skilsmisse i 1888 Stenløse, Karen Margrethe Christensen og Anders Hansen Sørense

Startet af Bodil Andersen, 22 Feb 2017 - 21:34

Forrige emne - Næste emne

Bodil Andersen

Kære alle. Jeg har fundet skilsmisse-anmodningen både i 1883 og 1888.
Jeg kan bare ikke se, at der er kommet noget afgørelse, til slut i 1888 står der bare, hvor Anders Hansen Sørensen flytter hen - ikke noget om, at sagen er afsluttet. (Jeg ved, at de blev skilt i 1888, fordi det står under Karen Margrethes anden vielse i 1893 i Helsinge).
Jeg har fundet anmodningen i Statsamtet, overpræsidiet, SJ-journaler - under 1888 1 - 1888 250 under opslag 90. Sagen står under nummer 75.
(I øvrigt synes jeg, at det er mærkeligt, at sagen blev startet i 1883 -og så kørte lige til 1888, mon det var almindeligt - der er ikke andre referencer i teksten, som kunne fortælle, hvad der er sket mellem 1883 og 1888).
Men måske  er der noget, jeg har overset.
På forhånd tak. Venlig hilsen Bodil Andersen


John Damm Sørensen

Hej,

I følge Salmonsens beskrivelse af separation kunne den vare ubegrænset. At den her varer 5 år, skyldes måske at ingen af parterne ønsker at gifte sig igen.
Salmonsen nævner også regler om minimum 3 års senere 2 års separation.
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0259.html

I øvrigt synes det som om sagen for det meste kører i Frederiksborg Amt.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=14814495#40629,6122804
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=14814495#40623,6120322

Hilsen
John

Bodil Andersen

Hej John. Tusind tak for hjælpen, så må jeg på Rigsarkivet for at læse lidt i akterne. Venlig hilsen Bodil

Kirsten Ørum

Hej

Jeg følger lidt med fra sidelinjen. Der kommer jo altid guldkorn.

Må jeg spørge, hvor de dokumenter, som hører til sagen kan findes

Mvh
Kirsten Ørum

Bodil Andersen

Hej Kirsten. Jeg er temmelig ny i slægtsforskningen, men jeg ville prøve at gå ind i Daisy og prøve, om jeg kunne bestille papirerne fra sag nummer 75 i 1888 - men jeg har ikke selv prøvet endnu, om man kan, fordi jeg først vil tage ind på Rigsarkivet, når vejret bliver bedre.
VH Bodil

Kirsten Ørum

Okay Bodil

Jeg har slægtsforsket "længe", men da jeg har samlet trådene i tre grene med ret mange "deltagere", er jeg først nu kommet til detaljerne, om man så må sige.

Jeg har forsøgt at koncentrere mig mest om det, mens der stadig var familiemedlemmer tilbage med en langtrækkende hukommelse.

Det gode ved det er så, at der imellem tiden er blevet langt flere arkivalier tilgængelige online. Derfor forsøger jeg ofte at være med på sidelinjen.

Tak fordi du svarede.

Mvh Kirsten