Falden ved Dybbøl 1864, begravet Sønderborg kirkegård

Startet af Jens Eg, 16 Feb 2017 - 15:36

Forrige emne - Næste emne

Jens Eg

Hvorfor ?
Jeg har dok,( en side fra gl. bog med gotisk skrift/bogstaver) for  død/falden ved Dybbøl den 14.april 1864 og at han er  begravet på Sønderborg kirkegaard 16. april 1864,
men jeg kan  ikke finde ham i nogen kirkebog i Sønderborg  .- har gennemgået  alle døde 1864 i AO kirkebogs kopier.
Så mit spørgsmål er, indskrev man ikke faldne/døde i KB, hvor de blev begravet eller ? hvor kan man ellers finde noget om det.
Undlod man i div. Sønderjyske kirker at indskrive faldne soldater --- for der var jo mange.
Ved begravelse i fællesgrav blev det da ikke noteret hvem personerne var.
Er der evt. militære kilder, der kan give ønskede oplysninger.Og hvor finder jeg så dem ?
Må jeg venligst høre nærmere.
Mvh
Jens Eg

Gitte Johansen

Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Jens Eg

JA, DET VAR VIST EN STOR FEJL, Gitte Johansen....... men her er så.......

"underkorporal Hans Jacob Poulsen, (Warde), faldne ved Dybbøl den 14. april, begravede på Sønderborg kirkegaard den 16. april "

er ordret afskrift fra siden med gotiske bogstaver

men jeg er usikker om der står o eller a i navnet i ovenstående.  Men efterslægten har PAulsen som efternavn.

Håber det må give resultat...evt. svar på mine mange spørgsmål.

Gitte Johansen

#3
Ja, det står så også her


I Augustenborg er der feltpræstens bog

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=149379#149379,24703143

Måske findes der en tilsvarende for Sønderborg

[vedhæfting slettet af admin]
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Gitte Johansen

PS. havde sat det forkerte link ind først, men er nu rettet ;)
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Jens Eg

Tak.
Sidste link du satte ind er netop samme som jeg  skrev om med "gotiske bogstaver".

Selve feldtpræstens indskrivning nævner jo ikke noget om (som hos andre), at han er fra Varde, så...men det er jo nok ham.

MEN hvor er hans GRAVSTED på Sønderborg kirkegård  --- og (burde) det ikke fremgå af KB der ? - så man evt. skulle kunne
udpege det ?(begravelsesprotokol er endnu ikke set, så... al håb er ikke ude endnu).

Kan der findes mere om hans 1864 deltagelse.  Jeg har "pløjet" flere IT dokumenter igennem...uden at finde ham,
dog har jeg brugt nogle linier, der MÅSKE  (teoridisk) kunne være ham, det et

   https://tidskrift.dk/index.php/fraribeamt/article/viewFile/73898/131035

et stykke henne i artiklen, der starter med(vist side 292).....   """Herefter sejlede vi...osv. ................."jeg og en fra Varde kom
til at ligge i samme seng ....." 

Flere ideer/forslag modtages gerne.

Gitte Johansen

#6
Det er ikke ham, der er i bogen fra Augustenborg. Han har nr. 1

Han har et andet nummer. Jeg ville bare vise dig en feltpræsts optegnelser.

Poulsen, Hans Christian, Bangemark, 5te Infanteri-Regiment , Undercorporal nr. 1 F 1, 13 apr, bog 1864, side 108

[vedhæfting slettet af admin]
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Karen Riberholdt

Jeg fandt ham under www.sa.dk , vælg arkivalietype, øvrige samlinger, krigen 1864, Kartotek over faldne i 1864 Hærens folk,  - (der burde være pile i stedet for kommaer).

Opslag 286,  Poulsen, Hans Jacob  (Varde)
Underkorporal nr 22.
ved 6. regm.  8 komp.
Falden ved Dybbøl 14/4
begravet i Sønderborg 16/4.

Nu har du hans regiment og kompagni og kan så finde ham bl.a. i stambogen, desuden er der også andre muligheder for flere oplysninger under ''øvrige samlinger''  vedr. krigen. 
Selvom han er begr. i Sønderborg, er han formentlig død på et lazaret, som måske lå i et andet sogn, så det er i dette sogns KB, du finder hans død.
Mvh Karen

Birgitte Helmo

Hej Jens !

Krigen 1864 og de faldnes minde af W Cohen

I denne bog fandt jeg min ane, - der står så på side 181 diverse anm: bla. at mange døde ..så gravhøje og nogen ikke indført i Kirkebøger m m..

Jeg har kigget og ikke fundet min ane, så han er nok en af dem der ikke er reg. Så det kunne jo være det samme med din...

            Bedste Hilsener
                 Birgitte Helmo

Jens Eg

Tak til alle

Jeg er bange for, at måtte opgive yderligere ad denne vej.
Har fået svar fra Sønderborg, Sct.Marie kirke, og de har set
deres bøger efter i deres arkiv, og det giver indtil videre ikke
noget. Og begravelsen/plads mv. er ikke registreret, - må¨
formentlig være een af massegravene.

Jeg havde alligevel troet, at selv om de blev begravet i
massegrav, at så blev det alligevel reg. hvem personer
er/var --- ikke blot antal.

Men mon der et eller andet sted findes liste over personerne
-- de faldne - der blev lagt i massegravene.

Var der --- ellers burde der ikke være - - lov om at den slags
skulle registreres.

Hvor finder man i AO militære afd. evt. den slags opl. og
andre for denne "sag" aktuelle oplysninger.  Jeg synes ikke,
at det er nemt i DAISY at bruge rette stikord, så......

Er der noget, der er stødt på dette eller andre relevante
oplysninger? I så fald hører jeg selvfølgelig
fortsat -- med tak --- gerne. 

Mvh
Jens Eg

Mia Gerdrup

Jeg har været på en lignende opgave på et tidspunkt, og benyttede nedenstående link, fandt frem til rette stambog, som jeg fik bestilt frem til brug på RA:

https://www.sa.dk/daisy/arkivskaber_eller_arkivserie_liste?d=1&e=2017&c=stamb%C3%B8ger

Jeg kan ikke umiddelbart se at 6. regiment, 8. kompagnis stambog findes her.
Du kan evt. skrive til arkivaren og få et godt råd. https://www.sa.dk/om/kontakt/spoerg-arkivaren

Min ane viste sig at være faldt 18.4., ej identificeret og formentlig begravet i de utallige fællesgrave på selve Dybbøl.
Lægdsrullen gav et svar, men ikke endeligt svar, og jeg måtte finde enkens pensionsansøgning, før dødsfaldet var endeligt bekræftet.

Der var rigtig mange dødsfald, der ikke blev registreret korrekt, - jeg tænker at der simpelthen var for mange døde til at man kunne følge med.

Evt. kan du søge via AO, som har et særligt afsnit om 1864. Herunder finder du de daglige tabslister fra de enkelte kompanier/regimenter og måske kan du finde nyt om din ane heri.
Kan desværre i sende dig et link, da AO lige nu ikke fungere.

Endelig er det Michael Bachs fantastiske blog http://gravminder.blogspot.dk/ Det er lykkedes Michael ved ihærdigt arbejde at finde frem til flere døde soldater, som ikke nævnes i Cohens bog.

God jagt
Mia Dahl Gerdrup
slægtsforsker og lokalhistoriker
- med særlig interesse for 4793 Bogø