Stoense 1ste og 2det Hospital

[Peter Bøjesen Jensen]

Hej.
I folketællingen for Stoense by i 1787 er der nogle matrikler, som benævnes som 1ste og 2det Hospital. Er der nogen, som kan sige hvor det kan være? Det ser ud til typisk at være familier, hvor manden er daglejer eller hvor det er en enke eller ugift pige med børn, som bor der.

[Aase Madsen]

Måske er svaret her.
Et hospital var en slags institution for mennesker, der ikke kunne klare sig selv.

[Peter Bøjesen Jensen]

Hej Aase

Ja, jeg tænker også at det må være noget i den retning. Spørgsmålet er mere hvor det evt. lå.

[Aase Madsen]

Hvis du ønsker beliggenheden, skal du sikkert spørge på et lokalarkiv.

[Peter Bøjesen Jensen]

Ja, det kan jeg prøve

[Lis B. Jensen]

Hej

Har du prøvet at kigge på dette kort - det er godt nok lidt nyere - men måske kan du finde noget der kan bruges:
https://hkpn.gst.dk/mapviewer.aspx?type=o1k_oekort&id=3007&elav=0450653

[Peter Bøjesen Jensen]

hej Lis
Har prøvet at kigge lidt på matrikelkort, men synes ikke lige jeg kan finde noget

[Lis B. Jensen]

Hej Peter

Nej det synes jeg heller ikke - men tænkte måske nogle af navnene kunne hjælpe på vej - hvis du har familien i 1787

[Peter Bøjesen Jensen]

Fandt denne forklaring på ODS

1) (nu næsten kun foræld., til dels ogs. prov. ell. dial., samt i navne, se ndf.) anstalt (hus, stiftelse), hvor uarbejdsdygtige (tidligere ogs.: syge) fattige faar frit ophold og pleje; forsørgelsesanstalt; dels om (kommunalt) fattighus, dels om (privat) stiftelse for trængende gamle. Ingen maa længre nyde sit Ophold i Hospitalerne, end til hand faar sin Førlighed igien, og kand paa andre Maader forhværve sit Brød. DL.2–19–9. De Bekostninger staar mig for Hovedet, thi der vil ikke behøves mange slige Barselstuer til at føre en ærlig Mand til Hospitalet. Holb. Bars.​II.1. De Ulykkens Fugle (dvs.: mine børn) vilde have mig (dvs.: en enke) i Hospitalet. KomGrønneg.​III.179. at oprette Hospitaler for dem, som ikke arbeide. JSneed.​II.153. Man betragtede "Hospitalet" (dvs.: den rige Stiftelse for Fattige) med dets lille Kapel. Ing.​Levnet.​II.6. Feilb. OrdbS.(Fyn).   nu især i navne paa stiftelser som Almindelig Hospital (se I. almindelig 3), Vartov Hospital (Krak.1923.I.261), spec. (paa landet og) i købstæderne: Hospitalet ell. Slagelse, Vejle osv. Hospital, fx. i Aakirkeby, Aalborg, Hillerød, Horsens, Nykøbing (F. og M.), Slagelse, Svendborg, Thisted, Vejle ofl., Duebrødre Hospital i Roskilde, Graabrødre Hospital i Odense osv.

Så det må have været en slags fattighus.

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej

Som Peters ordbogsindførsel også antyder, var hospitaler oprindeligt ikke sygehuse men nærmere plejehjem. Fattigvæsenet (og fattiggårdene) kom så vidt jeg husker først et stykke oppe i 1800-tallet – før det var man på egen hånd. De heldige havde penge eller mange børn der kunne dele byrden, de uheldige havde slet ingen.

Folkekirken gjorde sit for at hjælpe med understøttelse, og under særlige omstændigheder kunne der søges tilladelse hos staten om at betle/tigge (ellers var det ulovligt). Fx. kunne man få udstedt et såkaldt Bækkenbrev, der tillod at man tiggede foran kirker (en del Skåninger fik det efter svenskekrigene). Stadig døde dog mange i yderste fattigdom.

Flere klostre indrettede hospitaler, vistnok inspireret af frankrig (hospitalité = gæstfrihed). Der var indrettet et antal senge som man kunne blive udvalgt til. Fx. havde Dueholm kloster på Mors et hospital. Så kunne man ligge der og blive plejet til man døde, i modsætning til i en grøft eller lignende. Klart bedre!

Nogle godsejere gjorde det samme, fx. var der Giøes Hospital på Lolland der blev oprettet af adelskvinden Birgitte Bølle i hendes mand Christoffer Gøyes navn (stavningen har så ændret sig igennem tiden).

mvh
Mikkel

[Helmer Christiansen]

I min fødeby Otterup på Nordfyn oprettede godsejeren Christian Sehested i 1722 Frelserens Hospital.

I FT 1787 er der oplyst følgende vedrørende
Personernes T i t e l,
Embede, Forretning,
Haandværk eller Næ-
rings-Vei
Af disse 10 Hospitalslemmer ere de 8 inde i Hospitalet, hvor de nyder fri Huslæe, Ildebrand og enhver ugentlig 1 mark 8 sk.
De øvrige Lemmer ligger udenfor Hopsitalet, indtil der gives Plads i Hospitalet, imidlertid nyder enhver af dem aarligen til husleje og Ildebrand 1 rd og 2 mark, saa og ugentlig enhver 2 mark 8 sk.
Desuden bliver Blokken i Hospitalet aabnet hver 22. Februar: da de 3 dele af det, som derudi findes af et Overskud 9 rd. 4 mark, saa og de dødes efterladenskaber, deles iblandt alle 10 lemmer.