Ahrenfeldt

[Anita Møller Jensen]

Hej
Nu er jeg blevet så glad, da der er nogle andre der også interesser sig for Ahrenfeldt, jeg havde ellers givet op for flere år siden.

Det handler om Jacob Friderich Armfeldt(Ahrenfeldt) og Anna Catharina Möller
Deres børn:
Jacob Friderich Ahrenfeldt blev født imellem 1730-1740 muligvis i Stockholm
Anna Margaretha Armfeldt blev født 9/8 1740 i Årbro i Sverige
Carl Gustav Armfeldt blev født i 1742 i Bergen i Norge, døbt i Korskirken

Jeg citerer fra et forum på svensk:
Det är många underliga turer kring denna personkrets. Soldaten Vidrik Persson Nor(d)berg tjänstgjorde vid Bousquettes regemente 1737-41, uppges vara i livet den 15 Augusti 1741 då han avvikit under kommendering att skaffa trossdrängar. Vid samma regemente tjänstgör Jacob Fredrik Armfeldt 1732 till åtminstone 1737 (volonteur som soldat 1732-34, rustmästare 1734-35, förare 1735ff - han uppges vid generalmönstringen 1739 ha uteblivit efter en permission (som måste ha skett före 11 mars 1738 då en annan förare insattes i hans ställe). 
Jacob Fredrik Armfeldt tjänstgör alltså som förare (slutet av 1737) vid Henrik Aminoffs kompani samtidigt som Vidrik (Persson) Nordberg tjänstgör som soldat där. De måste då ha känt varandra. 

I början av år 1738 sticker Armfeldt och nämns sedan den 20 augusti 1740 i Arbrå socken i Hälsingland då sergeanten Jacob Fredrik Armfeldt och Anna Catharina Möllers dotter Anna Margareta föds. Vidrik Nordberg tjänstgör då fortfarande vid Bousquettes regemente. Något är alltså uppenbart fel av de uppgifter som framkom av Jacob Fredrik Arenfeldt 1776. Anna Catharina Möller kan ha varit gift med Vidrik Nordberg men istället rymt med Jacob Fredrik Armfeldt. Alternativet är att Anna Catharina Möller efter förhållandet med Armfeldt slagit sig ihop med Nordberg (måste då ha skett tidigast 1741). Uppgiften att hon varit änka efter Vidrik Nordberg innan hon slog sig ihop med Armfeldt är i alla fall felaktig. 

Jacob Fredrik Arenfeldt som blev borgare i Laholm påstod sig vara 36 år 1776 och född i Stockholm. Åldern kan vara felaktig, men om den stämmer så bör han vara född 1739 eftersom han har en syster född 1740 (han kan alltså ha fyllt 36 år 1776, men på sitt 37:e). Går han återfinna i någon Stockholms församling dopbok?  Om hans fader Jacob Fredrik Armfeldt dog då han var späd och hans enda uppgifter bygger på hans moder Anna Catharina Möllers information (desinformation?), kan det vara förståligt att han ej kände till de riktiga omständigheterna kring sin faders släkt.

Jag tror Jakob Fredrik var född i slutet av 1738. Om Armfeldt sticker i början av det året kan sonen vara född kanske i november typ? Anna Margaretha som föds i augusti 1740 bör ha blivit till vintern 1739-1740.
Jakob Fredrik säger sig haft en bror Carl Gustav som dog ung. Visserligen säger han att denne hette Armfeldt, men det kan ju stämma med sonen med samma namn som modern fick med Sommerfeldt i Gbg 1745 och som dog några månader senare.

På Laholms stads rådstugurätt rannsakades den 22 mars 1758 om tvegifte för Anna Catharina Möller och hennes förre mans, avlidne Vidrick Norbergs,broderson Vidrick Bollvig. De anklagade hade tagit på flykten men dömdes i sin frånvaro till döden och domen fastställdes av Göta hovrätt den 5 april 1759. De var dock flyktade och försvunna och skulle efterslås och domen verkställas om de påträffades inom rikets gränser. Av avd som framgår ur Bergstrans bok Kyrktjuvar, hästtjuvar och ficktjuvar i Västergötland på 1700-talet s.126ff utifrån ett mål vid Marks häradsrätt i nov 1776 så levde Anna Catharina Möller 1776 och hade suttit fängslad på Varbergs fästning - går hon att återfinna i fångrullorna?

Vid rannsakningen i Laholm 1758 framkom att Anna Catharina Möller fjärde gången blivit gift i Köpenhamn den 15 april 1744 med hofdragaren Johan Henric Sommarfelt, men några år därefter övergivit honom sedan hon i Laholm blivit bekant med sin förra avldine mans, Widrich Norbergs, brorson Vidrick Bollvig som är gift med hustru Johanna Bergman. De båda, Vidrik Bollvig och Anna Catharina Möller begav sig ur riket och uppehöll sig i Danmark, Norge och i Tyskland, men kom sedermera tillbaka till Sverige. I Småland blev de av komministern Knut Wigelius sammanvigda - de hade uppgett att deras pass och bevis varit dem frånstulna. Wigelius hade ändå vigt dem efter deras enträgna övertalning och på grund av detta blev han sedan fråndömd sin tjänst (efter Göta hovrätts dom den 5 dec. 1757).

Tänkt och möjligt scenario: 
föraren Jacob Fredrik Armfeldt rymmer i början av 1738 (eller i slutet av år 1737) med gifta Anna Catharina Möller, soldaten Vidrik Nordbergs hustru. Paret reser mot Stockholm där sonen Jacob Fredrik (som senare kallar sig Arenfeldt) föds 1738 eller i början av år 1739. De tar sig vidare norrut mot Hälsingland och trakter som Jacob Fredrik Armfeldt känner till, Arbrå socken, där han har bekanta. Där kan han använda sitt rätta namn. Paret är inte gifta men föreger sig antingen som detta eller som trolovade - Möller säger sig vara änka - hon kanske har med sig barn som hon fått med Vidrik Nordberg (ex. sonen Peter). I Arbrå föds dottern Anna Margareta på sensommaren 1739. Armfeldt-Möller stannar över vintern i Arbrå för att året efter ge sig av till säkrare platser, dit inte kyrkan och svenska militärmakten når dem, vilket blir utrikes. De finner sig tillrätta en kortare tid i Köpenhamn och Danmark där Jacob Fredrik Armfeldt väljer att kalla sig Johan Henrik Sommerfeldt och han får tillfälligt arbete som portvakt hos en greve i staden. Paret vigs i Köpenhamns garnisonsförsamling våren 1744. Med nya papper ifrån Köpenhamn tar sig paret året efter över till Sverige. Ett gift par med riktiga papper väcker inte den misstänksamhet som de tidigare fått erfara. Med titeln konstnär, vilket var en tänjbar sanning med tanke på metamorfosen Armfeldt genomgått sedan han var förare, hamnar paret i Göteborg där deras son Carl Gustav döps innan jul 1745 i garnisonsförsamlingen. Pojken avlider dock efter ett halvår i samma stad och begravs på Örgryte kyrkogård. Därefter tiger källorna fram till att Anna Catharina Möller inleder ett förhållande med sin förre mans brorson Vidrik Bollvig ifrån Laholm. 
OBS! Fiktivt händelseförlopp!

Den sidste teori er jeg ikke afvisende overfor, da Sommerfeld er i Bergen i Norge på samme tid i 1742 som Jacob Frederik Armfeldt. I 1744 giftede Sommerfeld med Anna Cathrina Møller i København eller kan det være Jacob Frederik Armfeldt, der har stjålte Sommerfelds papir? En norsk kvinde fortæller mig at Sommerfeld ofte er tilstede i Bergen ved Dåb og han blev viet i Bergen i 1766. Er der nogen der har fundet nogle bevis om de her personer eller kan måske henvise til dokumenter i Sverige og Norge.

Med venlig hilsen

Anita Møller Jensen

[Eva Morfiadakis]

Enl. ortsnamnsregistret finns det inte Årbro i Sverige.

Det finns Åbro i två församlingar i Hälsningland: Gnarp och Norrbo.

Jag kan inte finna någon Anna Margareta född där.

Eva M

[Anita Møller Jensen]

Jeg har et billede af det her i filen.

Det stavet vist sådanne her: Arbrå?

[vedhæfting slettet af admin]

[Eva Morfiadakis]

I Arbrå finner jag födseln.

http://awerkamp.org/IndividualSummary.aspx?i=I13922-DRA

Jag fann detta vid googling. JF A skulle vara född i Finland och död i Åbo, Pori 1741. Hans död finns i Åbo svenska församling: Majoren Väborne Herr Fredrik Armfelt, 68 år gammal.


Eva M

[Anita Kristensen]

Hej Anita og Eva

Så godt med dette indlæg.

Her er i hvert fald Jacob Friderich Ahrenfeldt død i 1801.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17114385#148838,24601097

Hmmm... ja - der har jo været vendt og drejet noget i forhold til hans forældre.
Jeg mener (uden at være sikker) at det er dokumenteret et  eller andet sted at det ikke kan være denne Jacob Frederik Armfeld der er død der i 1741.

Jeg er ikke så god til det svenske :-)

Jeg har sammenkogt dette:

Jacob Friderich Ahmfelt
(Jacob Friderich Ahrenfeldts far)
Vist nok og tilsyneladende af adelig herkomt.
Søn af Friderik Armfeldt Christoffersen.

Anne Maria (Margareta) Cathrina Møller
(Jacob Friderich Ahrenfeldts mor)
Hendes oprindelse er ukendt. Født omkring 1696.
Forskere overvejer om hun kan være identisk med Anna Catharina Zachariasdotter, Zacharias Markusen datter, og dermed en stedsøster til hendes senere mand Vidrik Pedersen Nordberg. Men hvis hun var en stedsøster til Vidrik Pedersen Nordberg, Bolvin Pedersen og Florentine Pedersdotter, så kunne det selvfølgelig være en god forklaring på, hvorfor Jacob Frederik gav sine børn disse navne. Florentine Pedersdotter fik en datter døbt; Maria Magdalena
– og det passer også med Jacobs datter. – Men det passer så bare langt fra med de to kvinders aldre.
PERSONBESKRIVELSE:
Qwinfolket Möller 62 år gl. liden af kropsstatur men undersætsig, koppearret og rynket i ansigtet.
Ups: S. d.3. juni 1758

Anne Maria Catharina Møller & ?
Et ukendt ægteskab

Anne Maria Catharina Møller & Vidrik Persson Nordberg
Var gift (usikker hvordan og hvornår) og havde mindst 1 barn sammen
Vidrik Persson Nordberg blev født 1703-1705 i Bohuslän og døde før 1758. Han var gift første gang med Dorotea Maria Svensdotter Wulf (og fik mindst 3 børn født i Skåne 1724-1726) og gift anden gang med Anna Catharina Möller (og de fik mindst en søn Peter Norberg som levede 1776) og desuden et forhold i 1720 med Ingeborg Torjesdotter (og de fik en datter Catrine i Kongsberg i Norge). Han var soldat i 1737, (det må være omkring det tidspunkt de er blevet gift og har fået Peter Nordberg) og tidligere ved Bousquets regimentet og Aminoffs kompani.
Og det var Jakob Fredrik også på ca. samme tidpunkt. I 1738 virker det som om Armfeldt forsvandt under en orlov fra tjeneste. To år senere dukker han op i Arbrå med Vidriks hustru Anna Katarina og er ikke længere "fører" men sergeant! Også forsvundet igen. Man kan forestille sig at slægten måske ikke ville kendes ved hende. Hun havde måske været en attraktiv kvinde, Anna Katarina og desuden ägde hon tydligen "en snabb och listig tunga" som præsten sagde!

Jacob Friderich Ahmfelt & Anne Maria Catharina Møller
De var gift og havde mindst 2 børn sammen.
De er nok blevet viet omkring slutningen af 1739 og havde foruden Jacob en datter.
Det var Anna Margareta som blev født d. 20. august i 1740 i Arbrå. Datter af Hr. Sergant. Wälb.
Jacob Frederik Armfelt og Anna Catharina Möller. Jacob Fredrik Armfelt var Sergeant ved militæret, sekondløjtnant (næstløjtnant), og adelsmand. Anna Maria Catharinas livshistorie er højst usædvanlig, - Hun blev ved retten i Laholm, Halland, Sverige idømt en dødsdom for bigami i 1758/1759. Jakob Fredrik kom til Arbrå med sin gravide (?) hustru Anna Katarina i 1743 (hans far og stedmor (?) var bortrejst). Et år senere 1744 er han, Jacob Fridrik, død eller forsvundet (Sønnen Jacob var altså højst 6 år, da han mistede sin far). Det fremgår af sagen om Anna Maria Catharina, at hun for fjerde gang var blevet gift i København d.15. april 1744 med Johan Henrik Sommerfelt. Senere havde hun forladt ham og levede sammen med Vidrik Bolvig, som var en brorsøn til en af hendes tidligere ægtemænd. Vidrik var også gift. Parret begav sig ud af landet og rejste i en periode omkring i Danmark, Norge og Tyskland, men de vendte senere tilbage til Sverige. Omkring 1756 overtalte de en præst ved navn Knut Wigelius til at vie dem. - Dette resulterede i den omtalte retssag nogle år senere. - Det lykkedes dem at flygte, og de blev dømt in absentia. En efterlysning viser, at Vidrik Bolvig skulle være 32 år og Anna Catharina
Möller 62 år i 1758. - Et meget umage par!

Anne Maria Catharina Møller & Johan Henrik/Fredrik Sommerfel(d)t (Sønderstedt)
De var gift og have måske et barn sammen
i København d.15. april 1744. De havde en søn Carl August døbt
d. 17. december 1745 i Göteborg garnisonsforsamling. Han dør dog efter et halvt år i samme by
og begraves på Örgryte kirkegård d. 27- juni 1746.

Anne Maria Catharina Møller & Vidrik Bolvig
De var gift (og levede i bigami, da hun stadig var gift med Johan og han med en anden)
De blev gift ca.1756 i Näsby og han var hendes første mands brorson.
Vidrik Bolvig var død i 1760, eftersom hans änka Johanna Bergman gifter om sig i Laholm d. 14. november 1760 med grovsmeden Peter Skånberg. Man kan undre sig over at de (Anna Maria og Vidrik) absolut skulle giftes. De kunne jo bare have ladet som om de var mor og søn og derved havde lettere ved at skjule sig og dermed risikere at få den dødsdom som de var tiltænkt i Sverige. I følgende 2 breve kan mas se hvordan de blev efterlyst i Sverige, hvor man til sidst i brev to nedenfor formoder at de er flygtet til Danmark.
PERSONBESKRIVELSE:
Bollwig beskrives som 32årig som stor i væksten og hvidladen i ansigtet 3. juni 1758.



Anita K

[Anita Møller Jensen]

Hej Anita

Ja, jeg er bestemt heller ikke stærk i det svenske Og er bestemt usikre på hvor man skal søge. Der er så mange løse ender i denne her familie

Men jeg er sikker at Jacob Frederik Armfeldt ikke er død i 1741, da han blev far til Carl Gustav Armfeldt blev født i 1742 i Bergen i Norge, døbt i Korskirken. Og han kan findes i kirkebogen.

Det med at forskere overvejer om hun kan være identisk med Anna Catharina Zachariasdotter, Zacharias Markusen datter. Hvor stammer han fra? for det kunne måske bedre passe med at det var en datter af Anna Catharina Zachariasdotter. Det kunne vel være en mulighed?

Mvh. Anita

[Eva Morfiadakis]

Barnet född i Göteborgs Garnison hette Carl Gustaf. Jag kan inte läsa Sommarfeldts titel. Nästan så att jag läser den som Konstnären? Anna Cath. Möller heter modern.

Eva M

[Anita Kristensen]

Hej igen

Her er tydningen af henholds vis Carl Gustav fra 1842 og Carl Gustav fra 1845 :-)

https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,104066.0.html

https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,104068.msg551734.html#msg551734

Anita

[Eva Morfiadakis]

Jag tror att det finns två (eventuellt flera) släkter Armfeldt varav den ena var den adliga släkten. Jag tror jag tittade i dödboken för Åbo 1741 och vill minnas att JFA hade en högre militär titel vilket kan tyda på att han tillhörde den adliga släkten.

Det har skett en förväxling mellan släkterna hos awerkamp.org, tror jag.

Eva M

[Anita Møller Jensen]

Anita: Fantatisk det har jeg virkelig manglet at kunne se hvad der står i kirkebog, i sted for at få det fortalt. tusinde tak Hvor har du billedet fra? er det fra en betalingsside?

Eva: Ja det har du ret i der er flere familie og de hænger sammen, men langt ude i grene, desværre døber de deres børn samme navne, hurra for traditioner
Men der er også en tysk grene, der ofte er i Sverige/Finland, som jeg ikke har fundet ud af, om det er slægtning til dem der er i Sverige/Finland.

Mvh. Anita

[Eva Morfiadakis]

https://media.digitalarkivet.no/view/8674/232

Bilden från Korskirken. Carl Gustav döpt? 5 februari 1742.  FöräldrarJacob Friderich Arnfeldt under Officeer och Catharine Möller.

Eva M

[Anita Møller Jensen]

Hej Eva

Tak for linket

Anita

[Anita Kristensen]

Hej

Ja - den fra Sverige er desværre en betalings side.
Vi valgte at betale i et år (som er gået) og tog så billeder derfra :-)
Vi troede på et tidspunkt på at vi da nok skulle på fundet han Jacob Frederik Ahrenfeldt født.
Men desværre havde vi aldrig held til det :-)

Anita

[Anita Møller Jensen]

Hej

Nu har jeg siddet og kigget på det norske arkiv, kan det godt passe at kirkebøger for døde ikke er scannet ind eller ser jeg forkert på det?

Jeg tænker at Carl Gustav, der blev født i 1742 i Bergen, må være død inden 1745. Men hvor?

En anden ting, jeg godt kunne tænke mig at få vendt var Jacob Friderich Ahrenfeldt, der blev født imellem 1730-1740 muligvis i Stockholm. Han er ved sin børns dåb forskellige steder i landet givet udtryk for at han er ved militæret og har base omkring Randers. Er der nogle ved hvilket sted, bog eller lægd, man kan finde ham i?

Nu linker jeg Carolinevej.dk til, da man kan se et billede af hans børns dåb. og det er specielt de børn, han får med Anne Marie Hansdatter jeg henvender til.

http://www.carolinevej.dk/getperson.php?personID=I14814&tree=Familien

Mvh. Anita

[Helle Nielsen]

Hej Anita

Angående JFAs tilknytning til det danske militær kan det anbefales at læse teksten i forbindelse med Christina Andersdotter Frimodigs begravelse i Snostrup den 19 december 1775 (Kirkeåret 1776), som ses på Allan Jensens hjemmeside:
http://carolinevej.dk/getperson.php?personID=I14824&tree=Familien
(Tidligere på året havde familien forøvrigt siddet under forvaring i Nakskov, hvor datteren Anne Marie Magdalene den 11 august blev kendt skyldig i tyveri og dømt til at miste huden).

Jacob Frederik Arenfeldt var i 2 perioder engageret hos Slesvigske Regiment Rytteri (Som det vist officielt hed).
- Den første periode varede frem til familien rejste tilbage til Sverige ved årsskiftet 1775/1776. (Hvorefter han jo ret så hurtigt fik meget alvorlige problemer med de svenske myndigheder (Dødsdom 1776)).
- Den anden periode løb ifølge  Arenfeldt selv frem til General Sehesteds død i 1785. Her ser det ud til, at han først og fremmest var tilknyttet garnisonen i Horsens. Det har vi flere gode kilder på. Men regimentet havde dog også en garnison i Randers.


Du nævnte tidligere muligheden for, at Jacob Frederik Armfeldt havde overtaget Sommerfeldts identitet.
Det tror jeg ikke var tilfældet (Men det er selvfølgelig svært at modbevise)
- Johan Henrik Sommerfeldt havde boet i Kbh i en årrække og havde fået mindst 2 børn døbt der. Da han blev gift med Anna Cathrina Möller i 1744 var han en enkemand, hvis tidligere hustru blev begravet 18 april 1742 (Garnisons, Staden København, 1706-1807, opslag 185).
- Desuden nævnte Jacob Frederik Arenfeldt ved retssagen i Sorø 1801, at hans far var død, da han selv var ca. 4 år gammel, og at moderen derefter i Kbh. giftede sig med kunstdrejeren Johan Henrik Sommerfeldt. Det er stort set den samme udtalelse han kom med under retssagen i Sverige 1776. - Synes ikke det hænger ret godt sammen med en identitetsforveksling.

Så vidt jeg husker, har jeg på et tidspunkt gennemgået kirkebøgerne fra Bergen for at se, om Jacob Frederik Armfeldt og sønnen var døde der i byen, men fandt intet.

Hilsen
Helle

(Har siden sommeren 2015 samarbejdet med Anita Kristensen om Arenfeldt-familien. Vi har haft kontakt til både Dwayne Awerkamp og Allan Jensen, som derfor begge er nogenlunde opdaterede med de vigtigste fund)

[Eva Morfiadakis]

Jag har sökt Jacob Friederich d.y.'s födelse i olika namnregister för Stockholm utan att finna honom. Alla församlingar har inte register.

Eva M

[Anita Møller Jensen]

Hej Helle

Tusinde tak for dit indput, det er en stor hjælp, at lige få det på det rene
Ja selvfølgelig det står lige foran øjne på mig ved Christina Andersdotter Frimodigs begravelse i Snostrup

Jeg er startet på Ahrenfeldt for 10 år siden ved at jeg stødte på dem på Fyn i en protokol, hvor Anne Kirstine Ahrenfeld blev anholdt med Peder Pedersen i dametøj, vi gemt historien for at søge videre dengang, da vi var sikker på at Ahrenfeldt var af højere stand end at skulle være løsgænger. Senere stødte vi på dem i Lolland og Sjælland, men vi har fulgt ledetrådene i protokollerne. Derfor er det først nu fornyligt at jeg ser sammenhængende i familien, da jeg opdagede at Anita Kristensen havde lagt noget på forum her eller har jeg ikke set på Ahrenfeldterne i 3 år. Det vi har samlet sammen om er Anne Kirstine, lidt Anne Cathrine, Christopher Mortensen og Anne Dorthea Hansdatter. Det er lidt af en atypisk måde at søge på, men dengang var der ikke nogle andre, der havde interesse for Ahrenfeldt end i Sverige. Og det vi fandt i svenske sider blev vi nok lidt mere forvirret af.

Det tidligest jeg har om Anne Kirstine Ahrenfeldt og hendes forældre, er i 1801. Men har kun dommen. Sagen skal jeg ind og have fundet igen. (da billederne er gået tabt på pcéren og vi havde ikke noget at tydet det)

Men den med Anne Marie Magdalene den 11 august blev kendt skyldig i tyveri og dømt til at miste huden, skal jeg have fundet. (Det lyder som en meget smertefuld dom) Er den sag i Nakskov Byfoged, Lolland-Falsters landsting, Nykøbing Falster Byfoged eller på et af godserne? Ja mulighederne er desværre mange.

Sommerfeldt er også kun teori, som er blevet skrevet om i svensk forum. Sikret fordi at man ikke kan findes Jacob Frederik Armfeldts død. Derfor lage jeg teorien op her. I håb om at finde sandheden. For hvad jeg har kendskab til familien nu. må man sige at det er en meget kreativ familie til at krybbe om hjørnerne.

Mvh. Anita

[Helle Nielsen]

Hej Anita

Ja, Arenfeldternes historie er både usædvanlig, dybt fascinerende og noget forvirrende.
(Det sidste bla. fordi de ikke altid var så gode til at fortælle sandheden)
- Og så findes der jo så utrolig mange retssager og dokumenter, som vedrører dem. Jeg vil tro, at Anita efterhånden har fundet op mod 30 sager, hvor familiemedlemmerne var involverede.   

Sagen fra 1775 fandt sted under Christiansdals birk og ser desværre ud til at være gået tabt. En afskrift af domsafsigelsen af 11 august 1775 findes dog mellem dokumenterne i en sag mod Anne Marie Magdalene ved Lejre herred 1785-1786.
- Du kan se den første af siderne fra domsafsigelsen her:
https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,118891.0.html
Hvis du ikke kan finde de efterfølgende, kan vi sagtens sende den direkte til dig. Men under "Hjælp til tydning af tekster m.v." kan du jo også se fotos af de originale dokumenter.

Netop nu er Anita i gang med at få tydet en retssag fra Ringsted 1804 mod Jacob Frederiks enke Anne Marie Hansdatter. En sag som vi indtil for få dage siden ikke anede eksistensen af, men jeg ved et rent tilfælde fandt i politiprotokollen fra Ringsted. Hvor der faktisk også gemte sig flere andre sager (Prøv at tjekke, hvad Anita Kristensen har sendt til tydning indenfor de sidste dage).


Jeg skrev i sommers på en lang tekst om begivenheder i Jacob Frederik Arenfeldts liv, som jeg havde tænkt mig at lægge ind på det svenske Anbytarforum. Her forsøgte jeg at samle trådene mellem indlæg, som ses 4 forskellige steder på dette forum og inddrog desuden vores egne fund fra Danmark.
Det blev dog aldrig til noget, og siden da har vi fundet så meget mere, at en kraftig revision af teksten er nødvendig.
- Men jeg vil i de kommende dage arbejde på at lave en ny version, som jeg så vil lægge ud her på forum. Jeg kan dog ikke love noget om, hvornår jeg har den klar.

Hilsen
Helle

[Anita Møller Jensen]

Hej Helle

Op til 30 sager så mange tror jeg ikke jeg har. Men jeg er ved samle alle de sider sammen som jeg har tydet med min svigermor, da hun levede. og der er flere 100 filer, som skal sættet sammen i dato og under den rigtig protokol, så der er arbejde til de næste mange uger. Samtidig mens jeg går det igennem prøver jeg at lave et "cv" for hvert enkelt.

Den sag om Anne Marie Magdalene skal jeg lige nær studere. Og allerede kom det første spørgsmål, da jeg læste personerne. Er den person Morten Christophersen, Christopher Mortensens far? Så Christopher og Anne Kirstine havde kendt hinanden fra små?

Retssag fra Ringsted 1804 mod Jacob Frederiks enke Anne Marie Hansdatter. Den havde jeg, for det er en af de sidste vi har tydet. for jeg husker at de billeder, der er uheldigt blevet slettet er fra Ringsted i starten af 1800 tallet. samt en del fra Sorø i samme periode. Jeg har lavet en note under den sag, at man skulle kunne finde en sag om Anne Marie Hansdatter og hendes mor i Viborg eller Ålborg? og hvor jeg lige har den fra, kan jeg ikke huske, sikkert fra en at de billeder, der er væk

Jeg vil glæde mig til at læse din tekst om begivenhederne i Ahrenfeldterne. Jeg har lige læst den engelsk historie, hvor er den godt skrevet og der fik jeg lige et nyt syn på natmand

Mvh.
Anita

[Helle Nielsen]

Hej Anita

Ja, det var Christopher Mortensens far, som i 1775 var kæreste med Anne Marie Magdalene Arenfeldt. Han dukkede også op i sagen fra Lejre/Roskilde 1785-86, hvor han levede sammen med Anne Hansdatter. Så det er meget muligt, at Christopher og Anne Kirstine har mødt hinanden som små. - Men derefter har de formentlig ikke set noget til hinanden i en lang årrække.

Det lyder da interessant med de filer i dit arkiv. Måske skulle du og Anita Kristensen på et tidspunkt have en lille samtale om, hvad I hver især har. Jeg har ikke så godt styr på det, idet jeg ikke selv har været på arkivet.

Men nu blev jeg virkelig nysgerrig:
Mener du, det er i sagen fra Ringsted 1804, at der skulle stå noget om en anden sag fra Viborg eller Ålborg mod Anne Marie Hansdatter og hendes mor? Evt. i dokumenterne til politiprotokollen, som ikke pt. kan ses på nettet?
- Eller drejer det sig om en helt anden sag?
Der er i hvert fald noget her, som vi ikke har kendskab til og vil synes, det kunne være spændende at se nærmere på.

Hilsen
Helle

[Anita Møller Jensen]

Hej Helle.

Ja, så blev verden da lidt mindre, når Christopher Mortensens far var sammen med Anne Kirstines søster. Historien bliver bedre og bedre

Jeg kan godt forstå at du bliver nysgerrig Jeg har haft hovedet i blød, jeg har skrevet den note, fordi at min svigermor altid fortalte om hvad hun havde taget billeder af. Så jeg kunne nogle af sagerne inden jeg skulle tyde billederne ( Det var hendes måde at lære mig at tyde den gamle skrift, som jeg stadig ikke er stærk i) Men så vidt jeg husker, skulle den sag handle om at Anne Marie Hansdatter havde fået et uægte barn med en soldat (muligvis ved Randers) da hun var meget ung og hun kunne ikke fortælle hvem der kunne være far, da hun havde været "glædespige" i en kro sammen med hendes mor.
Om den skal hænge sammen med sagen i Ringsted i 1804 er jeg godt nok i tvivl om.

Jeg skal helt sikkert have sat mig ned sammen med Anita og set på hvad vi kan sætte sammen af det vi har fundet. Når jeg har fået styr på alle min filer.

Mvh.

Anita

[Helle Nielsen]

Hej Anita

Det er godt nok nogle overraskende oplysninger, som det kan være interessant at arbejde videre med.
- Hvis det stemmer, så bliver det måske lidt mere forståeligt, hvorfor de udsagn, vi har set fra Anne Marie om hendes baggrund, har virket lidt tågede:
At hun var født i Norge og kom til Danmark i hendes tidlige barndom, hvor hun havde vandret omkring sammen med moderen, som solgte småkram. Et sted kaldes moderen Kristine og et andet sted Anne Birthe. Og ifølge et tredie forhør skulle hendes far være soldaten Hans Gilmann, som var død så tidligt, at hun ikke havde kendt ham.


Til gengæld var vi fra sagen i Sorø 1801 godt klar over, at Anne Marie Hansdatter havde født en datter før hun mødte Jacob Frederik Arenfeldt. Og også at denne datter rejste omkring sammen med Arenfeldt-familien.

Her er hvad Anne Marie den 14 februar 1801 fortalte om hendes ældste datter:
"4. Hendes
ældste Datter som er den Krøbling der nu er i Slagelse Hospital fik
hun i Jonstrup i Tikiøb Sogn, og er Ahrenfeldt ikke Fader til
dette Barn men en gevorben Soldat ved det norske Livregiment
navnlig Carl Carlsen som den Tid havde besvangred hende."

"10. Hendes Datter Krøblingen kom i Slagelse Hospital næstforrige Sommers
da hun ikke længere kunde udholde at bære hende fik de [Bøn
-derne] til at kiøre hende til Slagelse hvor Øvrigheden tog sig af
hende og - - - - - - - - - - - - først betalte for hende hos nogen
Folk der i Byen, fik hende derpaa ned paa Ladegaarden
ved Kiøbenhavn, hvorfra hun kom ud sidste Efterhøst da hun kom
ned i Slagelse Hospital."
(Sorø Birk, politiprotokol, vol. 1791-1805:14/2 1801)

Anne Marie påstod altså, at datteren var født i Tikøb, hvilket vi ikke har kunnet finde nogen dokumentation for - og vist heller ikke rigtig troede på.
- Teksten fortæller også, at familie havde været i kontakt med myndighederne i Slagelse i (formentlig) sommeren 1798.
Tror du, det er muligt, at den omtalte sag kan findes i politiprotokollen fra Slagelse Købstad eller evt. under Slagelse herred?


Blandt de papirer, som blev fundet på Jacob Frederik Arenfeldt, da han blev arresteret, var der følgende:
"5. En Attest underskeven Arrøe og dat Hierck Præstegaard
den 8 Oct 1797 angl et af Frederiche Ahrenfeldt fød Pigebarn Florentine Niels
-datter der efter Paategning fra Sognpræsten Hans Hierrild skal være død
i Beltoft den 14 Dec Næstefter."
(Sorø Birk, politiprotokol, vol. 1791-1805: 15/2 1801)

Spørgsmålet er så, om den omtalte Frederikke kunne være identisk med Anne Marie Hansdatters ældste datter.
- Men her har vi ingen anelse om, hvad Anne Maries datter egentlig fejlede eller hvor længe, hun havde været syg. Og der er jo ikke ret lang tid mellem fødsel, dødsfald og indlæggelsen på hospitalet. Det er også værd at bemærke, at pigerne i familien på den tid for vane at kalde sig: Frederiksdatter Arenfeldt, og navnet Frederikke kunne være brugt i dokumenterne ved en fejl.
Så sikre på, om moderen til barnet var hende, eller om hun hed Frederikke eller ej, er vi altså pt ikke.

- Her er teksterne fra kirkebøgerne:

Harre, Harre, Viborg, 1774-1813, opslag 23
Fødsel, 1797
B: Florentine Nielsdatter
TEK. D: 15de Søndag efter Trinitatis blev Niels Zacharias Styrmand fra Saxkiøbing i Lolland  hans Hustrue paa hendes Reyse igiennem Salling forløst med en Daatter [..] Anders Knudsen i Harre, som blev døbt samme Dag i Harre Kirke og kaldet Florentina Nielsd. Fadderne [....] Krogsgrd:, Laust Jensen, Simon Christens:, Sophie Christens: Anna Christensd fra Saxkiøbing i Lolland bar Barnet.

Næsbjerg, Skast, Ribe, 1783-1814, glAO 162
Dødsfald, 1797
A: Florentine Nielsdatter
TEK: 3 Søndag i Adv: begraven et Pige Barn, Florentine Njelsdotter, gl. 11 Uger, d: 13 Dec ankom en Trup Omløbere til Biltoft, 9 i Tallet, hvoriblandt ovenmældte Barn, der døde samme Nat i Christen Madsens Huus i Biltoft, Faderen blev angivet at være Njels Zachariassen Styrmand, Moderen, som var tilstæde, kaldte sig Friderike Arnfeldtsdotter, hjemmehørend i Saxkjøbing. -

I Sorø troede myndighederne iøvrigt, at dokumentet vedrørende dåben og dødsfaldet var falsk. - Hvortil Anne Kirstine Arenfeldt svarede, at hun selv både havde båret barnet i kirken (Tilsyneladende under navnet Anne Christensdatter) og havde afhentet dåbsdattesten hos præsten.

Mvh
Helle

[Helle Nielsen]

Dette indlæg indeholder en opsummering af: Begivenheder i Jacob Frederik Arenfeldts liv.
- Oplysningerne stammer dels fra Carl Martin Bergstrands bog: "Kyrktjuvar, hästtjuvar och ficktjuvar i Västergötland på 1700-talet", hvor der findes et kapitel om Jacob Fredrik Arenfeldt, dels fra indlæg skrevet af brugere på det svenske Anbytarforum fordelt på 4 diskussioner, og desuden fra min og Anita Kristensens eftersøgning i Danmark.

Det var egentlig meningen, at jeg ville have anbragt min tekst under følgende diskussion på Anbytarforum: Nordberg/Nordberg:
http://forum.genealogi.se/index.php?topic=129145.0
Jeg har bibeholdt en række spørgsmål om tiden i Sverige, som vi håber på et eller andet tidspunkt kan besvares.
Bidrag som kan belyse Arenfeldts tilværelse i Danmark er selvfølgelig også meget velkomne.

Jacob Frederik Arenfeldt
Født c1738/39. Efter hans eget udsagn ved retssagen 1776 blev han født i Stockholm.
Ved retssagen 1801 i Sorø fortalte han imidlertid, at han var født i Drammen, Norge. Men dette kan dog være et forsøg på at gøre sig mere dansk/norsk end svensk.
- Han var en søn af den adelige underofficer Jacob Fredrik Armfeldt og Anna Catharina Möller. Det vides pt ikke om hans forældre var ægteviede. Anna Catharina havde i forvejen sønnen Peter Nordberg med hendes tidligere mand Vidrik Persson Nordberg.
Søsteren Anna Margareta blev født i Arbrå den 20 august 1740.
En bror ved navn Carl Gustav blev døbt i Korskirken, Bergen, Norge, den 5 februar 1742. (Ministerialbok nr. A 4, 1720-1750, opslag 230)
https://media.digitalarkivet.no/view/8674/232
Arenfeldt fortalte ved forhøret i 1801, at han var 4 år gammel, da hans far døde. Det svarer nogenlunde til hans forklaring i 1776.
- Den 15 april 1744 blev moderen gift med kunstdrejeren Johan Henrik Sommerfeldt i Garnisons kirken i København. Parret flyttede til Göteborg, hvor sønnen Carl Gustav blev døbt 17 december 1745 og døde 27 juni 1746.
- Omstændighederne omkring  hans mor Anna Catharina Möllers vielse c1756 til Vidrik Bolvig, som førte til deres anholdelse, flugt  og dødsdomme in absentia for bigami, diskuteres især under: Nordberg/Nordberg/ Äldre inläg (arkiv) til 25 juni, 2008:
http://forum.genealogi.se/index.php?topic=129144.msg1313116#msg1313116
- Se også Sebastian Casinges indlæg af 2 februar 2010 under: Nordberg/Nordberg, som indeholder en afskrift af en efterlysning af parret fra 1758.

1755: Borger i Laholm.
Ved Norrköpings Kämnersrät 1768 fremlagde Jacob Frederik Arenfeldt et skriftligt bevis på, at han var blevet borger i Laholm den 13 september 1755.

1756 (1757): Vielse
Arenfeldts vielse til kræmmerdatteren Christina Andersdotter Frimodig ses både i Vessing (Halland) 1 maj 1756 og i Laholm (Halland) med vielsesdatoen 1 maj 1757. Den sidste tekst fortæller, at der var givet kongelig tilladelse til at en mindreårig indgik ægteskab (dvs: Arenfeldt).
På Anbytarforum er tidligere fundet følgende børn af parret:
- Anna Maria Arenfeldt, født 17 august 1756 i Fjärås, Halland, død 8 juni 1758 i Vessinge, Halland.
- Anna Maria Magdalena Arenfeldt, født 18 juni 1759 i Vessinge, Halland.
- Dødfødt datter, 16 september 1762 i Okome, Halland.
(Ved disse 3 begivenheder benævnes faderen henholdsvis kræmmer og borger fra Laholm.)
- Carl Gustaf Arenfeldt, født 11 juni 1766 i Träslöv, Halland.
http://carolinevej.dk/showmedia.php?mediaID=7060&medialinkID=6648
(Der står om faderen, at han tidligere var borger i Laholm og nu var ved kaptajn Zimmermans Kompagni i Landskrona. Desuden tillagde han sig vist en lidt finere titel end han egentlig var berettiget til)
- Alexander Arenfeldt, født 15 april 1770 i Träslöv, Halland.
(Faderen var soldat ved Sprengtportens Regiment.)
Vi kender desuden til en pige fra 1773, som blev døbt Anna Sophia og  senere kaldes Anne Sophie Magdalene Arenfeldt.
I Danmark optræder også en søn, som i familien og i diverse protokoller blev kaldt Carl Frederik Arenfeldt. Hans aldersangivelser kunne tyde på, at han var født c1768. Men det er muligt, at der rent faktisk var tale om Carl Gustav fra 1766, idet han blev begravet under dette navn (Måske lød navnet Carl Gustav lidt for svensk).
Disse 2 børn og deres storesøster Anne Marie Magdalene Arenfeldt omtales senere.

?? c1765: Muligvis retssag i Falkenberg ??
Datteren Anne Marie Magdalene fortalte d 17 oktober 1785 ved en sag under Lejre herred, at: "Hendes Forældre havde været boesidende i en Kiøbstad ved Navn Illeholm i Nørre-Hallen og ernæret sig af et reyse omkring saavel i Norge som i Sverrig med Kiøbmands Vahre, hvoraf en Deel vare Contrabande, hvormed de bleve paagrebne i en Kiøbstad kaldet Falkenberg ligeleedes i Nørre-Hallen, hvor det anholdte Contrabande blev confisqueret og borttaget hvorved hendes Forældre blev satte i Armod og maatte sælge deres iboende Gaard for at betale deres Creditorer, hvorefter de rejste her til Landet. -" (Domsakter vedr. Gl. Roskilde Amt. vol. 1751-1817 (Domsakter vedr. Gl. Roskilde Amt. vol. 1751-1817 (Lejre Herred): 17/10 1785)
(Med navnet Illeholm menes der formentlig: Laholm)
- Hvis der er nogen sandhed i AMM's udsagn, så må sagen i Falkenberg have fundet sted i slutningen af den periode, hvor Arenfeldt omtales som værende borger i Laholm. Men det er yderst tvivlsomt, at familien derefter rejste til Danmark, idet JFA blev engageret ved et svensk regiment c1765.

1768: Norrköpings Kämnersrät
Den 26 januar 1768 var halvbrødrene Jacob Frederik Armfeldt og Peter Nordberg indblandede i et slagsmål og blev derefter anholdt. Senere lykkedes det Peter at undvige.
- Se Nils Hårds indlæg af 3 april 2014 under: Armfelt, som indeholder et resume af dombogen:
http://forum.genealogi.se/index.php?topic=65224.msg930161#msg930161
- Denne sag blev ifølge Bergstrand også omtalt under retssagen ved Marks Härad 1776.
Arenfeldt/Armfeldt, som reelt var en almindelig soldat ved kaptajn Zimmermans kompagni, havde påstået, at han var underofficer og desuden havde adelige privilegier.
- Nils Hårds referat slutter med: "1768 12/4, § 10: Enligt en rannsakning vid Tjusts Häradsrätt hade stöld begåtts av förre artillerivolontären J F Armfeldts hustru, Christina Andersdotter."
- Det er her værd at bemærke, at der faktisk står, at Arenfeldt var blevet afskrediget fra regimentet.

1771: Retssag ved Gärds Häradsrätt
Ved et retsmøde den 8 marts 1771 behandledes en sag, hvor soldaterne Jacob Arnfeldt og Lars Hasselgren var under mistanke for at have afpresset den rejsende kvinde Ulrica Ekerot til at udlevere hendes ejendele. 
- Se Anders Bergs indlæg af 13 juni 2010 under tråden: Ekerot/Ekrot/Ekeroth, som indeholder afskrifter fra sagen:
http://forum.genealogi.se/index.php?topic=128924.msg1308574#msg1308574
Jeg er enig i, at denne Jacob Arnfeldt må have været identisk med Jacob Frederik Arenfeldt, idet der oplyses, at han var soldat ved Sprengtportens regiment, hvilket også blev nævnt ved Alexanders dåb 1770. Jeg formoder, at Arenfeldt endnu engang blev afskediget fra et svensk regimentet? Kan muligvis være blevet idømt frihedsberøvelse?

c1771/1773 til december 1775: Ophold i Danmark
Bergstrand beretter fra retssagen 1776, at Arenfeldt fortalte, han havde været borger i Laholm i 11 år og derefter med hustru og 3 børn var draget til København, blev rytter ved Slesvigske Kavalleri, hvorfra han havde fået afsked ved udgangen det foregående år. Dvs. 1775.
- Bemærk, at Arenfeldt "glemte" at fortælle om hans tid ved det svenske militær.
Vi ved med sikkerhed, at familien var i Danmark, idet flere dokumenterbare hændelser fandt sted i denne periode.
1. Datters fødsel:
Anna Sophia blev den 19 december 1773 døbt i Jelling sogn i Midtjylland.
TEK:: Dom: 4 Adv: døbt i Jelling Kirke Friderich Ahrenfeldts Datter Anna Sophia som blev fød til Hans Møllers, da Forældrene kom fra [Kiøbenha..] og vilde reyse til Wiborg.
(Kb. Jelling, Tørrild, Vejle, 1769-1803, opslag 10).
Denne dåb nævnes i flere retssager, som blev ført mod Anne Sophie Magdalene Arenfeldt (Bla.: Bregentved Birk, justitsprotokol, vol. 1788-1799: 19/9 1794).
2. Retssag ved Christiansdals Birk på Lolland:
Her faldt der den 11 august 1775 dom i en sag, hvor Jacob Frederik Arenfeldt og hustru, samt datteren Anne Marie Magdalene og hendes kæreste Morten Christophersen sad fængslede i Nakskov. Anne Marie Magdalene blev kendt skyldig i tyveri og dømt til at miste huden. De involverede blev truet med fæstnings- og tugthusstraf, hvis de ikke inden 2 dage efter domsafsigelsen havde forladt distriktet.
- Selve retssagen er formentlig gået tabt, men domsafsigelsen findes blandt dokumenterne i en sag mod AMM 1785-1786 (Domsakter vedr. Gl. Roskilde Amt. vol. 1751-1817 (Lejre Herred)).
3. Hustrus dødsfald:
Christina Andersdotter blev den 19 december 1775 begravet i Snostrup sogn på Nordsjælland (I kirkeåret 1776).
TEK: D: 19 Decembr blev Rytterens Jacob Friderich Ahrenfeldts ved det Shlesvigske Rytter Regiment under Commando af Hr: Oblühte {=Oberstløjtnant} von Sehestedt og den Tredie Eskadron, Hans Kone Christine Anders daatter begraven paa Snostrups Kirkegaard. Hun døde paa Hendes reyse til Kiøbenhavn hos Gaardmand Morten Nielsen i Store Røerbeck 42 Aar gammel. Klokkerne betalte med 3mk. (Kb. Snostrup, Ølstykke, Frederiksborg, 1752-1813, opslag 113).
- Det officielle navn for Arenfeldts regiment var: Slesvigske Regiment Rytteri.
Fakta om regimentet: Oprettet: 1772. Tidligere navn: Slesvigske Dragonregiment. Garnisoner 1763-1803: Købstæderne Horsens, Århus og Randers i Jylland. Chef i perioden 1763-1785: Johan Frederik Sehested (Død 10 juni 1785). (Kilde: Wadschier.dk og wikipedia.org).

1776: Retssag ved Marks Häradsrätt
Som omtalt skal familien være vendt tilbage til Sverige ved årsskiftet 1775/76.
- Kapitlet om Jacob Frederik Arenfeldt i Bergstrands bog "Kyrktjuvar, hästtjuvar och ficktjuvar i Västergötland på 1700-talet" omhandler en sag, som fandt sted ved Marks Häradsrätt i november 1776. Der står her, at Arenfeldt var anklaget for forbrydelser begået under flere forskellige jurisdiktioner, og at han ved Marks Häradsrätt skulle dømmes for dem alle under et. Deraf drejede den specifikke sag under Marks Härad sig om Arenfeldts påståede indbrud, tyveri og voldsomme adfærd hos bonden Bengt Thoresson i Näs. Hans handlinger synes at have været en slags hævnakt for, at bondens datter havde beskyldt Arenfeldts egen datter Anne Marie (Magdalene) for tyveri.
- Jacob Frederik Arenfeldt blev ved retten dømt til døden. Han skulle derefter overføres til Ny Elsborgs Kronofängelse, og sagen skulle behandles ved Hovrätten.
- Blev Arenfeldts straf ændret til en kortere fæstningsdom - eller flygtede han?

c.1777: Flugt eller flytning til Danmark
Vi har ingen sikre beviser på, at familien befandt sig i Danmark i de følgende 4-5 år. Men der findes flere indikationer på det: F.eks. at datteren og den danske svigersøn i 1783 sagde, de havde levet sammen i 5-6 år. Desuden er der følgende:

1781: Fangetransport i Sverige
Fra Anders Bergs indlæg 24 juni 2008 under tråden Nordberg/Nordberg/ Äldre inläg (arkiv) til 25 juni, 2008: "Den sista uppgift jag har är fem år efter händelserna i Mark 1776. Då nämns den "lösa danska personen Jacob Friedrich Ahronfeldt" i en fångtransport från Halmstad som passerar Bjäre och Åsbo härader i Skåne med ordern daterad 1781 21/5. ......"
- Var der andre mulige familiemedlemmer på den fangetransport?

c1780: Nyt parforhold
Jacob Frederik mødte kvinden Anne Marie Hansdatter, som han levede sammen med resten af livet.
Vi har set 3 forskellige forhør af Anne Marie vedrørende hendes baggrund. Her fortæller hun, at hun var født i Norge og i hendes tidlige barndom kom til Danmark, hvor hun gik omkring sammen med moderen, som solgte småkram (og formentlig betlede). I et forhør kaldes moderen Kristine og i et andet Anne Birthe (?).
Anne Marie havde inden hun mødte JFA født en datter, som frem til c1798 fulgtes med resten af familien. Vi kender hverken hendes navn, fødested eller alder.
- Parret fik følgende børn (Bemærk de 3 Nordberg-navne; Florentine, Viderik og Boldevin, hvoraf de 2 sidste var uhyre sjældne i Danmark):
- Anne Kirstine Arenfeldt, døbt 13 januar 1782 Toreby på øen Lolland (Kb. Toreby, Musse, Maribo, 1750-1793, opslag 128)
- Anne Cathrine Arenfeldt, født 7 januar 1784 i Guldager sogn i Sønderjylland (Kb. Guldager, Skast, Ribe, 1761-1803, opslag 50).
- Florentine Arenfeldt, døbt 19 november 1786 i Harridslev sogn i Østjylland (Kb. Harridslev, Støvring, Randers, 1770-1814, opslag 28).
- Viderik Frederik Arenfeldt, hjemmedøbt 17 august 1788 i Lundby sogn, Nordjylland (Kb. Lundby, Slet, Ålborg, 1772-1813, opslag 27).
- Frederik Boldevin Arenfeldt, født 1 januar 1791 i Hvidbjerg sogn, Thy, Nordjylland. (Kb. Hvidbjerg, Refs, Thisted, 1785-1814, opslag 13)
Alle 5 tekster nævner, at Jacob Frederik Arenfeldt var fanesmed og de 4 første, at børnene blev født på rejser. Et eksempel fra 1786:
TEK: Florentine; Jacob Friderick Arendfeldt, og Anne Maria Carlsdr, deres Barn i Kirke 23 p: Tr: Moderen da og introduceret, baaren af min Pige Maren Andersdr, min anden Pigen Maren stod for, min Karl Jens Hansen var Fadder. NB de kom til Lindberggaard med 3 Børn, hvor Konen fik ondt og fødte det 4te. [Fd] {=Faderen?} skal have været Fahn Smid ved det Schlesviske Regiment i Horsens. (Kb. Harridslev, Støvring, Randers, 1770-1814, opslag 28).

Fanesmed: Det fremgår af mange kilder, at Jacob Frederik Arenfeldt var fanesmed eller kursmed ved Slesvigske Regiment Rytteri.
- Men for at blive fanesmed, så skulle man være smed af profession.
Ved forhørene i 1801 måtte Arenfeldt da også indrømme, at det ikke var helt sandt. Han forklarede, at han var engageret som rytter, men at han pga hans evner for at kurere heste blev tildelt en lidt højere løn end de andre ryttere, som forøvrigt omtalte ham som; fanesmed. Han brugte selv denne titel, når han rejste omkring i landet og ernærede sig ved at kurere heste. Han sagde også, at han havde fået afsked fra regimentet, da Sehested døde (1785).
(Sorø Birk, politiprotokol, vol. 1791-1805: 16/2,17/2 1801)

1783-1784: 3 Arenfeldt-børn for retten ved Holbæk Byting på Sjælland
26 juli 1784 dømte Holbæk byfoged den omrejsende heglemager og tidligere matros Hans Petersen til 1 år i slaveriet. Hans foregivne hustru Anne Marie Magdalene Arenfeldt og hendes 14-15 årige bror Carl Frederik Arenfeldt blev tilkendt 1 år i tugthuset i København. De blev dømt for en række forskellige forseelser (Bla. betleri, omløben, ulovlig handel). I deres selskab var også lillesøsteren Anne Sophie (Magdalene), som blev sat i pleje medens de dømte afsonede deres straf.
- Pigen Anne Sophie, som selv fortalte, at hendes far hed; Jacob Frederik Arenfeldt, havde rejst omkring sammen med svogeren og søsteren i et par år. Carl Frederik havde opholdt sig sammen med faderen i Jylland frem til påsken 1783, men da hans forhold til stedmoderen var dårligt, havde han sluttet sig til svogerens selskab. Han udtalte den 4 december 1783: "Hands Fader har været Rytter og Fane Smed og ligget i Horsens hvor hand endnu saavidt viides opholder sig". Anne Marie Magdalene blev efter at have deltaget i et par retsmøder fritaget for at møde ved retten pga epilepsi.
Carl Frederik sagde, at han var født i Frederikshald i Norge. Denne påstand blev dog pure afvist af byens daværende præst.
(Holbæk Byfoged, politiprotokol, vol. 1781-1796: d.19/11, 20/11, 4/12 og 15/12 1783, 9/1 og 26/7 1784, Bregentved Birk, justitsprotokol, vol. 1788-1799: d.19/9 1794)
- En dramatisk flugt fra Arresten i foråret 1784 resulterede i denne avisnotits:
http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A011bcd1b-845f-4224-99ec-b3061f401802/query/%22carl%20friderich%22

1785: Søns dødsfald
Få uger efter de 2 børns løsladelse fra tugthuset blev denne tekst skrevet i Nørre Dalby sogns kirkebog:
"d: 20de Aug: blev een reysende Fahne Smed ved Navn [....] Jacob Ahrenfeldt fra Randers hans Søn Carl Gustaw Ahrenfeldt, som døde paa Reysen i Dalbye begravet 15 Aar gl" (Kb. Nørre Dalby, Ramsø, Roskilde, 1686-1799, opslag 112).
- Fra den efterfølgende retssag mod Anne Marie Magdalene ved vi, at Jacob Frederik Arenfeldt selv var til stede ved sønnens begravelse. Umiddelbart før blev JFA overfaldet og temmelig ilde tilredt af natmandsfolkene Morten og Frederik Christophersen fra Ballerup.
(Domsakter vedr. Gl. Roskilde Amt. vol. 1751-1817 (Lejre Herred): 24/10 1785)

1785-1786: Datter for retten ved Lejre Herred på Sjælland
Den 1 oktober 1785 blev følgende 3 omrejsende personer anholdt og stillet for retten i Roskilde: Anne Marie Magdalene Arenfeldt, en kæreste ved navn Carl Frederik Hansen og en enke fra Skåne ved navn Helena Sunmann. AMM var under anklage for at have udplyndret Helena Sunmann for alle hendes ejendele under påskud af, at dennes svoger Boldevin, som boede i Landskrona, havde en gammel gæld til Jacob Frederik Arenfeldt. Helena kendte lidt til Arenfeldt-familien fra deres tid i Sverige.
Anne Marie Magdalene blev 20 marts 1786 idømt 4 år i tugthuset, og Carl Frederik, som imidlertid var undsluppet fra arresten, blev dømt til 3 år i Rasphuset.
(Domsakter vedr. Gl. Roskilde Amt. vol. 1751-1817 (Lejre Herred): 1/10 1785, 20/3 1786 m.v.)

1787: Datters dødsfald
Anne Marie Magdalene Arenfeldt døde 27 maj 1787 i tugthuset i Kbh. Hendes alder angives til: 27 år. (Kb. Kvindefængslet på Christianshavn (Præsteembedet), Staden København, 1785-1813, opslag 173).

1800-1801: Retssager i Sorøe på Sjælland.
Den 16 april 1801 dømtes Jacob Frederik Arenfeldt og Anne Marie Hansdatter hver især til 2 år i Københavns forbedringshus. Døtrene Anne Kirstine Arenfeldt og Anne Cathrine Arenfeldt samt den sidstes kæreste kedelflikkeren Johannes Dickes blev dømt til 1 år samme sted.
Dommene blev afsagt på baggrund af de anklagedes omløben, løsgængeri, generelle livsførelse og brug af falske papirer.
(Sorø By og Birk, domprotokol, vol. 1790-1820)
- I forbindelse med retssagerne nævnes også Anne Sophie Magdalene Arenfeldt og drengen Frederik Boldevin Arenfeldt. Han blev sat i pleje i nærheden af Sorø og boede i området i en årrække.
- OBS: Jeg regner med på et senere tidspunkt at skrive et indlæg specielt om retssagen i Sorø, som kommer til at indeholde afskrifter af forhørene af Jacob Frederik Arenfeldt.

1801: Arenfeldts død
Jacob Frederik Arenfeldt døde i tugthuset i Kbh. den 2 august 1801 (Kb. Kvindefængslet på Christianshavn (Præsteembedet), Staden København, 1785-1813, opslag 176).


Hilsen
Helle

[Helle Nielsen]

Hej Anita

Du spurgte til retssagen i Sorø.
Her kommer et sammendrag med fokus på Jacob Frederik Arenfeldt, som jeg håber også vil interessere andre.
(Men hvis du gerne vil have hele afskriften, kan vi selvfølgelig sende dem til dig.)

Retssagerne i Sorø 1800-1801:
Den 3 december år 1800 blev kedelflikkeren Johannes Dickes, hans kæreste Anne Cathrine Arenfeldt, hendes søster Anne Kirstine Arenfeldt, som havde et spædbarn, anholdt for løsgængeri i Sorø Møllekro og stillet for politiretten i Sorø, hvor de efter en lyn-retssag d 6 december hver især blev idømt 8 dage på vand og brød.
- Øvrigheden var dog ikke tilfreds med sagsbehandlingen og krævede en grundigere undersøgelse iværksat. Derfor blev der endnu engang afholdt forhør (Deriblandt også et forhør fra Overpolitiretten, som ikke findes i politiprotokollen).
- Den 13 februar 1801 kom Anne Marie Hansdatter til Sorø for at opsøge døtrene og blev derfor også arresteret og afhørt. Hun havde efterladt Arenfeldt og sønnen Frederik Boldevin, som var syg, i Sandby ved Ringsted. Jacob Frederik Arenfeldt og den syge søn ankom i en lejet vogn til Sorø den 15 februar, hvor myndighederne samme dag konfiskerede en række dokumenter, han havde på sig. De følgende dage blev der afholdt 2 forhør.
- Herefter findes der ikke mere i politiprotokollen. Resten af sagen blev indført i justitsprotokollen, som desværre ikke længere eksisterer.
Men domsafsigelsen af 16 april 1801 kan ses i domprotokollen fra Sorø By og Birk.

Sammendrag af oplysninger fra forhørene:
Johannes Dickes angav, at han var 38 år gl. og født på Alheden i Jylland af forældrene Frederik Dickes og Anne Lisbeth (Kartoffeltyskere). Han havde i 4 år været ved Jæger Korpset i Helsingør, hvorfra han havde fået afsked den 4 september 1792. Både i tiden før og efter havde han tjent en række forskellige steder, men havde de sidste ca. 5 år ernæret sig ved at være omvandrende kedelflikker. Herunder havde han levet sammen med den nu afdøde enke Anne Marie Jørgensdatter, som havde fået fremstillet et falsk ægteskabsbevis til dem.
Han svarede følgende på et spørgsmål, som synes at være stillet på baggrund af udtalelser under forhøret ved Politioverretten:
"Det Sprog som Fruentimmerne har forklaret at kunde tale
forstaar han ikkuns lidet af, det kaldes Rodtvalsk. Paa dette
Sprog erindrer han enkelte Ords Bemerkelse saasom, en Kioe eller Kiol
kaldes [Vombre], et pr Buxer, [Spralertre], et par Strømper, Stuklinger,
et Hoved, Dekabro, Penge Dedudler, Glarmester de Glarfakke."

Anne Kirstine Arefeldt forklarede bla.:
"1. At være 20 Aar gl fød i Sundbye
og døbt i Thorebye i Lolland. Hendes Forældre var Jacob Friderich Arenfeldt som har sagt
dem at have været Cuursmed i Horsens, men da hun blev fød levede af at drage omkring
og curere Heste. 2. At hun aldrig har gaaet i nogen Skole eller lært at læse, og er ikke
confirmeret, men har saaledes fra hendes Ungdom af saalænge hun kan huske gaaet
omkring med sine Forældre der som forklaret ernærede dem ved at hendes Fader
curerede Heste og ogsaa undertiden Mennesker. Fruentimmerne hun tilligemed sin
Moder og Syster har ogsaa [sedvanligen] betlet hvor de kom omkring."
- Hun indrømmede, at de havde falske konfirmationsbeviser, og at et skudsmål med en del påtegninger, som var fundet på dem, ligeledes fra ende til anden var falsk .

Anne Cathrine Arenfeldt fortalte, at hun ved juletid blev 18 år og var født i Guldager ved Kolding-kanten. Hun afgav ellers nogenlunde samme forklaring som søsteren. Men hun var dog lidt mere tilbageholdende med at nævne visse ting, som kunne blive betraget som ulovligheder.
- Et stykke frem i retssagen kom det frem, at hun havde levet sammen med Johannes Dickes i et års tid, og ikke, som de først angav, i nogle få uger.

De unge kvinder berettede, at de var kommet fra Jylland til Fyn i efteråret 1798 sammen med deres forældre, en lillebror og en invalid halvsøster (Anne Marie Hansdatters ældste datter) og siden da havde vandret omkring på øerne. Den syge halvsøster var nu på Slagelse Hospital, da de ikke længere kunne bære hende. De havde undertiden været sammen en anden halvsøster Anne Sophie Magdalene (Som havde været i Møns Tugthus), og hendes kæreste Andreas Devino, som den gamle Arenfeldt absolut ikke brød sig om.
- Anne Kirstine havde født datteren Juliane i Longelse på Langeland. Hun var kæreste med glarmesteren Christopher Mortensen. "Han blev i Sommers taget til arbeide paa Flaaden og nu søger hun efter ham, ligesom hun har hørt at han ogsaa skal søge efter hende". 

Da Anne Marie Hansdatter blev afhørt, påstod hun først, at hun hed Anne Christine Andersdatter (Hvilket havde noget at gøre med, at hun mente, Arenfeldt stadig var i besiddelse af den gamle vielsesattest). Men efter konfrontation med døtrene vedgik hun, at hun hed Anne Marie Hansdatter og sagde:
"1. At hun ikke veed rigtig hvor gammel hun er men at hun troer
hun omtrent kan være 55 Aar gl samt at hun er barnfød i Norge
uden at hun veed hvor det er i Norge at hun er fød, at hendes
Forældre var Faderen Hans som hun ikke veed hvad var i Norge, men
da han er kommen til Danmark er han bleven Soldat og død imedens
hun var et lidet Barn, Hendes Moder heed Kirstine og veed
hun ikke om hun endnu er levende eller ei, da det er meget
længe siden at hun har seet hende, og hun efter Mandens Død
har levet af at gaae omkring og sælge Smaae Kram."
- Anne Marie fortalte, at hun var konfirmeret i Tikøb, hvor hun også havde født hendes første datter.
Og efter en del omsvøb indrømmede hun, at hun ikke havde været til alter siden 14 dage efter hun havde mødt Arenfeldt, og at de iøvrigt ikke var ægteviede.

Forhørene indeholder desuden meget lange forklaringer om familiens omfattende rejseruter på øerne.

Uddrag af forhør af Jacob Frederik Arenfeldt
Der var meget i Jacob Frederik Arenfeldt liv, som ikke kunne tåle at komme for dagens lys. Så indholdet af hans beretning ligger mildest talt meget langt fra de fakta, som er omtalt i mit tidligere indlæg.
Der er så store forskelle, at man måske kunne tvivle på, der var tale om den samme person.
- Men; han kom dog med mindst éen udtalelse, som viser, at han med sikkerhed var identisk med den mand, som blev dømt til døden ved Marks Häradsrätt 1776:
"I Kiøbenhavn givtede Moderen sig med Johan Henrich Sommerfeldt"

"Anno 1801 den 16de Februari blev sidstmeldte Forhør continueret paa Sorø Tinghuus i Over
-værelse af Lars Jørgensen og Nicodemus Sommerfeldt, hvor efter nøjere Visitation
blev forefunden hos Arrestanten Jacob Frederich Ahrenfeldt et Sølv Lomme Uhr
beskadiget paa Skiven og med en Sølv Casse uden om, som indtil videre
blev taget i Rettens Bevaring, hvilket Arrestanten forklarede at have kiøbt
af den tykke Vagtmester i Kiøge for omtrent 14 Dage siden og for Samme
betalt 11rd og en [.... Pense.], hvilket Penge han havde tient ved sin
Næringsvei med at curere Heste. Han forklarede dernæst at være 71 Aar
gl siden sidste Mikkelsdag, og barnfød i Drammen i Norge. Hans Forældre
vare Faderen Jacob Friderich Ahrenfeldt Major ved det [Hessel
-steenske] Regiment i Gothenborg, og hans Moder var Anne
Cathrine Carlsdatter en Datter af en [riig] Kiøbmand i Drammen.
Aarsagen hvorfor han blev fød i Drammen, var at hans Forældre
var paa den Tid taget over til Norge for at besøge Konens Familie og
tog de tilbage igien til Sverrig efter hvad de har fortalt ham noget
efter at Moderen havde giort Barsel med ham. Hans Fader døde
fra ham da han var 4 Aar gammel, og efter Faderens Død tog hans
Moder til Kiøbenhavn med ham og 2 Søstre som siden ere døde. I Kiø
-benhavn givtede Moderen sig med Johan Henrich Sommerfeldt Kongl
Konstdrejer, med hvem hun avlede en Søn og en Datter som siden ere
døde. Efterat hans Stedfader bemeldte Sommerfeldt var død forblev
han hos sin Moder indtil hun døde, da han var 18 Aar gammel og
er han confirmeret i Drammen kort førend hans Moder døde
da hun efter Mandens død var taget op til sin Familie.
2. Efter hans Moders død drog han til Sverrig til for der at [tale] med
sin Faders Familie og kunde han gierne der været kommen
an ved Armeen dersom han ikke imod sin Families Villie
havde givtet sig med en Købmandsdatter i Laholm Anne Christine
hvis Fader heed Anders Holm. Medens han var i Sverrig som var
2 Aar levede han af sin Moders Arv 900rd, og fik desuden i
Medgivt med sin Kone omtrent 3000 [Pletre] eller Slette Daler.
3. Efter da de 2 Aars Forløb, tog han over til Kiøbenhavn, hvor han tilli
-gemed sin Kone var hos en af hendes Slægtninge, navnlig Lundholm
som var Vexelerer, hvor han var et Aars Tid, da han saa reiste
med sin Kone til Jyllland i Aarhuus, hvor han levede et par Aars
Tid ved at curere Heste, som han nu forklarede at have lært i Sverrig
i Helsingborg af en Mand, der som han ikke erindrer nu hvad
hedder. 4. Fra Aarhuus tog han til Horsens hvor han blev Fahne
-smed ved 3de Escadron af det Schlesvigske Cavallerie Regiment
hvilket han var i 20 Aar, dog tilstod han tillige, at han ikke nogentid
havde lært Smede Professionen, men General Sehested antog ham des
-uagtet til Fanesmed, formedelst hans Kundskaber i Heste Curen, og
brugte Escadronen Grovsmeden i Byen til at beslaae deres Heste,
hvilken Forklaring han vedblev at være Sandhed uagtet Retten
foreholdt ham det usandsynlige deri, at han skulle være
bleven Fanesmed, uden at have lært Smede Professionen.
- {Udstregede ord} -- - -  Da han fik Afskeed fra Regimentet forme
-delst han ikke vilde blive der længere siden Generalen var død, reiste
han herover til Siælland og har siden den Tid ikke havt nogen fast Boepæl
men har vandret omkring og levet af at curere Heste. 6. For nogle og 20 Aar
siden døde hans Kone, og er begraven i Snodtrup hvorom den frem
-lagte Attest skal bære Vidnesbyrd. 7. Efterat han i 2 eller 3 Aar havde
været Enkemand, givtede han sig med hans nu havende Kone Anne
Marie Hansdatter som han blev bekiendt med i Kiøbenhavn, og blev han
viet til hende i Garnisons Kirken, men deres Egteskabsbrev er siden
forkommet, [og] vedblev han at dette var Sandhed uagtet Retten foreholdt
ham hans Kones modsigende Forklaring.      Dernæst fremstod hans Kone
Anne Marie Hansdatter, som med ham blev confronteret og da hun
sagde ham under Øinene at han ikke var viet nogen Tid til hende
bekiendte han og tilstod at det forholdt sig rigtig saaledes som hun
havde udsagt.      Da det nu var sildig ud paa Dagen og andre
Embeds Forretninger endnu at foretages, blev Forhørets videre
Fremme udsadt til i Morgen og Arrestanterne overleveret
Arrestforvareren Corfix Nielsen til Bevogtning.   Datum utsupra."

"Anno 1801 den 17de Februari blev sidstmeldte Forhør fortsadt paa Sorøe Tinghuus i
Overværelse af Bisidderne Lars Jørgensen og Nicodemus Sommereldt, hvor da fremstod
Arrestanten Jacob Friderich Ahrenfeldt, som paa Rettens Tilspørgsel forklarede: 8. At
at han ikke har været Fanesmed ved Regimentet da den egentlige Fanesmed for
hele Regimentet opholdt sig i Aarhuus hvor Staben laae, men han var Rytter
som meldt ved den 3de Escadron der laae i Horsens, hvor han, da han som meldt
har lagt sig efter at curere Heste, blev i saadan Henseende brugt ved denne
Escadron, og derfor fik 2 Skilling mere om Dagen end de andre Ryttere der
ikkun havde 7s. Tillige var han ogsaa fritaget for at giøre Tienesten med und
-tagen ved [.......gerne], og kaldet de andre Ryttere ham formedelst
hans Tilsyn med Hestene Fanesmed, hvilket er Aarsagen hvorfor han
hidendtil ogsaa selv har udsagt at have været det, og i hans Afskeed som
er ham forkommet var han ogsaa anført blot som Rytter, og er altsaa
[....] modsadte af ham forklaret var urigtig."

Herefter diskuteres bla. døtrenes falske konfirmationsattester, som Anne Marie Hansdatter synes at have haft en del at gøre med.
Forsættelse:
"10. At han Tilligemed Anne Marie Handatter har efter den Tid at han blev
kiendt med hende gaaet omkring, uden at have nogen fast Tilholds-
-sted og levet af hvad han fortiente ved at curere syge Heste. De har i
den Tid tilsammen avlet deres nu her arresterede Børn nemlig
Kirstine i Thorebye i Lolland, Anne Cathrine i Jylland i Guldager
Sogn og deres Søn Friderich Boldevin i Thyeholms Land. Foruden
disse Børn er han endnu Fader til Sophie Ahrenfeldt, som for nærværende
Tid ogsaa gaaer omkring i Landet som Løsgiænger og før har været i For-
bedringshuset."

Arenfeldt fortalte endvidere, at han havde brugt resten af familiens penge på transporten af ham selv og sønnen fra Sandby til Sorø.
Efter doktorens anbefaling blev sønnen Frederik Boldevin indsat hos væveren Carl Harms for at få varme og pleje.
- Herefter blev forhøret afsluttet.
(Sorø Birk, politiprotokol, vol. 1791-1805: 4/12, 6/12, 17/12, 19/12, 20/12 1800, 13/2, 14/2, 15/2, 16/2, 17/2 1801. Afskrevet af Helle Nielsen)

Domsafsigelse af 16 april 1801
De 3 yngste anklagede blev hver især idømt 1 år i forbedringshuset:
Johannes Dickes for løsgængeri og "øvrige lastværdige Forhold", som f.eks. at han havde levet sammen med en ukonfirmeret pige.
Anne Cathrine Arenfeldt for løsgængeri, betleri, løsagtighed, samt anskaffelse af og brug af en falsk attest.
Anne Kirstine Arenfelt for betleri, løsgængeri, brug af falsk konfirmationsattest, og for at have født et uægte barn. Man bemærkede, at hun havde været mere åbenhjertig end de øvrige.
Der nævnes om begge piger, at de ikke selv var skyld i, at forældrene ikke havde ladet dem komme til konfirmation.
- De 2 ældste anklagede blev idømt 2 år i forbedringshuset.
Anne Marie Hansdatter blev dømt for løsgængeri, betleri, at have anskaffet falske papirer til døtrene, for som ukonfirmeret at have avlet 3 børn med JFA og 1 barn med en anden mand. Her var det dog en formildende omstændighed, at hun i årevis havde levet sammen med den samme mand. Men: "at det meget kan tilregnes hende som Moder, at Børnene ere opvoxne i Vankundighed, Ørkesløshed og Laster".

Om Arenfeldt står der følgende:
"Jacob Friderich Ahrenfeldt, foregiver, at være 71 Aar gammel,
hvilket Retten og Stokkemændene, da hans Døbe Attest ikke har været
at erholde, den 9de April har skiønnet at være passende effter hans
Udseende. Han har tilstaaet, og er over beviist om:
a:  At han har avlet 3de Børn med den uconfirmerede Anne
    Marie Hansdatter, uden at have været i lovlig Ægteskab med
    hende, og at de har levet sammen som Ægtefolk i over 20 Aar
b: At han i endeel Aar har vanket omkring, uden at have fast
    Boepæl eller Opholds Sted, og imidlertid ernæret sig ved at curere
    Heste.-
Han foregiver, at  han ikke har betlet, og at han ikke har været
deelagtig i, at Børnene betiente sig af falske Attester, men Anne
Cathrines falske Confirmations Attest, er ikke allene funden hos
ham, men han har og tiltstaaet, at have været vidende om, at
den var falsk, saa han i det mindste har været Medvider i de an-
dres Forbrydelser.-   Han har, effter hans egen Forklaring, havt
en bedre Opdragelse end de øvrige. Han har været Anfører for
alle disse omvankende Løsgiengere, og det kan med Grund
meest tilregnes ham, at hans Døttre ere blevne saa slet opdragne
og have bortødslet Tiden i Lediggang. Hans Straf vil derfor ik-
ke kunne ansættes ringere, end til 2 Aars Arbeide i Forbedrings-
huuset.-"
(Sorø By og Birk, domprotokol, vol. 1790-1820: 16 april 1801.
Afskrevet af Anita Kristensen med hjælp fra Forum)

Hilsen
Helle

[Anita Møller Jensen]

Hej Helle

Tusinde tak for oversigten. Der er mange sager her jeg ikke har fra før 1800.

Jeg er lige gået i gang med "at tænke ud af boksen" her i weekenden, hvordan vi får opklaret, hvor vi finder sandhed om Anne Marie Hansdatters liv. Den sag jeg kunne huske, skal nok lykkes at findes igen af en af os, men det som at lede efter en nål i en høstak.

Så jeg har analyseret på det jeg ved fra akterne. Og ret mig gerne, hvis jeg er galt på den.

1. Jeg tvivler på Anne Marie Hansdatters alder i 1801, at hun skulle være ca. 60 år. For i 1791 får hun det sidste barn, som vi har kendskab til. Det vil sige at hun skulle være ca. 50 år ved fødslen. Det er meget usandsynligt, men kan selvfølgelig være rigtig. Kvinderne i 1700 – 1800 tallet fik meget sjældne børn efter de var 42 år. da de gik overgangsaldrene tidligere end i dag. Efter Anne Marie Hansdatter udsagn skulle hun så været født i ca. 1740. Jeg vil gå så vidt at sige, at hun er blevet født i ca. 1749.

2. Jeg fik lige læst noget af: Anne Sofie Magdalene Ahrenfeldt Ringsted Byfoged Politi Protokol 1794 3 "Hendes Forældre Boer i Randers, hendes Fader Jacob Fridrich Arendfældt, med hendes Stif Moder Anne Marie holder som en smule Ver(t)shuus og har nogle smaaeting tillige at Sælge," Her er noget der kunne være sjovt at undersøge. For i 1700 var det bestemt ikke hvem som helst der kunne få lov til at drive værtshus, der skulle man være at højere stand om JFA har brugt sit efternavn her til det. Er et godt spørgsmål? Der kunne ligge en sag her! Nu bor jeg selv i Horsens, så jeg skal lige gå en tur på arkivet og se om der ligger noget her.

3. Om man kan finde den omtalte sag med Anne Marie Hansdatters datter kan findes i politiprotokollen fra Slagelse Købstad eller evt. under Slagelse herred? Godt spørgsmål!!!
Måske kan man finde noget i Hospitalsbøgerne? Ladegården i København, den hørte under Frederiks hospital og der kunne måske ligge nogle oplysninger der, om Slagelse hospital ligger med nogle oplysninger det er værd at undersøge.

Frederiks Hospital
https://www.sa.dk/daisy/arkivskabers_arkivserier?a=&b=&c=Frederiks+hospital&d=1&e=2017&f=&g=&h=&ngid=104219&ngnid=104222&heid=&henid=&epid=&faid=&meid=&m2rid=&side=&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=

Slagelse hospital:
https://www.sa.dk/daisy/fysiske_enheder_liste?a=&b=&c=slagelse+hospital&d=1&e=2017&f=&g=&h=&ngid=797492&ngnid=797495&heid=2949333&henid=2949333&epid=2949333&faid=11&meid=&m2rid=&side=1&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=

https://www.sa.dk/daisy/fysiske_enheder_liste?a=&b=&c=slagelse+hospital&d=1&e=2017&f=&g=&h=&ngid=797492&ngnid=797495&heid=2941498&henid=2941498&epid=2941498&faid=11&meid=&m2rid=&side=1&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=

https://www.sa.dk/daisy/arkivserie_detaljer?a=&b=&c=slagelse+hospital&d=1&e=2017&f=&g=&h=&ngid=797492&ngnid=797495&heid=2943410&henid=2943410&epid=&faid=&meid=&m2rid=&side=&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=

https://www.sa.dk/daisy/arkivserie_detaljer?a=&b=&c=slagelse+hospital&d=1&e=2017&f=&g=&h=&ngid=797492&ngnid=797495&heid=2943382&henid=2943382&epid=&faid=&meid=&m2rid=&side=&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=

https://www.sa.dk/daisy/arkivserie_detaljer?a=&b=&c=slagelse+hospital&d=1&e=2017&f=&g=&h=&ngid=797492&ngnid=797495&heid=2943867&henid=2943867&epid=&faid=&meid=&m2rid=&side=&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=

Ja det var lige det for nu.

Med venlig hilsen

Anita

[Anita Møller Jensen]

Hej Helle

Niels Zacharias Styrmand fra Saxkiøbing i Lolland.

Har I kunne finde beviser for at han findes eller er han opdigtet?

Mvh. Anita

[Helle Nielsen]

Hej Anita

Mange tak for ideerne og henvisningerne.

Angående Niels Zachariasen:
Dødsfaldet i Næsbjerg har jeg faktisk kendt til allerede nogen tid før jeg begyndte at interessere mig for Arenfeldt-familien, idet jeg har indsamlet rigtig mange oplysninger om rejsende og omløbere i Jylland.
Men jeg kunne ikke finde yderligere oplysninger om ham, og der er heller ikke dukket noget op i forbindelse med mit og Anitas arbejde med Arenfeldterne.
- Som jeg læser teksterne, så var barnets far ikke med på moderens rejse. Så det er ret så svært at sige, om den udlagte barnefader var fiktiv eller ej.


Du nævnte, at I havde fundet den sag fra Wedellsborg birk 1805, hvor Anne Kirstine Arenfeldt blev arresteret sammen med hendes kæreste Peder Pedersen.
Peder Pedersen var jo flygtet fra Nyborg efter at være blevet dømt til kagstrygning. Og da han blev arresteret, var han iklædt kvindeklæder og påstod, at han var Anne Kirstines søster.

Her er en efterlysning:
Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende (1799-1836), 24 juni 1805, side 4
http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A9e547f46-8bf6-4940-b0dc-053ba8ca4665/query/%22peder%20pedersen%22

Vi kender flere andre retssager fra Fyn, hvor han og/eller hans lillebror Jacob Pedersen var involverede. Men vi ved ikke under hvilken jurisdiktion han oprindelig blev dømt til kagstrygning.

Her er højesteretsdommen, som faldt, da han igen var sat under arrest:
De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender (1762-1808), 1 oktober 1805, side 1 (Tillæg til BT. Må på mediestream være blevet placeret under en forkert dato).
- 29 oktober 1805: Højesteretsdom over Peder Pedersen og Rasmus Hansen: Kagstrygning og livstid i Nyborg Fæstning.
Omtaler: Underretsdom af 27 april 1805. Overretsdom af 19 august 1805.
http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A8870ebe9-429d-4857-a291-69bf1bc07212/query/%22peder%20pedersen%22

Det sidste vi med sikkerhed har om ham er følgende:
Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende (1799-1836), 25 oktober 1805, side 4
http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A88a16714-1f4b-4d6d-9f0d-8a996b8d3cb9/query/%22peder%20pedersen%22
"De forhen i disse Tidender No. 76, 77 og 78 efterlyste, af Arresten
her undvigte, for Tyverie til Kagen dømte Delinqventer Ras-
mus Hansen og Peder Pedersen skulle efter Rygtet opholde sig her
i Fyen, og den sidste atter gaae omkring i Fruentimmerklæder
hvorfor de bedes anholdte, hvor de maatte findes, da alle Om-
kostninger skal blive erstattede, og, om forlanges, en passen-
de Douceur til Opbringeren gives; den sidste, nemlig Peder
Pedersen, var anholdt, men har i Løverdags fundet Lejlighed
til at snige sig bort.
Nyborg d. 20 Oct. 1805.                                          Beck."

Jeg har senere i samarbejde med Allan Jensen været i stand til at dokumentere, at Peder Pedersens lillebror Jacob Pedersen, var identisk med en person, hvis (temmelig kriminelle) løbebane jeg kendte ret meget til fra Jylland.
(Og vi arbejder med en teori om, at Peder Pedersen muligvis skiftede identitet til Peder Olesen/Wollesen, som senere omtales om en halvbror til Jacob.
- Men ved det ikke med sikkerhed)
http://www.carolinevej.dk/getperson.php?personID=I14721&tree=Familien

Det er jo nok et skud i tågen, men vi skulle vel ikke være så heldige, at du er stødt på underretssagen mod Peder Pedersen eller eventuelt ved, hvad der skete med ham efter efterlysning den 20 oktober 1805?

Hilsen
Helle

[Helle Nielsen]

Hej Anita

Jeg blev i morges så optaget af Peder Pedersen-problematikken, at jeg glemte at svare på dine 2 første spørgsmål.

1. Anne Marie Hansdatters føde år:
Jeg er fuldstændig enig med dig i, at hun formentlig lagde ca. 10 år til hendes reelle alder. Det samme gælder jo med meget stor sandsynlighed også for Jacob Frederik Arenfeldt, som i 1801 påstod at være 71 år gammel.
- Det var faktisk meget almindeligt, at omløbere af en vis alder på den tid lagde en del år til deres alder. Kender en del eksempler.

2. Anne Sophie Magdalenes påstand fra 1794 om, at hendes far og stedmoder skulle have fast bopæl, og at stedmoderen drev lidt værtshus.
- Det er det eneste tilfælde, vi nogensinde er stødt på, hvor der står noget om, at de skulle have haft et fast opholdssted. Og af den grund, så har jeg mine tvivl om det kan være sandt.
Men på den anden side, så skal der også rigelig opfindsomhed fra ASM's side til at opfinde historien om værtshuset. Så det kan da godt være, der alligevel er noget om det. Og måske også, at enden på det ikke var så god, eftersom hverken Jacob Frederik eller Anne Marie omtalte det i sagen fra 1801
- Det kunne jo være spændende, hvis du kunne finde noget.

Mvh
Helle

[Anita Møller Jensen]

Hej Helle

Ja det kender jeg godt at blive så optaget af en sag Jeg har været i gang med Niels Zacharias Styrmand fra Saxkiøbing i Lolland.
og jeg kan ikke finde nogen person, der passer på ham, medmindre at han er gift og meget gamle og har et andet erhverv? Jeg tror at, han er fiktiv.

Spørgsmålet er også hvor meget krøbling hun har været? for mon hun har været sådanne hele tiden eller har hun været faldet og brækket benet, som ikke er blevet sat sammen eller? Ja jeg tror ikke at vi finder svaret før vi finder hende i hospitalsprotokollerne. Jeg kan heller ikke finde nogle personer, der lige passer på hende. Så jeg tror at hendes navn er falsk.

Peder Pedersen har jeg ikke mere med, jeg gik ud fra at han hele tiden sad i fængsel, så ham havde jeg ikke skænket en tanke. Men spændene læsestof, hvis det er ham med de mange navne. Der er meget der tyder på at det er ham også når han er så kreativ at hoppe i dametøj.

Jeg var på Horsens arkiv i går. Desværre lå de ikke inde med noget, vi kunne bruge. Men jeg mødte lige en anden slægtsforsker, som kigget på vores tråd. Hun var sikker på at, vi nok kunne finde noget på slægten enten i Horsens, Århus, Randers og Viborg. (politi protokol, byfoged, justistprotokol og domsprotokol) Ja man bliver helt sved ved tanken om alle de bøger man skal i gennem. Hun stillede også spørgsmål ved hvorfor de ikke kunne huske at de havde fået 5 børn sammen. Hvad er der sket med dem de ikke nævner? døde eller har de solgt dem? Ja hvorfor er de rejst fra Jylland? Har JFA måske prøvet at mænge sig ind til den jyske Ahrenfeldt slægt og de har måske fået jorden til at brænde under fødderne af dem? Ved om du hvor tæt de var på at være i familie eller høre den danske gren til den tyske?
Ja der er mange uopklaret spørgsmål.

Anita 

[Helle Nielsen]

Hej Anita

Uh ja. Det var mange spørgsmål.
- I aften nøjes jeg med at svare på det af dem, som er nemmest at gå til. Resten må vente lidt.

De 2 børn Florentine og Viderik Frederik, som ikke nævnes under forhørene i 1801, er der overvejende stor sandsynlighed for, var døde i en tidlig alder.
- Vi har bare ikke fundet deres begravelser. - Måske kan en af læserne huske, at have set noget i en eller anden kirkebog?
Men det er iøvrigt ikke sikkert, at begivenheden er nævnt på en måde, så man vil kunne gennemskue, at der var tale om et medlem af Arenfeldt-familien. Det kan såmænd ske, at der blot står: En betlerkvindes barn begravet.

Grunden til, at forældrene ikke omtalte de 2 børn, har formentlig været, at de var slegfredbørn/uægte.
Jo flere lejermål forældrene (især kvinden) havde begået, desto højere en straf risikerede de at få, når de blev stillet for en domstol.
- De 4 lejermål, som man i 1801 vidste, at Anne Marie havde begået, tror jeg sagtens kunne have foranlediget et pænt tillæg til de 2 år, hun endte med at blive idømt. Men heldigvis stod hun overfor en dommer, som synes at have været en rimelig fornuftig mand, idet han i domsafsigelsen over hende anførte følgende:
"Hendes Forbrydelse ere de samme, som hendes Datters Anne Kir-
stines, og desuden har hun overtraadt Lovens 6-13-9- og Forordnin-
gen af 19 Martii 1751 .-    Imidlertid finder dog Retten ikke
stricte her at kunne anvende disse Lovbud. Hun har aulet
3 børn med Ahrenfeldt, og ikke, med forskiellige Personer
Hendes Forhold til Ahrenfeldt har været det samme som Konens
til Mandens. Allene de befalede Høitideligheder have manglet
for at giøre Ægteskabet lovlig."

Hilsen
Helle