Alfabetisk lister - preussiske lægdsruller Hans C Bonde, Mommark

Startet af Inge Nissen, 25 Apr 2017 - 11:27

Forrige emne - Næste emne

Inge Nissen

Hej

Jeg vil gerne have hjælp til at tyde, hvad der står om Hans Christensen Bonde, der åbenbart var til session i 1901. Hans far var optant, dvs. havde valgt fortsat at være dansk statsborger efter 1864 (han døde 1894), og det betød at sønnen var statsløs - han blev først preussisk statsborger 1907 og blev så indkaldt til aftjening af værnepligt.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=18744597#241251,46056997

Venlig hilsen Inge

Thomas Kryhlmand

Et lidt febrilsk forsøg, Inge:

Am 25.12.1900 Gesuch um Aufnahmen in den preu-
ßichen Staatsverband eingereicht JNr 8847.
Der p. Bonde hat auf sinen  ---umlisanes antrag, von  Reg.
Pacs. in Schleswig mit Vers. den 6.4.1900 jr. IC 1370 einen ablehnen-
den Bescheid erhalten. Daher hier gestrichen jr. 2421/u II. 65.


Altså
Den 25. december 1900 indsendt ansøgning om optagelse i det prøjsiske statsforbund.
Personen Bonde har af myndigheden i Slesvig på sit andragende om statsborgerskab
ved beslutning af 6. april 1900  fået en afvisende besked. Derfor strøget her.

Om det betyder, at han trods et afslag på en ansøgning om prøjsisk statsborgerskab allerede i april 1900 har indgivet en ny ansøgning i december samme år (med samme resultat til følge) - eller lægdsrullens skribent har kludret med datoerne, således at der er tale om det samme afslag, tør jeg ikke vurdere.

Men under alle omstændigheder må han vente helt til 1907 på det attraktive statsborgerskab.

VH
Thomas

Hvis andre har et bud på det/de manglende ord, er jeg da nysgerrig  ;)
Thomas Kryhlmand
tk@svenet.dk


Thomas Kryhlmand

Sådan, Nanna! Fornemt.

Det var det ord, jeg forgæves ledte efter. Og så er det tilmed det, der står.

VH
Thomas
Thomas Kryhlmand
tk@svenet.dk

Inge Nissen

Hej Thomas og Nanna

Mange tak for tydning, og forklaring - måske søger han i april og får afslag i december?

Jeg har været ved at læse nærmere om det med at være optant, at vælge at forblive dansk statsborger efter 1864  - optanternes børn født frem til 1898 bliver statsløse - i 1907 indgår Danmark og Tyskland en aftale om at de statsløse børn, der ønsker at blive i landsdelen, kan søge om at få preussisk statsborgerskab, så de får valgret og andre borgerlige rettigheder m.v. og ikke risikerer at blive udvist, så på det tidspunkt lykkes det åbenbart for ham - og så må han ind og springe soldat i en alder af 27 år - han slap nu med 5 måneder, fordi hans far jo var død og han skulle hjælpe sin mor med at drive gården i Mommark. Men da krigen brød ud måtte han af sted igen.

Thomas, du ved meget om borgerne i Lysabild sogn under 1. verdenskrig - vi er jo nogen seniorer med tilknytning til Lysabild sogn, der prøver at finde oplysninger om alle dem, der faldt i krigen, forsvandt eller døde af sygdom og strabadser som krigsdeltagere. Din slægtning Peter Jørgensen Kryhlmand var jo en af dem - vi har fundet 100, der enten var født i sognet eller boede der senere - ja faktisk har vi fornylig fundet en til der åbenbart tjente på Kegnæsgård, da han blev indkaldt. Har du  lyst til at vide mere, så kig her: www.100helte.dk

Venlig hilsen Inge