Problem med familiesammenføring i Winfamily 10.02

Startet af Bente Larsen, 09 Jan 2017 - 11:47

Forrige emne - Næste emne

Bente Larsen

 Hej

Er der mon nogen, der kan hjælpe mig med at rette op på en familiesammenføring? Mit problem er, at når en mand er gift mere end 1 gang og har børn med mere end en kone, gør winfamily det, når jeg vil trække kone nr 2 op, så bliver hun angivet øverst og kone nr. 1 nederst.

Samtidig sker der det, at når børnene så skal lægges op i rigtig rækkefølge fra kone nr. 1, er det ok, men så snart børnene af kone nr 2 skal tilknyttes, flyttes disse børn ind imellem børnene af kone nr. 1. Jeg har kontrolleret alle fødselsdatoer, og at jeg tilknytter børnene til den rigtige moder.

Jeg har skrevet til Winfamily, men det lader ikke til, at der er nogen, der vil tage sig af det. Jeg har skrevet mere end en gang dertil om ikke bare for at få en tilbagemelding, men intet svar.

Derfor forsøger jeg ad denne vej, om der ikke skulle være nogen, der kan hjælpe mig, for nu er jeg kørt fast. Der er måske andre end mig, der har været ude for det samme.

Nu venter jeg spændt på om der er en løsning på mit problem.

På forhånd tak

Venlig hilsen

Bente Larsen

Bjarne Møller

Hvad med at finde et andet program LEGACY f.eks.
Venlig Hilsen

Bjarne Møller 8220 Brabrand

Egon Hansen

Jeg har brugt Win-fam 6 gennem 16 år uden problemer, godt jeg ikke skiftede til 10
mvh Egon

Jytte Frank Dekov

jeg har den gamle udgave af WinFam og i den skal jeg trække begge koner ned i personlisten og derefter føre dem op igen i den rigtige rækkefølge. Du vil blive spurgt om børnene tilhører dt ene eller det andet ægteskab, og så er det jo bare at holde tungen lige i munden og få dem sat rigtig sammen, i modsat fald er det om igen! jeg håber du forstår hvad jeg mener - venligst Jytte
m.v. h.  Jytte - 2770
http://frank-dekov.dk

Bente Larsen

Jeg har også tidligere brugt winfamily 6 og var også tilfreds med det. Det nye system er ikke brugervenligt, men nu da der er skiftet, må det blive sådan. Jeres råd har jeg brugt mange gange, bortset fra at skifte system, og desværre er der ikke noget af det, der har hjulpet.

Meget frustrerende.

Lad mig stadig være optimist og håbe på de vise ord, så alligevel tak for jeres kommentarer.


Venlig hilsen
Bente

Ole Hjorth-Hansen

Hej Bente

Ændring i rækkefølgen af ægtefæller gøres ved at :

Version 6.02
Klik på Familie data
Højreklik på ægtefællen og vælg ryk op eller ned.

Version 10
Klik på Familieinformation
Højreklik på ægtefællen og vælg ryk op eller ned

Man kan ligeledes ændre på børnenes rækkefølge efter samme fremgangsmåde.

Med venlig hilsen

Ole
mvh.
Ole Hjorth (7870)

Bente Larsen

Hej Ole

Tak for dit besked.

Jeg er ked af at skrive det, men jeg kan ikke rigtig få det til at virke. Jeg kan godt nok evt. flytte ægtefællen, men så får kone nr. 2 nr. 1 og kommer til at stå som nr. 1 ligeledes børnene, som passer til henholdsvis kone 1 og 2.

Med venlig hilsen
Bente

Georg Brandt Christensen

Hej Bente Larsen
Jeg kan hjælpe med Winfam 6.02. Mon ikke det virker nogenlunde ligesådan i WinFam 10.

Du kan hente den danske brugermanual til 6.0-6.02 her:
http://dk.winfamily.com/wp-content/uploads/2013/11/WinFamily-602-GBC-brugervejledning.pdf

Læs side 29-30. Der er en god og letlæselig forklaring.

M.v.h. Georg Brandt Christensen

http://igbc.dk

Slægter: Brandt, Refslund, Lautrup, Kristensen, Christoffersen, Stampe, Tvede

Georg Brandt Christensen

Hvis du ikke kan få det til at virke, ved at flytte rundt på hustruerne, kan du trække børnene ud af familien og efterfølgende sætte dem ind igen i Familiebilledet. Gælder 6.02 af WinFamily.

Placer cursoren på det barn du vil trække ned i personlisten. Hold venstre musetast nede og træk barnet ned i personlisten.
Fortsæt med alle de børn der skal skifte moder.

Når alle børnene er trukket ud af familien dobbeltklikker du på den hustru som børnene skal knyttes til så hun står øverst - over faderen.
Træk nu de relevante børn op fra personlisten.

Håber du får løst dit problem.
M.v.h. Georg Brandt Christensen

http://igbc.dk

Slægter: Brandt, Refslund, Lautrup, Kristensen, Christoffersen, Stampe, Tvede

Bente Larsen

Hej

Tak for svaret, men det virker desværre ikke ens i de 2 versioner, så problemet er der desværre stadig, så jeg håber stadig.

Spørgsmålet er, om det er en fejl i slægtsprogrammet eller er det mig, der gør noget forkert. Jeg har kontrolleret alt synes jeg, også prøvet den sidste løsning. Men desværre.

Venlig hilsen
Bente

Ole Hjorth-Hansen

Hej Bente

Det er næppe dig, der laver fejl, det er simpelthen version 10, der er forbandet ringe.

Jeg startede i sin tid med version 2 og op til 6.02, da var det den gang et af de bedste programmer, men siden det blev solgt til udlandet, er det kun gået en vej. Det er langsommeligt og besværligt at manøvrere rundt i, og har ligeledes mistet en masse nemme funktioner.

Jeg har lige eksporteret en version fra 6.02 over i version 10, og her viser det sig i familieinformationen, at børnene ikke mere står i kronologisk rækkefølge.

Derfor kan jeg kun anbefale dig at skifte evt. til Legacy, her er der en gratisversion, du kan anvende i al evighed. Vil du have de sidste finurligheder med, kan du købe de luxe versionen for under 200 kr.

I legacy er det nemt at sætte børnene i kronologisk orden, og der er hjælp at hente i legacy Forum.

Det du har lavet i Winfamily 10 kan du eksportere over i Legacy.

med venlig hilsen Ole
mvh.
Ole Hjorth (7870)

Lis B. Jensen

hej Bente

Hvis du overfører til Legacy - skal du sørge for at tilknytte gedcomkoderne rigtigt - specielt for notater
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Egon Hansen


Bjarne Møller

Det er jo rart med et program der bliver opdateret løbende og det gør winfamily jo ikke.
Jeg kørte også med 6.02 og dengang var det et godt program.
Skift til Legacy det vil du ikke fortryde
Venlig Hilsen

Bjarne Møller 8220 Brabrand

Bente Larsen

Hej

Tak for alle jeres svar. Jeg kan godt høre ,at der er general utilfredshed med Winfamily 10.02. Det er jo også uforståeligt, at der blevet ændret fra noget godt til noget ringere.

Lad os håbe, at dem der har med Winfamily at gøre bliver opmærksomme på vores utilfredshed og forbedrer systemet i stedet for, at alle flygter fra systemet. Det skal bare virke uden de store problemer.

Jeg er ikke så meget for at skifte system, da jeg ikke er den store edb.nørd.

Mange hilsener fra
Bente

Eli Lothardt Dahl

Hej Bente

det er ikke så svært :D

du laver først en sikkerhedskopi.

Derefter henter du et nyt program (jeg bruger Brothers Keeper, men metoden er den samme)

Dernæst laver du (exporterer) en gedcom-fil i dit gamle system.

Denne gedcom-fil installerer (importerer) du i dit nye program.

Herefter har du dine aner i to systemer.

Hvis noget går galt, har du stadig dine aner i det gamle system.

Du må endelig ikke slette dine aner i det gamle system, førend det kører i dit nye system.
Venlig hilsen

Eli-Grenaa

Bente Larsen

Hej Eli

Tak for din hjælp med at kunne overføre fra det ene program til det andet, men indtil videre tror jeg, at jeg bliver i Winfamily.

I forbindelse med mit problem, har jeg kontakt med en fra bestyrelsen, som vil følge op på, at denne gamle fejl forhåbentlig bliver rettet. Winfamily har været klar over problemet længe, men har tilsyneladende intet gjort ved det.

God weekend

Venlig hilsen
Bente

Rigmor Hansen

I dag har jeg været på Winfamilys Hjemmeside. Under Faq nye indlæg:januar 2017 klikker du på.Der kan gøres noget.

Bente Larsen

Hej

Vi har nu prøvet at skulle flytte om på mødrene, da nr. 2 kone står over kone nr. 1. Den opgivne løsning virker slet ikke.

Yderligere har vi prøvet at flytte om på børnene for at få om ikke andet dem i rigtig rækkefølge, det lykkes heller ikke.
Når man vil have f.eks barn nummer 3 der skal stå som nummer 2 bliver det flyttet helt op som nr. 1. Den vejledning fik vi også, da der blev uorden i rækkefølgen, så der er stadig ikke ændret noget her. Vi ser meget frem til, at der bliver gjort noget effektivt ved det.

Nu ved vi ikke hvornår faq januar 2017 der er skrevet noget fra Winfamily, men det må være en anden løsning, der skal til, end den der er angivet her.

Men rigtig mange tak for henvisningen. Vi blev rigtig glade, men desværre.

Venlig hilsen
Bente