, i alt 93 gd.

Rep. 2. r., nr 1930.

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens mulige aner

Hej Regelsen

Tak for oplysningen! Det lyder som et interessant spor, der må undersøges nærmere. Finn Holbeks hj.side har Birte Pedersdatter Bille som gift med Keld Nielsen Algudsen.

Er "Rep. 2. r., nr 1930." en kildeanvisning?


Jeg kigger for tiden i Kancelli-bøger og har fundet teksten til Blaabjergs hentydning til Erich Pedersens kone Hilleborgs klage over sønnen Hans Erichsen. Det kan være nyttigt at hele teksten kommer frem, så her er den:

17. oktober 1585 (Antvorskov)

Til Absolon Giøge og Lauritz Brockenhus. Hoslagt sendes dem en Suppliats fra Fru Hilleborg Erich Perssens Enke, hvori hun klager over, at hendes Søn Hans Erichssen ikke alene ligger hende paa Haanden i hendes Gaard, som dog er hendes egen rette Arv, fortærer og ødelægger den Armod, hun har, fører et meget utilbørligt Levnet og gør hende det allerstørste Besvær og Fortræd, men endogsaa overfalder hendes med Slag. Da Kongen ikke kan lade en saadan Opførsel gaa ustraffet hen og vil have hende som en hjælpeløs Enke forsvaret, skulle de mødes paa belejlig Tid og Sted, kalde Fru Hilleborg og hendes Søn for sig, undersøge, om sidstnævnte er skyldig eller ej, og i førstnævnte Tilfælde indlægge ham i et Herberg eller i vis Forvaring, sørge for, at han bliver dér, indtil der kommer nærmere Ordrer fra Kongen og sende denne skriftlig Besked om alt.
F. T. I. 400b.

Kilde: Kancelliets brevbøger for indre anliggender 1584-88, side 402.

Stedet for konflikten: "Gaarden" - formodentlig Stubbe(n)drup hovedgård ved Hellerup, Fyn, som Hilleborg har arvet efter ægtemanden Erich Pedersen.

Broderen Peder Erichsen nævnes af biskop Jacob Madsen som den der har aflagt ed til ham på Stubbe(n)drup hovedgård i 1588.
Biskop Jacob Madsen nævner Hans Eriksen i Svendborg 1590 med "en Boelskab hos sig", en uægteskabelig forbindelse.

Se også trådens #1051, #1107, #1109

Venlig hilsen
lis

[Regelsen]

Hej Lis

# Er "Rep. 2. r., nr 1930." en kildeanvisning?# : Ja

Bilag 25, Løgismose 1475:

Skifte af Mette Pedersdt. Presents fynske gods mellem henses tredje mand Engelbrecht
Albrechtsen Byldelsbak, dennes søn Albrecht og svigersønnerne Claus Bryske og Jørgen Daa
samt fru Mettes børnebørn af andet ægteskab med Eiler Hardenberg. Rep. 2.r. nr. 3638. -
Hertil Mette Albrechtsdatters fynske arvegods (efter år 1500), if. jordebog 1532, ed. Eline Gøyes
jordebog, p. 195-99.

Du SKAL låne: Erik Ulsig - Danske Adelsgodser i Middelalderen

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens mulige aner

Hej Regelsen

Tak for kilden!

"Cecilie Bernikesdatter Skinkel, død eft 1482. Hun levede som enke 8. august 1479, da
hun sad over skifte med Anne og Elitze Eskildsdatter (Hegle) efter Fru Karine Hr. Tage
Henriksens efterleverske. Hun blev gift med Peder Hogenskild, død eft 1472. Han var
1435 væbner og forseglede forligene i Stockholm og Vordingborg. Han forseglede 1440 i
Kolding grev Adolfs forlening med Slesvig. Han var 1447 ridder og da nærværende på
kongens retterting i København, 1450 rigsråd og nærværende ved mødet med de svenske i
Halmstad. Han levede endnu 1447, da han forseglede hyldingen. Peder Hogenskild den
Yngre havde Hagenskov i pant og levede endnu 22. oktober 1472.

Maren Hartvigsdatter Bryske, født eft 1381, død ind 1426. Hun blev gift med Brune
Erik Eriksen, død eft 1443. Til Vinstrup i Ø. Flakkebjerg H. (1423) og Hedegaard (Nørre
H., Dyrs). Han nævnes 1406 og var 1416 på Viborg landsting, 1419-26 lensmand på
Aalborghus, 1420 i rigsrådet. Han var 1423 som kong Eriks sendebud i kong Sigismunds
hoflejr i Tottans i Ungarn (Erik Erikssun von Winsdorff). Han indstiftede 1426 med 300
mark lybsk til St. Annæ Alter i Vor Frue kirke i Aalborg en sjælemesse for sin afdøde
hustru Maren Hartvigsdatter og alle sine forfædre og efterkommere, medbeseglet af hans
broder Niels Eriksen, hans svoger Gert Bryske, og Peter Hogenskild. Han skødede 1438
(Broon Eric i Hethegarthe) til sin broder Niels af Langtind al sin rettighed i Nørhædenæs
(Fjends H. Kvols S.). Han levede endnu 1443, da han skødede gods til St. Hans Kloster i
Viborg.
388040. Thomas Banner.
Børn:
i Carl Thomsen Banner, død eft 1396. Han var 1386 sammen med broderen Erik forlover
for Cort Hogenskild. 1387 var han (Carulus Thomelz) til stede ved skiftet efter Jakob
Olufsen Lunge, blandt dennes blodsbeslægtede. Han forseglde med Banner-våbnet. Han
var 1390 i Vordingborg. Han solgte 1396 alt sit gods i Guldager.
194020. ii Erik Thomsen Banner. Han blev gift med Ingerd Pedersdatter Krabbe.
Barn af Kirsten Folmersdatter Knob:
i Sylle Jørgensdatter Urne, død eft 1498. Hun levede 1498. Hun blev gift med Jep Nielsen
Algudsen, død eft 1477. Til Nedergaard. Han var 1460 høvedsmand paa Kjærstrup og
boede 1477 i Aldrup (Aasum H., Fyn).

Kilde: "Slægtsbog for Svend Schou" (1927-80), slaegtshistorie-Svendschou.pdf

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens mulige aner

Jeg læser en masse kildemateriale igennem for tiden omkring krigen med Sverige 1563-1570. En barsk tid som også må have berørt Christen Pedersens (i Humble) aner på mange måder.

Der er spor at hente her til "puslespillet", for der er en del orig. materiale (fra Rigsarkivet), der kan læses som trykt materiale. Det er uddrag af arkiverede kilder, ofte med fokus på adelen, men også med oplysninger om borgere. Rørdam har udgivet en del materiale, bl.a. fra Kancelliet. Mange kildesamlinger kan læses på nettet - og med lidt behændighed hentes ned.

Et godt supplement til de mange spredte kilde-oplysninger om krigen er "Her hviles tilsammen i rolighed." En tragisk historie med stor rækkevidde og fatale konsekvenser.
http://www.næstvedhistorie.dk/her%20hviles%20tilsammen%20i%20rolighed.pdf

www.næstvedhistorie.dk (ja, du ser rigtigt: med "æ"!) har mange interessante tilbud med lidt kildeangivelser.

1500-tallet: http://www.næstvedhistorie.dk/naestved_006.htm


God weekend
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Lidt mere om Fikkesen-slægt o. 1537/1549

Handikap og historie. Bl.a. om Margrethe Olufsdatter Grubbe gift med Theus Daa og Bodil Olufsdatter Grubbe gift med Niels Fikkesen  

Dorothy Jones fortæller den barske historie på www.næstvedhistorie.dk

"Jørgens Grubbes far, Jens Jepsen Grubbe, havde været værge for sine to niecer, Margrethe og Bodil, efter deres forældres død. Margrethe blev, af sine farbrødre, indgivet til Slangerup Kloster og hendes andel af arven til Sandbygård blev givet videre. Først i 1530-erne forlod hun imidlertid klosteret hvor hun havde været i næsten 18 år og blev gift. Manden hun havde fundet havde syg og handikappet søgt lægehjælp på klosteret og dermed mødt Margrethe. Margrethes familie blev rasende over at hun, som ansås for at være halvgammel, havde ladet sig lokke af den vanføre mand. Ved ikke at tage imod deres råd, og ved indgåelsen af ægteskabet, udsatte hun sin slægt for spot og foragt. I 1537 søgte parret at få Margrethes anpart af Sandbygård tilbage fra sin søster og svoger. Det lod sig dog ikke gøre, idet hun havde frasagt sig det ved de mange år hun havde tilbragt i klosteret.

Søsteren Bodil havde en mindst lige så usædvanlig skæbne. Da hun havde ondt i benet, lod hendes farbrødre hendes ben save af. Hun blev gift med Niels Fikkesen, som var nær slægtning til Peder Christensen Dyre på Hjelmsø, nabo til Sandbygård. Med ham fik hun børn, men måtte tilbringe resten af livet i sengen. Niels Fikkesen sagsøgte i 1549, på Bodils vegne, Jørgen Grubbe for hendes andel af Sandbygård. Arven som hans far, hendes værge, skulle have forvaltet forsvarligt på hendes vegne. Det er ikke helt nemt i dag at rede trådene ud og forstå de meget komplicerede arvesager."

http://www.næstvedhistorie.dk/sindssygdom.pdf

Jf. Fikkesen #1128 på https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,10666.msg475384.html#msg475384

Dorothy Jones har også lavet den kendte hj.side http://www.livinghistory.dk/ - Dragter på epitafier og gravsten i Danmark.

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Et godt sted at søge efter originale udgaver af trykte kilder frem til 1700: "Early European Books" http://eeb.chadwyck.co.uk/home.do  

"Early European Books følger trykningens historie i Europa fra dens oprindelse til tæt på det syttende århundrede, med faksimilebilleder i fuld farve og høj opløsning af sjældne og vanskeligt tilgængelige trykte kilder."

"Gratis landsdækkende adgang
Hvis du logger på fra Denmark, har du gratis adgang til digitaliserede bøger på Det Kongelige Bibliotek. Få adgang til denne samling.." (Den sidste sætning er et link.)

Vil du mere om

Ulfeldt-familien og se hvad f.eks. Jacob Ulfeldt også interesserede sig for og udgav:
http://gateway.proquest.com/openurl?url_ver=Z39.88-2004&res_dat=xri:eurobo:&rft_dat=xri:eurobo:rec:den-kbd-all-201002752767-001


Tycho Brahe (1546-1601), Epistolæ astronomicæ ("Astronomiske breve"), trykt på Tychos private trykkeri på Uranienborg på øen Hven og udgivet i 1596 (Lauritz Nielsen 430/USTC 302833).
http://eeb.chadwyck.co.uk/search/displayImageItemFromId.do?&ItemID=den-kbd-pil-130017582845-001&&PageNumber=11&shelfNumber=&ImageNumber=11&FormatType=fulltextimgsrc#imageOpt

Og så er der selvfølgelig Christian IV, Bartholin, Pors , Niels Bredal, Jens Pedersen Grundet ... og måske din forfader?


Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens mulige aner

Stubbendrup historie

"Ravnholt derinde i den store Maare Skov havde altid staaet i godt Naboskab til Hellerup (i Middelalderen Heldorp eller Helderop) ude i den smilende og frugtbare Egn Nord herfor, hvor tidligere Kongen havde ejet spredt Gods og hvor mangen Adelsmand havde slaaet sig ned, saaledes på Stubbendrup, Ferritslevgaard, Nørregaard, Rolsfstedgaard m. fl. En Del af disse Gaarde er tidligere nævnt. Stubbendrup kaldtes i gamle Dage Stubberup eller Stubbedrup og ejedes i 1483 af Væbneren Henrik Christiernsen og 1556 af Adelsmanden Erik Pedersen, derefter af dennes to Sønner, som solgte den til Rigsraad Jacob Ulfeldt til Ulfeldtsholm. Dermed reduceredes den til en Fæstegaard, men købtes dog 1590 af Herredsfoged Jep Lerke til Sønnen Oluf Lerke for senere at erhverves af Hellerup. Den nævnes saaledes i Frederik III's Gavebrev 1667 til Kirstine Lützov (se senere)."

Kilde: Th. Thaulow: Stamhuset Ravnholt - Nislevgaard - Hellerup's Godshistorie med særligt henblik på Herregaarden Ravnholt. København 1957, s. 79-80.

(P.S. Nogle af disse oplysninger kan også findes her på tråden i tidl. indlæg.)


Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens mulige aner

Har kigget forgæves efter oplysninger om "Væbneren Henrik Christiernsen".  Han var iflg. Thaulow nævnt ovenfor ejer af gården Stubbedrup o. 1483, men uvist om han har været i slægt med Erik Pedersen, søn af Peder Eriksen og Dorthe Hogenskild, der boede i Vejstrup o. 1498, jf. deres sigil.

Vedr. ejerskab af Stubbendrup se #1099: "Sammenlign med oplysninger for Erik Pedersen #1052, "Her kan man se, at Stubbendrups ejer Erik Pedersen havde adkomst i perioden 1538-1546. Og Peder Eriksen af Stubbendrup var som sagt søn af Erik Pedersen" https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,10666.msg464798.html#msg464798"


Lidt mere om slægten Fikkesen

Fikkesen, Anne Johansdatter (ca 1460 - før 1528)
(Fikkesen), Fikke Lauridsen (caca 1380 - før 1501) Væbner i Spejlsby på Møn, måske hospitalsforstander
(Fikkesen), Henrik Lauridsen (caca 1370 - ) Adelsmand i Danmark - ukendt
(Fikkesen, Johan (ca 1430 - efter 1500) Ridder til Broholm på Fyn
(Fikkesen), Kirstine Pedersdatter (caca 1460 - 1520 -)
(Fikkesen), Laurids (caca 1340 - ) Adelsmand - ukendt
(Fikkesen), Laurids Henriksen (ca 1400 - før 1489) Herremand til Skaftelev på Sjælland
(Fikkesen), NN (caca 1490 - før 1520)
(Fikkesen), NN Fikkesdatter (ca 1440 - )
(Fikkesen), NN Lauridsdatter (ca 1420 - 1468 -)
(Fikkesen), Oluf Pedersen (ca 1460 - før 1520) Herremand til Skaftelev på Sjælland
(Fikkesen), Peder Lauridsen (caca 1430 - 1520 -) Væbner til Skaftelev på Sjælland

Kilde: http://www.danbbs.dk/~stst/slaegt_adel/surnames.htm#U

jf. #1127 og #1193 m.fl.

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens mulige aner


Oplysninger om Algud-slægt iflg. et manuskript af John Bison

"435232  MATTIS ERICSSÖN MUNK  af Egsmose, Væbner (Sparre-Våben) [A-kilde].

Født før 1400 [A-kilde].
Døbt
Konfirmeret
Død
Begravet
Far se anenr. 870464 Eric Munk [A-kilde].
Mor
Biografi:
Det kan være svært at afgøre hvilken slægt Mattis nedstammer fra, da der er flere muligheder, blandt andet: Peter Munk (Sparre) til Bjersjöholm ved Ystad 1367-87 og Iver Munk (Sparre) 1386 [A-kilde].
Men kan også være af de adelige Munk familier (De Vinranke-Munk'ers ældre Linie) da der nævnes en: Niels Jensen Munk af Rinds herred død efter 1364, Jens Nielsen Munk af Slet herred død efter 1408, og Erik Jensen Munk af Ning herred død efter 1409 [B-kilde].
se fælles biografi.

?

Født
Døbt
Konfirmeret
Død
Begravet
Far
Mor
Biografi:
Hendes slægt har haft gods i Blekinge [A-kilde].
Hun er datter eller søster til væbner Kiell Nielsen "Algudsen" 5/5-1454 [A-kilde].
se fælles biografi.

Fælles Biografi:
1400 var Mattis, væbner [A-kilde].

Fælles Børn:
Eric Mattissön Munk, af Fjärlöv, frälsemand se anenr. 217616.
Christina Mattisdatter Munk frälsekvinnan, død 22/3-1498, gift med frälsemanden Sevid Ingemarsson til Malltorp, Kinne herred, Västergötland, hun førte process mod hendes egen søstersøn Mattes Tagesön Balk [A-kilde].
? Mattisdatter Munk, gift med væbner Tage Lagessön Balk til Skepparslöv 1403-1459 [A-kilde].
? Mattisdatter Munk, gift med Erland Gere [A-kilde].
Birgitta Mattisdatter Munk, gift med væbner Eric Pederssön Urup til Ugerup 1439-1488 [A-kilde].

Kilder:
A-kilde, Breve 1994- fra Tor Flensmarck, Graagården i Vä, S-291 65 Kristianstad. brevene findes hos slægtsforsker Kurt Dalby Pedersen.
B-kilde, Danmarks Adels Årbog."

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Jacob Ulfeldts salg af Stubbendrup o. 1590 til Lerche-slægt

Jf. #1195.
Oplysninger iflg. et manuskript af John Bison (inkl. kilder)

"JEP LÆRKE af Havndrup, Herredsfoged over Nyborg & Vindinge herred (C & G).
 Født ca. 1520.
 Død 1592 i Havndrup (B & G).
Begravet i Hellerup kirke (B).
 Far muligvis Mads Lærke kirkeværge i Hellerup på Fyn.

Hans farfar nævnes som Peder Lærke boende i Ferritslev i 1495 (G).
se fælles biografi.

KAREN ABRAHAMSDATTER.
 Død muligvis 1579.
Biografi:
Hendes bror er muligvis Ridefoged Knud Abraham 1578-1616 Eskelund Gislev (N).
se fælles biografi.

Fælles Biografi:
1561 udnævnes han som Herredsfoged i Nyborg by, af lensmanden på Nyborg Slot (C)
1578 opsatte han en dørhammer på sin ejendom i Slotsgade 17 Nyborg, hvorpå stod "FRYCTE GVD LEF CHRISTELIG ELSKE DIN NESTE FORVDE SVIG DA FAAR DV GLÆDE Y HIMMERIG JEP LERKE I HAFNDRVP 1578" (A).
1579 nævnes han som Herredsfoged i Vinding herred, og som boende i Hudevad på Rolsted, ejede en mølle ved Hellevad bæk Hellerup sø, muligvis beliggende ved Stubbendrupgård.
Ligsten der havde stået i Hellerup kirke i 1774, og hvorpå havde stået "Jeppe Lerke i Haudrup 1592, Herredsfoged Peder Lerke i Haudrup død 1609", men ved et besøg i kirken i 1991 kunne man ikke læse et eneste bogstav (B).

Fælles Børn:
Anna Jepsdatter Lærke, født ca. 1540, død efter 1570, antagelig viet med Anders Hansen fæstebonde i Feritslev (G & O).
Mads Jepsen Lærke, født ca. 1550, død 1608 Borgmester i Nyborg.
Oluf Jepsen Lærke, født ca. 1570, død ca. 1634/40 Fæstebonde i Ravendrup.
Peder Jepsen Lærke, født før 1580, død 1609 i Haudrup begravet i Hellerup kirke, Herredsfoged i Vindinge herred (B).

Kilder:
A, Dørhammer (Nyborg Museeum).
B, "Danske Atlas" af Erik Pontoppidan 1774, bind 6 side 697 (LAK).
C, "Lorentz Petersen & Anna Maria Buchwald 1945 efterslægt" side 169-172 (FRB).
D, Fynske Samlinger bind VII siderne 302 1878.
E, Trap Danmark bind 13 side 919.
F, Repertorium diplomaticum regni danici mediævalis rk. 2 bind 4 fol. 206.
G, "Slægten fra Ferritslevgård (med efterkommere efter Peter Salomonsen)" 1955-56 Dansk Slægtsforskning i Fredericia (i privat eje hos Kirsten Hansen, ... Svendborg).
H, Danmarks gamle personnavne 1964 (Universitets Biblioteket).
I, Jacob Madsen's Visitatsbog -1606 pg 94 210.
J, Samlinger til Fyens historie og topografi 7 og 9.
K, Svendborg amts årsskrift 1916.
L, E. Kølpin Petersen's Slægtsbog 1945.
M, "Historiske meddelelser over Eskelund" af P.Lindegård 1910.
N, Sv. Larsens sedler (LAO).
O, Gudme herreds tingbog side 48 dateret 12/3-1640.



OLUF JEPSEN LÆRKE Fæstebonde i Ravendrup.
 Født ca. 1570
 Død ca. 1640 (B)
 Far Jep Lærke herredsfoged i Nyborg & Vindinge herred.
 Mor Karen Abrahamsdatter.

KAREN ABRAHAMBSDATTER  til Havndrup, Nyborg (B).
 Død før 16/4-1640 (B).
 
Fælles Biografi:
Fra 1590 var han fæster af Stubbendrupgård (Søllinge sogn Vindinge herred) (C & D).
1598 bliver han antaget som kirkeværge til Søllinge kirke.
23/5-1609 beskyldtes han for at havde stjålet en økse
30/1-1611 nævnes Oluf Lerche i Stubbedrup, da han havde en retssag imod sig (A & E).
1616 til 1640 var han ejer af Eskelund pr. Gislev (gl.målsgård) (D).
1633 fik Kgl. Mayst. forordninger (B).
12/3-1640 foretoges der skifte efter Oluf Lerche fra Ravndrup (Gislev sogn), her i nævnes bl.a. hans fædrene gård der lå i Havndrup, arvingerne efter ham var: Hans Jensen i Nyborg (gm/Maren Pedersdatter Lerche), Ana Ibsdatter, Johan Lerche, Jacob Lerche Raad(mand i Nyborg), Knud Lerche (Provst i Nysted), Mads Lerche (Præst i Hillested), Rasmus Lerche, Hans Jensen (Drucken rådmand i Maribo), Per Jensen, Jep Asmussen, Hans Nielsen (A & B).
16/4-1640 havde afdøde Oluf Lerche og afdøde hustru Karen Abrahamsdatter bortsolgt deres fælles ejendomme Havndrup og Nyborg og ...?, derefter blev gjort udlæg i boet og løsøre som er Eskelundgårds bygning (B).
15/3-1646 nævnes Oluf Lerche som død og forhenværende selvejerbonde i Ravndrup (G).

Fælles Børn:
Det vides ikke med sikkerhed om han havde nogle børn, men i følge skiftet nævnes der ingen børn.

Kilder:
A, "Fynske Rådsaristokrati i det 1700 århundrede" af S.V.Larsen bind II siderne 244, 251, 255 og 270 (KGB).
B, Gudme herreds tingbog 12/3-, 16/4- og 23/4-1640 s. 48-51b & 79a-b (LAO).
C, Fynske samlinger VII/302 1878.
D, Trap Danmark bind 13 siderne 835 & 919.
E, Vindinge herreds tingbog 30/1-1611.
F, Fynbo Landsting 23/5-1609.
G, Kancelliets brevbøger, Fr 4360 (RAK)."

Oplysningerne er stillet til rådighed af John Bison, dokumentarist v. LAS, senere RA.

Venlig hilsen lis

[Regelsen]

Hej Lis


Har du fået fat i: Danske Adelsgodser i Middelalderen?