Hvor og hvornår døde købmand Hans Christian Hansen, Roskilde?

Startet af Ole Dupont, 25 Jul 2016 - 17:35

Forrige emne - Næste emne

Ole Dupont

Hans kone dør 1. juli 1959, og familien mener, at han døde relativt kort tid efter...måske nogle måneder.

Jeg har nu været alle tænkelige kirkebøger igennem for Roskilde Amt, - ja selv døde kvindekøn (jævnlige fejl), men han er der ikke. Og familien mener ikke, at han flyttede fra Roskilde, hvor alle deres børn var bosat.

Ja, selv Sankt Hans har jeg forsøgt uden held.

At han skulle være død efter 1. januar 1970 er nærmest utænkeligt, selvom han i princippet godt kunne have opnået en alder på 90 år, idet han er født i 1880, men som nævnt, mener familien ikke, at han levede så pokkers længe efter konens død.

Bopælen i 1959 var Jernbanegade 52 i Roskilde.

Jeg er tom for ideer, så alle input er velkomne ;-)
De bedste hilsner

Ole Dupont

Ebbe Thygesen

Hej Ole

Kunne han være medlem af et andet kirkesamfund med egne kirkebøger end folkekirken. Der findes f.eks. en katolsk kirke i Roskilde - Sankt Laurentii Kirke.

Mvh, Ebbe

Ole Dupont

Hej Ebbe, tak for input! Men det tror jeg nu ikke, for hele familien har benyttet Domkirken, og konen er også begravet herfra.

Ærgerligt at bl.a. Østre Kirkegård i Roskilde ikke er med på gravstens-listen.
De bedste hilsner

Ole Dupont

Ebbe Thygesen

Hej Ole

Jeg (bor i Roskilde) kunne måske en af dagene smutte forbi Østre Kirkegård for at checke, om der stadig er en gravsten -  men Østre Kirkegård er jo ikke lille.

Mvh, Ebbe

Ole Dupont

Hej Ebbe,

Tak skal du have, men du må ikke brække arme og ben på det, for jeg kan ikke på stående fod komme i tanker om, hvem der skulle have vedligeholdt gravstedet. Men jeg ved så heller ikke hvor længe, de gemmer stenene.

SKULLE jeg være så heldig, at du finder den, så er personerne følgende:

Marie Caroline Mathilde, født Rasmussen den 25. marts 1879, - død 1. juli 1959.
og
Hans Christian Hansen, født den 1. juli 1880, - død??

På forhånd tak  :)
De bedste hilsner

Ole Dupont

Kate Nielsen

Hej Ole

En søgning på: http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/search/fhv.%20k%C3%B8bmand%20hans%20hansen%20jernbanegade%20roskilde/date/1959-07-01%2C1959-12-31

på: 'fhv. købmand hans hansen jernbanegade roskilde'

Giver 1 resultat: Roskilde Dagblad 6. oktober 1959 side 2

Jeg har desværre ikke adgang til Roskilde Dagblad fra nævnte dato, men den må kunne læses både i Roskilde og på Det kongelige Bibliotek.

Med venlig hilsen
Kate Nielsen

Ole Dupont

Hej Kate,

Mange tak for det! Det passer fint med, at fruen mener, at der kun gik nogle måneder, inden han også døde.

Jeg vil glæde mig til at finde avisen  :)
De bedste hilsner

Ole Dupont

John Nielsen

#7
Hej Ole

Roskilde Østre er online, men det er jo kun bestående grave.
Det er meget sandsynligt at graven er nedlagt.

Hvis der skal være en chance så skal jeg have data på dem begge.

Statsbibliotekets online aviser er en anden mulighed.

Hilsen John Nielsen

PS
Jeg kan se at Kate har fundet ham i Avisamlingen,
man kan normalt få lov at se dem alle på selve biblioteket. 

Ole Dupont

Hej John,

Hvor finder du Østre online?

Lidt oppe i tråden er alle data  :)
De bedste hilsner

Ole Dupont

John Nielsen

#9
Hej Ole

Det havde jeg også overset, sjusk.
Der dukker ikke noget op, desværre.

Der er godt 700.000 personer.
Søgning i 2 niveauer, først kirkegård dernæst person.
Der er en programbøf lige i tiden i kortdelen, så tryk Ok et antal gange.
http://www.findgravsted.dk/bsk_app/BSK_PSPFindgravsted
Søg på Roskilde f. eks. eller % hvis du vil have dem alle.

Hilsen John Nielsen

Ebbe Thygesen

Hej Ole

Jeg brugte en times tid på det, som jeg mener er den mest relevante del af Østre kirkegård i går, men uden resultat. Det er dog en meget stor kirkegård. Så jeg kan let have overset noget.

I kirkebogen står der jo at Marie Caroline blev begravet på Østre kirkegård. Så er manden er vel også blevet begravet der senere.

Men kunne man tænke sig at mandens helbred var så dårligt, at han ikke kunne klare sig alene i boligen efter konens død, og var flyttet til familie, på et plejehjem eller kommet på hospital i et andet sogn, og hans død indskrevet i kirkebogen der.

I FT 1940 bor de i Jernbanegade 52, 1st som aldersrentenyder med en søn. 

Mvh, Ebbe

Ole Dupont

Tak Ebbe!

Omkring indlæggelse eller flytning, så har jeg støvsuget mulige sogne, herunder Nykøbing F. og Sakskøbing, hvor han stammer fra og har familie.

Dog mener jeg, at han ikke flyttede, før han døde.

Sønnen Arne er 22 år i 1940, og han bliver gift omkring 1944/45, mens forældrene stadigvæk bor der i 1959.
De bedste hilsner

Ole Dupont

Ole Dupont

Jeg har nu været samtlige sogne i Roskilde Amt igennem uden at finde ham, så mystikken breder sig lidt  ;)
De bedste hilsner

Ole Dupont

Ole Dupont

 ;D Interessant nyt ;D

Der fundet et foto, hvor HCH deltager i en fest, der helt sikkert foregik i marts måned 1962, så det var da en nyhed  :)

Desværre ændrer det ikke meget, for jeg har i alle sogn søgt så langt frem, som det er muligt. Dog giver det ham naturligvis den mulighed, at han kan være fraflyttet Jernbanegade 52 i Roskilde, men hvortil?

Jeg har søg hos hans familie i Sakskøbing og hos hans børn uden det fornødne held.

De to veg meget sjældent fra hinandens side liver igennem, så det er meget svært at forestille sig, at han ikke blev begravet samme sted som hende.

Roskilde Domsogn har været så venlige også at forsøge, men nok kun 1959 og 1960, som jo nu er ude.
De bedste hilsner

Ole Dupont