Rod med Rasmus Hansen Nymand f. 1737 - død i Sakskøbing 1811

Startet af Susanne Riis , 17 Jul 2016 - 12:31

Forrige emne - Næste emne

Susanne Riis

Jeg håber på hjælp med noget optrevling.

Jeg er nemlig lige ved at gå ud af mit gode skind!

Jeg forsker p.t. i Rasmus Hansen Nymand fra sakskøbing. Det er der andre før mig, der har gjort kan jeg se på nettet, men... De fleste har Rasmus Hansen Nymand gift med Birgitte Bertha Nymand og derefter Gertrud Olufsdatter.

Tiden med Gertrud er der fin orden på, men Birgitte Bertha Nymand er ved at drive mig til vanvid..

For alle stort set uden undtagelse har givet den samme mor til både Birgitte Bertha og til Rasmus Hansen Nymand.

Et par eksempler kan findes her:

https://www.slaegtogdata.dk/Members/2142
Uddrag:
388.  Rasmus Hansen Nymand blev født i 9-1737 i Vigsnæs Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark, døde den 27-12-1811 i Rørbæk, Sakskøbing Landsogn, Sakskøbing Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark i en alder af 74 år, og blev begravet den 3-1-1812 i Sakskøbing.



Rasmus blev gift med Birgitte Berthe Jensdatter, datter af Jens Pedersen Nymand og Bodil Andersdatter, den 2-3-1764 i Sakskøbing.



Rasmus blev derefter gift med Gjertrud Olufsdatter den 24-4-1772 i Vigsnæs Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark.


http://www.efreies.dk/Aner/fam006xx/fam00620.htm




1. Kan det virkelig passe at Rasmus Hansen Nymand skulle være søn af en Søren ANDERSEN Nymand?
2. Jeg finder ikke en Rasmus født i september 1737 i Vigsnæs sogn, men derimod en der er døbt 4. december - søn af Hans Rasmussen

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=158724#158724,26666827

4. Hvem var Rasmus Hansen Nymand og Birgitte Berthes forældre egentlig? (Det kan nemlig ikke passe at de har haft samme mor, som mange mener, for så skulle moderen Bodil Andersdatter have været gift med Søren Andersen Nymand og Jens PEdersen Nymand på samme tid!?!)

3. Birgitte Bertha står til at være død i dec 1771 i Rørbæk, Sakskøbing sogn, men det er jeg heller ikke se. Dog er min tydningsevner ikke sær lig gode.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=155339#155339,25949976



Sandsynligheden for at Rasmus og Birgitte har været gift er ret stor, , idet Birgittes formodede far har været fæster på pottemagergården i Rørbæk og det er ad denne vej Rasmus Hansen bliver fæster på samme gård, samt at der i FT 1801 står at han er enkemand efter 2 ægteskaber.


Folketælling 1801:
Ved folketællingen i 1801 var ejendommen Matr. nr. 17, Rørbæk by, Sakskøbing Landsogn, "Pottemagergården" beboet af:

Rasmus Nyemand, 64, bonde og gårdbeboer, enkemand efter 2 ægteskaber

Ole Rasmussen Nymand. 21,

Hans Rasmussen Nymand. 19,

Marquard Rasmussen Nymand 16,

Christen Rasmussen Nymand 4

Birthe Rasmusdatter. 24 tjenestepige

Anna Abrahamsdatter 24 Inger Danielsdatter 26, som er vanfør og nyder ophold.


Rasmus Hansen Nymands død:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=155341#155341,25950371

Jeg håber på at der er nogen, der kan hjælpe mig til at finde ud af hvem Rasmus Hansen Nymand  og Birgitte Bertha Jensdatter Nymands forældre var, så jeg kan finde hoved og hale i hvad der er rigtigt og hvad der er forkert.

/Susanne
mvh
Susanne Riis

forsker i slægterne Riis, Kagstrup, Kolding, Pedersen,Brøchner og Gjørup

Jørn Meyer

Hej Susanne.
Jeg kan nok se det er kryptisk.
Prøv at søge på denne hjemmeside.
Det er mormonernes database. Den er opbygget efter at de har afskrevet de forskellige kirkebøger.

https://familysearch.org/search/collection/igi

Med venlig hilsen
Jørn Meyer

Susanne Riis


Tak for at du svarede på min forespørgsel, Jørn.

Desværre, var der intet nyt at hente på familysearch ift. Rasmus og hans frue. Jeg har efterfølgende fundet ud af, at Rasmus Hansen Nymand er søn af Hans Rasmussen. Der må være mange, der har kopieret et forkert slægtstræ, så derfor er der nu så mange forkerte slægtstræer i omløb.

At der er så mange, der fuldstændigt ukritisk kopierer, forstår jeg simplethen bare ikke. Det må da springe andre i øjenene, at søskende er blevet gift med hianden og at man samtidig har giftet kvinden med 2 forskellige mænd på samme tid. Hvis ikke engang det, kan få en til at spærre øjenene op, ingen man kopierer, så kan jeg ikke se hvorfor man overhovedet gider at bruge tid på sin slægt ???

Nå, det var lige et lille surt opstød inden jeg stikker piben ind igen ::) ;D
mvh
Susanne Riis

forsker i slægterne Riis, Kagstrup, Kolding, Pedersen,Brøchner og Gjørup

Peter Kyhl

Hej Susanne.

Det er Rasmus Nymands kone, der begraves i december:

1771 Torsdagen d. 19. december lod Rasmus Nyemand i Rørbeck sin kone og dødfødde søn her begrave, gl. 37 Aar gamel og det hved liigprædiken.

Mvh. Peter Kyhl