Aarhus arrest omkring 1805

Startet af Annette Nielsen, 21 Feb 2017 - 21:20

Forrige emne - Næste emne

Annette Nielsen

Hvem ved noget om Aarhus by historie??????

Jeg har søgt og ledt forgæves efter arresten/tugthuset/fængselsvæsenet I Aarhus omkring 1805 O.O

Jeg ved at 1857 opførtes et arresthus på hjørnet af Rosensgade og Mejlgade og at  der opførtes et nyt
Ting og arresthus igen I 1902 mellem biblioteksgade, Christiansgade og Veter Alle.....


Men hvor var arresten før 1857 (hvilket sogn/kirkebog førte døde fra arresten) og specielt leder jeg efter
oplysninger om indsatte og døde I Aarhus arrest fra ca. 1805 - 1806.


På forhånd tak

Annette Nielsen

Inge Nissen

#1
Hej

Der var arrestlokaler i kælderen under rådhuset, der på det tidspunkt lå lige foran domkirken. Der var kun 2 kirker i Århus frem til 1887 domkirken og Frue Kirke.

Prøv www.sejrssedler.dk vælg Arresten i Emnelisten

www.sejrssedler.dk/search_listing?collection_tags=Arresten

Annette Nielsen

Hej Inge tusind tak for dit svar.....

Jeg har læst side op og side ned og har ikke fundet nogen beskrivelse af at arresten omkring 1805
var beliggende I en kælder.....dog har jeg læst at kælderen I det arresthus der blev bygget omkring
1850 fungerede som fængsel og stuen første sal var retssal rådhus osv..... kan det være arresten
bygget I 1850erne du taler om?

jeg har forsøgt at bruge linket med arrest som du beskriver......men den første beskrivelse er fra 1812 og
jeg notere mig at der er en henvisning til "fængslerne" som om der er mere end et fængsel I Aarhus.....?

Jeg har netop gennemgået Vor Frue kloster kirkes kirkebog/døde for 1805  og 1806 idet der var et hospital
tilknyttet for fattiglemmer - jeg tænkte at en mand fra arresten over 80 år gammel måske kunne have være
indlagt på hospitalet, man fandt ikke personen eller nogen henvisning til personer fra arresten....

Jeg har ligeledes søgt I Aarhus Domsogn med same resultat ingen døde fra arresten.....

jeg tror stadig at der er et eller andet her som ikke helt stemmer over ens.....

mange hilsener

Annette Nielsen

Inge Nissen

Hej Annette

Århus var jo kun en lille by den gang for 200 år siden, så mon der har været andre fængsler end de 11 celler, der var under rådhuset? De brugtes frem til 1859, da Århus fik et nyt rådhus (det nuværende kvindemuseum). I bogen "Århus Byens Historie 1720-1879" er der et afsnit om Lovens håndhævelse, men ikke særligt præciseret hvordan det var lige omkring 1805. Om fangekældrene står der at de også blev brugt til forbrydere, der havde begået grovere forbrydelser, mens de ventede på overførsel til centrale institutioner. Men hvor disse lå oplyses ikke.

Måske er der noget at finde på www.aarhuswiki.dk eller i de digitaliserede årbøger fra Historisk Samfund for Aarhus Stift, selvom jeg ikke lige kan finde en artikel om det emne. www.historisk-samfund-Aarhus.dk/artikler/