Ringkøbing amt efter 1925: Niels Peder Hansen Olesen, født 1857 i Bølling sogn

Startet af Rune Stjernholm, 27 Feb 2017 - 21:07

Forrige emne - Næste emne

Rune Stjernholm

Hvor og hvornår dør mon Niels Peder Hansen Olesen?

Han bliver født i Bølling sogn i 1857:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=160756#160756,27016696

Hans første hustru, Kirstine Henriksen, dør i 1914:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=163402#163402,27446543

Jeg finder sidst Niels Peder Hansen Olesen i Nørre Vium sogn ved folketællingen i 1925:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=91989#91989,15286591

At han angives enkemand, er en sandhed med modifikationer. Hans fraseparerede anden hustru, Karen Pedersen, dør året efter:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=163867#163867,27516177

Niels Peder tilbringer tilsyneladende hele sit liv i området omkring Bølling, Hanning og Nørre Vium sogne.

Jeg synes, jeg har været alle sogne i området igennem frem til 1950-1960, ligeledes områdets større byer Ringkøbing og Skjern samt sygehussognene Egvad og Herning.

Ligeledes har jeg forsøgt at lokalisere hans børn i det tilfælde, at han har taget ophold hos et af dem. De synes alle at bosætte sig i lokalområdet... men ingen spor af Niels Peder efter 1925.

Jeg har ingen forventning om, at nogen sætter sig og pløjer kirkebog efter kirkebog igennem. Men kan jeg eventuelt være så heldig, at en anden har haft Niels Peder Hansen Olesen i kikkerten?

Tak for enhver hjælp!
Med venlig hilsen,

Rune Stjernholm
Vind pr. Holstebro

Per Vig

Til Rune Stjernholm.
Er du efterkommer efter Niels Peder Hansen Olesen - eller Hans Wollesen - som han blev kaldt?
Med venlig hilsen
Per Vig

Rune Stjernholm

#2
Hej Per

Jeg er efterkommer af Karen, hans fraseparerede, anden hustru.

Har du kendskab til Niels Peder Hansen Olesens færden efter 1925?

Med venlig hilsen,

Rune Stjernholm
Vind pr. Holstebro

Per Vig

Hej Rune.
Desværre nej. Jeg har kendt flere af hans børnebørn og ingen af dem vidste, hvor han døde. Det forblev en hemmelighed og blev aldrig omtalt i familien. Men efter sigende blev han fundet død på et hotel.
Med venlig hilsen
Per

Rune Stjernholm

Mærkværdigt! Gad vide, hvad der er hændt ham, siden man åbenbart har forsøgt at holde det skjult?!

Det kunne være interessant at "gå på jagt", men jeg ville ikke vide, hvor jeg skulle starte. På den tid lå vel et hotel, et gæstgiveri, en kro eller et pensionat på hver andet gadehjørne...

Tak for din ledetråd, Per.
Med venlig hilsen,

Rune Stjernholm
Vind pr. Holstebro