Det officielle stamtræ for vikingekongerne ???

[Jan B. Hansson]

Tak Finn

Sådan kan/bør det gøres

[Arne Lago von Kappelgaard]

Hvis man er interesseret i den danske uradel som sådan, eller fordi man har aner til de kredse, så kan jeg varmt anbefale at læse Personalhistorisk Tidsskrift 97. årgang (1977), 16 rk.5/1, s-227-241, en artikel af H.Erik Olesen: " Den gamle danske uradel, dens oprindelse og nulevende efterkommere."
Her opremses slægter, hvor man med "sikkerhed" kan føre dem tilbage til den gamle jydske kongestamme, og derfra til næsten alle Europas herskerslægter, og selfølgelig til kejser Karl den Store også kaldet Pater Europae "Europas Fader."

Ønsker man at komme videre fra Europas Fader til det 5.  århundredes Frankrig, så læs Kristian Lauritsen: "Dronning Margrethe IIs forslægt-også de hidtil mindre kendte slægtslinier!," (Slægten 2000)s.315, og Hviderne s.324-329, linier som nok selv en Finn Holbek kan godkende, angående kilder.
Er man kommet så langt, så læs Erich Brandenburg: "Caroli Magni Progenies-Die Nachkommen Karls des Grossen," bd.10 (1964-Frankfurt am Main).

Fra samme tidsskrift årgang 107, 1987:2, s.179-197, en artikel af afdøde Knud Prange: "En middelaldergenealogs glæder og problemer."

Er man havnet i familiekredsen af hertugerne af Nørrehalland, så prøv Gunnar Lunau fine lille skrift: "Huset Nørrehalland," i Meddelelser fra Dansk-Skaansk Forening (1956), s. 7-16, samt Heraldisk Tidsskrift nr.48 bd.5/1 (1980-1983) s.345-349.

Med genealogisk hilsen

Arne Lago von Kappelgaard - "Og dog"

[Jens Yde]

Jeg gad godt vide, om Gorm og Harald boede inde midt i Aarhus, hvor teatret ligger i dag.

Jeg vil gerne anbefale vedføjede link. Den er lavet af fagfolk og omhandler vikingetidens Aarhus. Her er et uddrag, så du er fri for at gennemsøge et helt bibliotek.

Vikingerne lagde skibene til kaj, hvor der i dag langs åen er cafeer og restauranter på stribe.

Aarhus var en vigtig by for vikingetidens konger - både som handelscenter og militærbase. Kongerne stod bag byens fæstningsværk og havde deres egen kongsgård ved Viby.

Den første vold omkring byen blev bygget i første halvdel af 900-årene. Et omfattende voldbyggeri krævede så stor en arbejdsindsats, at det næsten kun kunne være kongen, der havde magten til at sætte det i værk. Sandsynligvis var det den første konge i vores kongerække, Gorm den Gamle.

Beskyttelse af byen og dens handel var i høj grad i kongens egen interesse. En stor del af kongens rigdom kom nemlig fra skat på den handel, som foregik i byerne.

Kongens tilknytning til Aarhus blev endnu mere tydelig med Gorms søn, Harald Blåtand. Han stod bag den omfattende udbygning og forstærkning af byens forsvar i sidste halvdel af 900-tallet - og sikkert også byens første kirke.

Gorm og Harald boede formentlig på kongsgården i Viby, når de var i Aarhus. Den har sandsynligvis ligget, hvor Viby Skole ligger i dag. Kongens marker lå mellem kongsgården og byen på det sted, der stadig i dag hedder Kongsvang.

Aarhus' indbyggere og handlende var beskyttet af  fæstningsanlægget, der bestod af en høj jordvold med en palisade på ydersiden. Vandløbene omkring byen fungerede som naturskabte voldgrave. Den første befæstning blev bygget i første halvdel af 900-tallet, muligvis i år 934.

Ca. 50 år senere blev befæstningen kraftigt forstærket og volden gjort mere end dobbelt så bred. Denne gang er museumsfolk ret sikre på, at det er kong Gorms søn og efterfølger, Harald Blåtand, som står bag. Kong Harald opførte nemlig flere borge rundt omkring i Danmark i denne periode - de såkaldte ringborge.

http://www.hum.au.dk/moesgaard/vikingemuseet/vikingebyen.htm

[Jan B. Hansson]

Hvor jeg finder vikinge perioden er facinerende.

Arne:

Tak igen for dine henvisninger. Du må have en stor bogsamling og har læst den.
I mit indlæg, burde jeg ud over trådens emne, have skrevet at fokus vil være vikinge perioden, som den må være oplevet set med danernes øjne - forskningen om samtiden, ledere og konger. Også hvad danerne må have haft kendskab til der foregik udenfor deres territorium, opnået gennem ægteskabs-alliancer, samhandel, religion og krige.

Jens Yde:
Tak for at du også peger på Aarhus, som må være have været vigtig i de tidligste bydannelser i vikinge perioden. Aarhus blev et center for religiøs magt, når Adaldag i 948 indvier biskopper i Slesvig, Ribe og Aarhus. Siden vikingetiden, i mere end tusind år, har en meget indbringende samhandel været stude m.m. ned gennem Jylland til Nordtyskland. Har familiebeskrivelse fra midten af 1800 der fortæller om denne handel fra Haurum . Denne historiske side hører med sammen med kongerne og plydringstogterne. Moesgaard Museum har jeg haft fornøjelsen at besøge flere gange.

[Arne Lago von Kappelgaard]

Jan B. Hansson !
Tak-men de fylder efterhånden ret meget.

Den gang for ca.1000år siden, rejste kongerne meget. De skulle se til deres besiddelser, mægle i stridigheder, og slå oprør ned, samtidig med at de drog i viking.
Jeg vil tro, at stednavne hvor "Kongsgård" optræder, der har kongen haft et sted og overnatte. I Jylland:
Ribe, Aarhus (Aros), Aggersborg, Jelling, Ribe, Slesvig/Hedeby, og på Fyn Odense og Gudum, og Sjælland: Slagelse/Trelleborg, Tissø, Lejre/Roskilde, Ringsted, Tissø, København, Lund, og der er sikkert mange flere.

Med genealogisk hilsen

Arne Lago von Kappelgaard - "Og dog"

[Jan B. Hansson]

Arne,

Ja, I vores hverdag er der vist mange ting at takke vikingerne (eller deres forfædre) for.

Det er som du har nævnt by- og stednavne og store bygningskonstruktioner i landskabet, men det er også administrative inddelinger som Syssel, Herred og Sogn, anvendt til at styre og uddeligere ansvar i et ordnet samfund.

Det er Birketing med Birkeret hvor der blev afsagt dom og straf, samt ikke mindst ejendomsret til jord, med en opdeling af vikingerne i "Godsejer, Adelig, Ridder" og de jordeløse, der igen kunne opdeles i håndværkere, købmænd, fæstere og treller. Læg dertil et skriftssprog som Runer

http://videnskab.dk/kultur-samfund/isoleret-folk-i-sverige-brugte-runer-helt-op-i-1900-tallet

Prøv at se dette link fra Jens Yde om Aarhus 980 - (parcelhuskvarter var min første tanke)

http://www.hum.au.dk/moesgaard/vikingemuseet/boliger.htm

At alt det allerede var på plads for 1000 år siden tegner et noget mere nuanceret indtryk af "De vilde vikinger"

[Arne Lago von Kappelgaard]

Jan B. Hansson !

Det ligner godt nok et moderne parcelhus kvarter, ret utroligt trods 1000 år. I øvrigt faldt jeg tilfældigt over en artikel "Vinkel på vikingetiden," af Mette Boritz, etnolog, ph.d., museumsinspektør på Nationalmuseet/Center for Formidling, som på s.104 som indledning skriver:

"Det slår aldrig fejl. Når sommersolen står højest på himlen, og turister befolker
gader og stræder i København, er der altid et par turister, der interesseret spørger
Nationalmuseets informationsarbejdere om, hvor de kan finde vikingerne. Her tænker
de ikke på den del af Oldtidsudstillingen, der omhandler vikingetiden – næh, de
vil gerne møde de rigtige vikinger, de levende af slagsen. For ligesom man i USA
kan tage til reservatet og møde den oprindelige befolkning, indianerne, så har nogle
amerikanere en forestilling om, at vikingerne også må være derude et sted. Pligtskyldigt
forklarer museets personale, at vikingerne selvfølgelig ikke findes. Vikingerne
er ikke en eller anden oprindelig eller særlig etnisk befolkningsgruppe, som kan
opsøges eller besøges. Vikingerne findes ikke længere, og man kan endda gå så
langt som til at hævde, at de aldrig har eksisteret som en gruppe af særlige mennesker,
der kan adskilles fra andre mennesker i andre perioder og tidsaldre. Faktisk
kan man argumentere for, at ordet 'viking' er misvisende at bruge om personer, idet
ordet oprindeligt blev brugt i betydningen 'at drage ud', enten som handelsmand eller
som kriger. Man var ikke viking, man drog i viking."

Jeg mener det er helt ude i skoven, at man belærer de unge mennesker med sådan noget sludder. De etniske danskere stammer for største delens vedkommende fra disse brave mennesker. Danskerne er mere i slægt med hinanden, end nogen genealog nogen sinde vil kunne udrede.

Det svarer til, at man vil sige, at de ægyptiske koptere ikke er efterkommere efter de gamle ægyptere, der byggede bl.a. pyramiderne. Skrev til hende, men fik en sludder for en sladder. Mig bekendt, var betegnelsen vikinger møntet på svenskere, nordmænd og danskere, og de havde asatroen som fælles tro. Disse 3 lande har indtil for ganske nylig, haft nogle af verdens mest homogene befolkninger, ergo er det sludder hun siger.

Arne Lago von Kappelgaard - "Og dog"

[Arne Lago von Kappelgaard]

Måske har dette interesse for nogle.

Tidslinie:
År 908-917-923: Gorm (Hardeknudsøn fødes??? (1)

År 934: Gorm er konge, da den tyske kong Henrik I angriber sydfra (Hedeby), og Widukinds krønike (skrevet før 968) oplyser, at Henrik besejrede en kong Gnuba, der dengang sad i grænseområdet ved Hedeby, og det falder helt i tråd med, hvad vi ved, bl.a. fra runestene. (2)

År 935: Adam af Bremen oplyser, at Harald Gormsøn regerer i 50 år, d.v.s. til år 985! Men den gode Adams oplysninger skal ikke altid tages for gode varer. Roskilde-krøniken kan oplyse, at Gorm og Harald på et tidspunkt var samkonger

År 958/959: Nordhøjen (Thyras høj)opføres ved Jelling, og muligvis rejses den lille Jelling-sten.

År 959: Den senere kong Svend Tveskæg fødes?

År ca.960: kong Harald Gormsøn kaldet Blåtand, går over til kristendommen, og kirke formentlig opført.

År ca.965: Stor Jelling-sten rejses.

År 968: Byggearbejder på Dannevirke.

År ca.970: Sydhøjen (Gorms høj) færdiggøres.

År 974: kejser Otto II  besejrer ved Hedeby/Slesvig (Thietmar af Merseburg) kong Harald Gormsøn, der ville frigøre sig fra tysk afhængighed og skattepligt.

År 980-981: Trelleborg ved Slagelse bygges.

År 983: kong Harald Gormsøn generobrer Hedeby tilbage (ifølge Thietmar), men snarere er der tale om Svend Haraldsøn kaldet Tveskæg. (3)

År 986/987: Harald Gormsøn dør i landflygtighed (Wollin?), og begraves måske i Roskilde.

År 988: biskop Adaldag dør, og Adam af Bremen oplyser, at oprøret mod kong Harald Gormsøn fandt sted i bispens sidste tid, men da hans embedsperiode var 51 år, så kan Harald vel være afgået ved døden en 8-10 år før (968-980 !) eller også året før (987!).

År 1013: Svend Haraldsøn Tveskæg erobrer England.

År 1014/3.2.: Samme Svend dør i Gainsborough/England ca.55 år gammel..

År 1016: Svends søn Knud Svendsøn kaldet den Store bliver konge i England, konge i Danmark 1018 og Norge 1028.
I år er det så 1000 år siden, at Knud Svendsøn kalden "den Store" kunne sætte sig på den engelske trone.




De ældste kilder fra denne periode, er oplistet efter alder:
Biskop Thietmar af Merseburg (ved Leipzig), 1013-1018.


Skrift om dronning Emma, kaldet "Æresskrift for Dronning Emma" på dansk med titlen "Kong Knuts Liv og Gerninger eller Æresskrift for Dronning Emma", oversat af M.Cl.Gertz (1896), 73 sider. Emma var herugdatter fra Normandiet, og i sit andet ægteskab gift med Knud den Store og altså svigerdatter til Svend Tveskæg. Skriftet er forfattet (ca.1040) af en munk fra Sct.Bertinus klosteret ved Sct.Omar i N-Frankrig. Skriftet har meget positivt at sige om kong Svend Haraldsøn, bl.a. at han forstærkede og udbyggede sine lejre, muligvis de såkaldte ringborge eller/og ved Dannevirke!


Adam af Bremen, skrev ca.1070.


(1)-Disse fødeår er sat ud fra det skelet man fandt i Jelling kirke, og som officielt skulle være Gorms, selvom ikke meget taler for det. Man kan bare tage de årstal man har for hans søn, sønesøn og sønnesønssøn eller for hans dattersønner i Norge.

(2)-Hvilke landskaber kong Gnupas rige omfattede og hvor langt det gik op i Jylland, det er et åbent spørgsmål. Var hans slægt (kong Oluf) en gren på den gamle kongestamme?

(3)- Bygget på runesten fra Hedeby, hvor kong "Svends drenge" nævnes som dræbt ved et slag.

Da nordhøjen er den først byggede (958/959), er det vel ikke urimeligt at sige, at den skulle rumme dronning Thyre og så senere kong Gorm. Den betegnes også som (Dronning Thyres" høj, hvad man så kan lægge i det. Denne høj har rummet et gravkammer.

I 960erne bygger man så sydhøjen, der er færdiggjort år 970, men som ikke rummer nogen grav!
Hvorfor sætter man et så stort arbejde i gang, for ingenting? Man gør det vel ikke, for at skabe ligevægt/symmetri i hele anlægget! Det må have været meget arbejdskrævende, og er et imponerende ingeniør arbejde, med de redskaber man dengang havde til rådighed.

Med genealogisk hilsen

Arne Lago von Kappelgaard

[Jan B. Hansson]

Hej Arne

I dit forrige indlæg gav du igen en værdifuld dokument henvisning:

http://natmus.dk/fileadmin/user_upload/natmus/undervisning/dokumenter/Vinkler_paa_vikingetiden_Vikingeantologi_undervisning.pdf

Enig i at svaret kunne have været at vi er mange spillevende efterkommere af vikinger. Men vi er midt i et opgør med den politisk korrekte periode, hvor jeg håber resultatet bliver at unvisning, forskning og formidling bliver sat mere fri, så vi igen må være taknemmelige for vores arv og nation fra forfædrene.

Dit næste indlæg med vikinge tidslinien interesserer mig meget og vil gerne låne fra den til dette formål:

Til at supplere vore slægtstræer med samtidigheds historie er Mogens C. Fenger (nordiskeaner.info) og mig selv (xuri.dk) gået sammen i et projekt om at lave en tidslinie der fokuserer på hvad danerne historisk har være vidne til på eget territorium og det der skete udenfor.
Vi har etableret visning af tidslinien på vores TNG web site, en databasetabel til at opbevare begivenhederne, samt en skabelon for den enkelte begivenhed, bestående af hvornår (år/periode), hvor (nationalt/Internationalt), hvad (titel og sammenfatning med billede) og links til udvalgte steder hvor findes yderligere oplysning om begivenheden.

[Arne Lago von Kappelgaard]

Jan B. Hansson !

Jeg har været på loft, og fundet en stor artikel frem fra Jyllands-Posten ("Gåden i Jelling") "Viden" 13. juli 2008 s.10, hvor avisen udspørger Klavs Randsborg, professor i arkæologi på KU om de mange problemer vedrørende Jelling, Gorm og efterfølgerne Harald Gormsøn og Svend Haraldsøn.

Jeg kan ikke gengive det hele, men han skriver: "I øvrigt er den mand, som man fandt i kirken, ikke så gammel, som man tidligere antog. Det er snarest en  mand på højst 4o år."
Han tvivler på at det er Gorm, men snarere sønnen Harald som Knud Krogh fandt i 1978. Ifølge Randborgs hypotese er Harald født omkring 935, og er 25-30 år da Gorm dør, og selv dør han af sine sår omkring 970-971 knap 40 år gammel, hvis det skal stemme med skelettet i kirken.

Jeg mener det er en umulighed, grundet at Harald Gormsøn Blåtand havde en søn (Erik Haraldsøn) der blev dræbt år 950, og 2 sønnesønner (Henrik + Reginald Eriksøn) der samme år blev dræbt. Det er muligt at knægten Harald var fremmelig, men det er en umulighed. Og Haralds bror Knud Gormsøn blev selv dræbt i år 940. Der er virkelig kaos i de årstal.

De to historieskrivere Dudo og Flodoard omtaler en Haigrold, Dacias konge (Harald, Danmarks konge), der ved 944/945 kommer den myrdede (år 942) hertug Vilhems mindreårige søn Rikard (I) til hjælp. Denne Haigrold er af flere omtalt som Harald Blåtand! (Erling Albrectsen: "Dudo-Normandiets Historie under de første Hertuger," Odense Universitetsforlag 1979 bl.a. s.123.
Jeg har svært ved at se, at en mindreårig knægt på 9-10 år leder en stor styrke af erfarne krigsfolk, for at komme sin slægtning i Normandiet til hjælp. Altså kan det ikke være Harald man fandt, og da det ikke er hans far, hvem pokker er det så?

Da det formentlig er kong Harald Blåtand der nævnes som leder af hjælpestyrken i 944/945 - muligvis samkonge med Gorm - så har han formentlig været mindst 30 år (måske mere), så født ca. år 915, så faderen Gorm er født engang sidst i 800-tallet.

Til de lange vinteraftener:
Steen Hvass: " De kongelige monumenter i Jelling," (2000).

Om hele anlægget, se Steen Hvass: " Jelling- monumenterne-deres historie og bevaring," (2011, Kulturarvstyrelsen), kan ses på nettet: http://slks.dk/fileadmin/user¬_upload/kulturarv/publ

Med genealogisk hilsen

Arne Lago von Kappelgaard - "Og dog"

PS. I øvrigt fandt man endnu et skelet i kirken, jeg mener under alteret, som man endnu ikke har undersøgt. Skelettet er ældre en den nuværende kirke, som er fra 1100-tallet, men østsiden stammer fra en endnu ældre oprindelige stenkirke, d.v.s. at kirkens nuværende kor var kirkeskibet.

[Jan B. Hansson]

Tak Arne

Som en start har jeg flettet din vikinge tidslinie ind i TimeLine projektet - resultatet kans ses her:

http://xuri.dk/Genealogy_Beta/index.php

Enten ved tryk på tids menuerne på billedet af vinkingegården på Island eller den samlede tidslinie som en menu under Guide menuen øverst til højre.

En ting er at få relevante events (hændelser) med i en kort udgave noget andet er denne tråds mange store tekster. Her har jeg tænkt mig at teksterne placeres i PDF filer, som der så linkes til fra relevant event.

[Jan B. Hansson]

Til alle i tråden

På mit website

http://xuri.dk/Genealogy_Beta/index.php

er der nu under tidsliniens begivenhed for 793 - 1066   Vikingetiden lavet et link:

Vikingetiden - Udvalgte referencer til websteder og udgivelser (PDF)

Her er en genvej der giver samme PDF fil:

http://xuri.dk/assets/tng/tl_pdf/Vikingetiden-Udvalgte-referencer-til-websteder-og-udgivelser.pdf

Dette er en første udgave lavet som et forsøg på at samle oplysninger her fra tråden, plus suppleret med mange jeg har fundet. Har ikke sorteret så det er en blanding af populære og oplysende/lærerige referencer.

Er ikke igennem alle referencer nævnt i tråden.

[Arne Lago von Kappelgaard]

Hej Jan !

Fine referencer, men varierende lødighed. Det skæmmer lidt, at man under "video/Gorm den Gamle/ You Tube" kan høre en Ebbe Preisler/ Finn Rasmussen fortælle, at Gorm var den første der samlede Danmark, det er lodret forkert, da landet i perioder var samlet i 7.-8.-tallet.
Endvidere at Gorm byggede trelleborgene, men Trelleborg/Slagelse er dendro-dateret til 979/980, mindst 20 år efter at samme Gorm døde (958 ?), ifølge skelettet i Jelling.
Det fortælles også, at Gorms fader Hardeknud var søn af Sigurd Orm-Øje/Snogøje, og sønnesøn af kong Regnar Lodbrog. Disse oplysninger bygger på islandske slægtsrækker, og vi ved jo, at disse mennesker havde styr på deres forfædre, men men, desværre ingen egentlige beviser, "kun" sagaerne og så en del bøger fra vores egen tid, hvor næsten samme slægtsrække er opstillet, senest i SIDEN SAXO fra i år.
Samme slægtsrække, og det endda med endnu 4 generationer, er opstillet i det store værk "Genealogisk-Historiske Tabeller over De Nordiske Rigers Kongeslægter (København 1856) s.5.

Med genealogisk hilsen

Arne Lago von Kappelgaard - "Og dog"

[Jan B. Hansson]

Hej Arne og andre interesserede

Jeg er helt med på at der er varierende lødighed i referencerne. Jeg har ikke online i min hukommelse en reference, som den du er i besiddelse af, der gør at jeg allerede i informations indsamlings fasen vil give mig af med at frasortere, men jeg noterer meget gerne dine kommentarer til referencerne. Dem der lever op til lødighed er det lige så vigtigt at angive.

I min søgning er jeg stødt på dette link om danernes sagnhistorie, hvor der er en PDF fil der kan downloades.

http://www.gedevasen.dk/danerne.html

Har på fornemmelsen er der er en udflydende grænse, overgang, hvor sagn bliver til mere dokumenterbar historie. Når vi kommer længere tilbage i tid hvor vores egne kilder tørrer ud, så kommer vi til de perioder hvor historikerne anvender ord som antagelig, sandsynligvis, måske som er svær at placere ind på en sandsynligheds skala

Endeligt oplever vi at historien ikke er færdigskrevet, men den sagtens kan ændre sig med nye opdagelser og at der altid har været modstand mod ændringer.

[Arne Lago von Kappelgaard]

Hej Jan, kom i går hjem efter nogle dage i Jylland, bl.a. Jelling. Til din tidstavle kan oplyses følgende:

ca. 950 - Gorm rejser sten (lille Jelling-sten) over sin hustru Tyre, så hun er formentlig død 948/950?

år   958/959 - Den 760 meter lange bro over Ravning Enge/Vejle Ådal bygges.

ca.965 - Nordhøj (Tyres høj) færdiggøres.

år 968 - Det 1.4km lange palisade (træmur) der omkranser Jelling-området (12.5 hektar, svarer til 19 fodboldbaner) bygges, er blevet dendrodateret.

med genealogisk hilsen

Arne Lago von Kappelgaard

[Jan B. Hansson]

Arne - Igen mange tak for dit bidrag som jeg har opdateret tidslinien med - kan ses enten på Vikingegaardens menuer eller under menupunktet Guide:

http://xuri.dk/Genealogy_Beta

Tidslinie projektet er et samarbejde med Mogens i Australien:

Til at supplere vore slægtstræer med samtidigheds historie er Mogens C. Fenger (nordiskeaner.info) og Jan B. Hansson (xuri.dk) gået sammen i et projekt om at lave en tidslinie der fokuserer på hvad Danerne historisk har være vidne til på eget territorium og det der skete udenfor.

Har lige læst om Harald Blåtands Slægt - en artikel i Siden Saxo Nr. 1 2016 af Troels Brandt
Det er meget spændende læsning om hvordan historien kan have set ud som bliver interessant at følge op på i takt med nye fund i Lejre.

Er i gang med Danmarks Historie Bind 3 700-1050 skrevet af professor Peter Sawyer (udg. af Gyldendal og Politiken). En ting der slår mig med forundring er at dendrodatering viser at flere km. af hovedvolden i Danevirke er der anvendt tømmer fra 737-38. En anlægsopgave bestående af 30000 egetræer og 80000 m3 jord. Samtidig har magthaveren i 726 anlagt Kanhavekanalen (800 m lang, 11 m bred) tværs over Samsøs smalleste del. Kanalen er beklædt med træ. Kong Angantyr ved vi fik besøg i 710 af Sankt Willibrord. Der er også fund der bekræftiger et stort slag på Samsø i 728. Det begynder at tegne et billede af den styrke danerne allerede besad i starten af år 700

[Arne Lago von Kappelgaard]

Hej Jan !
At den store runesten i Jelling fortæller, at den Harald "-sig vandt Danmark al ...," skal man ikke tage bogstavelig. Han har nok gensamlet landet, som for første gang her til lands blev kaldt "Danmark," også kaldet "Danmarks dåbsattest."
Okay, det er så første gang, at vort land i hjemlige kilder bliver betegnet som "Danmark," men det rækker langt videre bagud, hvis man går til udenlandske kilder (800-tallet) , bl.a. til de frankiske rigsannaler.

Vores land har været delt flere gange, fordi forskellige arvinger/grene af kongeslægten stræbte efter kronen, og bekrigede hinanden! Hvor søgte man ly? Sverige eller Tyskland/Frankrig.

Kong Valdemar Knudsøn den Store kunne også betegne sig som den der samlede Danmark, idet landet jo blev delt i tre kongedømmer, nemlig delt mellem Sven-Knud-Valdemar Knudsøn (den Store)!


Hvis man gider at læse de gamle årbøger/annaler fra Frankrig/Tyskland/England igennem, så må det også være evident, at det der var det oprindelige Danmark, det var Jylland til Ejderen, Fyn, Sjælland med øerne, Skåne og måske dele af Norge.

At Danmark har verdens ældste flag (Dannebrog), men "-vi kom jo også først," som heraldikeren Sven Achen sagde engang. Alle Danmarks konger/dronninger har siden kunne føres tilbage til gamle Gorm, bortset fra Magnud den Gode (1042-1047).

I første halvdel af 700-århundrede, bliver store anlægsarbejder sat i gang i Danmark, bl.a. :
Ribe anlægges, Kanhave-kanalen graves, Dannevirke anlægges, Sjellebro, en stolpevej syd for Randers anlægges, Nybro Enge, en 57 meter N/S-gående vej af stolper anlægges, så JA, sådanne store arbejder har krævet en stærk og central kongemagt, og et område der har været samlet og følt sig som et hele.
Omkring 200 år efter var der også tronstridigheder, og en konge rister runer, og skriver at han vandt sig alt Danmark, og han anlagde store og imponerende anlægsarbejder, men om han også var ophavsmanden til de såkaldte trælleborge, det må stå hen, selvom "Kongernes Jelling" gør alt for at tilskrive ham dem, men der er berettiget tvivl, for ingen aner hvornår han døde, det er et gæt.

Med genealogisk hilsen

Arne Lago von Kappelgaard - "Og dog"

[Jens Yde]

Hej

Der findes meget få kilder fra dengang, men som er blevet til 1000 versioner sidenhen... Er der et sted hvor det officielle slægtstræ for Gorm den Gamle findes.
På forhånd tak

Hold dig fra de 1000 fusere.

Hvis du har mulighed for det, så aflæg et besøg på oplevelsescentret i Jelling og studér den væg, der giver et professionelt og halvofficielt  bud på Gorm og hans efterslægt. Der går busser til stedet, og der er gratis entre. Gorm den Gamles søn Harald Blåtand døde i 987, muligvis i 986, mens Gorms anetavle derimod  fortaber sig i fortidens engelske tåger.

Knud J. Krogh, arkæolog og mangeårig inspektør ved Nationalmuseet, forestod udgravningerne i Jelling kirke i 1970'erne og skrev for en del år siden et par digre, sagligt oplysende værker om Jellings historie, udgravningerne og Gorm.

Skelettet - og åbenbart hele skelettet inklusive tænder - blev genbegravet i Jelling kirke i 2000, og der er  museumsfolk, som ønsker "Gorm" gravet op igen med henblik på at studere resterne med nye analysemetoder, ikke mindst for dna.

[Jan B. Hansson]

Lidt nyt til sommeren:

Claire

- du startede tråden med spørgsmålet: Er der et sted hvor det officielle slægsttræ for Gorm den Gamle findes

Her på Kongehusets hjemmeside er hvad vi vel godt kan betegne som et officielt stamtræ for efterslægten til Gorm den Gamle. Det kan siges at være blåstemplet. Her er hele 2 rekonstruktioner:

Kongerækken:  http://kongehuset.dk/monarkiet-i-danmark/kongerakken

Stamtræet:    http://kongehuset.dk/stamtraeet


Jens Yde

- du har flere gange opfordret til at besøge oplevelsescentret i Jelling

Den opfordring har jeg fulgt og det resulterede i oplevelsesrig dag. På din opfordring tog vi billeder af bla. væggen med stamtræet fra GDG op til nutiden.

Fik en længere snak med en tilknyttet historiker og spurgte om, hvordan det kan være at historiker har så svært ved at give bud på forslægten til GDG. Svaret var af hensynet til den enkelte historikers renomé afstår han fra at offentliggøre et bud på forslægten udfra de nuværende kilder. I takt med at  der opdages nye håndfaste fund (som mønter i York) der kan bruges som fixpunkter, stiger chancen for at historikerne får mod til at slippe den sikre endestation - runestenen i Jelling.

Så er det godt at der er andre der har mod på at lave bud på logiske rekonstruktioner udfra skriftlige kilder, så historikeren ville på min anbefaling læse artiklen "Harald Blåtands Slægt" af Troels Brandt i Siden Saxo NR.1 2016 udgivet af Rigsarkivet.


Med alt ovenfor nævnte som baggrund, har jeg besluttet at opslitte mit website Vor Slægts Historie i 2 dele (de nye links er opdateret i signaturen):

1 - Vor Families Historie: http://xuri.dk/Genealogy_Fam

2 - Danernes Historie:     http://xuri.dk/Genealogy_Dan
Under Danernes Kongeslægt er de 3 nævnte slægtstræer meget bevidst opdelt i før/efter GDG. Et tryk på teksten viser udgiverens hjemmeside og et tryk på kongekronen viser min rekonstruktion af dataene i forslægts- eller efterslægtsdiagram hvor det er muligt at vælge antallet af generationer der vises og i hver af boksene giver diagram-ikonerne mulighed for at navigere rundt i hele diagrammet (pegende nedad = efterslægt, mod højre er forslægt med personen i boksen som proband)

God sommer

[Jens Yde]

Så er det godt at der er andre der har mod på at lave bud på logiske rekonstruktioner udfra skriftlige kilder, så historikeren ville på min anbefaling læse artiklen "Harald Blåtands Slægt" af Troels Brandt i Siden Saxo NR.1 2016 udgivet af Rigsarkivet.

God sommer

Jeg har læst artiklen og prøvede at tælle, hvor mange personnavne* fra oldtiden, der optræder i den. Jeg nåede til 78, hvoraf mange var ukendte for mig. At give et referat af artiklen vil jeg ikke påtage mig.

Min opfattelse er, at Troels Brandt  tilhører en kreds af københavnere, der forsøger at få placeret Gorm den Gamle og hele hans familie i Lejre og Roskilde.

*eksempelvis Enni-Gnub, Blæja, Helge den Hvasse, Aud/Ød, Asfrid, Loddenknud.

[Arne Lago von Kappelgaard]

Hej Jan!
Det er mig umuligt at fremdrage rækken for GDG  formodede forslægt! Det fremgår desværre ikke rigtig, hvordan kong Christian I er forbundet med den gamle kongestamme, bortset fra, at han var gift med den tidligere konges (Kristoffer af Bayern) enke, Dorothea af Brandenburg, der er datterdattersdatter af Ingeborg Valdemarsdatter (g.m. Henrik I af Mecklenburg) en søster til dronning Margrethe den II.

Kong Christian Is adkomst til tronen, går gennem kong Erik V Kristoffersen Klippings datter Richiza/Rigitze g.m. (1293) Niels, fyrste af Werle - datter:

Sophie af Werle g.m. (1314) Gerhardt/Gert den Store også kaldet "den Kullede greve, hertug af Sønderjylland, som bekendt dræbt i Randers 1340 af Niels Ebbesen - søn:

Heinrich/Henrik II kaldet "Jern-Henrik" (der Eiserne), greve af Holsten - søn:

Gerhardt VI greve af Holsten, dræbt 1404 i Ditmarsken - datter:

Heilwig/Hedevig grevinde af Holsten g.m. Dietrich/Didrik "den Lykkelige" (der Glückliche) greve af Oldenborg og Delmenhorst - søn:

Kong Christian I, der således i 6. led stammede fra Erik Klipping.

Med genealogisk hilsen

Arne Lago von Kappelgaard - "Og dog"

[Jan B. Hansson]

Hej Arne

Anden halvdel ser du hvis du ved Dorothea af Brandenburg trykker på hendes efterslægt for at se begge hendes ægtefæller, da hun som du nævner var gift med 2 konger: Christoffer 3. af Bayern  og  Christian 1.

Et andet forhold er at Kongerækken er minimalt bånd af efterslægten. Stamtræet er et noget bredere bånd hvor lidt mere er taget med.

I kongerækken fandt jeg Kong Harald 3. var med i teksten, men ikke vist i diagrammet, så han er tilføjet af mig (og jeg må tilstå hans halvbror Valdemar Sappi som muligvis er min ane). Men ellers har jeg tilstræbt at være kildetro overfor Kongehuset.

Men sig endelig til hvis jeg ikke har fået det helt korrekt med.

[Jan B. Hansson]

Hej Jens Yde

Om der er en agenda bagved artiklen kan jeg ikke afgøre.

Det vil være rart om historikerne kom på banen, da der er et stort behov for at kende denne historiske periode.

I Jelling var der et bogudsalg med så mange bøger om vikingeperioden og jeg fik at vide de kun havde en brøkdel af hvad der er udgivet. Så der kan opstå mange udgaver af historien.

Andre videnskabs grene har en meget anvendt metode hvor der konstant udtænkes eller forfines nye teoretiske modeller og så løbende ved undersøgelser enten at forkaste eller lade den overleve ved at bekræftige med fundne konstaterede fixpunkter. Og der gives ofte Nobelpris for teorier der ser ud til at ramme rigtigt.

Indenfor den historiske gren, ser det for mig ud til, at man ikke vil give et bud før alle historiker er enige om facitlisten. Og på trods af dette så ændrer historien sig alligevel. Historien er ikke færdigskrevet.

[Arne Lago von Kappelgaard]

Hej igen Jan!
Vil prøve når tid gives, at kigge det nærmere efter.

Kan man nu fæste lid til det der  er nedfældet i gamle tavler og sagaer!
Jeg vil sige det sådan som den store islandske historiker Snorre Sturlason (1178-1241) skriver i fortalen til Heimkringla: "I denne bog har jeg ladet nedskrive gamle beretninger om de høvdinge der herskede i Norden og som har talt dansk, således som jeg har hørt berette af kyndige mænd, ligeledes gengiver jeg deres slægtsrækker, som jeg har fået dem meddelt. En del af disse findes i stamtavler, hvor konger og  andre højættede mænds slægter er nedskrevet, andre er nedskrevet efter gamle skjaldekvad og viser om fortidens hændelser. Selv om man ikke ved om de er sande, så har kloge og  kyndige mænd før os anset dem for at være sande".

Måske kan man gennem de gamle sagaer, føre Gorms slægt længere tilbage, og vi ved jo, at islændingene gik meget op i genealogier, og ifølge Snorri, var han godt inde i Gorms slægt, og hvad der lå forud for ham.
Snorri fortæller en historie, hvor Harald Knudsøn (Guld-Harald) søn af Gorms søn Knud Gormsøn (Danaast) kommer til sin farbror (i Jelling?) kong Harald Gormsøn Blåtand, og kræver sin del af den fædrene arv – altså kongeriget – hertil svarer Harald sin nevø vredt: "-at aldrig har nogen mand krævet at kong Gorm, hans far, at han skulle blive halvkonge i danerriget, ej heller af hans far Hardeknud eller af Sigurd Orm i Øje eller Regnar Lodbrog, (se Kirsten Møller: "Vikingeætten-brudstykker til et mønster",s.45 (1997).

Med genealogisk hilsen

Arne Lago von Kappelgaard - "Og dog"

[Jan B. Hansson]

Korrektion til:

I kongerækken fandt jeg Kong Harald 3. var med i teksten, men ikke vist i diagrammet, så han er tilføjet af mig (og jeg må tilstå hans halvbror Valdemar Sappi som muligvis er min ane). Men ellers har jeg tilstræbt at være kildetro overfor Kongehuset.

Skal være:

I kongerækken fandt jeg Kong Valdemar 3. var med i teksten, men ikke vist i diagrammet, så han er tilføjet af mig (og jeg må tilstå hans halvbror Valdemar Sappi som muligvis er min ane). Men ellers har jeg tilstræbt at være kildetro overfor Kongehuset.