Kinafarer

Startet af Kaja Voldbæk, 14 Feb 2017 - 07:30

Forrige emne - Næste emne

Kaja Voldbæk

I mit anetræ har jeg en såkaldt kinafarer. I 17443 er Daniel Kroyer/Michelsen indskrevet under mandskabet på skibet "Doqueen/Dokken", som sejler mellem København og Trankebar for Asiatisk Kompani
Skibet ankom til Trankebar 26 September 1743 (afgang fra Kbhvn 26 Januar 1743), med tilbagerejse til København, hvor skibet ankom i 1744
I kirkebogen fra Frederiksberg  27 Maj 1742 er Daniel Michelsen beskrevet som matros som farer på Kina ved hans barn Gundels dåb, og ligeledes ved barnets begravelse 13 Januar 1743.
Som sagt er han indskrevet i 1743 som del af mandskabet på skibet Doqueen/Dokken, men 18 Aprili 1750, ved sønnen Michael Danielsens konfirmation, er moderen beskrevet som Enken Ane
I 1754, ved sønnen Peder Danielsen Kroyer's konfirmation er moderen ligeledes beskrevet som Enken Ane (Larsdatter)
Mit spørgsmå er:
1) var der mulighed for at man kunne forhyres som kinafarer og sejle videre fra Trankebar med et andet skib, som sejlede mellem Trankebar og Kina?
2) Findes der andre mandskabslister  fra andre skibe som sejlede til Kina (eller Trankebar)?
3) Findes der lister over mandskab som døde undervejs?

Aabenbart forsvandt eller døde Daniel Michelsen/Kroyer mellem 1743 og 1750. Jeg har ikke fundet spor af ham nogen steder. Jeg har været i kontakt med foreningen for Trankebar, men heller ikke her har jeg fundet noget om ham. Ganske vist var han kun matros, men siden han var optegnet på en mandskabsliste for Asiatisk Kompani, er der måske lister over afdøde samt deres efterladte. Forøvrigt forsvandt skibet Dokken i 1751 (tror jeg nok) - men det har nok ikke noget at gøre med denne historie. Håber at høre fra jer med nogle muligheder for yderligere søgninger. Hilsen, Kaja


























Benjamin Asmussen

Hej Kaja

Spændende spørgsmål!

På Rigsarkivet findes Asiatisk Kompagnis arkiv bevaret, inkl de rullebøger hvori mandskabet blev opgjort inden afsejling. Rejse efger rejse fra 1730 til 1840 kan man følge besætningerne. Jeg vil foreslå du går de relevante år igennem - på den måde kan du følge din forfaders karriere.

Undertiden står der også flere detaljer ved hver person, fx om de havde såkaldte bodmerilån eller om de døde undervejs. Det er dog ikke helt konsistent. Men når du finder ud af hvilket skib han var på sidst, kan du gå mere i detaljen med skibsjournalerne og skibsprotokollerne for at se hvad der skete med skibet eller ham.

Jeg har selv lavet en komplet database over alle de handelsmænd, der tog med kinafarerene i Asiatisk Kompagnis regi, men der står han dog ikke. Du kan finde databasen her, hvis du vil kigge nærmere - mange af menneske i den har nok kendt din forfader :-)
http://oldenburgbusiness.net/

Held og lykke med søgningen :-)
Med venlig hilsen

- Benjamin Asmussen

Enevældens Erhvervsleksikon:
http://oldenburgbusiness.net/

Ole Munk

Hej Kaja

Min 2x tipoldemor var også gift med en sømand, der "forsvandt". Det viste sig han var død - jeg fandt beviset i skifteprotokollerne for København (hvor de også var bosiddende). Det er nogle år siden - og det var svært at læse dengang  :), men jeg fik følgende ud af det:

Nr. 12: Aar 1810 den 26. januar indfandt skiftekommissionen sig med fuldmægtig ?????? og skiftekommissær ?? ?????? B?????? med ????? den i ?????? ?????? ??????? Gaard nr. 19 ????? Store Kjøbmagergade hos enke Karen Jensdatter Dahl, som efter hendes nylig ???? lysning at foretage skifte efter hendes mand skibstømmermand Mads Jørgensen Møller som er død paa rejse fra Batavia 20. marts 1807. Enken var tilstede og fremlagde ????? ???????? ????? af 23. d.m. ??? at hun med den afdøde var ægteviet 13. october 1802 og en do fra Skibsfører Rohde af samme dato hvor dødsfaldets rigtighed er bevidnet, ???? ??? ????? ????? ????? ?????? ?????? ?????? ??? enroulleret. Dernæst fremlagde hun en ????? bevilling af 14. maj 1807 til at sidde i uskiftet bo efter den afdøde og fri til at skifte med ?????, ???? ???? ????? ???? ????? ????? ???? ???? ???? ???? ???? ???? ???? ????? ???? ???? ???? ???? ????? ???? ????? ????; og da ???? enken bevidnede at den afdødes arvinger er 2de døtre navnl. Mariane Dorothea 5 aar og Benedicte Catrine 3 aar; ???? ???? ???? ???? ????? ????? ????? ????? ????? ???? ?????.
[listning af div bohave ikke medtaget]
+ 3 linier ulæseligt
[start ny side:]
[også meget svært at læse, må vente til en anden gang]


Så du skulle måske prøvet at tage et kig på skifteprotokollerne!

vh Ole

Kaja Voldbæk

Tak for svar til begge - jeg sendte en mail, men åbenbart skete der noget med det, så her er et nyt
Jeg kan desværre ikke søge på Rigsarkivet, da jeg bor for langt væk (Oregon), så måske skal jeg søge gennem et andet forum for at få yderligere hjælp. Men det gav mig et peg i den rette retning, at se om Daniel Michelsen/Kroyer måske er nænt i andre mandskabslister, eller under døde, da han givet er forsvundet mellem 1743-1750
Findes Frederiksberg skifter på nettet fra de samme årstal? Jeg mener at have forsøgt, men ikke fundet det. Måske er der heller ikke noget skifte efter ham. Tusind tak for svarene, jeg værdsætter virkeligt al den hjælp jeg har fundet gennrm snart mange år fra Dis-Danmark og medlemmer, hilsen, Kaja

Birthe Hollingbery

Jeg ved  ikke, om det vil hjælpe; men på ddd.dda.dk under øvrige arkivalier også de dansk ostindiske data; du kan måske finde noget relevant der.

Venlig hilsen
Birthe

Kaja Voldbæk

Mange tak - det prøver jeg - tak for hjælpen, Kaja