Eckleff omkring 1600

[Finn Pedersen]

 Jeg søger oplysninger om en Henrich Eckleff, hvis søn Hieronimus Eckleff, født 1605, fæstede Sprogø 1636.
Denne Henrich Eckleff kan muligvis være en søn af kornskriver ved Gottorp Henning Eckleff i Koldenbüttel. Jeg mangler imidlertid eventuelt hans fødsel der. Henrich Eckleff skulle efter forlydende være blevet page for en kongesøn (må være Christian den fjerde) og senere kammerjunker. Dette kunne jeg også godt ønske at få bekræftet.
Mvh. Finn

[Inger Buchard]

Jeg har fundet, hvad der står på
http://www.online-ofb.de/famreport.php?ofb=hollaender_daenemark&ID=I2663&nachname=PEITERSEN&lang=de

og min kilde til oplysningerne må være
se http://carlguld.dk/sprogoe.html

Inger

[Finn Pedersen]

Tak til Inger Buchard
Linket som du henviser til handler om en datter af Hieronimus Eckleff på Sprogø, der blev gift med Diderich Peitersen på Romsø, så denne familie kender jeg.
Det andet link: carlguld/sprogoe.html, beskriver en Petter Ecklef på Sprogø. Denne Petter hedder imidlertid ikke Eckleff, men Pettersen. Det fremgård ikke af noget originalt materiale, som jeg har kendskab til, at han nævnes som Eckleff. Jeg har alle oplysninger om Petter Pettersen og hans søn Johan Petersen, som døde på sprogø 1635, hvorefter enken flyttede til en gård i Nyborg. Der boede hun, da der blev holdt skifte efter Johan Petersen, for Hieronimus Eckleff havde overtaget fæstet på øen efter Johan Petersens død.
Jeg er derfor stadig på jagt efter Hieronimus Eckleff´s far Henrich Eckleff.
Mvh.
Finn

[Regelsen]

Hej

Se: PHT 2004:1 - Hollænderfamilier på Sprogø og Romsø (Finn Grandt-Nielsen).

"Mette Sophie Christophersdatter Ecklef 1688-1761 - havde fortalt, at hendes oldefar var en
mand ved navn Henrich Ecklef, af holstensk adel, som fordum skal have page og siden blev
kammerjunker?"

[Bente Aaris]

http://www.familieoversigt.stamskoven.net/anetavler.asp?id=623&t=Hieronymus+Henricksen+Ecklef

Henrick Ecklef

C.2.
Født: Henrick Ecklef, 1605, som søn af Forpagter Petter Eckleff

I 1500 tallet indflytter en familie Eckleff fra Holland til Danmark, idet at Petter Eckleff den 24. juli 1580 af Kong Frederik II modtager forpagterbrev af den lille ø sprogø i Store bælt.

[Finn Pedersen]

Tak til Regelsen og Bente Aaris
Alle disse oplysninger har jeg, men det fører mig ikke til Henrich Eckleff. Som jeg skrev tidligere i denne tråd, var der ingen Pettet Eckleff på Sprogø. Han hed Petter Pettersen, der var født omkring 1550 og hans søn Johan Petersen var født 1580.
Mvh.
Finn

[Bente Aaris]

Jeg tænkte nu på det forpagterbrev

idet at Petter Eckleff den 24. juli 1580 af Kong Frederik II modtager forpagterbrev af den lille ø sprogø i

,
hvor har man så det fra, og hvad står der?

Har du set om der kan ligge noget i danske kancelli på Rigsarkivet:

https://www.sa.dk/daisy/arkivskabers_arkivserier?a=&b=&c=Danske+kancelli&d=1&e=2016&f=&g=&h=&ngid=638&ngnid=&heid=1088994&henid=1088994&epid=&faid=&meid=&m2rid=&side=&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=

[Svend Jacobsen]

Hej Finn.

I Achelis's matrikel over slesvigske studenter nævnes flere Eckleff'er, bl.a. brødrene Frederik og Henning E., begge født i Koldenbüttel omkring 1575 og sønner af bonden Henning E. (død 1600). Frederik blev diakon på Pellworm, senere kapellan i Mildstedt, og Henning blev kornskriver på Gottorp. Mon ikke en tredie bror har været "din" Hinrich Eckleff ? Denn HE er formodentlig far til bl.a. Georg Eckleff (ca. 1603 - 4/8 1648), amts- og kornskriver i Tønder, som i hvert fald har 2 sønner: Hinrich (senere herredsfoged i Tønder Herred og ejer af gården Dyrhus ved Tønder) og Lucas (senere landfoged i Viding Herred). Da Lucas er opkaldt efter morfaderen Lucas Preuss, kunne Hinrich passende være opkaldt efter farfar.

Men stadigvæk mangler der jo noget konkret omkring Hinrich E. Der kunne muligvis stå noget i Ludwig Andresens Tønder-historie, hvis han har været knyttet til Tønder-området, og hos Achelis er der en henvisning til en bog af J. Hennigs: Geschlecht Eckleff, fra 1932. Den kunne du måske prøve at få fat på. Når jeg får fat på mine gamle Tønder-notater på et tidspunkt, skal jeg se efter, om jeg har noget mere stående end det ovenfor anførte.

Med venlig hilsen

Svend Jacobsen, Frederiksberg

[Finn Pedersen]

Tak til Svend Jacobsen. Det lyder meget interessant angående Eckleff i Tønder, det vil jeg prøve at gå videre med.
Til Bente Aaris har jeg følgende: Mine oplysninger om beboerne på Sprøgø stammer fra Finn Grant-Nielsens artikel om Sprogø, Romsø og Egholm. Han har hentet oplysningerne fra de originale papirer på Landsarkivet/Rigsarkivet. Dette er jeg sikker på, for jeg korresponderede med ham i 2003 inden artiklen gik i trykken.
Finn Grant-Nielsen har følgende oplysninger: Den 24 juli 1580 fik Pettet Pettersen forleningsbrev på Sprogø - ikke noget med forpagtningskontrakt, for denne betegnelse kendtes ikke på daværende tidspunkt. Havde Petter Pettersen været en Eckleff, ville han have brugt dette navn. - Han skulle betale 10 daler om året.
I 1592 var der en retssag angående Petter Pettersen, der havde fældet nogle træer i skoven, som han ikke havde lov til. Heller ikke her kaldes han Eckleff.
I 1608 fik sønnen Johan Petersen forleningsbrev på øen. Heller ikke han kaldes Eckleff. Han døde 15. oktober 1635 og da der blev holdt skifte efter ham 13. december 1636 boede enken Mette Frandsdatter på sin gård i Nyborg. Ved skiftet havde enken 98 1/2 daler tilgode hos Hieronimus på Sprogø for 10 køer m.m.
Denne Hieronimus Henrichsen betalte i 1636 30 slettedaler i indfæstning.
Denne Hieronimus Henrichsen kaldes herefter henholdsvis Eckleff og Sprogømand.
Mvh. Finn

[Lissa Pedersen]

Hej Finn,

Jeg har sendt en privat besked til dig.

Mvh Lissa Pedersen

[Finn Pedersen]

Hej Lissa
Du skriver, at du har sendt en privat besked. Den har jeg ikke modtaget.
Mvh. Finn

[Lissa Pedersen]

Hej Finn,

Hm ... det kan jeg ikke forstå? Måske kan jeg sende dig en mail - dog først lidt senere i dag.

Hilsen Lissa

[Finn Pedersen]

Hej Lissa
Nu har jeg modtaget din private besked. Jeg ved ikke hvad der er sket, men jeg har først lige modtaget den.
Mvh
Finn

[Finn Pedersen]

Det er ganske vist!

I disse år er det blevet meget moderne at slægtsforske, og det er en god og sund beskæftigelse, da man kan finde meget over nettet og samle alle sine data i programmer, som også ligger på nettet. Hertil så godt, for når andre slægtsforskere så kan gå ind og se, hvad andre har fundet og ukritisk bruger de samme data uden at efterkontrollerer, opstår problemerne, for så kan det nemt blive forkert, hvad man har indført i sit slægtsprogram. Dette oplever jeg selv, der har forsøgt med programmet MyHeritage. I dette program kommer mange slægter så frem, hvor programmet spørger, om den eller den gren er identisk med ens egen ane. Det er også godt nok, men når man så ser, at der er indsat f.eks. børn af helt andre forældre eller forældrene er helt andre end dem det skal være, har jeg opgivet at fortsætte i dette program. Jeg kommer så tl at tænke på H. C. Andersens eventyr om den lille fjer, der blev til fem høns, som slutter med "Og det kom i avisen og det blev trykt og det er ganske vist".

I min egen slægt er jeg nået til slægten Eckleff, som kom til Sprogø i 1635, for om denne slægt er der lagt meget på nettet - uden at være efterkontrolleret.
Eckleff betyder egeløv og slægten har gennem tiderne bruge egeløv med en udsprunget rose i midten i deres signet.

En tysk rejsende, Samuel Kiechel passerede Sporgø den 1. februar 1586 og skrev: "Kom altsaa paa halvvejen til en lille Ø, der blev kaldt "Spruch", midt i Bæltet; her tog vi i Land. Den nævnte Ø bliver beboet af to hollandske Bønder, der ernærer sig af Kvæg, de holder, og laver saa god og velsmagende Smør og Ost som i Holland. De tilbød os deres Smør og Ost til et Måltid". Der er dog intet der tyder på, at der har boet mere end en familie på øen, så dette med to hollandske bønder må have været Petter Pettersen og hans kone - men det blev skrevet ned, så det er ganske vist!

Den topografiske forfatter Arent Berntsen karakteriserede 1650 Sprogø således: Sprogø, som ligger ungefer Midtsunds udi Belt, mellem Nyborg i Fyn oc Korsør i Sieland aff lige størrelse med den forrige (Romsø). Besiddeis aff en Hollender, som sig der meget rundeligen nærer af Kiøer, Faar oc Qvæg, sampt af Aufl oc atskillig Fruct.
- Og det blev skrevet ned, så det er ganske vist!

I en biografi over Dorothea Madsdatter Eckleff af Frederik Lunn "Efterretninger om min forfader Christian Ditlev Lunn" udgivet i København 1884, står der følgende efter mundtlige overleveringer om Sprogø.
"I Slutningen af det 17de og i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede levede i Nyborg MADS PEDERSEN ECKLEF med Hustru ANE KNUDSDATTER. Mads Ecklef hørte til en meget talrig Famlie af dette Navn, som nedstammede fra en Hollænder, PETTER PETTERSEN ECKLEFF, der af Kong Frederik den Anden havde faaet Forlening paa Sprogø imod Forpligtelse til at herbergere og komme til Hjælp de Rejsende, som before Bæltet imellem Nyborg og Korsør."
Frederik Lunn fortsætter:
"Hollænderen Petter Pettersen havde flere Sønner, og der opstod efter disse en vidtforgrenet Slægt af Navnet Eckleff, mest søfarende, som tildels bevarede sine nedarvede hollandske Fornavne, medens nogle Fornavne efterhaanden blev fordanskede, f. eks.Mathias blev til Mads, Petter blev til Peder, og naar saaledes den indvandrede Petter Eckleffs Sønnesøns Søn, som ble Svigerfader til den nulevende Slægt Lunns Stamfader, i Nyborg Kirkebog og andre Steder er skrevet MADS PEDERSEN, saa har dette vistnok skullet være efter Forfaderen MATHIAS PETTERSEN. Slægtsnavnet Eckleff er ogsaa efterhaanden gaaet over til EKLEF, og i de sidste Generationer er det skrevet EKLEV".
Og det kom i en slægtsbog og det blev trykt, så det er ganske vist!

I Årbog for Historisk Samfund for Sorø Amt 1912 har Christian Pedersen en artikel om Sprogø. Her skriver han bl.a: I Aaret 1571 fik saa Lensmanden paa Nyborg Slot, Axel Viffert, Befaling til at opføre et Hus paa Øen til de rejsendes Bekvemmelighed; det skulde til enhver Tid være forsynet med Øl og Mad, og denne Befaling gentoges 1580. Samtidig blev Øen overdraget til en Hollænder, Niels Boesen, der skulde svare en aarlig Afgift af 3 Tdr. Smør, men 1580 fik en anden Hollænder, Petter Pettersen, Øen imod at svare en afgift af 40 Kr. aarligt og med Forpligtelse til "at huse og herberge godt Folk, om Nøden trænger, at nogen Skulde dennem besøge".
Senere nævner han Hieronimus Henrichsen som fæster af øen.
- Og det kom i en årbogen og det blev trykt, så det er ganske vist!

I en slægtsbog fra 1930 af den svenske forfatter Johannes Rudbæk " Kansliradet Karl Frederik Eckleff, Det svenska Frimuraresystemets Fader" skriver han bl.a.  I 1500 tallet indflytter en familie Eckleff fra Holland til Danmark, Idet at Petter Petersen Echleff den 24 jul 1580 af Kong Frederik II modtager forpagterbrev af den lille ø Sprogø i Store bælt. Han skriver også, at stamfaren til Karl Frederik Eckleff skulle være Johannes Eckloff fra Lübeck, der blev indskrevet på universitetet i Rostock i 1519.
Og det kom i en slægtsbog og det blev trykt, så det er ganske vist!
I dette tilfælde må Johannes Rudbæk have set biografien over Dorothea Madsdatter Eckleff af Frederik Lunn.

En sognepræst i Kerteminde, Nicolai Bøgh, der var præst fra 1747-78, har lavet en beskrivelse af Kerteminde og Bjerge herred 1770 "Skiønne Efterretninger", som blev udgivet 1995. I denne beretter han om overleveringer af slægten Eckleff. Hans foresatte, stiftprovsten i Odense, Jacob Caspar Christian Pingel fortalte, at hans mor var en Eckleff. Hun havde fortalt, at hendes oldefar var en mand, ved navn Henrich Ecklef, af holstensk Adel, som fordum skal have været page og siden blev cammerjunker, uden tvivl hos kong Frederich II, skulle ved en egen lejlighed være bleven gratificeret med Sprogø og måske flere øer i eller ved det store bælt. Han skriver videre. Det er vanskeligt at bestemme sig nøje i slige ting, hvor man har ickun en particulair beretning at gå efter, hvor hukommelsen let fejle, man ved ikke, hvorvidt beretningen stemmer overens med eller strider imod de beviser, skøder og adkomster, som nuværende ejere til sådanne øer nærmere kan forevise. Imidlertid tvivler jeg ikke i mindste måde om Henrich Ecklef eller hans mandlige afkom, som har efter ham besiddet øen Sprogø og hvad videre derunder har kunnet være begreben.
Og det blev udgivet og det blev trykt, så det er ganske vist!

J. Hennings fra Lübeck lavede i 1932 en videnskabelig undersøgelse af slægten Eckleff i Tyskland med udgangspunkt i Johannes Rudbæks bog om Karl Frederik Eckleffs slægt. Bogen hedder "Das Geschlecht Eckleff". Denne beskriver alle personer med navnet Eckleff i Tyskland med udløbere til Danmark, som han har kunnet finde, men som han skriver. Den er ikke fuldkommen. Det er den ikke af naturlige årsager, da han er helt tilbage i 1400-tallet, hvor der ikke var så mange skriftlige kilder, men - det blev udgivet og det blev trykt, så det er ganske vist!

I Trap Danmark nævnes en Lucas og Georg Henning Eckleff på Durhus ved Tønder - og det er ganske vist.

Men hvad er det så, der er så ganske vist? Her har Finn Grant-Nielsen skrevet nogle artikler om Eckleff slægten fra Hieronimus Henrichsen Eckleff på Sprogø og fremefter, hvor der er efterkommere, der også fæstede Egholm ved Agersø og Romsø i Storebælt.
Jeg vil begynde på Sprogø. Frederik II forsøgte 28. december 1568 at køre over isen på Storebælt, men vognen gik igennem isen og kongen måtte opholde sig otte dage på den folketomme ø. Det havde næppe passet den rastløse renæssancefyrste særlig godt, selv om han måske kunne glæde sig over hestene, der græssede på øen. Han besluttede derefter at leje Sprogø ud til en ellers ukendt Niels Boesen, hvoraf han betalte tre tønder smør. 23. juni 1569 fik lensmanden på Nyborg besked på at lade kongens stod (hestene) føre bort og slippe det løs enten i Kohaven ved Nyborg eller ved Eskebjerg (Scheelenborg).
I september 1571 bad kongen lensmanden i Nyborg sørge for at opføre et godt hus på Sprove (Sprogø), så at alle der kommer did sommer eller vinter, kunne få bolig i huset og nødtørftig underholdning med mad og øl for betaling. Det vil med andre ord sige, at øen skulle beboes, for ellers kunne der ikke sørges for mad og drikke til de rejsende. Øen havde ikke været beboet siden de fredløse med Marsk Stig i spidsen havde beboet den.
Det er lidt kryptisk de få oplysninger, der er om øen i en 10-årig periode, men formentlig havde Niels Boesen fået bygget et hus på øen på foranledning af lensmanden i Nyborg. Det var sikkert først blevet bygget i 1572, da lensmanden først var blevet pålagt at få bygget hus på øen i september 1571. Niels Boesen må kort tid efter have afstået lejen af øen, som herefter lejedes af "hollændere" dvs. en familie, der drev mejeribrug. Dette erhverv blev tidligst drevet af specialister fra Nederlandene, som derfor kaldte mejeribrug for hollænderi.
Disse "hollændere" var formentlig Petter Pettersen. Hvor Petter Pettersen kom fra er imidlertid ret usikkert. Da navnet lyder ret dansk, kan de sansynligvis være kommet fra hertugdømmerne.
Disse "hollændere", der var kommet til Sprogø, klagede til kongen over, at den afgift, de svarede af køerne på øen, var sat for højt, og at der desuden førtes får og andet kvæg til øen, som ødelagde deres græsning. De ønskede afgiften nedsat - da de ellers ikke turde blive ved. Den 8. december 1576 besluttede kongen at følge deres ønsker, for at de ikke skulle flytte bort, og det blev forbudt lensmanden at ombytte det kvæg, som én gang var blevet leveret dem.
Petter Pettersen fik derfor et forleningsbrev på øen dateret 24. juli 1580, hvorefter han skulle betale 10 daler om året. Dette forholdsvis beskedne beløb kom til at gælde i 120 år. Eftersom én af "hollænderne" i den forrige lensmands tid havde bekostet en bygning, måtte denne vurderes og beløbet afkortes i hans part af den årlige afgift, indtil udgiften var erstattet, udtalte den nye lensmand, der hed Laurits Brockenhus. Den som her betegnes som "en af hollænderne" må være den omtalte Niels Boesen, for da denne nye og unge lensmand var ejer af Egeskov, hvor han boede, havde han af gode grunde ikke indsigt i forholdene på Sprogø. Hollænderne skulle fremdeles beflitte sig til at bygge på øen, så de kunne huse og herberge godtfolk, om nøden tvang nogen til at besøge dem. De skulle holde samme gård ved hævd og magt --- og frede skovene der på landet, så de ikke blive forhugne til upligt i nogen måde. Det sidste blev i 1592 årsag til en alvorlig strid mellem lensmanden og hollænderen.
Otte synsmænd fastslog, at Petter Pettersen ulovligt havde fældet 5 egetæer ved roden og hugget top, grene eller "buller" (planker) af 321 andre ege. Hollænderen havde desuden, uden at spørge om lov, slået pæle i og udsat et bundgarn, på et sted under øen, hvor det aldrig før havde været. Lensmanden frygtede, at færgeskuder eller andet godtfolk som lagde til, kunne dér komme til skade og ulykke. Over for sin foresatte havde hollænderen optrådt modvilligt og sagt, at han selv ville spørge prinsen, den senere kong Christian IV om lov. 9. juli fik lensmanden besked om at fængsle hollænderen, men 15. august slap denne med en bøde på 40 daler - fire gange den årlige afgift af øen. For fremtiden måtte der kun skoves efter lensmandens udvisning og bundgarnet skulle fjernes.
Petter Pettersens kone kendes ikke, men der kendes en og kun én søn af denne familie, Johan Petersen, som skulle være født ca. 1580. Denne søn fik 21. maj 1608 brev på Sprogø, dvs. han fæstede øen efter sin far Petter Pettersen. Johan Petersen var gift med Mette Frandsdatter og i dette ægteskab kendes 4 børn. Peter Johansen, Cornelius Johansen, Birgitte Johansdatter og Margrethe Johansdatter. Der er ingen af denne slægt, der bærer navnet Eckleff.
Johan Petersen døde i 1635, hvorefter enken flyttede til Nyborg, for da der blev holdt skifte efter Johan Petersen, blev det foretaget i hendes gård i Nyborg.
Den næste fæster af Sprogø blev Hieronimus Henrichsen Eckleff, der fæstede øen i 1636. Eckleff staves på forskellig måde og varierer fra Eckleff, Ecklef, Eckløv, Egløff, Eichlou til Ecclef. En slægt med dette navn blomstrede i 15-1600-tallet i Ejderstedt, der ligger i det sydvestlige del af hertugdømmet Slesvig. Nu begynder så vanskelighederne med slægten bagud.
Vi ved, at Hieronimus Henrichsen Eckleff må være født ca. 1600 - 1605 og gift kort før han fæster øen, for på dette tidspunkt fødes deres første barn. Vi ved også, at Hieronimus`s far hed Henrich Eckleff, da børnene på dette tidspunkt fik farens fornavn som efternavn. Hvor finder vi så en Henrich Eckleff, der er født omkring 1570 - 1580. Der er ingen i J. Hennings slægtsbog om Eckleff slægten, der er født på dette tidspunkt, som hedder Henrich. Der er til gengæld noget at hente i Nicolai Bøghs "Skiønne Efterretninger", hvor der nævnes En Henrich Eckelff, der skulle have været page ved det danske hof.
Vi ved også, at der på samme tid kom en Georg Eckleff til Tønder, Denne Georg Eckleff var født 1603. Han blev gift 16. august 1635 med Dorothea Preuss. Dorothea Preuss var født 1. februar 1621, altså kun 14 år, da hun blev gift. Hendes far var amtsskriver Lucas Preuss i Tønder og hustru Margaretha født Iversen. Da deres førstefødte blev døbt Henrich, må Georg Eckleffs far have heddet Henrich Eckleff. Det var traditionelt at opkalde det første drengebarn efter farfaren. Det næste drengebarn skulle således opkaldes efter morfaren og det passer også, for barn nr. to blev kaldt Lucas. Herefter blev det oldeforældrenes navne, der brugtes og da deres tredie barn blev kaldt Georg Henning, må en af oldeforældrene have heddet Henning Eckleff og født omkring 1550.
Hieronimus og Georg Eckleff var altså jævnaldrende og deres far var en Henrich Eckleff. Det tyder derfor på, at de var brødre og faren var Henrich Eckleff, der var page ved det danske hof.
Nu må så dette med erindringsforskydning komme ind i billedet, Nicolai Bøgh havde fået fortalt, at Henrich Eckleff var blevet gratificeret (fået som gave) med Sprogø og måske flere øer i Storebælt. Sprogø og andre øer i Storebælt har aldrig været ejet af nogen Eckleff, men derimod var tre af Henrich Eckleffs børnebørn bosiddende på hver sin ø i Storebælt. Anne Eckleff blev gift med Diderich Peitersen på Romsø, Giedske Eckleff blev gift med Hans Olsen på Egholm og Marie Eckleff blev gift med Oluf Knudsen, som overtog fæstet på Sprogø.

Henrich Eckleff kendes der stort set intet om. Han var formentlig født i Koldenbüttel, Ejderstedt omkring 1570-80, søn af gårdejer, amt- og kornskriver Henning Eckleff.
I følge en overlevering kom han som barn til det danske hof som page hos kong Frederik II. Han var altså på alder med den senere kong Christian IV.
Frederik II oprettede i 1586 en fyrsteskole i det tidligere kloster i Sorø, det senere Sorø Akademi. Skolen blev beregnet til at undervise 30 adelige og 30 ikke adelige børn (drenge) og han sikrede dens økonomi ved at overdrage "sit og kronens kloster" til skolen. I denne skole kom bl.a. prins Christian til at gå og måske fulgtes han af Henrich Eckleff.
Som voksen blev han forfremmet til kammerjunker, et hofembede med rang efter kammerherre, der blev indført i Danmark af netop Frederik II, som Henrich Eckleff havde været page hos. Denne titel tildeltes navnlig yngre hofpersoner og ministerielle embedsmænd.
Efter Københavns brand i 1795 og Christianborgs brand nogle år før, gik store dele af de gamle arkiver og dokumenter tabt, så det ikke har været muligt at efterkontrollere Henrich Eckleffs liv og levned.

Nu må vi ty til J. Hennings slægtsbog om Eckleffslægten - men hov! Her mangler han tilsyneladende et slægtsled.
J. Hennings nævner 4 børn født i Koldenbüttel, nemlig Friederich Eckleff og Henning Eckleff begge født 1575, Hans Eckleff født omkring 1580 og Anna Eckleff født 1596. Her skulle Henrich Eckleff sikkert også have stået blandt børnene, men da han var page ved det danske hof optræder han selvsagt ikke i noget skriftligt materiale fra Koldenbüttel.
Forældrene til disse 4 børn skulle i følge J. Hennings være Henning Eckleff født i Verden 1520 og Margaretha Sieverts, som var født i Koldenbüttel omkring 1527. I givet fald skulle Margrethe være omkring de 50 år før hun begynder at få disse børn, og det vil af naturlige årsager ikke kunne lade sig gøre og Henning Eckleff skulle være 55 år, før han blev far.

Den Henning Eckleff, som er far til ovennævnte børn må være født ca. 1550 i Koldenbüttel og være søn af Henning Eckleff og hustru Margaretha Sieverts. Navnet på hans kone kendes ikke. Det må være denne unge Henning Eckleff, som Påskedag 1579 fik et offentligt embede i hertugelig tjeneste, som kornskriver i Schwabstedt i Husum amt. Dette hverv havde han til 1586 og herefter i Gottorp, hvor han var, til han blev afskediget 21. december 1598 pga. indskrænkninger i personalestaben.
Den 8. juni 1599 købte han - i købekontrakten kaldes han Henning Ekloffsen - sammen med nogle andre det såkaldte gods Marne i Eiderstedt, som hertug Johann Adolf havde købt 19. september 1598. Prisen for dette jord var 50.000 rigsdaler.
Henning Eckleff var en velhavende, ja man må vel kalde han en rig mand, da han i i 1577 ejede 201 demat land og i 1588 221 demat land (1 damat land svarer ca. til 1 tønde land).
Den 16. december 1600, som sikkert er Henning Eckleffs dødsdag, testamenterede de efterladte 50 mark til de fattige, hvoraf renterne årligt skulle udbetales til de fattige i sognet. Denne velgørenhed var noget som karakteriserede Eckleff slægten.
Med venlig hilsen
Finn