Fritz Bloch, fødtomkring 1860, søn af Jørgen Th Bloch og Vilhelmine Cecilie Tamm

Startet af Flemming Batting, 30 Apr 2016 - 14:47

Forrige emne - Næste emne

Flemming Batting

Min efterlysning tager udgangspunkt i et familiebillede taget omkkring 1880, jfr. http://www.arkiv.dk/vis/1155368
Sønnen Fritz står øverst til venstre sammen med sin hustru Grethe - men jeg har ikke ikke "mødt" Fritz og/eller han kone, før end jeg ser dem på billedet. De "optræder" ikke i familien fx ved FT, som forlover eller fadder.
Er der nogen, som kan finde hans fødsel etc - på billedet ser han ud til at være "en af de yngste" - derfor skriver jeg omkring 1860!
Til billedet resp familien har jeg følgende kommentarer:
Kilde: Billede fra Rynkeby Sogns Lokalhistoriske, som skriver, at optagelsen billedet er fra ca 1880,  men det må være nyere, idet datter Marie først bliver gift i 1889 og på billedet synes hendes mand (f 1866) ældre end 14 år!
Forældrene:
Jørgen Theodor Bloch (f 17.03.1817 i Rynkeby og dør 07.06.1892 i Fredensborg) og Cecilie Wilhelmine Eleonora Bloch, f Tamm (f.05.02.1826 Rendsborg) - de bliver gift i Rendsborg omkring 1848.
Deres børn:
Theodor Carl Christian Bloch f. 24.04.1854 Citadel sogn (gift med Juliane 1881)
Marie Jacobine Augusta Henriette Bloch f.07.10.1861 Rendsborg (gift i 1889 med Aldolf )
Emma Bloch f. 1853 Fredericia – ugift i 1890  og bor hos forældrene i Hillerød
Otilia Frederikke Christiane Bloch f. 23.01.1850 Assens (gift i 1873 med Collin)
Fritz (søn gift med Grethe)  – Problem – kan ikke findes*
Ida Vilhelmine Elisabeth Sofie Bloch f. 1848 Rendsborg (gift i 1873 med Hans O V A Jensen)
+ bror Johannes Nikolai er f. 20.06.1828 i Rynkely
Følgende mangler på fotoet: Sønnen Friederich Marius Julius Bloch, f. 15.12.1859 Rendsborg – død 16.12.1897 i Hillerød – gift i 1883 med Betty Marie, hvor Frederik i KB angives "fotograf i Nykøbing paa Falster".

På forhånd tak
Flemming Batting

Asger Berg

Hej Flemming
Min første tanke: Kan Fritz ikke være Friedrich? "Fritz" er jo almindeligt kælenavn for Frederik/Friedrich, og de skulle jo ellers være helt jævnaldrende brødre. Det passer ikke med hustrunavnet  "Grethe", men det har du jo heller ikke fundet bekræftet i en kirkebog, så vidt jeg forstår det.... Har jeg misforstået sagen?
Mvh
Asger
Med venlig hilsen
Asger Berg

www.hillerødlokalhistoriskeforening.dk
Hillerød Lokalhistoriske Forening

Flemming Batting

Hej Asger
Det har jeg også tænkt - men jeg har tjekket KB i Hillerød flere gange inden jeg skrev "efterlysningen" i forum - det eneste jeg ikke har "tjek på" er,  hvad der står i KB i Rendsborg, hvor han bliver født.
I KB Hillerød ved
Vielsen: KB Hillerød 1871-1890 opsl 168 nr 13
Død: KB HIllerød 1895-1899 opsl 209 nr 20
- står Frederich resp Frederik, se vedl. skærmbillede.
Da familien har ""turneret" mere end et internationalt cirkus, har det været mig umuligt at finde evt konfirmationer. Det er ikke usædvanligt, at familien "glemmer" at få registreret og døbt deres børn - bl.a. er en datters fødsel i Fredericia umuligt at finde (for mig)!
Men på en anden side -  der er jo heller ikke nogen garanti for, at Fritz er hans søn!
Hilsen
Flemming Batting

[vedhæfting slettet af admin]