Identifikation af medaljer på fotografi ca. 1870

Startet af Carsten R. Nielsen, 24 Mar 2011 - 15:03

Forrige emne - Næste emne

Carsten R. Nielsen


Er der mon nogen, der kan fortælle, hvilke mulige medaljer det er, som personen på dette billede har på reversen? Man kan desværre ikke se nogle detaljer.

http://www.carstenrenenielsen.dk/slaegt/fotografier/medaljer_ca1870.jpg

Fotografen er H. F. G. Hansen, der havde atelier i Sorø (Rolighed 101 a) fra 1868 til 1880.

Billedet er for nylig fundet blandt en større samling af billeder af efterkommere af sognefoged Jens Hansen (1808-1869) i Aarby. Jeg gætter på, at det er fra ca. 1870, og det er muligt, at det faktisk er Jens Hansen og konen Kirsten Sørensdatter (ca. 1814-1871), vi ser på billedet. Problemet med den teori er dog, at det er taget i Sorø og ikke Kalundborg (som ville være det naturlige, når man bor i Aarby).

Jens Hansen var medlem af Aarby Sogneforstanderskab 1848-53 og igen 1856-58.

MVH
Carsten
8000 Aarhus C • Website: > www.slaegtsoglokalhistorie.dk

Ulla Maria Olsen


Karsten Jacobsen

Medaljer ser unægtelig ofte temmelig ens ud, men jeg vil også skyde på, at der er tale om en erindringsmedalje fra en af de to slesvigske krige. Om det er tilfældet, vil et besøg i Rigsarkivet kunne afsløre.

Mange hilsner
Karsten

Carsten R. Nielsen


Tak for svarene. Hvis der er tale om en erindringsmedalje fra en af de slesvigske krige, må billedet være senere end ca. 1870 (og personen dermed ikke Jens Hansen), idet de - hvis jeg har forstået det rigtigt - først bliver uddelt i februar 1877.

MVH
Carsten
8000 Aarhus C • Website: > www.slaegtsoglokalhistorie.dk

Karsten Jacobsen

Medaljerne blev - både for 1. og 2. Slesvigske Krig - først uddelt i 1876, så er der tale om erindringsmedaljen, er fotoet tidligst fra februar 1876. Måske er fotografen ligefrem blevet beæret med besøget i 1876, fordi man skulle fotograferes med den netop modtagne medalje!

Medaljen Ulla linker til med to kongeportrætter er den, der blev givet til de ansøgere, der både havde deltaget i 1. og 2. Slesvigske Krig. Har man "kun" deltaget i den ene, har medaljen kun et kongeportræt, enten Frederik den 7. eller Christian 9.     

http://www.milhist.dk/aeren/slesvigske/1864.htm

Mange hilsner
Karsten

Carsten R. Nielsen

CitatOm det er tilfældet, vil et besøg i Rigsarkivet kunne afsløre.

Hvorfor vil et besøg i Rigsarkivet kunne afsløre det? Findes der her en fortegnelse over modtagerne?

MVH
Carsten
8000 Aarhus C • Website: > www.slaegtsoglokalhistorie.dk

Karsten Jacobsen

Ansøgningerne ligger i kopi i Rigsarkivets selvbetjeningsarkiv. Var dog ikke opmærksom på, at det navn, du har i spil, er på en, der er død før uddelingen af fortjenstmedaljen. Du skal have et navn for at finde ansøgningen.

Mange hilsner
Karsten

Jørgen Sørensen

Venligst Jørgen - 2300

Carsten R. Nielsen

CitatVar dog ikke opmærksom på, at det navn, du har i spil, er på en, der er død før uddelingen af fortjenstmedaljen. Du skal have et navn for at finde ansøgningen.

At kunne udelukke personer blandt mulighederne, er skam også et vigtigt skridt på vejen til at afgøre, hvem det er på fotografiet. Er det en erindringsmedalje, skal det nok lykkes os at finde det rigtige navn (vi er flere efterkommere af sognefoged Jens Hansen, der arbejder med dette).

Endnu engang tak for hjælpen.

MVH
Carsten
8000 Aarhus C • Website: > www.slaegtsoglokalhistorie.dk