Hvornår kan man få oplysninger om døde.

Startet af Kurt Nielsen, 28 Nov 2016 - 16:32

Forrige emne - Næste emne

Kurt Nielsen

Hej.

Jeg har skrevet til en præst angående en fødsel og et dødsfald.
Personen er født 1946 og død 2016. Altså 70 år gammel.
Her er det svar jeg fik, som jeg undrer mig over.
Jeg kan jo se på gravstenen  hvornår han er født og død.
Det er så hans fødested jeg mangler.

"Hvor gerne jeg end ville, ja, så må jeg desværre ikke give dig de oplysninger, som jo skal hentes i ministerialbogen. Her er regelsættet, at en person skal være 110 år, før vi må oplyse noget."

Mvh. Kurt Nielen

Thestrup-Bjørn

#1
Der er et par muligheder endnu:

1. Henvend dig til graveren (kirkegårdslederen) - han må gerne give dig oplysninger fra sin begravelsesprotokol (der IKKE er en kirkebog)



2. Du kan eventuelt også henvende dig til dit eget borgerservice og bede dem slå personen op i det landsdækkende cpr.
Du behøver blot at oplyse personens navn, evt. fødselsdato, evt. sidst kendte adresse og endelig de dødsdata, du har.
Fødested vil fremgå (hvis personen da ikke har hemmelig adresse).
Det koster ca. 75 kr. pr. person.
De må give dig oplysninger om alle - også nulevende!
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Arne Feldborg

Citat fra: Kurt Nielsen [1990] Dato 28 Nov 2016 - 16:32
"Hvor gerne jeg end ville, ja, så må jeg desværre ikke give dig de oplysninger, som jo skal hentes i ministerialbogen. Her er regelsættet, at en person skal være 110 år, før vi må oplyse noget."
Der er flere forskellige regelsæt. Den der her nævnes er fastsat af Kirkeministeriet og gælder for kordegne og præster, og gælder for alle begivenhedstyper. Det kan virke ulogisk, men sådan er det altså.

For Statens Arkiver gælder andre regler (10 år for døde). Og endelig er der muligheden for at gå direkte til folkeregistret.
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Kurt Nielsen

Tak for dit svar.

Jeg skrev til præsten, og fortalte om AO.
Her er det svar jeg fik.

"Ja, jeg ved det, men da jeg foreholdt mine i den sammenhæng overordnede det , fik jeg det svar, at det kom ikke mig ved.

Jeg havde at henholde mig til Ministeriets retningslinjer.

Og så kan jeg ikke gøre noget aktivt som her."

Grethe Elten Mortensen

Hej

Du kan prøve at søge i Statstidende, måske er der hjælp at hente der ( ikke alle er med)

https://www.statstidende.dk/default.aspx?pg=36.1.3.-1&date=26.11.2016

Venlig hilsen
Grethe Elten Mortensen

Lis B. Jensen

Hej

Der angives ikke fødested i Statstidende
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Else Skovbo Jensen

Hej

Da du tilsyneladende ved, hvor og hvornår han er død, kunne du jo søge i lokale aviser/ugeaviser. Af og til står der en nekrolog, hvor den afdødes fødested er nævnt.


mvh
Else

Bente Wanning

Venlig hilsen
Bente Wanning 
Hjørring amt <Skæve<Voer<Astrup<Åsted sogne
Hals Arkiv 9370
Medlem af DS Danmark -

Thestrup-Bjørn

Hej Kurt!

Så du slet ikke mine gode forslag i "Svar #1 Dato: 28 November 2016, 16:41:00"

De to nævnte muligheder har jeg anvendt flere gange - med stort held.
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Kurt Nielsen

#9
Jo jeg har set dine forslag.
Jeg har ikke været i kontakt med graveren endnu.
Borgerservice har jeg brugt masser af gange, men for det meste kan de kun oplyse den afdødes sidste adr.
Jeg har lige haft kontakt med afdødes eks. kone i dag. Hun er polak.
Hun mente han var født i Korinth på Fyn. Jeg har dog ikke kunnet finde ham. Jeg har ledt under Fåborg.
Her får i hvad jeg har, håber det er i orden da det er en afdød.

Ronny Bache Matiesen eller Madsen født 2 aug. 1946 og død 14 okt. 2016 vistnok i Bønnerup.
Mor er Sonja Inga Madsen.  Vi har altid kaldt ham Matiesen men måske er han dødt Madsen.
Hans mor Sonja blev gift med Wilhelm Mathiesen, 15 år efter Ronny blev født, så måske har han fået navn efter ham ??
Det tror jeg nu ikke, da han er opvokset hos bedsteforældrene.
Ekskonen fortalte, der er en finsk kvinde der forsker i slægten, hun hedder Pamela Mandart.
Dette navn har jeg fundet på Myheritage, men desværre er jeg ikke medlem.

Gitte Johansen


Hvis dette er den rigtige mor, kunne han være født i London

https://www.geni.com/people/Inga-Sonja-Sonja-Mathisen/6000000029007547969


Mathisen blev efter realeksamen uddannet kontorist hos cykel- og automobilforhandleren Nellemann og dimmiterede i 1944 fra Handelshøjskolen i Århus, hvorefter hun arbejdede for Røde Kors i London gennem tre år. Hun vendte i 1950 tilbage til hjembyen, og blev kontorchef for Hotel Randers. Stillingen bestred hun i fem år, da hun blev headhuntet til at blive økonomidirektør for det nyopførte Hotel Imperial i København. Allerede senere samme år blev hun underdirektør, og året efter administerende direktør.
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Kurt Nielsen

#11
Det er den rigtige, og rygterne har også altid været, at faderen var en engelsk soldat. Men hvem ?
Ekskonen har fået alle Ronnys papirer, så jeg må vente og se hvad hun finder.

Gitte Johansen

Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Kurt Nielsen

Hvis hun arbejdede i London i 3 år, og kom hjem i 50, må hun jo være rejst derover i 47.
Og Ronny er født i 46.
Som sagt siger "rygterne" at hun blev gravid med en engelsk soldat i danmark.
Da jeg var barn i 50érne var han hos bedsteforældrene i Tvede. De flyttede senere til Mellerup.

Kurt Nielsen

Fandt lige dette fra avisen da hun døde.

"I 1952 vendte hun tilbage til Randers, headhuntet af Wilhelm Mathisen, og her indledte hun sin imponerende karriere med hoteldrift som kontorchef på det gamle Hotel Randers."

Så mon ikke Ronny er født i Danmark.

Jesper Skov


Thestrup-Bjørn

Kurt - Du skriver i går:

Borgerservice har jeg brugt masser af gange, men for det meste kan de kun oplyse den afdødes sidste adr


Det undrer mig meget.
Når jeg personligt møder op på mit Borgerservice, kan jeg altid få oplyst fødested (og fødselsdato).

Det kommer vel an på, hvad man spørger om - og måske hvordan man spørger.
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

John Thomsen

Har studeret denne korrespondance med stor interesse.

Og navnlig én ting stikker i øjnene, som også tidligere har drillet mig; præstens og dermed ministeriets modvilje mod at udlevere helt almindelige oplysninger.

Spørgsmålet er så, om ikke det er på tide, at vi - som forening - retter henvendelse til den nye kirke- og kulturminister om at få disse regler blødt lidt op?

Venligst
John

Kurt Nielsen

Ronnys fødsel er nu fundet. Han ligger nu begravet ved siden af mine oldeforældre.