Forsikringsprotokol for Refs hrd. (1848 - 1858) Boddum

Startet af Sanne Iversen, 02 Sep 2016 - 02:02

Forrige emne - Næste emne

Sanne Iversen

Hej
Jeg har i min hvileløse søgen efter ny viden fundet denne forsikringsprotokol for en ane: Peder Jensen Houmark.

Mit spørgsmål er nu hvordan kommer jeg videre med de data jeg finder og hvordan finder jeg de henvisninger der er?

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=15221750#186530,31607799

vh Sanne

Niels Andersen

det kommer an på hvilke oplysninger du har fundet og hvad du vil, tænk på Alice og den bestøvlede kat.



mvh NA

Jørgen Christensen

Brandforsikringsarkivalier kan være drilagtige, Sanne, og du har vist fat i noget af det meget drilagtige!

Forsikringsprotokollen, som du har fundet, burde oplyse, hvor den såkaldte brandtaksation findes, men der er ikke nogen brugbar henvisning til taksationsprotokollen!

En taksation giver ofte en interessant og udførlig beskrivelse af den forsikrede ejendom. Taksationen for Peder Jensen Houmarks ejendom må stå i en af de fire taksationsprotokoller for Refs herred, som findes på Arkivalieronline, men det vil kræve overordentlig stor tålmodighed at bladre sig frem til den.

Venlig hilsen,
Jørgen.

Sanne Iversen

Tak for det Jørgen.

Så må jeg vente til det bliver dårligere vejr ;), så jeg har en god forklaring for at sidde foran pc en hel dag. Til den tid finder jeg forhåbentligt nogen spændende.

Peter Kristiansen

Brandforsikringer er ofte noget rod...

Forsikringsnummeret er 9-9 og taksationsnummeret er 70-8.

Forsikringen er sikkert overført fra en tidligere protokol - men den findes åbenbart ikke ? - det kunne have hjulpet med en sikker identifikation af taksationen.

Taksationen 70-8 er foretaget allerede 1802

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=15226079#186534,31608631
venstre side lige under midten - og det er Boddum sogn (det står hvor hovedtaksationsforretningen starter
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=15226079#186534,31608629
venstre side nederst.

Men selv om Peder Jensen Houmark har overtaget ejendommen, så har han tilsyneladende ikke fået det nyforsikret.

Hvis du ser på ejendommen på højre side, kan du ses en taksation 2358-13, som er et langt højere nummer. De fire taksationsprotokoller for Refs herred er ført i løbende nummerorden.
Taksation 2358-13 ses her.

Men som sagt en ældre forsikringsprotokol kunne have kastet lidt lys over sammenhængen.

M.v.h. Peter Kristiansen

Jørgen Christensen


Sanne Iversen

#6
Tusind tak for det.

Er det muligt at få en tydning/oversættelse af teksterne fra links?

hilsen
Sanne