Karen Høeg Thomasdatter ophav – igen

Annette Damgaard Hansen · 14 Sep 2016 - 01:39

Karen Høeg Thomasdatter ophav har været tage op flere gange og særlig i en lang tråd fra 2009, men hvem hendes aner er, er fortsat en uløst gåde:
http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,508267,page=1

Jeg har nu valgt at kigge på Viborg grundtakst 1682: Sct. Mogens Gade østre side, for at se, om det kan give et hint om, hvem hun var, men først et resume med grundlæggende forhold, som jeg har læst dem:

RESUME:

Karen Thomasdatter Høeg, født 26 mar. 1657 - d. på Hostrup 18/11 1728, begr. på Lem kirkeg.
Hun var gift 3 gange
1) m. Christen Christensen Teglbrænder af Viborg, død 1688, begr. 30/10,
2) Peder Sørensen Bach viet i Viborg 11/9 1691 - døde samme år, begr. 2/12, 43 år gl.
3) Christen Nielsen Lundsgaard f. i Hejlskov Præsteg. 1656 – d. 6/7 1721, g. i Viborg 29/3 1693 med Karen Thomasdatter Høeg.

Fra Karen skifte ved vi at hendes far hed Thomas Christensen Høeg og at han var prokurator i Viborg.
I VIBORG LANDSTINGS DOMBØGER 1665 – 1666 ser man, at Thomas Christensen Høeg fører sag for følgende personer:

Margrete, salig doktor Erik Monrads. Denne må være identisk med Erik Frederik Johansen Monrad (24. maj 1607 – 26. juni 1650), der var en dansk biskop.

Doktor Anders Andersen, superintendant over Vendelbo stift, og mester Jacob Poulsen, sognepræst til Vorfrue kirke i Ålborg. Disse må være følgende:

1. Anders Andersen Biskop over Ålborg stift fra 1642. Dr.theol. 10/12 1653. "Død som "jubellærer"". Meget yndet som prædikant af kongen - Chr. IV, hvilket førte til, at han blev fundet værdig at beklæde Ålborg bispestol. Ved Reformationen i Danmark (1536) blev titlen biskop erstattet med superintendentfor at understrege at han skulle være tilsynsførende for sognene.

2. Jacob Poulsen Thisted (1618 - 1674) baccalaureus (cand.phil.), derefter magister og siden præst ved Vor Frue Ålborg. Gift 3. gang med Maren Pedersdatter Bering.

Peder Pedersen Høg, forvalter på Handbjerg hovgård

Henrik Thott til Boltinggård (1606 – ca. 1675) var en dansk adelsmand, lensmand og officer.

Det eneste man kan konkludere er, at det ikke er småfolk han er sagfører for.

I "Thuesen-Buur fra Snejbjerg sogn om Anne Cathrine Thuesdatter (Buur) – skriver man at Thomas Christensen Høegs far varChristen Pedersen Høeg født ca. 1605 i Lovns Præstegaard, og han levede endnu 1673 i Viborg. Christen Pedersen Høeg ses opført under købmandslauget i Graabrødre sogn. I kirkens regnskabsbøger nævnes han i aarene fra 1634 til 1665 i forbindelse med en betaling af stole-stadepenge, en afgift for brug af et bestemt stolestade i kirken.

Da han nævnes født i Lovns Præstegaard må han være søn af Peder Pedersen Lessøe og Karen Høeg: de fik sønnerne Christen Pedersen Høeg og Peder Pedersen Høeg.

I en retssag anno 15/9 1641 omtales han som Christen Pedersen Høg i Testrupgård - her et udsnit:
Christen Pedersen Høg i Testrupgård på sine egne og på hans søsters barn Anne Mikkelsdatter, som han er værge for, hendes vegne.................. skifte imellem hr Mikkel Christensen og hans børn Else Mikkelsdatter Barbara Mikkelsdatter og Anne Mikkelsdatter om hvis arv dem kunne tilfalde efter deres salig mor Anne Pedersdatter, som ved døden var afgangen, og de har forligt hr Mikkel og hans børn, eftersom der var kommet en fremmed kvinde i boet, og da skulle de efter hans død beholde det bøndergods, som deres salig mor arvede efter hendes salig far hr Peder i Lovns.

På den ene side opholder han sig i Testrup og på den anden side nævnes som Købmand i Viborg. Så spørgsmålet er, om der var to ved navn Christen Pedersen Høeg, eller om det i det hele taget er den rigtige Christen Høeg, man har fat i? Det synes der ikke at være beviser på.

Broderen Peder Pedersen Høeg er følge en ligsten født i Louns præstegård. Peder Pedersen Høeg er nok den Peder Pedersen Høeg, som Thomas Christensen Høeg er sagfører for. Om brødrenes forældre har Allan Søgaard Andreasen i Det kongelige Bibliotekshåndskriftsamlingen fundet et manuskript med titlen "Historiske efterretninger om præsterne og præstekaldene i Viborg stift". Under Louns sogn hedder det følgende:

"hr. Peder Pedersen Lessøe, fød paa Lessøe af Bondefolk, var tillige provst i herredet, havde til hustru Karen Høg af Wiborg".

Det vil sige at efterkommerne har taget moderens navn, hvilket normalt betyder, at hendes sociale status var højere end faderens.

Hos Wiberg hedder det følgende:
Peder Pedersen Lessøe Høeg; Pr. (08. 19); ~ . . . Christensdtr.; F. C. Tøgersen i Viborg(?); M. Anne Simonsdtr.; see M. C. Wiborg i Gislum-T.; [var her endnu 1619: »H. Peder y Louns«; † før 1634].

Som vi nu ved, er det ikke Peder Pedersen Læssøe, der hedder Høeg, men hans hustru Karen. Til gengæld står der Christensdatter, så enten hed hun Karen Christensdatter Høeg – eller også var han gift med en anden for inden.

Undersøgelse af Viborg grundtakst 1682: Sct. Mogens Gade østre side

Det har slået mig, at der boede mange ved navnet Høeg og Bering i denne Sct Mogensgade, og man derfor burde undersøge, om der er en sammenhæng, der kan føre til noget nyt – og det tror jeg der er. I Viborg grundtakst 1682: Sct. Mogens Gade østre side står følgende:

Citatborgm. Jacob Andersens gård, som stå i bygning og tilforn tilhørte sl. Niels Rolandsen, 133 rdl.
borgm. Frands Berings gård [do] med kåljord og 2 stykker kornjord, det ene tilforhandlet af sl. Christen Høgs arvinger, det andet af byen, 266 rdl.
sl. Thomas Høgs gård tilhørende Christen Teglbrænder, 53 rdl.
en øde plads mellem sl. Thomas Høgs og sl. Anders Gefreiters, vides ej hvem den tilhører, 2 rdl.
sl. Anders Gefreiters arvingers ejendom, ubeboet, 33 rdl.
sl. Jens Christensen Berings gård med en bod, som tilhører børnehuset, 74 rdl.
Laurids Berings gård med øde boders grunde til Rosenstræde, 186 rdl.
sl. Christen Jacobsens gård, 66 rdl.
sl. Jesper Pedersen i Haugård i Vendsyssels gård [hr. Jacob Ullits], 133 rdl.
Thage Høgs gård [Anders Christensen herredsfoged i Nørlyng hrd.], 133 rdl.
sl. Mads Guldsmeds hus [hans enke], 30 rdl.
Jens Villadsens gård [do], 120 rdl.
hus som Niels Urbansen tilhørte, tilforn Jens Foulambs, 13 rdl.
Morten Peitersen iboer næst ved sl. Peder Høgs gård, 20 rdl.
Erik Nielsen en gårdsrum, som ligger ved Niels Urbansens og Morten Peitersens boder, grunden, 2 rdl.
sl. Peder Høgs arvingers gård med tvende boder og have, 233 rdl.
Hans Hansen Kandestøbers ejendom ved Gråbrødre kirke, 40 rdl.
Peder Knudsens gård [do] med et øde afbrændt ejendom, tilforn Peder Jensen Bering tilhørte, 200 rdl.
En købmand Christen Pedersen Høeg, optræder i et kirkeregnskab i Viborg fra 1633

Det første man bemærker er Thomas Høgs gård tilhørende Christen Teglbrænder. Dette må altså være Karen Thomasdatter Høegs far, da det er Christen Teglbrænder, hendes første mand, der nu ejer gården.
Dernæst ser man en Christen Høg – som kan være Thomas Christensen Høegs far. Hans gård er solgt til Frands Bering af Christen Høegs arvinger. Der ses også en Laurids Bering og en Jens Christensen Bering, der jo nok er af samme slægt, men som jeg ikke har kunnet finde umiddelbart – udover at Laurids nok er Landstingsskriver Laurids Bering.

Frands Bering er en vigtig brik. Han må være søn af Viborg-borgmestren Peder Pedersen Bering og Margrethe Frandsdatter. Borgmester Peder Pedersen Bering skal være søn af Peder Jensen Bering og Kirsten Christensdatter Høeg. Hun kan altså meget vel være af sammen familie som Christen Høeg og Thomas Christensen Høeg i Sct Mogens Gade.

Teoretisk set kan Peder Pedersen Læssøes hustru Karen (Christensdatter) Høg, være søster til Kirsten Christensdatter Høeg, men det er så absolut en hypotese, da vi ikke ved om det er hende eller P.P. Læssøes første hustru, der hedder Christensdatter (se Wibergs optegnelser).

Kirsten Christensdatter Høegs aner er registrerede. Rækken fra Kirsten og op, ser sådan ud: Christen Jensen Høeg ca. 1530 - 23 feb. 1583, Borger i Viborg - Jens Nielsen Høg circa 1500 - ca. ca. 1570, Rådmand i Viborg, boede i Sct. Hansgade, nævnt 1538 og Niels Høg circa 1450 - circa 1524. Den nævnte slægtsrække er registreret, og kan vel kaldes Høeg-slægt fra Viborg - den ender i Niels Høeg. Disse synes at være Høg'er af borgerlig oprindelse, som man dog ikke ved ret meget mere om, end at Jens Nielsen Høg var rådmand og faderen hed Niels.

Her kommer en hypotese, der med garanti vil møde protest: Niels Høeg har fået tildelt omtrent samme leveår som Niels Pedersen Høeg (Banner) til Eskær d. 10 aug. 1524. Det kunne altså i teorien være en og samme. Når jeg sætter ham op som en hypotetisk identitet for Niels Høeg, hvem man ingen data har på, er det fordi, vi i Sct. Mogens gade også finder en Tage Høeg. Om denne er af samme æt som de andre Høg'er er umuligt at vide, men tankevækkende er det, at han har gård netop i Sct. Mogensgade. Tage Høegs gård var beboet af Anders Christensen herredsfoged i Nørlyng hrd - han bor der således ikke selv, hvilket muliggør, at han kan have arvet gården af slægten.

Der kendes en Tage Høeg, nemlig Tage Høeg (Banner), som ejer Vorgård Slot 1661-1670, og Frøslevgård fra 1671-1686. I 1686 havde han sammen med Adam Andreas Foss opsynet med de Kgl. forstrande i Viborg og Aalborg Stifter (Nygaards sedler). Adam Andreas Foss var i øvrigt Tolder på Læsø. Måske er det denne Tage Høeg, som havde ejendom i Sct. Mogensgade side om side med Thomas Christensen Høeg, Christen Høeg og Kirsten Christensdatter Høegs barnebarn Frands Bering?

Det vil undre nogen, at jeg sætter borgerlige Høeg-slægt op i en anerække med adelige Høeg-slægter, men man må have for øje, at slægtsgodset blev fordelt mellem mange arvinger og nogle rent standsmæssig fik mere borgerlig status end adelig efterhånden – våbenskjold til trods. Spørgsmålet er, om det er det, der er tilfældet her – eller ikke?

Sidst men ikke mindst er der Peder Høgs arvingers gård. Så vidt jeg ved dør Peder Pedersen Høeg i 1680 – altså 2 år før grundtaksten i 1682, så han må jo være salig. Peder Høeg kan derfor være identisk med Peder Pedersen Høeg. Som nævnt var Thomas Christensen Høeg sagfører i en sag for netop ham. Hvis Christen Pedersen Høeg i Tandrup er Thomas' far (hvilket er usikkert) er Peder hans farbror.

Min konklusion er, at Karen Thomasdatter Høegs aner meget vel kan knytte sig til Kirsten Christensdatter Høegs anerække gårdsalget taget i betragtning, men hvordan er stadigvæk et mysterium. Jeg har opstillet en hypotetisk anetavle, som jeg rigtig gerne vil have kommentarer og kritik på, da der kan sidde folk med en viden og nye forslag, til opsætningen. Anetavlen skal ses som et arbejdsark med mulighed for mange rettelser.

For helhedens skyld tager tavlen også følgende med:

Allan Søgaard Andreasen har i en tidligere tråd nævnt at der findes en rådmand Jens Jensen Høg, død 1574 i følge en nu tabt gravsten i domkirken. Han var gift med en Anne Pedersdatter, død 1577. Han er sat ind i tavlen som en potentiel mulighed, der hvor han passer tids- og navnemæssigt.

Bloch-slægten og (Løvenbalk) er taget med, da de figurerer i den gamle tråd fra 2009.

Høeg-Banner linjer, der dels fører til Tage Høeg og dels har stået som ejer af Lergrav og Estvadgård, som sener tilhørte et par af Karen Thomasdatter Høegs efterkommere, er også med

Jeg håber dette kan føre til nyt med jeres hjælp og forhåbentlig fornyet interesse for Karen Thomasen Høeg. Jeg håber samtidig at tavlen kan læses, da der er brugt en lille skriftstørelse på næsten 7 opsat på A3.

Mvh
Annette Damgaard

[vedhæfting slettet af admin]

Annette Damgaard Hansen · 14 Sep 2016 - 10:37

Der skulle naturligvis have stået Karen Thomasdatter Høeg i overskriften og ikke Karen Høeg Thomasdatter - Computeren begyndte selvfølgelig at opdatere midt i processen og så klikker jeg dumt nok ja i stedet for nej 8) , så jeg ikke kunne nå, at rette slå- og stavefejl - heldigvis er det småting, men alligevel ret træls, at man ikke kan rette

Annette

Annette Damgaard Hansen · 15 Sep 2016 - 16:01

I forbindelse med Karen Thomasdatter Høegs 3. mand Christen Nielsens skifte bliver der skrevet nedenstående. Mon der er nogen der kan tolke betydningen af følgende folks rolle i forhold til sagen: Maths de Poulsen, Tøger Reenberg, Enevold Heug, Mathias Thestrup. Er de Dommere, forsvarer, arvinger eller kreditorer?

Ao. 1729 d. 12. Feb. som er Løverdagen, var de Underskrevne, Provsten af Rødding Herridt Hr. Johan Hyphof af Balling, med sine Assessorer Hr. Niels Jacob Haverslev af Rødding og Hr. Maths Paulin af Lemb, med de forhen bemte. os tiltagne Vurderingsmænd navnl. Christen Erichsen af Synder Lemb og Niels Christensen af Vejby. Nu i Dag med hverandre forsamlede til 12 Uggers Dagen efter den Hæderbaarne og nu Sl. ved Døden afgangne Matrone Karen Thomasdatter, ærværdige Sl. Hr. Christen Lundsgaard hendes dødelige Afgang efter Loven og den til Landstinget ..... Indkaldelse til ..... Skifteholderen efter den Velbemte. Sl. Matrone i hvor da nu her paa Haastrup ved den Sl.Matrones efterladte Gods og Midler tilstedeværende disse efterskrevne den Sl. Matrones Børn og Livsarvinger. Den eene Søn, navnl. Christen Christensen Høg af Bror Mølle i Vejrum sogn, dernæst den anden Søn Peder Christensen Høg af Kaaberup Sogn og Bye, ligeledes nærværende den 3de Søn Conrad Lundsgaard Forpagter paa Haastrup, fraværende den Sl.Matrones eene Søn, nafnl. Thomas Christensen Høg boende i Tuse Kroeer i Sjælland, hvilche sidst bemt. tillige med de andre bemte. Arvinger af Provsten strax efter Registreringen og Vurderingen efter Lovens Tilhold var bleven tilskreven, og paa sit Postbrev til samme af 23. Dec. sidst hafde erholt hans Gensvarsskrivelse af 14. Jan. sidst, som her i Forretningen skal være læst og paaskreven blef derpaa af Provsten fremvist den til Landstinget tagen Indkaldelse som her i Retten blev læst og paaskreven, lydende Ord fra Ord som følger:

Maths Poulsen til Bidstrup Kgl. Maj. Etats og Justits Raad Tøger Reenberg til Restrup, Enevold Heag paa Hald og Mathias Thestrup til Mariager Kloster samtlige Landsdommer i Nørre Jylland gøre Vitterligt at Aar 1729 Onsdagen d. 26. Jan. for Retten paa Nørre Jyllands Landsting fremkom Jørgen Pedersøn Billeskov og Poul Nørgaard begge af Viborg, som her i Dag ....rende og Varselgave alle afgangne Hæderlige Matrone Karen Thomasdatter Heag Ærværdige nu Sl. Hr. Christen Lundsgaard forhen Sognepræst til Hiermind med sine Annexer, hans efterladte Enche, som opholdt sig hos hendis Søn, Velagtede Conrad Lundsgaard paa Hostrup i Lemb Sogn i Rødding Herridt i Salling Stift, og der ved døden afgik hendes efterladte Arvinger og Creditorer enten de findes inden Landet eller uden Landet. Encherne med deris Lauværge og de Umyndige med deres Formyndere, for at møde til Skifte og Deling, som Rettens middel agter at holde paa den Sl. Matrones efterladte Midler i bemt. Haastrup Gaard tolvte Uggers Dagen, som er Løverdagen d. 12. Feb. 1729 og der deris Fordringer med med rigtig ..... efter Loven angiven, om nogen af forbmte. Sl.Matrones Arvinger eller Creditorer vil have noget hertil eller imod at svare.
In cujus rei testimonium ........ nostra pracenti ... ferius impredha [?]
Og stod paaskreven.

Forevist og læst paa Balling Herreds Ting d. 31. Jan. Ao. 1729, og samtid i Protocollen registreret.
Testes Reinholt Kierulf.
Fremvist og læst ved den Sl. Matrone Karen Thomasdatter Høegs efterladte Gods og Midler paa Haastrup i Dag 12 Uggersdagen efter den Sl. Matrones dødelige Afgang d. 12. Feb 1729.

VH Annette

Annette Damgaard Hansen · 16 Sep 2016 - 14:15

Jeg har lovet via PB at lægge en kildeliste ind i forhold ovenstående skriv og vedhæftede tavle:

Viborg Grundtakst:
http://aner.svaner.com/Generalogy/Bilag/Viborg%20grundtakst%201682.htm

Karen Thomasdatters skifte og Thomas Christensens Høeg + Christen Pedersen Høeg + Peder Pedersen Læssøe
Afskrift af bogen "Thuesen-Buur fra Snejbjerg sogn om Anne Cathrine Thuesdatter (Buur) født 1810 hendes forfædre og efterkommere" (Nordisk Slægtsforskning Aps Skals, 1996):
http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,508267,page=1

Oplysning og Peder Pedersen Læssøe og Karen Høeg samt Jens Jensen Høeg og Anne Pedersdatter
https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?topic=37952.0

Thomas Christensen Høegs sager som prokurator: og Christen Pedersen Høeg (Løssøe + Høeg): retssager
I VIBORG LANDSTINGS DOMBØGER 1665 – 1666 (Bjarne og Kirstin Nørgaard-Pedersens CD med jyske tingbøger)

Bering:
Nygaards sedler:
Laurits Bering: http://www.ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=27125&sort=f
Frants Bering: http://www.ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=26308&sort=e
Fra Borgmester Peder Pedersen Bering og hans forældre Peder Jensen Bering og Kirsten Christensdatter Høeg: http://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I51596&tree=2

Bloch-linjen:
"Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt"
http://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I26289&tree=2
https://www.geni.com/people/Hans-Pedersen-Bloch/6000000017203754289
https://www.geni.com/people/Christen-Hansen-Bloch/6000000017202441817?through=6000000017203754289

Peder Thøgersen (Løvenbalk) døtrene:
Jens Pedersen Høeg og Anne Pedersdatter (Løvenbalk)
http://ribewiki.dk/da/Viborg_Katedralskole#1581_Peder_Jensen_H.C3.B8g_.28-1603.29
P. Filtenborg, Slægtsbog for sognedegn Sejer Olesen Leth og hustru Ida Nielsdatter samt forslægt og efterslægt
Margrethe Pedersdatter (Løvenbalk) + Villads Nielsen Brøns
http://www.blumensaadt-ingemand.dk/TNG/familygroup.php?familyID=F47100&tree=DK20522b

Tage Høeg
Nygaards sedler
http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=165330&sort=e
http://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I24864&tree=2

De adelige Høeg-Banner linjer
Niels Eriksen Banner og Sophie Pedersdatter Høg og slægtslinjerne til Tage Høeg + Lergrav og Estrupgaard: (DAA)
http://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I17916&tree=2
Estvadgaard ejerrække og historie:
http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/e/estvadgaard/ejerraekke.aspx
Lergrav ejerrække og historie:
http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/l/lergrav/ejerraekke.aspx
http://runeberg.org/trap/3-5/0587.html

NB

-at Villads Nielsen Brønds var gift med Kirsten Pedersdatter Bering kan jeg ikke finde endeligt dokumenteret. Det står også nogen steder, at han var gift med Kirsten Christensen Høeg, og det kan vist ikke være sandt, da hun aller højest kan være hans svigermor. I sammenhængen her er det også mindre vigtigt, da det er ægteskabet mellem Peder Jensen Bering og Kirsten Christensdatter Høeg, der vægter højest lige her, og det findes dokumenteret blandt andet her:

http://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I51594&tree=2

VH Annette

Allan Søgaard Andreasen · 16 Sep 2016 - 19:29

Hej Annette,

først et spørgsmål: Du citerer Wiberg, hvilken udgave har du? Min udgave har langt færre oplysninger.

Dernæst mht. hvorvidt Peder Pedersen Lessøe (Høeg) var gift to gange, så anser jeg det for overvejende sandsynligt. Jeg har ikke noget konkret, men blot disse forhold, som efter min bedste overbevisning peger i den retning.

Da Peder blev kaldt til præst i Louns i 1576 var en af betingelserne for at sognemændene ville kalde ham var at han skulle gifte sig med præsteenken i sognet, hvilket han dog ikke ville.

Men det kan vel ikke have været på tale, hvis han var gift i forvejen.

Sognefolkene ville kalde en anden, der var villig til at tage enken, så de slap. Peder klagede til Frederik II, der beordrede Peder indsat som præst der i sognet.

Peder er en ung mand, ugift i 1576, han har fået embede, her ville man forvente at han giftede sig relativ kort tid efter.

Hvis så den hustru han tog skulle have født børn i 1605 (Christen) og i 1608 (Peder), hvor gammel ville hun da være, hvis hun var blevet gift med Peder i 2. halvdel af 1570erne? Vel et stykke oppe i 40erne. måske endda så gammel at hun i 1605 og 1608 ikke længere kunne få børn.

Min hypotese er derfor, at Peder giftede sig kort tid efter sin kaldelse til præst og på et senere tidspunkt med Karen Høeg fra Viborg, som var moder til både Christen og Peder.
Om der var børn i det første ægteskab eller hvem damen var, har jeg ingen forslag til.

mvh. Allan Søgaard Andreasen

Annette Damgaard Hansen · 16 Sep 2016 - 20:16

Hej Allan

Oplysningerne om Peder Pedersen Læssøe har her fra og han er nr. 3:
http://wiberg-net.dk/743-Louns.htm
Men irriterende nok mangler lige netop side 324 325 i den digitaliserede originalbog, og det er lige nøjagtigt der, han står. Så man må vel se, om det er muligt at låne bogen et eller andet sted. Til gengæld er der en række kilder, man kan klikke ind på under teksten om ham, men dem har jeg ikke undersøgt endnu.

Det er meget interessant, det du skriver om Peder Peder Læssøes mulige to hustruer, og jeg har også set dig nævne det i en tidligere tråd. Har du mulighed for at oplyse mig kilderne til din viden:

CitatSognefolkene ville kalde en anden, der var villig til at tage enken, så de slap. Peder klagede til Frederik II, der beordrede Peder indsat som præst der i sognet.

Men spørgsmålet er vel også, om Peder Pedersen Læssøes søn Christen Pedersen Høeg, er den rigtige farfar til Karen Thomasen Høeg, eller om vi skal have fat i en anden Christen Høeg?

Under alle omstændigheder, er det tydeligt at Thomas Christensen Høeg, har kontakt med Peder Pedersen Læssøe og Karen Høegs anden søn Peder Pedersen Høeg, der muligvis boede i samme gade og for hvem han førte en retssag.

Mvh
Annette Damgaard

Jan Koefoed Baastrup Rømer · 17 Sep 2016 - 15:40

Hej Annette.
Kender du denne kilde:
Vitus Bering: Delineatio stirpis Beringianae, Ark.f.gen.&herald. (Bering-slægten)? - bare rolig, den er på dansk. Desværre kan jeg ikke hjælpe dig med et opslag, da jeg ikke selv har et eksemplar, men Statsbiblioteket i Aarhus har den, såvidt jeg husker.
Mvh. Jan

Annette Damgaard Hansen · 17 Sep 2016 - 16:27

Hej Jan

Den vil jeg bestemt låne, der kunne jo stå en del. Jeg har netop købt en slægtsbog online om Paludan slægten, som har vist sig også at være af betydning for detektivarbejdet, som dette rent faktisk er, da det udelukkende beror på, at det undrede mig, at der boede en mindre "koloni" af Høger og Beringer i Sct. Mogensgade østre side.

Jeg er nu 99% sikker på at Karen Thomasdatter Høeg er beslægtet med Christen Jensen Høeg og søsteren Anna Jensdatter Høeg, som jnetop var min tanke, og som man kan se i den pdf, jeg har vedhæftet først i tråden. Det involverer netop Bering-slægten og Paludan-slægten, men det vender jeg tilbage til.

VH Annette

Annette Damgaard Hansen · 18 Sep 2016 - 02:16

Hej Allan og andre interesserede

Jeg har fundet nogle af Karen Thomasdatters børn i kirkebogen, og fadderne viser med al tydelighed, at der vist ikke længere kan være tvivl om, at hun er af samme slægt som de to søskende Christen Jensen Høeg og Anna Jensdatter Høeg gift med Jens Nielsen Bloch. Den Peder Jensen Høg gift med Anna Pedersdatter (Løvenbalk), som jeg i det første skema havde sat ind som potentiel søn af Jens Jensen Høeg og Anne Pedersdatter, som der findes en afskrift af en gravsten over, viser sig, nok at være en bror til Christen Jensen Høeg og Anna Jensdatter Høeg, hvilket jeg har set i følgende kilde, hvor der står:

Citat" Københavns Universitets Historie oplyser, at Jens Bloch, som han ganske vist ligesom Wiberg i sin Præstehistorie - angiver at være Søn af Herredsfoged Niels Bloch i Rinds Herred, i 1563 var Professor pædagogicus i København, maa det siges at være en stærk Overdrivelse, naar det af Wiberg meldes, at han havde været udenlands i 15 Aar. Rørdam knytter til det anførte Bemærkningen om, at Jens BIoch.'s Moder var Søster til Biskop Jens Pedersen Skjelderup, men dette Familieskab kommer ogsaa frem i en af Imm. Barfoed nærmere belyst Affære med en uordineret Præst, der ved falske Erklæringer fra, Jens BIoch.'s Svigersøn, Ærkedegnen Dr. med. Johs. Paludan, samt formentlige Svoger, Kanniken Peder Jensen Høg, begge i Viborg, søger at bevise, at et med Biskop Skjelderups Navn underskrevet Ordinationsbrev virkelig er udfærdiget af denne. Senere fremskaffes et ægte Brev af 5/10 1591 fra de 2 Mænd, hvorved det bekræftes, at der forelaa Falskneri, og dette Brev angives skrevet af "voris Drengh Niels Block".

Anne Jensdatter Høegs datter Sidsel Jensdatter Bloch var gift med Dr. med. Johannes (Hans) Paludan, dermed kan Peder Jensen Høeg vel dårligt være andet end Anne jensdatter Høegs bror.

Jeg har lagt et nyt skema ind, der koncentrere sig om Høeg, Bering, Paludan, Bloch, og "Løvenbalk", for at indkredse Karens familie. I den gamle tråd fra 2009 fremgår det også, at Karens søn Peder, som hun fik med Christen Christensen Teglbrænder bliver gift med en Juliane Marie Bering, der var efterkommer af Thøger Jensen (Løvenbalks) hustru Anne Pedersdatter og hendes anden mand Morten Hvass.

Lidt om fadderne til Karens børn:

Karen Tegelbrænders barn kaldet Sophia Amalia
baaren af Anna Thommisdatter, faddere er
Thomas Nielsen, Mette Frandsdatter, Margrethe Ugelriis,
Gjertrud Jensdatter Paludan

Viborg Gråbrødre opslag 64 (øverst)
Christen Tegelbrænders barn kaldet Peder baaren
af Mette Gregersdr----- faddere Borger Matthiis, Borger
Jacob Biering, Thommas paa -------------gaard, Anna Hans Bödikiers

Viborg Gråbrødre, opslag 75 (sidste i 1693)
Hr. Christen Lundsgaards barn kaldet Niels
Baaren aff Anna Gerbers faddere -------------- Hans Lange,
Lauritz Biering, Segn Oluff Gerner, Maria Trane
ok Anna Jacobs Datter til Bispens
NB:
Thøger Mortensen Hvass var gift med Dorothea Hansdtr. Høg, f. Vibg, Maren Larsdtr. Trane og Anna Pedersdtr. Skriver - Karens søn med Christen Teglbrænder bliver gift med en efterkommer af Thøger Mortensen Hvass(se vedhæftede tavle)

Viborg Gråbrødre opslag 77 (nederst venstre side)
Hr Christen Lundsgaards barn kaldet Anna
baaren af Helvig Nipgaard, Fride(-)rich Busk, Jacob Lundsgaard, Albert Cortsens hustru
ok Anna Jens Datter fra Mag. Paludans Hus

Jeg tænker dette bliver mit sidste træk, med mindre, der er andre efterkommere af Karen Thomasdatter Høeg eller interesserede, der reflekterer på tråden, kommer med rettelser eller med tanker om Karens ophav.

VH Annette

[vedhæfting slettet af admin]

Allan Søgaard Andreasen · 19 Sep 2016 - 16:13

Hej Annette, ja den sag kender jeg godt. Jeg har de affotograferede dokumenter, hvis du er interesseret

Har arbejdet temmelig massivt med Peder Jensen Høg og Anne Pedersdatter (Løvenbalk), da jeg i lang tid troede at de var Peder Pedersen Lessøe Høgs forældre.

Deres gravsten er en af de få, der endnu er bevaret i Viborg domkirke

mvh. Allan

Annette Damgaard Hansen · 19 Sep 2016 - 16:37

Hej Allan

Tak for tilbud om kopi af affotograferede dokumenter i sagen om de falske Erklæringer fra, Jens BIoch.'s Svigersøn, Johs. Paludan, og han formentlige Svoger, Kanniken Peder Jensen Høg. Det er jeg meget interesseret i.

Det kunne være jeg skulle tage et kig på gravstenen en skønne dag. Jeg er selv efter kommer af Inger Jensdatter Bloch og Jens Pedersen (Løvenbalk).

Jeg tænker, at når man ser fadderne til Karen Høegs børn, så må Peder Pedersen Løssøes hustru Karen Høeg af Viborg jo være af samme slægt, hvis de ellers er Karen Thomasdatter Høeg aner. Det er der jo ikke endelige beviser på, så vidt jeg ved. Men et er næsten sikkert, Karen Thomasdatter Høeg, må høre til slægten med de faddere børnene har.

Mvh Annette

Annette Damgaard Hansen · 20 Sep 2016 - 01:45

Hej igen Allan m.f.

Jeg troede, at jeg havde opgivet, men nu nærmer vi os noget, der peger på at Karen Thomasdatter Høeg rent faktisk er efterkommer af Peder Pedersen Læssøe og Karen Høeg af Viborg.

Jeg ledte efter sønnen Peder Pedersen Høeg og fandt frem til via Nygaards sedler, at han var forvalter på Handbjerg Hovgård i 1665. På Danske Herregårde kan man se et par af hans søskende med ham.

Hanbjærg-Hovgaard var ejet af Mand Joh. Brockenhuus, efter hvis død 1673 den blev udlagt til hans Kreditorer; 1679 indførtes Peder Pedersen Høg, 1681 Niels Pedersen Høg for 1428 Rd. i H. Med Dorthea Pedersd. Høg kom H. til Provst Christen Soelgaard († 1713), der 1682 med Niels Pedersen Høg skødede den til Christen Linde, † 1706, i hvis Familie den forblev til 1843.

Disse må så også være Karen Thomasdatters farfar Christen Pedersen Høegs søskende.

Jeg fandt Niels Pedersen Høegs skifte 28/ 1700 opslag 80 - her nævnes en Søren Christensen Høeg og Madm. H Christen Lundsgaards nævnes opslag 81 - som jo faktisk er Karen Thomasdatter Høeg.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17054271#141469,34634462

I Nygaards sedler kan man se at Niels Pedersen Høeg faktisk også boede i Sct Mogens gade, sammen med diverse Høeg'er og Bering'er.

Jeg fandt også Søren Christensen Høegs skifte d. 27/ 1707 opslag 590 – Pastor Lundsgaard nævnes opslag 601. Søren Christensen Høeg er sikkert Karens far Thomas Christensen Høegs bror.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17054271#141469,34634462

Og så er der den lille krølle på det hele, for Peder Pedersen Høeg var forvalter på Tandrupgaard, som var Høeg/Banners hovedgaard i mange år, men senere var del-ejet af Arenfeld, som Tage Høeg giftede sig ind i (Tage Høeg (Banner) / Margrethe Jørgensdatter Arenfeldt) - ihukommende, at Tage Høeg også havde hus i sct. Mogensgade. (læs Nygaards Sedler og Danske Herregårde)

Vh Annette

Allan Søgaard Andreasen · 20 Sep 2016 - 19:13

Hej igen Annette,

som jeg læser det du har skrevet sidst vedr. Peder Pedersen Høeg til Handbjerg Hovgård (21 august 1608-dec. 1680, begr. 3 jan. 1681, han er min gren) så opregner du Niels Pedersen Høg som en bror til Peder, men han er en søn (Niels Pedersen Høg 1652-1700).

Jeg har et brev fra Niels skrevet til rentekammeret, da hans fader åbenbart både havde betalt skat i byen Viborg og på Handbjerg Hovgård, hvor slægtsskabet ikke kan være i tvivl. Niels siger flere gange "min fader".

Som jeg ser det har Peder Pedersen Høg i sit ægteskab med Anne Nielsdatter (19 feb 1623-27 sep 1663) følgende børn:
Niels Pedersen Høeg (1652-1700)
Dorothea Pedersdatter Høeg (-1685)
Christen Pedersen Høeg

mvh Allan

Annette Damgaard Hansen · 20 Sep 2016 - 20:19

Tak Allan

Jeg sad netop og bøvlede med det, og var også kommen frem til at Niels Pedersen Høeg og Dorothea Pedersdatter Høeg faktisk måtte være hans børn og ikke hans søskende. Så det er godt at få bekræftet.

Så må Niels og Dorothea jo være Thomas Christensen Høegs (Karens far) fætter og kusine, tænker jeg.

Desværre er jeg ikke dygtig nok til at tyde de to skifter, og har derfor svært ved at se Karen Høegs og Christen Lundsgaards rolle i skiftet, men jeg formoder, at hun arver nogle duge eller lignende i det ene skifte ??? Men jeg finder nok en løsning.
VH. Annette

Allan Søgaard Andreasen · 20 Sep 2016 - 22:32

På Viborg Byting lod Niels 17. november 1690, læse et købsbrev, hvor borgmester Jacob Pedersen Beering skøder til "sin kære fætter Niels Høg" forskellige dele af sin markjord. Slægtsforholdet mellem dem er ikke helt klart.

Det nærmeste er Jacobs farmor, der hed Kirsten Christensdatter Høg (død 1660). En mulig forklaring kan være at "fætter" blev brugt løsere end i dag.

La Vib, B-45, SP-1, Viborg Byting, 1690, folio 171a

mvh Allan

Annette Damgaard Hansen · 20 Sep 2016 - 23:45

Hej Allan

Det var da en spændende oplysning. Ved du om Niels Høeg er identisk med Niels Pedersen Høeg? Hvis han er, så skærper det jo muligheden for at Peder Pedersen Læssøes hustru Karen Høeg er søster til Kirsten Christensdatter Høeg, som netop var Jacob Pedersen Berings farmor. Det vil sige at Nils Høeg og Jacob Bering var grandfætre. Fru Løssøe eller Karen Høeg kan selvfølgelig også være efterkommer af enten Peder Jensen Høg og Anna Pedersdatter (Løvenbalk), så vil de to mænd jo stadigvæk være grandfætre, men i 3 led, tror jeg det bliver?

Borgmester Jacob Pedersen Bering var jo også ham der stod fadder til Karen Høeg Thomasdatters søn Peder d. 5. februar 1688. Dertil kommer, at hendes husbond Provst Christen Nielsen Lundsgaard nævnes i Niels Pedersen Høegs skifte.

Jeg kan ikke længere være i tvivl om at både Karen Høeg af Viborg og Karen Thomasdatter Høeg stammer fra samme slægt som Niels Høg circa 1450 - circa 1524 og sønnen Jens Nielsen Høg (ca. 1500 - ca. ca. 1570), rådmand i Viborg, og som boede i Sct. Hansgade. Der er simpelthen for mange sammenfald og indicier til, at man kan se bort fra det, men vi mangler selvfølgelig stadigvæk, at få de sidste spørgsmål besvaret, for at finde ud af hvordan.

vh Annette

Kurt Arne Empacher · 21 Sep 2016 - 08:08

Hej Annette
Jeg hægter mig lige på din tråd, jeg har kun slægtforsket i 4 år og i min kones træ er der en Kirsten Christensdatter Høeg som var gift med Jacob Lauridsen Skriver, men mit spørgsmål er hendes forældre = Far Christen Jensen Høeg, Mor ? og så det store spørgsmål Niels Høg f.1450-d.1524 er = med Niels Pedersen Høeg da deres data er ens??
Mvh Kurt Arne Empacher

Annette Damgaard Hansen · 21 Sep 2016 - 12:36

Hej Kurt.

Jeg er også ganske ny i slægtsforskning, da jeg startede i november 2011, men jeg havde et ganske godt grundlag kva min far og min søster, der havde slægtsforsket før mig. Og også via slægtsforsker Gert Ravn, der opfordrede mig til at gå i gang, da han havde forsket i min farfars slægt Damgaard/Lundsgaard.

Som jeg ser det, er der ingen, der ved hvem Christen Jensen Høegs hustru var.

Hvad angår Niels Høg (f. ca 1450 - d.ca.1524) vs Niels Pedersen Høeg (Banner) til Eskær (d. 10 aug. 1524), er det mig der har stillet en hypotese op om, at de to kan være en og samme, men det er kun en teori, som jeg har sat op af flere grunde:

Tage Høeg til Frøslevgaard , der er efterkommer af Niels Pedersen Høeg (Banner)s bror Eskild Nielsen Høeg (Banner), boede i Sct Mogensgade, hvor efterkommere af Niels Høg og så boede.

Peder Pedersen Høeg – der ser ud til at være efterkommer af Niels Høg var forvalter på Tandrupgaard, som var Høeg/Banners hovedgård i mange år, men senere var del-ejet af Arenfeld, som Tage Høeg giftede sig ind i. Peder Pedersen Høeg og Tage Høeg havde begge hus i Sct. Mogensgade i Viborg.

Conrad Christensen Lundsgaard I, der ser ud til at være efterkommer af Niels Høg købte Lergrav, som Niels Pedersen Høeg (Banner)s søns Thomas Eskildsen Høeg (Banner)s barnebarn Albert Høeg (Banner) havde ejet tidligere.

Conrad Christensen Lundsgaard II købte Estvadgaard, som Niels Pedersen Høeg (Banner)s nevø Jacob Eskildsen Høeg (Banner) og dennes søn Just Høeg (Banner) tidligere havde ejet.

Der er mange sammenfald, og jeg har derfor stillet teorien op om, at Niels Høg (f.1450-d.1524) vs Niels Pedersen Høeg til Eskær (d. 10 aug. 1524) kan være en og samme. Det bliver naturligvis vanskeligere at finde beviser, jo længere man kommer tilbage, og det kan også være tilfældigt - så det er vigtigt at holde fast i at det er en hypotese, som man kan bruge til videre forskning. Men min forskningsmetode er at stille teorier og hypoteser op og gå efter bolden, for at komme videre og få enten be- eller afkræftet teorierne, hvis muligt. Noget der tit lønner sig er at undersøge sidegrenene, fadderne, ejere af gårde og skifter, samt nye ejere og deres famieler, hvis man ikke kan komme videre af direkte vej via kirkebogen. hvilket du også kan se i denne tråd, hvor det er Viborg grundtakst 1682: Sct. Mogens Gade østre side og beboerne her, der har ført i hvert fald mig videre.

Mvh Annette

Kurt Arne Empacher · 21 Sep 2016 - 13:50

Hej Annette
Tak for din forklaring omkring Nils Høg ! jeg følger med på sidelinien .men spændende er det at følge har selv i min egen slægt en del uløste gåder
Venlig hilsen
Kurt A Empacher

Allan Søgaard Andreasen · 21 Sep 2016 - 22:50

Hej Annette,

mht. Niels Pedersen Høg (Banner), så er jeg som du ved, ret skeptisk over for en adelig forbindelse. Jeg synes ikke jeg har set beviser. Rigtigt du opstiller en del sammenfald, men hovedpunktet i min skepsis er følgende. Skulle Karen Høg af Viborg være af adelig ophav, selv om det skulle være et par generationer tilbage, så kan jeg ikke se at hun fik lov til at gifte sig med en bondesøn fra Læsø, Peder Pedersen Lessøe, om han så var nok så meget præst i Louns....og velhavende var Peder ikke, fra hans klage til Frederik II i forbindelse med sagen om hans kaldelse til præst i Louns, ved vi, at han var kapellan i Viborg til en løn på 12 daler.....så en eventuel pengeløs adelsfamilie havde heller ikke nogen økonomisk grund til at ignorere Peders lave stand.....

Til Karen far eller farfar mener jeg at rådmand Jens Jensen Høg, død 1574 er langt mere sandsynlig. En tegning eksisterer af hans nu tabte gravsten fra domkirken:

Jens blev begravet i domkirkens nordre skib og en stor sten med følgende inskription blev lagt over ham:
"Her under Hviller Erlig/ og Velagtige Mand Jens/ Jensen Høg fordum Raad-/mand her i Viborg Som døde/ Aar 1574. med sin Kierre/ Hustrue Anne Pedersdatter/ som døde, Aar 1577. Gud/ give dennem en Glædelig/ opstandelse med/ alle Guds/ udvalgte.
På toppen af stenen ses et bomærkevåben, som formentlig er Jens'. Stenen er dog ikke bevaret, men gengivet i en tegning af Chr. Gullev, som skrev følgende i sit manuskript: "Denne Ligsten har førhen lagt i den Nordre Sideskib og siden 1828 til nu, lagt inden for den Nordre Indgangsdør. Denne Jens Høg, hvis datter var gift med Jens Block, den VI Stiftsprovst til Domkirken og avlede med hendes 7 Børn. Paa Stenens 4 Hjørner er Anbract de 4 Evangeliske Symboler".

Annette Damgaard Hansen · 22 Sep 2016 - 01:03

Hej Allan

Først vil jeg sige tak for dit spændende indlæg. Som du sikkert har bemærket, har jag forsøgt at lægge Jens Jensen Høeg og Anne Pedersdatter ind som hypotetisk bror til Christen Jensen Høeg og Anne Jensdatter Høeg, men desværre ved jeg ikke nok om de to, og har heller ikke kunnet finde kilder. Det er derfor en fantastisk oplysning for mig, at de havde en datter der var gift med Jens Block.

Hvad angår den hypotetiske opstilling af Høeg-Banner linjen er det, som du ved en hypotese i forhold til at Tage Høeg (Banner) har til huse samme sted som vor Høeg slægt. Det er klart, at der er meget, der taler i mod en sammenhæng, og omvendt en del, der taler for muligheden. Og så lige en kommentar til følgende:

CitatSkulle Karen Høg af Viborg være af adelig ophav, selv om det skulle være et par generationer tilbage, så kan jeg ikke se at hun fik lov til at gifte sig med en bondesøn fra Læsø, Peder Pedersen Lessøe, om han så var nok så meget præst i Louns....og velhavende var Peder ikke, fra hans klage til Frederik II i forbindelse med sagen om hans kaldelse til præst i Louns, ved vi, at han var kapellan i Viborg til en løn på 12 daler.....så en eventuel pengeløs adelsfamilie havde heller ikke nogen økonomisk grund til at ignorere Peders lave stand.....

Det er indlysende, at hans indtægt som kapellan i Viborg var lav, det kan man ikke komme udenom, men at han er bondesøn indikerer ikke nødvendigvis, at han kom af fattig familie.

Troels Dahlerup (3. december 1925 – 15. marts 2006) var en dansk historiker og professor med speciale i nordisk senmiddelalder. Jeg har skrevet et sammendrag af hans ord her:

De fire stænder eller standsinddeling bestod af adel, gejstlighed, borgere og bønder. Selv om små købstæder var meget afhængige af deres landbrug, fik borgerne en så selvstændig økonomisk og juridisk stilling, at bondestanden i højere grad kom til at udgøre samfundets almue på trods af at bondestanden bestod af alt fra rige selvejerbønder til fattige landarbejdere. Det førte til, at man reserverede betegnelsen bonde til standens øverste lag, mens husmænd og folk med småbrug gerne kaldtes landboer og inneste/indsidder. Omkring 1400 fremspirede der familiebrug bestående af mellemstore bondegårde, og sideløbende hermed voksede antallet af husmænd og fæstebønder. Modsat de mindre bemidlede landboere og indsiddere havde overklassebønderne en markant politisk betydning i samfundet i bl.a. i forbindelse med herredsting og firstænderrigsdage. I 1548 blev det bestemt, at selvejerbønder skulle betale dobbelt så meget ekstraskat som fæstebønder, hvilket førte til at stadig flere selvejergårde overgik til at blive kronens fæstegårde.

Vi kan altså ikke vide ret meget om Peder Pedersen Læssøes stand ud over, at kan ikke var tilfreds med sin lave løn som kapellan og ikke tjente meget på det tidspunkt.

Bedste hilsener fra Annette

Annette Damgaard Hansen · 22 Sep 2016 - 10:02

Hej Allan og andre.

Det er en interessant og også kriseramt tid Peder Pedersen Læssøe og Karen Høeg af Viborg levede i, og som jeg ser det også en tid, der er svær at definere i klart opdelte standsforhold, som gør, at i hvert fald jeg er nød til at holde alle døre åbne omkring hvorvidt Høeg-slægten kan være borgerlig eller eventuelt lavadelig - såvel som at Peder Pedersen Læssøe kan være af fattig eller rig bondeslægt. Som nævnt skriver historiker og professor med speciale i nordisk senmiddelalder Troels Dahlerup, at man i senmiddelalderen reserverede betegnelsen bonde til standens øverste lag.

I forhold til om Høeg eventuelt kan stamme fra en gren af Høeg (Banner), som var ramt af adelskrisen i senmiddelalderen, og derved fik borgerlige erhverv som rådmænd, borgmester, herredsfogeder eller købmænd, er svært at vide, og derfor er mine øjne åbne i begge retninger, da jeg tror vejen kan gå i begge retninger: borger, lavadel eller forhenværende adel. Jeg vil igen citere Troels Dahlerup, der netop har forsket i disse overgange i senmiddelalderen. Her et citat fra Lavadelens Krise i dansk Senmiddelalder AF Troels Dahlerup, Historisk Tidsskrift, Bind 12. række, 4 (1969 - 1970) 1-2

Indenfor dansk adelshistorisk Forskning har man hidtil i altovervejende Grad koncentreret sig om den saakaldte »Adelsvælde« i 16. og 17. Aarhundrede og her da specielt om »Adelsvældens Undergang«, medens man i langt ringere Grad har interesseret sig for denne Adelsvældes Begyndelse, og det skønt Anders Thiset - dansk Adelshistories store Navn - allerede ved dette Aarhundredes Begyndelse gjorde opmærksom paa, at det langt snarere var Tiden 1470-1509, der burde betegnes som Adelens Forfaldsperiode. Flere nyere Undersøgelser har fastslaaet den senmiddelalderlige Krises Omfang og Betydning, og vi staar følgelig overfor det vanskelige Problem, hvorledes det 16. Aarhundredes Adelsvælde kunde opstaa netop paa Baggrund af de vitterlige Kriseforhold, som i de forudgaaende Menneskealdre havde ramt ikke mindst Dele af Samfundets verdslige Overklasse.

Kilder:
http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Landbohistorie/bonde/bonde_(Danmark)
https://tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/view/31691/61110

Vh. Annette

Arne Lago von Kappelgaard · 22 Sep 2016 - 11:13

Hej Annette!

Angående slægten Blok, så kan jeg ikke huske, om jeg for år tilbage har henvist til denne bog af Aage Brask: "Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt-En gammel jydsk selvejer-og herredsfogedslægt,"
(1947), Ejnar Munksgaard Forlag, især s.24-31.

Heri fremgår, at magister Jens Bloch/Blok var gift med Anna Jensdatter Høg af Viborg, og datter af rådmand Jens Høg, og han havde også sønnen kannik Peder Jensen Høg (svoger til Niels Bloch).
Jens Nielsen Bloch var søn af herredsfoged Niels Bloch/Blok i Rinds herred g.m. NN Pedersdatter, en søster til biskop Jens Pedersen Skjelderup.

Jens + Anna havde i hvert fald 5 døtre: Cidsel, Inger, Dorothe, Marie, Karen, der alle blev godt gift med såkaldte lærde mænd. De havde måske også en broder Lauritz Bloch/Blok.

Med genealogisk hilsen

Arne Lago von Kappelgaard - "Og dog"

PS. Under adelens krise som Annette nævner, så måtte mange lavadelige slægter tage job som fogeder hos højadelen (Gyldenstjerne) men også fogedstillinger og som forvaltere indenfor kirken. Jeg mener det er afdøde Knud Prange der har skrevet en spændende artikel om dette emne.

Annette Damgaard Hansen · 22 Sep 2016 - 12:07

Hej Arne

Tak for gode oplysninger.

Jeg har flere gange haft fat i "Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt", men jeg skal afgjort have fat i den igen, og se hvad der står om Jens Bloch/Blok gift med Anna Jensdatter Høg. Det kunne jo, som Allan Søgaard nævner - lige netop være i den retning man skal kigge.

Knud Pranges artikel om de lavadelige slægter og adelskrisen lyder interessant, da det, som Troels Dahlerup skrev, er en del af historien, man har overset, hvilket gælder i flere andre forbindelsen, som du jo ved.

Vh. Annette

Jytte Duholm · 24 Sep 2016 - 17:20

Kære Annette og Allan – og andre interesserede i denne tråd!

Så blander jeg mig alligevel helt officielt i din tråd, Annette ☺

Jeg er også efterkommer af Karen Thomasdatter Høeg, og det ville være rare, hvis man kunne få lidt bedre styr på hendes afstamning. Der har været flere tråde om hende gennem årene – jeg har selv deltaget i et par stykker – og hver gang kommer der nyt frem til trods for den vanskelige kildesituation i Viborg.

Personligt tror jeg ikke, at man kan bevise en evt. adelig afstamning, men for mig ville det også være alt rigeligt at kunne bevise et slægtsskab – om end fjernt – med den navnkundige Vitus Bering ☺

Oplysningen om, at Karens formodede fætter, Niels Pedersen Høeg, bliver benævnt fætter af Jacob Pedersen Bering i et skøde, var overraskende. Tak for den, Allan. Samtidig tyder de mange faddere af slægten Bering ved Karens børns dåb på en forbindelse, som du skriver, Annette.

Det, som jeg savner, er en klar og tydelig forbindelse mellem Karen og den formodede fætter, Niels Pedersen Høeg. Det ville jo være rart, hvis også han havde optrådt blandt fadderne hos Karen – og omvendt! Desværre ser der ikke ud til at have været tilfældet. Var der måske en familiefejde mellem de to? Karen var – som det fremgår andetsteds – noget af en strigle.

Karens formodede farfar, Christen Pedersen Høeg, optræder fra ca. 1631 og frem til ca. 1673 i Viborg. Er han samtidig identisk med den Christen Pedersen Høeg, som boede i Thestrupgaard en overgang og som med sikkerhed var søn af Peder Pedersen Lessøe og Karen Høeg i Lovns Præstegaard? DET ville jeg gerne se 100 % bevist. Desværre mangler den rygende pistol stadig, om end det selvølgelig er meget tænkeligt, at Christen 'betalte skat' flere steder som sin bror, Peder. Christen havde ud over Karens far Thomas, måske en søn Jens Christensen Høeg og en søn Frans Christensen Høeg. Jens optræder mange gange som prokurator i Viborg Landstings Dombog (Se Bjarne og Kirstin Nørgaard Pedersens CD), Frans har jeg fundet en enkelt gang som prokurator i Hornum herreds tingbog. (http://protokoller.dk)

Jeg brugte et par timer i nat på at undersøge Viborg Byfogeds Skøde og Panteprotokol, og her dukkede en overraskende sag op:

I 1689 solgte en Lars Jørgensen Høeg i Bergen et stykke jord i Viborg til sin stedfader, borger Rasmus Nielsen i Viborg og mor, Mette Lauridsdatter. Det fremgår af skødet, at en del af jorden havde tilhørt Lars' farbroder Peder Pedersen Høeg.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17281620#222187,41981103

Der må altså også have været en søn, Jørgen, i præstegården i Lovns, men hvor boede han? Og hvor var konen Mette fra – og hendes anden ægtemand, Rasmus Nielsen? Her savner jeg Søren Bøghs hjemmeside, som tilsyneladende er forsvundet ... (Se andet indlæg)

Christen Høgs gård omtales i øvrigt også på denne side, Annette. Måske findes 'den rygende pistol' et eller andet sted i Viborg Byfoged .... Der er mange oplysninger om ejendomme og arvegange! Og måske er registret ikke helt dækkende?

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17281620#222187,41981050

Et sidste spørgsmål angående Peder Jensen Høg, altså rektoren, som døde 1603. Der nævnes flere steder – blandt andet i Trap – at der findes en gravsten over ham i Viborg Domkirke. Hvordan ser/så den mon ud? Ved du mon det, Allan?

Det var alt for nu ...

Venlig hilsen

Jytte

Jens Aaberg · 24 Sep 2016 - 21:47

Hej Anette og Jytte.

Jeg ser lige, at der er gang i sagen om den stridige Karen Thomasdatter Høgh og hendes aner.
Jeg synes, at du har nogle gode ræsonnementer, men at de endelige beviser er svære at finde.

Jeg sidder lige og læser lidt i "Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt". Her faldt jeg over et afsnit under Magister Jens Nielsen Bloch, som lyder:

"I sin egenskab af Kannik maa han have haft særlig Forbindelse med Læsø, der dengang hørte under Viborg Bispedømme, i hvert fald nævnes det i 1568, at han optræder på Kapitlets Vegne angaaende en Tønde, som efter Fr. II´s Befaling i 1560 skulle udlægges ved Trindelen for de Søfarendes Skyld, men som han ved sit Besøg der havde fundet ufærdig paa Land, og en Skov paa Øen skal af hans gode Ven Magister Morten Hvas i Viborg være opkaldt efter Jens Bl. med navnet Blockholt".

Jeg ved ikke om det er noget, som bringer noget nyttigt, men da jeg har bogen om Blocherne, skal jeg gerne referere der fra.

Mvh. Jens Aaberg

Annette Damgaard Hansen · 25 Sep 2016 - 01:22

Hej igen

Tak til Jytte og Jens for nye indslag med gode oplysninger.

Jytte, du spørger:

Citat
Karens formodede farfar, Christen Pedersen Høeg, optræder fra ca. 1631 og frem til ca. 1673 i Viborg. Er han samtidig identisk med den Christen Pedersen Høeg, som boede i Thestrupgaard en overgang og som med sikkerhed var søn af Peder Pedersen Lessøe og Karen Høeg i Lovns Præstegaard?

Jeg tror, man kan sige, at der er gode indikationer for at Peder Pedersen Lessøe og Karen Høeg kan være Karen Thomasdatter Høegs oldeforældre, men fortsat ingen egentlig dokumentation.

Vi ved at Peder Pedersen Høeg havde sønnen Niels Pedersen Høeg. I hans skifte nævnes Madm. H Christen Lundsgaards, som er Karen Thomasdatter Høeg. I skiftet nævnes også Søren Christensen Høeg, der muligvis kan være søn af Christen Pedersen Høeg og dermed fætter til afdøde Niels Pedersen Høg. I Søren Christensen Høegs skifte nævnes Pastor Lundsgaard – dvs. Karens mand.

Der er altså en forbindelse mellem Lovns-brødrene og Peder og Christen Pedersen Høeg og Karen Thomasdatter Høeg, der gør at Karen Thomasdatter Høeg og mand indgår i begges skifte. Dertil kommer at Bering både har relationer til Niels Pedersen Høeg og Karen Thomasdatter Høeg. Det store spørgsmål er bare, hvordan katten det hænger sammen.

Skifte (Brejl):
29 Niels Pedersen Høgh, købmand i Viborg. 28.4.1700, fol.80B, 324B.
E: Cathrine Sivertsdatter Harch. LV: Laurids Bering, landstingsskriver, Johan [Herman] Barlag, der ægter enken. B:
1) Peder Nielsen Høgh 5
2) Anne Marie Nielsdatter Høgh 3.
FM: morbror Peder Sivertsen Harch.
Arv i boet til:
1 Søren Steen, der har arv efter far, skifte 15.11.1681
2 Poul Rich.

Testrupgaard
I 1636 var Testrupgaard fæstet af Jens Andersen og Christen Høg. Herredsfoged Chr. Testrup siger at Christen Byrialsens datter Birthes mænd Svend og Jens Høg (muligvis Jens Andersen Høeg) efterfulgte Christen Byrialsen. (Måske er der noget at hente i Herredsfoged Chr. Testrup, Rinds Herreds Krønike I–II der findes i Det kgl. Bibliotek.)

Til Allan: du har helt ret i at Peder Pedersen Læssøe må have været gift før, han giftede sig med Karen Høeg af Viborg. Den N. N. Christensdatter, som han nævnes gift hos Wieberg var tilsyneladende datter af Christen Tøgersen og Anne Simonsdatter. Ved du om denne var Peder Peders Læssøes forgænger – eller endte han mon med at finde en helt anden hustru?

I Wibergs netversion står der, som tidligere skrevet:
Peder Pedersen Lessøe Høeg; Pr. (08. 19); ~ . . . Christensdtr.; F. C. Tøgersen i Viborg(?); M. Anne Simonsdtr.; see M. C. Wiborg i Gislum-T.; [var her endnu 1619: »H. Peder y Louns«; † før 1634].

Klikker man ind på Gislum, som det anbefales på siden, finder man at Mikkel Christensen Wiborg var gift med Anna Pedersdatter af Louns. Hun må være datter af Peder Pedersen Læssøe.

7. 1611. Mikkel Christensen Wiborg; 1 ~ Anna Pedersdtr. af Louns-A.; 3 D.; 2 ~ Anna Lauritsdtr. af Nibe-V.; 1 D.; [† 12/4 1634; Pg. br. Natten før Hell. 3 Kongers dag 1621].
(Viborg Landstings Dombog B, 15/9 1641).

Man skriver på siden:
De 5 Sogne: Gislum, Testrup, Farsø, Vonsild og Svingelbjerg vare før Reformationen forenede under een Præst, der boede først i Gislum, siden i Testrupgd.

Christen Pedersen Læssøe, kan altså have været på Testrupgård kva sin søster eller måske halvsøster.

Jeg har et spørgsmål mere til dig Allan, om Rådmand Jens Jensen Høeg og hustru Anne Pedersdatter, som jeg synes er meget interessant i hele sammenhængen. Du skrev at han havde en datter, der var gift med Jens Block, den VI Stiftsprovst til Domkirken.

Som både Arne Largo von Kappelgaard og Jens Aaberg skriver i tråden, har vi en Magister Jens Nielsen Bloch, der var gift med Anna Jensdatter Høeg, og som nævnes i bogen om Niels Bloch fra Rold. Mange steder nævnes hendes far som Jens Nielsen Høeg. Ved du om det er en fejl, eller om der er tale om to forskellige par med navnet Jens Bloch og Anne Høeg? Det har jeg stor interesse i at finde ud af, dels på grund af indholdet i tråden her, men også fordi jeg er efterkommer af Inger jensdatter Bloch gift med Magister Jens Pedersen (Løvenbalk). Inger er jo datter af Jens Nielsen Bloch og Anne Høeg.

Bedste hilsener og god week-end fra
Annette Damgaard

Allan Søgaard Andreasen · 30 Sep 2016 - 19:57

Hej Annette og Jytte,

For min part er jeg fuldstændig overbevist om, at Peder Pedersen Lessøe var af bondestand og født af bønder på Læsø. Der findes ud over den kilde på Det kongelige Bibliotek også en stiftsbog over Viborg stift med en gennemgang af de enkelte kirker i stiftet, indtægter, jord, series pastorum mv. Der er Peder også af bondestand. At det formentlig har været bedrestillede bønder er jeg med på, hvordan skulle han ellers ende som kapellan i Viborg.
En ting der dog bekymrer mig en lille smule er, at Peder tilsyneladende ikke har gået på universitetet. Han er ikke at finde i nogle af de gængse opslagsværker om universitetet.. Han kan naturligvis have læst i udlandet, men det ville have krævet endnu flere midler end at læse i København.
En alternativ mulighed er, at han så at sige har været i "mesterlære" i domkirken i Viborg. Det var en mulighed der forelå i tiden efter reformationen og inden den teologiske embedseksamen som vi kender den i dag blev oprettet i 1627.

Mht. rektor Peder Jensen Høg så ja jeg ved hvordan stenen ser ud. Den står nu langs væggen i højre sideskib i domkirken. Jeg har billeder af den, hvis det har interesse.

Indskriften til Jens Nielsen Block og Anne Jensdatter Høgs gravsten findes i Christen Erichsøns manuskript om Viborg i Det kongelige Bibliotek ( Det kongelige Bibliotek: Add 80 2¤, Erichsen, Christen: Vidtløftige værk, folio 74, nr. 7). Den lyder således:

"Venerando et Doctissimo Viro Mag. Joanni Blochio Nicolai F. Ecclessiae Cathedralis Viburgensis Cannonico et Pastori vigilantissimo Anna Ioannis Høg sibi et Marito charissimo defuncto sibique et liberis viva hos sepulturae monumentum moesta posuit. Obiit Joh. Blockius in vera fide et constanti invocatione filii Dei 21 Octobr. 1580".

Det betyder noget i retning af:
"Anna Jensdatter Høg satte dette gravmonument over sin afdøde kæreste mand, velædle og vellærde mand, magister Jens Nielsen Bloch kannik og pastor ved domkirken i Viborg, og sig selv og levende børn. Jens Bloch døde i den sande tro og konstant påkaldelse af sønnen den 21 oktober 1580.

Allan Søgaard Andreasen · 30 Sep 2016 - 19:59

Arkæologen Jens Vellev har skrevet "En rejse 1597 til Læsøs salt" om en rejse som Peder Iversen, Peder Høg, Jens Pedersen og Peder Rimboltsen gjorde til Læsø for at forhandle med øboerne om deres afgifter til kapitlet i Viborg, som på dette tidspunkt ejede hele Læsø og ALT SALTPRODUKTIONEN.

Den er ret spændende og der ses et godt billede af Peder Høgs gravsten fra domkirken.

Annette Damgaard Hansen · 01 Okt 2016 - 15:55

Hej Allan

Tusind tak for dit indlæg, som er meget givende.

Jeg er heller ikke i tvivl om at Peder Pedersen Lessøe var født af bønder på Læsø, det synes jeg, at du med al tydelighed har du bevist. Jeg er langt mere usikker på hans hustruer.

Vi ved jo fra det materiale du har fundet: "Historiske efterretninger om præsterne og præstekaldene i Viborg stift", følgende:

"hr. Peder Pedersen Lessøe, fød paa Lessøe af Bondefolk, var tillige provst i herredet, havde til hustru Karen Høg af Wiborg".

I Wibergs digitaludgave kan man læse følgende:

Peder Pedersen Lessøe Høeg; Pr. (08. 19); ~ . . . Christensdtr.; F. C. Tøgersen i Viborg(?); M. Anne Simonsdtr.; see M. C. Wiborg i Gislum-T.; [var her endnu 1619: »H. Peder y Louns«; † før 1634].

Hvad, der er usikkert her, er, om oplysningerne er en sammenblanding af usikker viden: Hustruen hedder ~ . . . Christensdtr. Det kunne være Karen, men jeg tror nu mere på, at det er hans første hustru, hvis forældre tilsyneladende var C. Tøgersen i Viborg(?) og Anne Simonsdtr. - Dermed har du jo ret i, Allan, at Peder Pedersen Læssøe var gift en gang inden han fik Karen Høeg af Viborg til hustru, som du skrev for længe siden i en anden tråd:

CitatPeder er dog formodentlig blevet gift kort tid efter, nu da han havde embede. Så kommer min bekymring: Hvis han har giftet sig med Karen Høg på dette tidlige tidspunkt, er det så ikke usædvanligt, at hun får børn så sent som i 1608

Spørgsmålet er så fortsat, hvem Karen Høegs forældre var? Du skriver:

CitatPå Viborg Byting lod Niels 17. november 1690, læse et købsbrev, hvor borgmester Jacob Pedersen Beering skøder til "sin kære fætter Niels Høg" forskellige dele af sin markjord. Slægtsforholdet mellem dem er ikke helt klart.

Som du nævner i tråden, er Jacobs farmor Kirsten Christensdatter Høg (død 1660). Det vil sige at Niels Pedersen Høegs farmor Karen Høeg af Viborg, godt kan være søster til Kirsten Christensdatter Høeg. Hvis det er korrekt vil Christen Jensen Høeg ca. 1530 - 23 feb. 1583 Borger i Viborg være Jacob Pedersen Beering og Niels Pedersen Høegs fælles oldefar.

Den anden mulighed, som du har nævnt, er, at Karen Høeg af Viborg kan være datter eller barnebarn af Rådmand Jens Jensen Høeg og Anne Pedersdatter. Mit problem her er fortsat, at jeg ikke kan få Jens Jensen Høeg indplaceret i rækken af Høeg'er. Du nævner følgende:

CitatJens blev begravet i domkirkens nordre skib og en stor sten med følgende inskription blev lagt over ham:
"Her under Hviller Erlig/ og Velagtige Mand Jens/ Jensen Høg fordum Raad-/mand her i Viborg Som døde/ Aar 1574. med sin Kierre/ Hustrue Anne Pedersdatter/ som døde, Aar 1577. Gud/ give dennem en Glædelig/ opstandelse med/ alle Guds/ udvalgte.
På toppen af stenen ses et bomærkevåben, som formentlig er Jens'. Stenen er dog ikke bevaret, men gengivet i en tegning af Chr. Gullev, som skrev følgende i sit manuskript: "Denne Ligsten har førhen lagt i den Nordre Sideskib og siden 1828 til nu, lagt inden for den Nordre Indgangsdør. Denne Jens Høg, hvis datter var gift med Jens Block, den VI Stiftsprovst til Domkirken og avlede med hendes 7 Børn. Paa Stenens 4 Hjørner er Anbract de 4 Evangeliske Symboler".

Her er det, at jeg bliver en anelse forvirret, da andre kilder nævner Jens Nielsen Høeg, som værende Anne Jensdatter Høeg (gift med Jens Nielsen Blochs) far. Jeg vil derfor høre om du evt. har fundet kilder, der kan klargøre at Annes far var Jens Jensen Høeg og ikke Jens Nielsen Høeg?

Du kan se, hvad jeg mener her: http://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I2300&tree=2

Mit gæt har hidtil været at Jens Jensen Høeg og Anne Jensdatter Høeg (gift Bloch) var søskende og ikke far/datter – grundet dødsdata. Jeg har hidtil noteret nedenstående fire som mulige søskende (hvoraf nr. 1 og 3. med sikkerhed menes at være søskende) – men det kan være, der findes oplysninger, der peger i anden retning?

1.Christen Jensen Høeg ca. 1530 - 23 feb. 1583 Borger i Viborg

2.Peder Jensen Høg, Magister, først Rector, siden Lector Theologiæ og Canonicus i Viborg1560 - Ca. 1603 i Viborg Sogn, Nørlyng - Død af pest Anna Pedersdatter (Løvenbalk) 1565 - 3 aug 1602 i Viborg.

3.Anna Jensdatter Høeg - d. 22 okt. 1580 g.m. Jens Nielsen Bloch, f. før 1539, Rold d. 21 okt. 1580, Viborg.

4. Jens Jensen Høg, rådmand – d. 1574 g.m. Anne Pedersdatter, død 1577.

Fakta er jo, at vi ved, at der var en rådmand Jens Jensen Høeg, det er dokumenteret. Men er Rådmand Jens Nielsen Høeg i Viborg, boede i Sct. Hansgade, nævnt 1538 også dokumenteret med patronymet Nielsen? – eller nævnes han kun som Jens Høeg i kilderne, og har fået tildelt patronymet Nielsen uden dokumentation på et eller andet tidspunkt?

Måske er der nogen, der ved det?

Bedste hilsener fra
Annette Damgaard