Clausen slægten Nordby Fanø 16-1700

Startet af Ebbe Thygesen, 10 Okt 2016 - 14:23

Forrige emne - Næste emne

Ebbe Thygesen

Kan nogen hjælpe med aner til brudeparrer.

Christen Clausen Birkeskriver  og
Anne Cathrine Thomasd. Kei i mag Brahens huus

Gift 3/6-1707

AO Ribe amt Skast, Nordby (Fanø) 1611-1762, opsl.57, side 19, nr. 6

http://ao.salldata.dk/vis1.php?side=57&bsid=167007&kb=Ribe+amt%2C+Skast%2C+Nordby+%28Fan%C3%B8%29%2C+1611-1762+FV+%28EM%29

Christen Clausen døde 13/4-1736 67 år i Lustrup Mølle Han dør som birkeskriver fra Fanø. Han er altså født ca. 1669.

AO Ribe Sankt Katrine 1685-1789, opsl. 38, side 36, 3. linie

http://ao.salldata.dk/vis1.php?side=38&bsid=167953&kb=Ribe+amt%2C+Ribe%2C+Ribe+-+Sankt+Katrine%2C+1685-1789+D+%28EM%29

Anne Cathrine døde i Ribe 30/11-1747 63 år Mad. Anne Cathrine Thomasdatter, Christen Clausens enke. Hun er altså født ca. 1684.

AO Ribe Sankt Katrine 1685-1789, opsl. 46, side 44, 10. linie

http://ao.salldata.dk/vis1.php?side=46&bsid=167953&kb=Ribe+amt%2C+Ribe%2C+Ribe+-+Sankt+Katrine%2C+1685-1789+D+%28EM%29

Der findes endvidere et skifte efter Christen Clausen død:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17177523#195294,32695764

og Nygaards sedler

http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=197445&sort=e

De 2 kirkebøger fra Nordby for perioden har ikke givet resultat for Christen Clausen eller Anne Cathrine. Men måske har andre med kendskab til den store Clausen slægt på Fanø yderligere informationer.

På forhånd tak,
Ebbe


Egon Hansen

prøv Hanne og Villy Nielsen på Nordby arkivet og deres DVD 0m Fanø's beboere.
Mon det skulle have noget at gøre med præsten Claus Pedersen eller hans svigersøn, degnen Claus Lauritsen Wind og alle sidstnævntes sønner?
mvh Egon.

Ebbe Thygesen

Hej Egon

Det kunne nok være en god idé.

Mvh, Ebbe

Lise Gorgone

Hej Ebbe,

En kendt Morten Clausen har en slægtsdatabase, hvor han startede med sin egen familie:
Clausen, Nordby, Fanø. Prøv at søge hos ham.
Ellers kan du bagefter søge hos de andre, som du har fået info om.

Med venlig hilsen
Lise Gorgone

Ebbe Thygesen

Tak for tippet, Lise.

Jeg har forsøgt Morten Clausens database dog uden held.

Jeg prøver med lokalhistorisk arkiv i Nordby.

Mvh, Ebbe

Jens V. Olsen

Han er næppe født på Fanø.
Den eneste i Clausen-familien, der tidsmæssigt kunne være hans fader, er degnen
Claus Clausen Wind, men dennes børneflok er kendt, se:
http://jvo.dk/Fanoe/fam008xx/fam00805.htm.

Han stammer mere sandsynligt fra Ribe jfr. tråden:
https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,115191.0.html

mvh

Ebbe Thygesen

Hej Jens

Jeg tror, at du har ret i, at Christen Clausen sandsynligvis er født i Ribe. Jeg har dog ikke kunnet finde noget om hans aner.

Men har du nogen viden om hans hustru Anne Cathrine Thomasd. Kei født ca. 1684. Hun kunne muligvis være fra Fanø. Men kirkebøgerne har ikke givet resultat.

Mvh, Ebbe

Villy M. Sorensen

Hej Jens,

den anden tråd bragte en masse kød på skelettet her.
Nogen gange kan man være heldig.

Venlig Hilsen
Villy
Villy M. Sorensen
München
www.nørvang-herred.dk

Ebbe Thygesen

Hej igen

Jeg har desværre endnu ikke fundet aner til Christen Clausen eller hans hustru Anna Cathrine Thomisdatter

Men jeg en del andre oplysninger om hans efterslægt og virke, som jeg gerne vil dele, og som kommer her i lidt koncentreret form:

Christen Clausen er født ca. 1669
1694 birkeskriver på Fanø
1699 indsidder i huset, som dengang lå Hovedgaden 30, Nordby, Fanø
1707 viet I Nordby, Fanø til Anna Cathrine Thomisdatter Født ca. 1684
1708 toldinspektør ved Ribe toldsted
1710 fik han forpagtning af konsumptionsforvaltningen i Ribe (toldforpagter). Han får tilladelse til på eget ansvar, at lade tjenesten som birkeskriver på Fanø udføre ved en anden lovkyndig mand. Han havde toldforpagtningen indtil omkring 1730. Det må have været en indbringende forretning, da forpagtningen årligt kostede omkring 3000 Rbd. i afgift.
Han begiver sig øjensynlig også ud i godsspekulation. Bl.a. sælger han et par gårde i Brøndum og Vester Nebel sogne og han køber i 1718 Donneruplund hovedgård ved Give for allerede året efter at sælge den igen på auktion. Der er sikkert flere gårdhandler, da det er lidt tilfældig, hvad jeg har fået øje på.
1720 solgte han sit hus på sydsiden af Mellemdammen i Ribe til fuldmægtig på amtstuen C. T. Hansen til hvem det havde været pantsat. Han havde ikke altid held med økonomien bl.a. p.g.a. krigstilstande (Den Store Nordiske Krig).
I 1724 køber han Lustrup Mølle syd for Ribe, som på dette tidspunkt er en gård – mølleriet var ophørt efter Reformationen.
13/4-1736 dør Christen Clausen 67 år i Lustrup Mølle, som birkeskriver af Fanø.

Christen Clausen og Anne Cathrine fik tre levende børn:

Cathrine Elsabeth (1709), som blev gift med købmand Christian Albrekt Jessen, Ribe

Jens Christiansen Clausen (1710), som blev kapellan i Emmerlev sogn.

Thomas Clausen (1711). Han gik lidt i faderens fodspor og er i 1736 fuldmægtig hos konsumptionsforvalteren i Odense. Senere kommer han til Ribe og var i mange år rådmand i Ribe. Han overtager Lustrup Mølle efter faderens død og bygger det nuværende herskabelige stuehus i 1770, som fik navnet Lustrupholm og efter senere ombygninger blev til en egentlig herregård (i dag fredet). Lustrupholm går via Thomas' datter Else Cathrine i arv til hendes mand kaptajn ved Slesvigs infanteriregiment Johan Arendt Mylford, som  i 1786 sælger til Søren Lyhne, Ribe.
Thomas Clausen køber i 1739 et betydelig antal ejendomme af Trøjborg Gods i området syd for Ribe. 20-25 gårde, hartkorn 111 Tdr., 5 Skp., 3 Fjk. og 1 Alb, bl.a et antal gårde i Vester Vedsted sogn syd for Ribe.

Christen Clausens enke Anna Cathrine får kongl. bevilling til at holde kro på et af hende tilhørende sted i Vester Vedsted i 1741 og 1747 og svigersønnen Christian Albrekt Jessen får bevillingen i 1751. Det må være på en af de ejendomme, som familien ejede.

Anna Cathrine dør 30/11-1747 63 år gammel.

Mvh, Ebbe