Maren Knudsdatter, Asbo, Bække sogn, gift med Anders Risbøl. 1600-tallet

[Jytte Duholm]

Kære alle!

Maren Knudsdatter (nævnt mellem 1653 og 1682) og hendes første to mænd, Anders Christensen Risbøl og Hans Christensen Kirkeby, har tidligere været genstand for en længere diskussion i dette Forum:

http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,423362,425016

Mit spørgsmål går på, hvor Maren Knudsdatter kom fra?

I 1653 lånte Maren og Anders Risbøl 120 sletdaler til Jep Jensen Starup i Kolding mod pant i en ejendom. Efter Anders '  død førte Marens anden mand, Hans Christensen Kirkeby, sag om de 120 sletdaler, og jeg undrer mig over, at der nævnes personer fra Kærbøl i Farup sogn (Ribe herred, Ribe amt). Mon det er slægtninge til Maren? Eller til Anders Risbøl? Kan man mon finde bevis for det?

24 år senere gik Maren på aftægt i Refsgaard i Egtved sogn hos en vis Christen Nielsen, som i aftægtskontrakten hende 'moster'. Hvordan mon det skal forstås?

Jeg er klar over, at dette bliver en svær nød at knække, for kilderne er sparsomme i 1600-tallets Farup, men hvem ved: Måske findes den rygende pistol alligevel et sted ☺

Venlig hilsen

Jytte Duholm

Uddrag af Kolding byfoged og Jerlev herreds tingbog følger herunder:

2/3 1653.

(46)

** Jep Jensen Starup, borger her sst, kendtes for sig sin hustru Ellen Pedersdatter og deres arvinger skyldig at være Anders Christensen Risbøl i Asbo sin hustru Maren Knudsdatter og deres arvinger 120 sletdaler, og derfor pantsætter Jep Jensen hans hus, beliggende i Kolding i Lusbygade imellem salig Morten Tomasen Noes hans gård ved den østre side og Just Mortensens gård ved den vestre side


(91)

25/9 1661.

** Jens Troelsen, indvåner her sst, med fuldmagt af Jens Jepsen skomagersvend, barnfødt her sst, hans vegne havde 14/8 sidst forleden i rette ladet kalde efter en varsels seddel, dateret Viborg landsting 3/7 1661 salig Jep Jensen Starup, fordum borger i Kolding, hans arvinger samt kreditorer og deres arvinger for vurdering, tilbud og dom, som Jens Jepsen skomagersvend agter at lade forhverve på hans salig fars ejendom i Kolding liggende for sit matrimonium, han pant for i har. varselsmænd hjemlede at have givet salig Anders Risbøls børn og Knud Christensen Windfeld i Kærbøl, deres værge, samt Hans Kirkeby i Asbo, som har salig Anders Risbøls hustru, item Anders Hansen i Gesten på hans hustrus vegne, og saggav efter efterskrevne indlæg, at Jens Jepsen har ladet stævne alle hans salig far Jep Jensen Starup hans arvinger og kreditorer imod hvis lovmål, han på hans salig fars ejendom for hvis pant, han deri har, agter at lade forhverve, i hvilken ejendom har efter pantebrevs formelding for hans matrimonium 130 sletdaler samt 7 års efterstående rente, beregnet at bedrage 54 sletdaler, som beløber sig tilhobe 184 sletdaler, og formener at samme ejendom ham for ejendom at være berettiget, dateret Kolding 14/8 1661 Jens Jepsen egen hånd. herhos i rette lagde Jens Troelsen efterskrevne pantebrev her af bytinget 28/2 1638 formelder, at Jep Jensen Starup, borger i Kolding, har været over kontrakt anlangende hvis arv, hans søn Jens Jepsen efter hans salig mor Kirsten Bertelsdatter kunne være tilfaldet, med hans farbror Peder Jensen Starup, borger her sst, hans samtykke på hans vegne, da udlovede Jep Jensen at give hans søn 130 sletdaler med pant i det hus, som hans far Jep Jensen købte af Peder Mogensen Buch, liggende vesten heri Kolding imellem Torben Poulsens og hans børns gård ved den vestre og den gård, Anders Simonsen Dover ibor, ved den østre side. item i rette lagde Jens Troelsen efterskrevne tilbudsvidne her af tinget 14/8 sidst forleden. herimod mødte Hans Christensen Kirkeby i Asbo og fremlagde hans efterskrevne svar, at Jep Jensen samme hus til salig Anders Risbøl af Asbo og hans arvinger har pantsat for 120 sletdaler 2/3 1653, og da kendt samme sit hus fri for al anden pant, og dermed, som en ærlig mand ikke egner eller vel anstår, salig Anders Risbøl og sine børn og arvinger falskeligt besveget dem deres penge fra. endvidere er der ikke givet så lovligt varsel til Knud Pedersen i Kærbøl, eftersom han bor i hertugdømmet udenlands, formener derfor ikke nogen dom at udstedes. dateret Kolding 28/8 1661 Hans Christensen Kirkeby egen hånd. desligeste i rette lagde Hans Christensen efterskrevne kopi af et pantebrev af bytinget 2/3 1653, at Jep Jensen Starup, borger her sst kendtes, for sig sin hustrus hustru Ellen Pedersdatter og deres arvinger af sand vitterlig gæld skyldig at være Anders Christensen Risbøl i Asbo hans hustru Maren Knudsdatter og deres arvinger 120 sletdaler, og derfor pantsatte hans hus, liggende i Kolding i Lusbygade imellem salig Morten Tomasen Noes hans gård ved den østre side og Just Mortensens gård ved den vestre side. da efter forberørte lejlighed og eftersom befindes Jens Jepsen hans pantebrev anlangende hans mødrene arv ældre at være for nogen andre, vidste byfogden ikke rettere derpå at kende, end Jens Jepsen samme pant bør at nyde for ejendom for sin vurdering, om det ikke af arvingerne eller kreditorerne efter tilbudsvidne lovligt efter recessen inden 8 ugers forløb bliver indløst.

(Kilde: Kolding Byfogeds Tingbøger, 1645 - 1701, fra Bjarne og Kirstin Nørgaard-Pedersens CD, 2010)

138b:

For retten fremstod Anders Hansen af Asbo på sin moder Maren Knudsdatters vegoe og irettelagde en skriftlig kontrakt af Christen Nielsen i Refsgård udgiven til Maren Knudsdatter ibidem:
Kendes jeg underskr. Christen Nielsen i Refsgård, at eftersom jeg har fæstet den halve gård i Refsgård, da er jeg således for accorderet med min kære moster Maren Knudsdatter og hendes tiltagne lavværge Anders Hansen i Asbo om hendes aftægt: at da skal jeg, Christen Nielsen, give årligt, så længe min kære moster lever, nemlig til hver Martini 3 tønder rug og 2 tønder byg. Noch lover jeg at forskaffe godt, forsvarlig jord at så 3 skp. boghvede i. Derforuden lover jeg at forskaffe boghvede til jorden at beså jorden med. Noch derforuden skal jeg give min kære moster en halv god fedenød af det bedste, jeg selv slagter, samt en halv fedesvin eller penge derfor efter hendes fornøjelse, noch 2 fedegrise årligt af de bedste, som står på min sti. Noch derforuden lover jeg at holde hende på min foder seks får, som ikke skal dø, og skal min moster selv beholde, hvad yngel deraf kan komme, og det selv på hendes egne foder. Noch at forskaffe min kære moder 4 skp. humle og to skp. salt, og skal jeg forskaffe min moster  4 fag hus forsvarlig med alting og derforuden forskaffe hende nødtørftig ildebrand; og skal jeg holde min kære moster 2 gode køer på foder, som ikke skal dø, og noch skal min kære moster have fri forlov og tilgang til kværn og køll (?) og bryggerredskab, korn til mølle og fra mølle samt til kirke og købstæderne, hende og det (der?) at føre. Og dersom min kære moster ikke med mig overskr. og underskr. på min kost (?) kan forliges, da forpligter jeg mig og mine arvinger at forskaffe min kære moster hendes aftægt årligt, som forskr. står, og holde hende det hendes livstid uden skade og skadesløs i alle måder. Til vitterlighed har jeg min egen hånd og mærke underskr. og venligen ombedet velagt og velforstandige mand, Bertel Jensen herredsfoged, og Søren Pedersen i Amnitsbøl og Las Poulsen i Refsgård med mig til villerhed (!) aty underskrive. Datum Refsgård d. 19. juni 1682, CNS, Søren Pedersen egen hånd, til vitterlighed, Bertel Jensen, til vitterlighed efter begæring Nis Jepsen, efter begæring Anders Hansen.
Og stod Anders Hansen tillige med Christen Nielsen til vedermålsting med hverandre.

(Johs. Linds afskrift af Jerlev herreds tingbog 1681 - 82 på hjemmesiden www.geltzer.dk)

[Søren Agersnap]

Jeg har også hæftet mig ved de nævnte personer i de to kilder og har uden held prøvet at finde mere om dem. Anders Christensen Risbøl er formentlig vokset op på Esbjerg-kanten, så det er ikke usandsynligt, at han har kunnet finde sig en kone fra Kærbøl. Men jeg kan heller ikke finde hans svigerfar.

Hilsen. Søren

[Jytte Duholm]

Kære Søren!

Tak for din respons. Det var heldigt, at du – en af debattørerne i den oprindelige tråd om Anders Risbøl – stadig er aktiv. Jeg har faktisk ledt efter dig (på Facebook!), men heldigvis så du mit indlæg her! Det er takket være dine oplysninger i den gamle tråd, at jeg nu har kunnet forbinde min ane – sognefoged Anders Andersen i Vester Gesten (ca. 1670 – 1733) – til Risbøl-slægten.

Nej, det ser sort ud med hensyn til at finde Maren Knudsdatters herkomst. I princippet kunne den Knud Christensen Windfeld, som nævnes i skiftet, være hendes far eller en fætter, men uden kilder er det svært at bevise.

I alt fald tror jeg, Maren må være datter af en person i 'den højere bondestand', for Anders Risbøl selv var  foged og søn af en herredsskriver, og hans første hustru kom også af en familie med flere fogeder, kirkeværger etc.

Apropos Anders Christensen Risbøl: ...  I 1688 døde Anders' niece, Hylleborg, i Kolding og arven tilfaldt hendes slægtninge på moderens, Mette Christensdatter Risbøls, side. Det fremgår af følgende skifteuddrag, som for nyligt kom på www.brejl.dk:

262 Hylleborg Hansdatter Risbøl i Kolding. 24.2.1688, fol.61.
E: Jens Christensen. A:
1) moster Sofie Christensdatter g.m. Niels Hermansen/Termandsen (de første bogstaver dækket på filmen)
2) moster Dorthe Christensdatter g.m. Peder Sørensen i Esbjerg
3) søskendebarn Maren Pedersdatter g.m. Hans Andersen i Strandby
4) søskendebarn Christen Pedersen Risbøl
5) søskendebarn Mathias Pedersen Risbøl
6) søskendebarn Søren Pedersen Risbøl
7) søskendebarn Jørgen Pedersen Risbøl
8) søskendebarn Anders Pedersen Risbøl
9) søskendebarn Mads Ebbesen i Hovborg
10 søskendebarn Peder Ebbesen i Hovborg
11) halvsøskendebarn Jacob Andersen i Gesten
12) halvsøskendebarn, død. 1B:
a Maren Dinesdatter i Ovslund (Overlund?)
13) halvsøskendebarn g.m. Iver Lauridsen i Gesten
14) halvsøskendebarn g.m. Anders Hansen i Gesten
15) halvsøskendebarn g.m. Jørgen Smed i Gesten.
(Kolding Byfoged
Skifteprotokol
1681 - 1701
B 74 – 200)

Hvordan skal man fortolke søskendebørn/halvsøskendebørn? Kan det mon betyde, at Hylleborgs mor, Mette Christensdatter Risbøl, og Anders Christensen Risbøl havde samme far, men ikke samme mor?

Venlig hilsen

Jytte

[Søren Agersnap]

Kære Jytte.

Jeg har tænkt det samme og er i gang med at skrive spørgsmålet til Erik Brejl (sammen med et par rettelses-forslag - Sophie Risbøls mand hedder Clemendsen til efternavn, og Ovslund kan være Okslund i Lindknud sogn). Det betyder formentlig, at Anders Risbøl er søn af Christen Risbøls første kone og dermed ældre end de andre søskende (han er også den først døde). Dermed mister vi Maren Thomasdatter og hendes forældre som aner. Og vi får en ny opgave med Christen Risbøls første kone. Så der er mere at lede efter i de sparsomme kilder.

Bedste hilsner.

Søren

[Henning Jørgensen]

Kære Søren og Jytte

Jeg tilslutter mig fuldt jeres teori, om at Anders Christensen Risbøl er søn i Christen Pedersen Risbøls første ægteskab. Denne teori er ganske nyt, men ingen skifter modsiger tilsyneladende teorien. Der skal dog siges, at i et skifte efter Peder Christensen Risbøl i Hjerting (indført i Skads Herreds Tingbog 15. jan. 1678) blev Jacob Andersen i Gesten betegnet som fuldt søskendebarn til Peder Risbøls børn, hvor skiftet i Kolding ville betegne dem som halv-søskendebørn. Da skiftet i Kolding skelner mellem helsøskendebørn og halvsøskendebørn, må det være denne der står til troende.

At Anders Christensen Risbøl nok var den ældste af Christen Risbøls børn fremgår flere steder. Bl.a. var han gift før 1639. Anders Risbøls første kone var ret sikkert ikke Maren Knudsdatter, men en datter af Steffen Poulsen i Bække. Ifølge en sag fra Skads Herreds Tingbog i 1639 begærede Steffen Poulsen i Bække og dennes børn arv efter Oluf Thomsens afdøde enke i Tranberg, Årre Sogn. Oluf Thomsen og hustru havde haft en datter, som var gift med Steffen Poulsen. Anders Christensen Risbøl i Asbo blev nævnt, og set i sammenhængen var hans kone en datter af Steffen Poulsen i Bække - hendes navn er dog ikke nævnt i sagen. Formodentlig var han mindst 30 år på det tidspunkt. Senere var han gift med Maren Knudsdatter. Det er dog næppe muligt at konstatere, om der var børn i hans første ægteskab, men Jacob Andersen var helt sikkert søn i Anders Risbøls ægteskab med Maren Knudsdatter.

Med venlig hilsen

Henning Jørgensen

[Søren Agersnap]

Kære Henning.

Tak for dit tankevækkende indspark. Jeg har ikke svaret før, fordi jeg skulle overveje og undersøge konsekvenserne af dine oplysninger. Det er klart, at Anders C. Risbøl har været gift før med en Steffensdatter. Du konstaterer, at det ikke er til at vide, om der har været børn i det ægteskab. Vi ved, at Anders C. R. efterlader sig mindst fire børn: Jacob i Gesten og tre døtre i samme sogn: Maren, som var gift med Jørgen Nielsen Smed, to unavngivne døtre, gift med henholdsvis Anders Hansen og Iver Lauridsen. Det kunne være, at nogle af døtrene var af første ægteskab. Det ville betyde, at jeg (og måske også Jytte) skulle prøve endnu en eftersøgning efter ukendte aner.

Efter hårdt arbejde med kildeafskrifter (begyndt fra den forkerte ende) nåede jeg til det skifte, som går forud for Jyttes citat fra Jerlev herred (Lind):

Onsdag den 28. juni 1682:
Stævning til Anders Hansen i Vester Gesten, Jakob Andersen og Jørgen Nielsen ibidem, Iver Lauridsen i Øster Gesten, Niels Jepsen i Nagbøl, Dionis (?) Iversen i Ouslund og Anders Hansen i Asbo imod skifte efter den sal. karl Christen Hansen, som boede og døde i Refsgård, som Christen Nielsen i Refsgård agter at tage beskrevet. - Vurderingsmændene Las Poulsen i Refsgård, Søren Jensen i Rugsted, Søren Thomsen og Niels Madsen i Tudved: De var den 19. juni forsamlet i nærværelse af herredsfogeden og hans velbårenhed Hoglissous fuldmægtige Augustus Asmus Leytzou samt herredsskriveren, efter lovlig opkrævelse, i den sal. karls afdøde bo i Refsgård imellem hans efterladte moder, søskende, arvinger og kreditorerne. Overværende var moderen Maren Knudsdatter og tog sig til lavværge Anders Hansen i Asbo. Noch overværende var Iver Lauridsen i Øster Gesten, Anders Hansen i Vester Gesten, Jørgen Nielsen ibidem på deres hustruers vegne, Jakob Andersen ibidem på egne vegne, Niels Jepsen i Nagbøl på hans hustrus vegne. Og da befandtes boens middel, som efterfølger: ... ... Summa summarum bedrager boens middel sig penge 265 slettedaler 14 sk. danske. - Bortskyldig gæld: Først fordrede hans velbårenhed Hogledsous fuldmægtige at være skyldig til deres husbond af det gamle fæste, som sal. Christen Hansen har udlovet, penge 44 slettedaler, landgilde i indeværende år,10 rdl. Noch berettede den sal. karls moder Maren Knudsdatter, at der skal restere 2 kvartalers skatter, er 4 slettedaler 1 mk. Gårdens brøstfældighed blev takseret og forfuskede udi det allerringeste at kunne repareres for 30 slettedaler. Mikkel Jensen af Limskov fordrede på sine egne og Knud Nielsens vegne af Kolding 30 slettedaler, som arvingerne vedgik. Noch berettede Maren Knudsdatter at være skyldig til Knud Nielsen af Kolding, som hun selv har udtaget med den sal. menneske, 3 slettedaler. Noch at være skyldig til Anders Hansen i Vester Gesten 7½ mark. Niels Nielsen resterer af sin løn for forleden år 4 slettedaler. Folkeløn til dato i indeværende år: til en tjenestekarl 8 slettedaler, en pige 3 slettedaler, en dreng 1 (?) slettedaler. Præsten for ligprædiken 3 slettedaler, degnen 2 mk. Blev bevilget til de 6 vurderingsmænd hver af dem en ordt, er 9 mark. Rettens betjente blev bevilget foruden efter forordning 2 slettedaler, skriveren 2 slettedaler. - Summa bortskyldig gæld, brøstfældighed medberegnet tilsammen in summa 149 slettedaler 8 sk. Og derforuden er Maren Knudsdatter arveligen tilfaldet efter sal. Niels Videsen efter skiftebrevs indhold af dato ___ , nemlig anslagen i penge 149 slettedaler. Så dette forn. hendes arvepart samt bortskyldig gæld, som af stervboen først og fremmest bør at udtages, beløber sig 307 slettedaler, og boets middel ej sig så højt kan tilstrække, efterdi den ikkun penge 265 slettedaler 14 sk. Så når gælden bleven betalt, kommer enken Maren Knudsdatter til at restere af hendes indførte arv, som boen ej kan tilstrække, penge 33 slettedaler 2 sk. - (Der foretages udsættelse af bohave, kvæg, korn m.m. til kreditorerne). Bliver så igen til den anden lod til Maren Knudsdatter (udsættelser). Maren Knudsdatter kommer til kort på sin tilfaldne arv efter sin sal. husbond Niels Videsen, efter skiftebrevs indhold, 33 sldlr.2 mk, og af de oversblevne 116 sldlr 6 sk. blev enken bevilget af sin lavværge Anders Hansen i Asbo, at hun måtte optage af ovenmeldte middel 20 sldlr. til at købe sig klæder for til hendes fornødenhed. Bliver så igen af hendes midler, som hendes værge annammede, anslagen udi penge: 96 sldlr. Noch blev enken tilspurgt, om den sal. karl havde penge, sølv eller hvad være (vare?) det være kunne, som kunne vurderes, at hun da ville lade fremvise, hvor hun da straks tilbød nøgle og lås, at de dem kunne forese, og ved højeste ed berettede, at det var hende ej bevidst at være andet det ringeste i nogen måder. - Hvorefter Anders Hansen i Asbo var tingsvidne begærende.

Heraf fremgår, at alle døtrene var Maren Knudsdatters (måske en mere, Niels Jepsens kone fra Nagbøl, som så ikke har efterladt sig arvinger). Vi skal altså ikke ud at lede efter en ny ane. Hvis Anders C. Risbøl har haft børn med sin første kone, har de ikke haft arvinger, viser de senere skifter.

En ny overvejelse: Hvorfor hedder Anders Risbøls eneste voksne søn Jacob? Det er et navn, som ikke tidligere findes i familien. Kan det være, at en Knud og en Christen er død tidligere? Eller har Maren Asbo tidligere været gift med en Jacob, som derfor burde have et opkald? Eller har Anders i sit første ægteskab haft en afdød søn, Jacob?

Vi kan aldrig løse en gåde, før der er mindst en mere.

God weekend til jer (min begyndte mandag morgen)

Hjertelig hilsen. Søren

[Henning Jørgensen]

Kære Søren

Flot at du fandt dette skifte, og det afklarer spørgsmålet vedr. efterkommere i første ægteskab. Ligesom dig har jeg haft overvejelserne omkring navnet Jacob, og navnet har naturligvis en årsag, men om den nogensinde bliver fundet, er en anden sag...

Det er det, der er så fascinerende ved slægtsforskning. Hver gang man finder en brik til puslespillet, så er man nødt til at finde endnu flere, som passer sammen med denne.

Med venlig hilsen

Henning Jørgensen

[Jytte Duholm]

Kære Henning og Søren!

Tak for jeres indlæg.

Før jeg startede denne tråd, var jeg også igennem processen med at afgøre, om N.N. Steffensdatter eller Maren Knudsdatter var min ane. Jeg nåede frem til samme resultat takket være det fantastiske skifte, du henviser til, Søren.

Det er på sin vis lidt ærgerligt, for N.N. Steffensdatters aner er kendt nogle generationer længere tilbage. Til gengæld er Maren Knudsdatter efterhånden noget så usædvanligt som en kvindelig ane 'med kød på'. Hendes tredje ægtemand, Niels Videsen, som omtales i skiftet efter Christen Hansen, optræder også ofte i Anst og Jerlev herreds tingbøger. Blandt andet er der et længerevarende skifte efter ham, hvor Maren igen deltager. Det har du sikkert set, Søren?

Jeg har i ugens løb været på biblioteket for at låne de fem bind af Skast herreds tingbog, som kun foreligger i bogform (så vidt jeg da ved). Som du nævner, Henning, omtales Anders Christensen Risbøl  her 1639 i den arvesag, som beviser, at han var gift med en Steffensdatter. På det tidspunkt boede han i Asbo i Bække. I 1636 og 1637 optræder en Anders Christensen bosiddende i Risbøl i Vorbasse flere gange på tinge - ikke som foged, som jeg vist kom for skade at sige tidligere, men som repræsentant for diverse bedsteborgere i Ribe og en enkelt gang som kreditor. Er det mon 'vores mand'? Kan man konkludere, at Anders giftede sig med en Steffensdatter i Asbo i Bække sogn omkring 1638?

Venlig hilsen

Jytte

[Søren Agersnap]

Kære Jytte og Henning.

Tak for jeres opfølgning.

Jeg har også været på biblioteket for at låne de fem bind + det uundværlige registerbind, og så lige nogle spændende bøger på samme hylde (min rygsæk var meget tung). Det er utvivlsomt den samme Anders Christensen Risbøl, der senere boede i Asbo, omend redaktøren af registeret ikke omtaler ham under efternavnet Risbøl, men kun under stednavnet, selv om det eneste tidspunkt, hvor han kaldes "Anders Christensen i Risbøl" er 15.3.1636. Han har altså tjent penge som hjemmeboende ved at arbejde som prokurator. Det spændende for mig er, at en af dem, han repræsenterede i retten, Margrete sal. Peder Baggesens, også er min ane. Det er tankevækkende, når to aner har mødtes hundrede år, før de blev besvogret.

Vi må videre med puslespillet.

Bedste hilsner. Søren

[Søren Agersnap]

Kære Jytte og Henning.

Jeg formoder, at I ikke er kommet videre.

Men for at tråden ikke skal gå helt i stå, vil jeg komme med et par perifere oplysninger.

Det drejer sig først om Niels Jepsen i Nagbøl, som deltog i skiftet efter Christen Hansen på sin kones vegne. Hun er af Mette Knudsdatters andet ægteskab og hedder Birgitte Hansdatter. Jf. Anst herreds tingbog torsdag den 29. april 1675 (Lind):
Niels Jepsen i Nagbøl, et lovbudsvidne. - Jep Jepsen af Vork og Hans Jepsen fremlagde et landstingsvarsel til Niels Jensen, barnefødt i Nagbøl, som med polakkerne i sidst forleden fejdetid her af landet udrejste, enten han findes inden eller udenlands, for at påhøre lovbud, som Jep Jepsen og Hans Jepsen, barnefødt i Kærup, agter at give deres broder Niels Jepsen i Nagbøl og hans fæstemø Birgitte Hansdatter på deres arv efter deres sal. forældre og søskende. Der er også varsel til Iver Lauridsen i Gesten, Mads Pedersen i Egholt, Jep Buch i Nagbøl og Anders Jepsen ibidem. - Det er arven efter 'hans sal. fader' Jep Jepsen og moder Anne Bertelsdatter i den selvejergård i Nagbøl, hans sal. forældre påboede, samt al lod og part efter hans sl. søster Karen Jepsdatter. I lige måde lovbød Hans Jepsen sin arvelod i gården efter sin sl. moder Dorthe Nielsdatter og søster sl. Karen Jepsdatter. - Niels Jepsen i Nagbøl og trolovede fæstemø Birgitte Hansdatter tilbød at købe.
Skøde til Niels Jepsen i Nagbøl for foranstående, nemlig Jep Jepsens arv efter fader Jep Jepsen og moder Anne Bertelsdatter samt efter afdøde Karen Jepsdatter og Hans Jepsens arv efter hans sl. moder Dorthe Nielsdatter og søsteren sl. Karen Jepsdatter.

Det viser sig senere, hvorfor Iver Lauridsen er tilstede. Han er formynder for den yngre halvbror til Niels Jepsen, Jacob Jepsen. Jf. Anst herreds tingbog torsdag den 3. maj 1682, hvor der kommer en længere udredning af en tvist i forbindelse med endnu en ejendomshandel.

Denne Jacob Jepsen bliver senere kortvarigt gift med Anders Hansens datter Karen fra Gesten. Det er altså en søsterdatter af Niels Jepsens kone, der bliver gift med hans lillebror Jacob. Jf. Torsdag den 12. juni 1684: Kontrakt og afkald mellem sal. Jakob Jepsens arvinger i Nagbøl og Anders Hansen i Vester Gesten på hans datter Karen Andersdatters vegne.
Anders Hansen pva. datteren på den ene side og Jep Jepsen af Vork, Niels Jepsen af Nagbøl, Hans Jepsen ibidem, hver på deres egne vegne, og Anders Jepsen i Nagbøl som værge pva. Anne Jepsdatter, samtlige på den anden side. De tilkendegav alle, at de var venligt forligt om al den middel og formue, sal. Jakob Jepsen, som boede og døde i Nagbøl, havde efterladt sig. Og er sluttet således:
Enken Karen Andersdatter, efter hendes faders Anders Hansens egen begæring, er af den afdødes fornævnte søskende og arvinger tilladt at udføre af boet alt, hvad rørende eller urørende, levende eller dødt, formue og løsøre, som hun med sig i den afdødes bo har indført, nemlig en seng med det tilbehøre, som findes, en udskåren kiste, 4 stude, 4 køer, en liden gråhjelmet stud, en gl. brun hest, 4 får, 1 lam, 3 svin. Desuden tilforpligter sig Jep Jepsen Buch 14 dage efter mikkelsdag at betale til Anders Hansen i Gesten efterskr. i boen indførte korn, enten i godt, rent korn eller i rede penge (art og mængde angivet).
Anders Hansen gav afkald på vegne af sin datter.

En slægts familierelationer kan jo nogen gange føre til, at man finder flere slægtninge. Måske også i dette tilfælde.

Med ønsket om en god sommersøndag. Søren

[Helle Rau Hartmann]

Lige et lille PS: Et sted i teksterne står der omtalt en Maren Iversdatter af Oulund eller Ouerlund.
Det går jeg stærkt ud fra er en fejlaflæsning af OXLUND.

Der var fx en Dynes Iversen i Oxlund.
Ham har jeg set i samme tekster, også omtalt som værende af Oulund.
Det var han ikke.

Han blev på et tidspunkt gift med min ane, Karen Hansdatter, og hun giftede sig efter hans død med Mathias Madsen i Oxlund. Og efter dennes død giftede hun sig med Søren Ebbesen af Oxlund.

[Jytte Duholm]

Kære Søren og Helle!

Af årsager, som jeg vil undlade at udbasunere her, har slægtsforskningen i nogen tid ligget stille for mit vedkommende.

Nu er det tid at takke jer for jeres indlæg.

Jeg er ikke kommet videre med mit oprindelige spørgsmål - i.e. Maren Knudsdatters herkomst - men har kigget lidt på hendes børn, inspireret af dit indlæg om datteren Birgitte Hansdatter, Søren. Som du skriver, kan man nogle gange få et gennembrud ved at kigge længere ud i familien.

Så vidt jeg kan se, kender vi p.t. kun navnene på to af Maren Knudsdatters døtre = Maren Andersdatter, gift med Jørgen Nielsen Smed i Gesten (Kilde: Din gamle tråd, Søren) og Birgitte Hansdatter, gift med Niels Jepsen i Nagbøl. Derudover havde Maren følgende døtre: N.N. Andersdatter, gift med Anders Hansen i Vester Gesten, N.N. Andersdatter, gift med Dynes Iversen af Oxlund, Lindknud sogn (Tak for det navn, Helle), og N.N. Andersdatter, gift med Iver Lauridsen i Gesten.

Hvem var Dynes Iversen i Oxlund? Åbenbart havde han en datter med N.N. Andersdatter, Maren Dinesdatter, som arver den fjerne tante, Hylleborg Hansdatter, i Kolding i 1688 (Skiftet nævnt længere oppe i tråden). Hvad skete der mon senere med denne Maren?

Iver Lauridsen i Gesten nævnes i Johs. Linds tingbogsuddrag som 'svoger' (= svigersøn) til Hans Christensen i Asbo i 1665 og 1670. Han ser ud til at have mistet en hustru i 1679. I 1682 er han gift igen, denne gang med en datter af Jep Buck i Nagbøl. Det må vel så være N.N. Andersdatter, som er død ca. 1679? Hun nævnes ikke som død i skiftet efter kusinen Hylleborg Hansdatter i Kolding i 1688, men det betyder måske bare, at hun har efterladt sig arvinger? I så fald hvilke?

Jeg synes, det kunne være sjovt at finde fornavnene på alle Maren Knudsdatters døtre. Hvis navnet Barbara dukker op, har jeg en teori :-) Jens V. Olsen har omtalt en kilde - kopskatten 1660 - som måske kan hjælpe med det. Har nogen erfaring med denne mulighed i Kolding-området? http://roskildeslaegt.dk/aarsskrift/kopskat.htm.

Til sidst bliver jeg nødt til at spørge dig, hvilket af sognefoged Anders Andersen i Vester Gestens børn, du stammer fra, Søren? Jeg er efterkommer af Hans Andersen Gesten, som blev præst i Sevel. I hans slægtslinje finder man også et 'svogerskab' til de gamle slægter i Ribe, som Anders Christensen Risbøl repræsenterede på tinge.

Det var alt for nu. Flere spørgsmål end svar, indrømmet ...

Venlig hilsen

Jytte