Elmelunde sogn på Møn og Dragsholm gods, Fårevejle sogn Holbæk amt. efter 1939.

Startet af Annalise Malle, 16 Okt 2016 - 10:27

Forrige emne - Næste emne

Annalise Malle

 Landarbejder Svend Aage Poul Nielsen, var på Nordfeld gods, Elmelunde sogn. Mønbo herred, Præstø amt omkring 1939. Hvor blev han af? ? ? ?  Det siges, at der forsvandt 2 arbejdere samtidig,  fra Dragsholm gods, men dato, kender jeg ikke. Den ene blev fundet død og gemt i en halmstak og den anden var Svend Aage Poul Nielsen, som blev fængslet.  Håber der er nogen der kan hjælpe, med at finde hans skæbne. På forhånd mange tak. Med venlig hilsen Annalise.

John Damm Sørensen

En søgning i Statsbibliotekets Mediestream efter "Svend Aage Poul Nielsen" viser, at navnet optræder i adskillige aviser i januar 1951.
http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/search/%22Svend%20Aage%20Poul%20Nielsen%22

Hilsen
John

Annalise Malle

Hej John. Mange tak, men som jeg ser det, er det for nyt til, at man kan se det ? ? ?

Med venlig hilsen
Annalise.

John Damm Sørensen

Hej Annalise,

Om adgang:

Aviser

Artikler, fotos og andet materiale i aviserne er dækket af ophavsret. Ophavsretten gælder 70 år efter ophavsmandens død. I Mediestream er der fri online adgang for alle til aviser udgivet før 1. januar 1917.

Aviser udgivet efter 31. december 1916 kan man søge i hjemmefra, men for at kunne læse i dem skal man møde op på en af de tre pligtafleveringsinstitutioner – Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek eller Det Danske Filminstitut. Bemærk at man ikke får adgang til flere aviser ved at logge ind med NemID.

Hvis du ikke har mulighed for at besøge bibliotekerne, kan jeg godt kigge ind på Det Kongelige Bibliotek.

Hilsen
John

Annalise Malle

Hej John.

Mange tak, det vil jeg være meget glad og taknemlig for.

Med venlig hilsen
Annalise.

Mia Gerdrup

Annelise, - Lokalarkivet på Møns Museum findes et stort arkiv af aviser.
Hvis du selv har overskud til at bladre dig igennem årgang 1951, så kunne det være en mulighed.
Mia Dahl Gerdrup
slægtsforsker og lokalhistoriker
- med særlig interesse for 4793 Bogø



Annalise Malle


John Damm Sørensen

Hej Annalise,

Der var ganske mange artikler i alle landets aviser om Svend Aage Poul Nielsen mord på den 70-årige staldmester Martin Roald, der stammede fra Norge.
Svend Aage Poul Nielsen havde myrdet Marin Roald og gemt liget under en høstak. Efter mordet begik han talløse indbrud, hvoraf han tilstod 70. Efter mordet forsvandt han, men på grund af mønsteret i de mange tyverier, blev han fundet af Odder Politi via en kvindelig bekendt, som havde modtaget tyvekoster i form af nogle oste.

Du kan kontakte mig på min private email, hvis du vil vide mere.

Hilsen
John

John Damm Sørensen

Citat fra: John Damm Sørensen [1492] Dato 17 Okt 2016 - 13:56
Hej Annalise,

Der var ganske mange artikler i alle landets aviser om Svend Aage Poul Nielsen mord på den 70-årige staldmester Martin Roald, der stammede fra Norge.
Svend Aage Poul Nielsen havde myrdet Marin Roald og gemt liget under en høstak. Efter mordet begik han talløse indbrud, hvoraf han tilstod 70. Efter mordet forsvandt han, men på grund af mønsteret i de mange tyverier, blev han fundet af Odder Politi via en kvindelig bekendt, som havde modtaget tyvekoster i form af nogle oste.

Det er nok på plads med en korrektion, idet avisartiklerne kunne fremstillede Svend Aage Poul Nielsen som anklaget for mordet. Underligt nok var der tilsyneladende ingen aviser, som fandt det betimeligt at berette om udfaldet af retssagen.

Svend Aage Poul Nielsen opholdt sig i Karise i 1930:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=102226#102226,16194724

Han var født uden for ægteskab i 1905 i Horsens og døbt Svend Aage Poul Christensen (forældrene var ugift Alma Louise Stefanine Sørensen og barnefader elektriker Chr. Christensen) og siden (1911) bortadopteret til en familie Nielsen og fik efternavnet Nielsen.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123976#164454,27620705

Moderen boede ved fødslen i Svaneboligen i Fugholm i Horsens, som netop i 2016 er revet ned.
http://horsensleksikon.dk/svaneboligen-fugholm-16/

Hilsen
John

John Damm Sørensen

Citat fra: Else Skovbo Jensen [1023] Dato 16 Okt 2016 - 21:48
Er det mon denne mand, Svend Aage Poul Nielsen, viet 1931

http://www.onlinearkivalier.dk/churchbook/sogn1374/churchlisting8823/opslag2866199


Den Svend Aage Poul Nielsen, som jeg skrev om i mit seneste indlæg er ovenstående. Gad vide om der kan være mere end en med dette navn og med samme alder?

Hilsen
John

John Damm Sørensen

Nå, der er tale om samme person.
Berlingske Tidende skrev dette levnedsforløb i forbindelse med sagen om mordet på Martin Roald:

Svend Aage Poul Nielsen, der er født uden for Ægteskab i 1905, har aldrig kendt sine Forældre, men blev adopteret af et Ægtepar i Horsens straks efter sin Fødsel. Ti Aar gammel blev han sendt ud at tjene, og han blev ved Landbruget i nogle Aar indtil han kom til København, hvor han blev gift, men efter han under et Ophold på Stevns var slaaet ind paa Forbryderbanen, blev han skilt, og siden fortsatte han Landet rundt med sine Tyverier.
Fra 1942-45 opholdt han sig i Tyskland, og det kunde se ud, som om han der har faaet særligt Kendskab til Sprængstof, for efter sin Hjemkomst slog han sig paa Sprængstofattentater paa Landets Kommunekontorer, hvor han stjal store Pengebeløb og ofte anselige Beholdninger af Rationeringmærker.


Svend Aage Poul Nielsen var blevet løsladt fra Kragskovhede i marts 1949 og han blev anholdt for 74 tyverier i november 1950.

Hilsen
John

Annalise Malle

Svend Aage Poul Nielsen var på herregården Nordfeld på Møn omkring 1939, han blev Far til en pige i 1940.

Med venlig hilsen
Annalise

John Damm Sørensen

En lille opdatering om sagens udfald.
Det viste sig, at Svend Aage Poul Nielsen blev idømt 16 års fængsel for mordet på kollegaen, staldkarlen, nordmanden Martin Roald.

Til trods for at Svend Aage Poul Nielsen erklærede sig ikke skyldig modtog han dommen i april 1951. Sagen blev afgjort af et nævningeting, der også var til påvisning på gerningsstedet på Aagaard.

Hilsen
John

Annalise Malle

 Hej John.  Mange tak for din kæmpe store hjælp.  Nu mangler vi bare, at finde hvor og hvornår han døde.  Mange venlige hilsner fra Annalise.

John Damm Sørensen

Hej Annalise,

Faktisk fik jeg en kæmpe bonus på biblioteket. Jeg har i længere tid eftersøgt en anden "forbryder" i min kones familie. Jeg har haft ham efterlyst ham her, og fik dengang oplyst, at han i 1930 sad i Nyborg Statsfængsel. Jeg fandt senere ud af, at han umiddelbart efter dette ophold blev indsat i Vridsløselille.

Nu da jeg havde adgang til alle aviserne, kunne jeg lige så godt søge efter ham også. Det viste sig, at han i 1952 havde været medlem af en bande, der sprængte pengeskabe. I løbet 1952 begik banden ikke mindre end 16 indbrud, herunder et indbrud i Skælskør Posthus, som han blev dømt til sikkerhedsforvaring for i 1953. Ikke mindst på grund af hans fortid med 7-9 tidligere straffe. Der var ligeledes indikationer for, at han sammen med to andre var involveret i noget dæktyveri i Aalborg i 1942.

Han hed Kristian Rikardt Jensen født 3. maj 1908 i Ejsing og ved anholdelsen i 1952 boede han i Istedgade 122 i København og ernærede sig som montør/klejnsmed. Han kaldte sig også Winther eller Vinther, som er et navn, der indgår i familiehistorien.
Hvis nogen kender hans videre skæbne, hører jeg naturligvis gerne om det.

Hilsen
John

John Damm Sørensen

Svend Aage Poul Nielsen døde i august 1979 og blev begravet fra Bispebjerg Krematorium.

Hilsen
John