vielse i Lunderskov, Ribe amt, Skanderup sogn omkring 1911 ?

Startet af dagny elisabeth salomonsen, 17 Jul 2016 - 08:17

Forrige emne - Næste emne

dagny elisabeth salomonsen

Jeg vil gerne have hjælp til at finde en vielse for Jørgen Østerlund og Maren Kathrine Jørgensen.

Ifl. folketælling 1911,  ovennævnte sogn, opsl. 129 (Salldata) er Jørgen Østerlund kommet til sognet.  Maren Kathrine Jørgensen er husbestyrerinde, kommet til sognet I 1906 fra Lejrskov.  (Hun er født I Vissenbjerg, Odense amt den 15.6.1883).

I 1913 er Jørgen og Maren gift, de får deres første barn Anna i 1913, den 7.4.

Vielsen må derfor være mellem 1911 og 1913 - regner jeg med.  Jeg har ledt I Skanderup sogn og Lejrskov sogn uden resultat.  Jeg vil gerne høre jeres mening.  (Jørgen er født den 19.2.1870 I Tørring, Skanderborg amt, opsl. 23, kirkebog 1861-1881. -  så han har været over 40 år ved giftermålet.)

På forhånd tak for hjælpen.

Dagny Salomonsen

Jørgen Christensen

Da datteren Anna blev døbt, blev dåben ikke foretaget af sognepræsten men af en "valg-præst" (den betegnelse har jeg aldrig mødt før):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=169031#169031,28385488

Det kan tyde på, at forældrene havde tilknytning til en valgmenighed, hvor deres vielse har fundet sted.

En anden mulighed er, at de er blevet borgerligt viet.

Venlig hilsen,
Jørgen.

Hans Chr. Baagøe

Hej

Det er ofte en god ide at kigge i brudens fødesogn, eller hvor hendes forældre er bosiddende omkring vielsen.

Du finder den på opslag 98, Vissenbjerg, 1892-1917:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17138791#182076,30912902

Som Jørgen også skrev, så ville Skanderup Valgmenighedskirke også have været et godt bud.

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

dagny elisabeth salomonsen

Hej Jørgen og Hans.

Tusind tak til jer begge.  Jeg synes, det er virkelig skarpsindigt af dig Jørgen at se dette med valg-præsten - det har jeg ikke skænket en tanke.  Jeg ved ikke, om Jørgen tilhørte en anden valgmenighed.  Men måske kan jeg få det opklaret.

Til Hans:  Du har naturligvis ret med hensyn til at se efter moderens fødesogn.  Jeg havde faktisk set også her, men ikke grundigt nok, kan jeg nu se.  Tusind tak for hjælpen.

God søndag til begge.
Dagny Salomonsen

Jørgen Christensen

Valg-præsten ved Annas dåb hed Nørgaard. Han var den første præst i Skanderup valgmenighed. Se her:
http://www.skanderup-valgmenighed.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=13&Itemid=9

Venlig hilsen,
Jørgen.