Stolbjerghuset, Broby, Svendborg amt

Startet af Anders Egede Larsen, 27 Feb 2017 - 14:49

Forrige emne - Næste emne

Anders Egede Larsen

Jeg forsker i en Stolbjerg-gren af familien, og har sporet navnet tilbage til Stolbjerghuset, Sønder Broby sogn, Sallinge herred, Svendborg amt.

Nedenfor er et resume af de oplysninger, jeg har kunnet finde.

Er der mon nogen, der ved mere om Stolbjerghuset, eller som kan korrigere mine oplysninger? Har jeg placeret huset det rigtige sted? Hvad og hvor er Stålbjerg? Hvad betyder navnet? Hvor gammelt er det oprindelige hus og hvem byggede det? Og er der nogen gode historier at fortælle om huset og dets indbyggere? Eller oplysninger om Bent Anthonsen (1758) og Birthe Ivarsdatter (1774), som er de tidligste beboere, jeg har fundet frem til?

Stolbjerghuset
Stolbjerghuset står også omtalt som Staalbjerghuset, Stålbjerghus eller Stolberghuset. Nogle gang er det angivet til at ligge i Brobyskov, andre gange Tørringe Mark.

Nogle steder i landet sigter forledet "staal" eller "stol" i stednavne muligvis til jordbundens hårdhed. Andre steder kan det have noget med ordet "stol" at gøre, noget som rager op, som f.eks. i stolen på en violin der holder strengene oppe eller Dronningestolen på Møn (iflg. Danmarks Stednavne). Den sidstnævnte tolkning kunne måske være sandsynlig i dette tilfælde.

Beliggenheden af stedet i dag er tilsyneladende adressen Bjerget 8, 5672 Broby (iflg. Danish Family Search). I Broby er der også en vej, der hedder Stålbjergvej. Den ser ud til at være af nyere dato, men går i retning af Brobyskov, Tørringe og Bjerget.

Det nuværende hus på adressen er fra 1920.  Der er en servitut på ejendommen fra 1949, som er et dokument vedrørende statshusmandsbrug. Huset er på 187 kvadratmeter og grunden på 75.189 kvadratmeter. Ejerlav: Tørringe By, Sdr. Broby Matrikel: 10a Ejerlav: Tørringe By, Sdr. Broby Matrikel: 10b Ejerlav: Tørringe By, Sdr. Broby Matrikel: 8al Ejerlav: Tørringe By, Sdr. Broby Matrikel: 3g Ejerlav: Tørringe By, Sdr. Broby Matrikel: 3d.

Rasmus Hansen (f. 1814)  er angivet som "Huusmand lever af sin huuslod" (1845), "Husmand og daglejer" (1850) og "Selvejerhusmand" (1855), hvilket sammen med servitutten vedrørende statshusmandsbrug viser, at der er tale om et husmandssted.

Fra folketællingerne kan følgende beboere i huset ses:

FT 1801 (ikke sikkert at de på det tidspunkt bor i Stolbjerghuset, men tre år senere fødes deres barn i hvert fald der. Bent Anthonsen stod i 1787 som "Tjenestefolk avlet uden ægteskab", så han har nok ikke arvet huset):
Bent Anthonsen   Mand    43   1758   Gift   mand inderste og tømmermand
Birte Iversdatter   Kvinde    26   1775   Gift   hans kone

FT 1834 (Stolberghus):
Christian Knudsen   Mand    62   1772   Gift   huusmand og bødker
Birte Iversen             Kvinde 60   1774   Gift   Hans kone

FT 1840:
Hans Rasmusen              Mand   52   1788   Gift   huusmand og tømmermand
Anne Hedevid Bendixdatter   Kvinde 37   1803   Gift   Hans kone
Rasmus Hansen Stolberg   Mand   1   1839   Ugift   deres søn
Christian Knudsen              Mand    69   1771   Gift   aftægtsmand og bødker
Birthe Iversdatter              Kvinde    66   1774   Gift   Hans kone

FT 1845:
Rasmus Hansen               Mand   31   1814   Gift   Huusmand og lever af sin huuslod
Anne Hedevig Bentsdatter   Kvinde  41   1804   Gift   Hans kone
Rasmus Hansen               Mand   6   1839   Ugift   Deres søn
Christian Knudsen               Mand   74   1771   Gift   Indsider og aftægtsmand
Birthe Iversdatter               Kvinde 71   1774   Gift     Hans kone

FT 1850:
Rasmus Hansen              Mand   36   1814   Gift   Huusmand, Dagleier
Ane Hedevig Bentzdatter   Kvinde 46   1804   Gift   Hans kone
Rasmus Hansen               Mand   10   1840   Ugift   deres Børn
Hans Rasmussen               Mand   4   1846   Ugift   deres Børn

Jeg har registret følgende familiebegivenheder i Stolbjerghuset:

Fødsel: Anne Hedvig Bendtdatter 1804
Bopæl: Bent Christensen 1819
Bopæl: Anne Hedvig Bendtdatter 1819
Død: Gjertrud Christiansdatter 03/05/1827
Fødsel: Rasmus Hansen 1839
Fødsel: Hans Rasmussen 25/11/1845
Død: Birte Ivarsdatter 17/06/1853
Død: Rasmus Hansen (f. 1814) 1855
Død: Rasmus Hansen (f. 1839) 18/02/1866
Død: Anne Hedvig Bendtdatter 27/04/1866

Hans Rasmussen (født 25/11/1845) var i 1880 bødker i Vester Hæsinge, Sallinge herred, Svendborg amt. Han fik ændret efternavnet til Stolbjerg 05/02/1906. Hans fire børn kaldte sig tilsyneladende også Stolbjerg. Et barnebarn i USA (født 1917) fik navnet Stolbjerg. Ellers ses Stolbjerg første gang brugt som efternavn hos Rasmus Hansen Stolberg i folketællingen 1840.

Ifølge meddelelse om navneændring fra Københavns amt af 23. december 1970 er det tilladt (i hvert fald nogle) efterkommere af Hans Rasmussen fremtidig at føre navnet Stolbjerg som slægtsnavn. Det har åbenbart i den mellemliggende periode være brugt som et uofficielt kaldenavn, i hvert fald af nogle af slægtens medlemmer.




Britta Hansen

#1
Hej Anders

Kig på http://historiskatlas.dk/ f.eks. Højkantskort 1840-1899, men også nogle af de andre. Et lille område kaldes Staalbjerg - er det en knold? Staalbjerg Huse ligger lige på kanten af Broby Skov.
Se også på ejendommens blad i tingbogen matr.nr. 10 Tørringe by, Sønder Broby
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=178295#178295,30240961
Læs om den første handel i skøde- og panteprotokollen X (10) fol. (side) 191:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=175600#175600,29572838
Kig endvidere på de gamle historiske matrikelkort. Der kan du også se matr.nr. 10.
https://hkpn.gst.dk/mpnxy.aspx?x=579169.6&y=6119661.71875
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Anders Egede Larsen

Mange 1000 tak! Jeg var begyndt at kigge på de kilder, men med dine oplysninger får jeg jo det hele foræret  :)

Endnu engang tak for ulejligheden!

Mvh.
Anders Egede Larsen

Dana Bentzen

Anders, I am making a second attempt to post here in English, (my first attempt in Danish disappeared.) I hope you may receive my message.  I also sent one to you via facebook.  I'm interested in your research about Bent Anthonisen of Sønder Broby at Stolbjerghuset.  Bent and Birthe are my 3x great grandparents, and there I am stuck.  Thank you for any help.
Dana Bentzen
Spokane, Washington, USA