Lydia Arndt g. Zimmermann død i KBH.?? ca. 1945

Startet af Randi Ottosen, 20 Aug 2016 - 11:50

Forrige emne - Næste emne

Randi Ottosen

Lydia Arndt (gift Zimmermann) og hendes datter kommer til DK, København under besættelsen. Moderen dør, og datteren Waltroudt f. 1935 i Berlin bliver i DK. Vi kender til datterens senere skæbne, men moderens død kan vi ikke finde.
Jeg har søgt i flygningedatabasen her på slægt og datas udmærkede liste. Lydia er død ca. 1945 formodentlig i KBH.

Birte Wienecke


Mette R Francke

Hei

Når er Lydia født ?

Har du en adresse på de i København ?

Mvh
Mette
Mette R Francke

Randi Ottosen

Næh, jeg har ikke været på Stadsarkivet, der er lidt langt fra Nyk. Mors.
Og jeg har ingen adresse i Kbh..
Har kun datterens dåbsattest fra Berlin!
Hård nød at knække

Thestrup-Bjørn

#4
Dette må være datteren:

Efternavn:    Zimmermand   Fornavn:    Waltraud Ursula
Erhverv:    Spolerske   Fødelokalitet:    Berlin
Føderegion:    Berlin   Fødeland:    Tyskland
Fødselsår:    1935   I DK fra:    1944
Bopæl, lokalitet:    København   Amt, region:    København og Frederiksberg
Lov af:    29 03 1957   Tillæg:    A
Løbenr:    82      
Bemærkninger: Datter af tysk fader og polsk moder. Kom sammen med moderen 1944 her til landet.

--------------------------

Kilde: Database over indfødsretstildelinger 1776 – 1960

http://ddd.dda.dk/immibas/immibas2.asp

Desværre står der ingen postadresse – men det må der gøre i de originale papirer (fra ca. 1957)

Måske også data om forældrene f.eks. deres død.
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Inger Toudal

Venlig hilsen
Inger Toudal

Kate Nielsen

Hej Randi

Jeg har i dag været på København Stadsarkiv.

Jeg har kigget efter: "Zimmermann, L" i registrene til begravelsesprotokollerne for kvinder for perioden 1/4-1940 til 31/3-1952 og har ikke fundet Lydia Zimmermann død - begravelsesprotokollerne dækker Københavns Kommune.

Med venlig hilsen
Kate Nielsen

Randi Ottosen

Det er bare alle tiders! med de svar!
Stor tak!!
Lydia er formodentlig død i Kbh. Der er nogle antydninger om, at hun døde i forbindelse med luftangreb eller lignende..Vi taler også om, hvor i Kbh hun kom til i 1944 ??

Inger Buchard

Jeg gentager lige her, hvad jeg skrev i Facebook-gruppen
De tyske flygtninge, der er begravet på Vestre Kirkegård, er døde i mange forskellige sogne. MEN: da flygtingene var her på tysk foranledning, blev personhændelser før 5.5.1945 ført af de tyske repræsentanter for Melderegister. Disse lister har jeg ikke kunnet opstøve, og jeg formoder, de er taget med til Tyskland, da Wehrmacht forlod Danmark i maj-juni 1945.
Men man kan søge tyskere, der er døde som følge af WW I og II på www.volksbund.de
Man skal registrere sig som bruger, men det har ingen konsekvenser. Dog finder jeg ingen Lydia Zimmermann dér.


På kirkegårdskontoret for Vestre Kirkegård ligger der en gravstedsprotokol - og gravstenene står ude på kirkegården - på den måde kan man finde hendes grav; dog tror jeg, at Volksbund ville kende gravstedet, hvis hun ligger der:

Hun kan som så mange andre være begravet anonymt rundt omkring på alle andre kirkegårde, uden at kirkens personale vidste besked om, hvem der blev begravet. Hun kan også være død på et skib i havnen, mens man ventede på, at de tyske myndligheder fik organiseret, hvor folk skulle bringes hen. De døde ombord på skibene blev af og til om natten sejlet ud på Øresund for at få en sømandsbegravelse dér. Heller ikke i disse tilfælde var danske myndigheder involveret, og vi har ingen kilder, der registrerer dødsfaldet

Den bedste mulighed er at søge i Rigsarkivets kartotek over (levende) flygtninge i Danmark. Det er etableret i løbet af eftersommer/efterår 1945, så hvis hun levede på det tidspunkt endnu, vil der også stå, at hun er død. Denne søgning kan kun direkte efterkommere af personen foretage.
Redaktør på DIS-Wiki

Thestrup-Bjørn

Hej Randi!

Kender du Lydias religion?

------

Har du datterens konfirmation? - og hvad står evt. der? F. eks. en adresse (og et sogn) ville gøre underværker.

Og hvad står der ved datterens eventuelle vielse?

------

Du må begynde forfra med det, du kender (fra kirkebøgerne).

v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998